Blogger Widget

lørdag den 9. januar 2010

'Free Again'

”I guess that my life has been a series of flukes in the record business. The first thing I ever did was the biggest record that I'll ever have.”
- Alex Chilton, der som om 16-årig hittede internationalt med sangen ’The Letter’.

I den eksklusive booklet, der følger med Big Star bokssættet, ’Keep An Eye On The Sky’, bliver Alex Chilton’s country-rocksang ’Free Again’, læst som et brud fra ungdoms- og læreårene i bubblegum-bandet, The Box Tops. Han var med en udtrådt vending, parat til at stå på egne ben. Ikke mere ”Stand here, sing this, smile now”.

’Free Again’ stammer fra et soloalbum, som Chilton indspillede i Ardent Studios i de første måneder af 1970. Optagelserne blev sendt til flere af de store pladeselskaber, der blev tilmed lavet en forhåndsaftale med Atlantic Records, som Chilton imidlertid ikke var tilfreds med. Derfor blev mulighederne undersøgt endnu engang og man nåede til en form for enighed med The Beach Boys’ label, Brother Records. Chilton var en god af ven af Carl Wilson, og her følte han, at der var forståelse for hans ambitioner og behov for at få udgivet eget materiale.

Mens forhandlinger var i gang, flyttede Alex Chilton til New York, hvor han boede i et års tid, før han vende hjem til Memphis og debuterede med Big Star. Sidstnævnte var årsag til, at solo-optagelserne blev lagt på hylden. I mange år cirkulerede de, som et groft mono-mix, der blev kopieret og distribueret til nærmest ukendelighed af fans. I midten af firserne dukkede ’Free Again’ op i en mere rå version på det franske plademærke New Rose, som Chilton var tilknyttet i de år. Originalen fra otte-spors mastertapet blev først udsendt på albummet ’1970’ i 1996. Udgaven her er fra tiden på New Rose.

Ingen kommentarer: