Blogger Widget

tirsdag den 21. august 2007

Järnstaden

I marts i år udkom albummet ’Sällskapet’ med trioen af samme navn. Bagved gemte sig Joakim Thåström, Pelle Ossler og Niklas Hellberg. Som det hør og bør sig, når Thåström medvirker er grundtonen blå. Det handler om at være på vej mod destinationer, som man endnu ikke kender, men måske har færten af. Gerne med et tog gennem et Europa, præget af fortid, der ikke længere er til. Andet end i drømme, og i Thåströms tekstunivers.

Det er ikke alle numrene, der tager nævnte form. I ’Järnstaden’, som bandet har hyret Nina Ramsby til at synge, har jeget nået rejsens mål.

”Så kom vi fram till porten,
jag tror att vi var rätt
Såg upp emot fasaden,
det brutalaste jag sett
Efter flera veckors resa,
var vi framme vid vårt mål,
Du la dig ner i gräset,
himmelen var blå”

Da jeget vågner næste morgen, er rejsekammeraten over alle bjerge. Efterladt står en kuffert. Er der chancer for at vedkommende vender tilbage, eller var det for afskrækkende ikke længere, at være på vej?

Ingen kommentarer: