Blogger Widget

fredag den 2. oktober 2009

Skæv folkrock

Hvis folkrock-duoen, Woods, havde eksisteret for fyrre år siden, havde det sandsynligvis slået sig ned side om side med Roger McGuinn, Jackson Browne, Carole King og Graham Nash i Laurel Canyon i Los Angeles. Her i 2009 er det mere funky at være bosiddende i New York, og det er præcis, hvad duoen er.

Tidligere i år ledte nummeret ’The Dark’, der er b-side på 7” singlen, ’Sunlit’, denne signatur på sporet af bandet. Det viste sig, at Woods havde fire album bag sig og at medlemmerne ikke var novicer indenfor deres område. Jeremy Earl er indehaver af plademærket Fuck It Tapes, mens Jarvis Taveniere også slår sine folder i grupperne Meneguar og Wooden Wand. Woods udkommer på Woodsist Records, der fornyelig også har sendt plader med Sic Alps, Crystal Stilts, Vivian Girls, Waves og Psychedelic Horseshit på gaden. Alle navne der vidner om kvalitet.

På Woods MySpace-profil kan man høre omtalte ’The Dark’, der bringer mindelser frem om skotske The Vaselines. Siden rummer også et trofast cover af Graham Nash’s antikrigssang, ’Military Madness’. Dig it.

Ingen kommentarer: