”When you get down to it, Ian Dury and Ray Davies are the two influences on Madness”
- Suggs, sanger i Madness. The Word, februar 2010.
Engelske Madness er arketypen på det, der før i tiden hed et singleband. Det hedder det sikkert endnu. Med udgivelsen af ’The Liberty Of Norton Folgate’ for snart et år siden, har Madness dog lavet et helstøbt værk, der ikke kun er overrumplende godt, men også er blevet betegnet som et konceptalbum. Om sidstnævnte påstand holder, lader vi andre om at afgøre. Lad os i stedet kalde, ’The Liberty Of Norton Folgate’, for en semi-selvbiografisk fortælling om dagligdagslivet i London.
Albummet er Madness’ niende og det første med eget materiale siden 1999. Alle medlemmer har været med til at skrive til pladen, hvilket gør den til en form for tour de force i bandets snart 35-årige karriere, uden at sammenhængskraften forbavsende nok går fløjten. Efter en kort intro åbner Madness med ’We Are London’, der med det smitsomme omkvæd, ”You can make it your hell or heaven / live as you please”, hylder det multikulturelle London. Herefter fortsætter bandet med at filtrere genkendelige inspirationer, pop, rocksteady og ska. Sangene ’Dust Devil’ og ’Forever Young’ kunne for den sags skyld have været med på en plade fra de tidlige firsere, hvis ikke det var fordi, at Madness nu skriver med langt større kompleksitet. Viddet er stadig i god behold, men der har sneget sig lige dele bitterhed og smerte ind. ’Idiot Child’ er et klassisk Madness-portræt af en dreng, der er opdraget uden et opmuntrende ord fra forældrene.
Der, hvor gruppen for alvor bryder med det, man normalt forstår som Madness, er med det ti-minutter lange afslutnings- og titelnummer, ’The Liberty Of Norton Folgate’. Et kalejdoskopisk mix-up af pop, dance-hall, klezmer, Bollywood, Dickens, Weill og John Barry. Et sted begynder de ligefrem at gentage “In the beginning was the fear of the immigrant”. Hvilket også er et logisk punktum på et album, der i det hele taget er et langt modskrift til de filistrøse tendenser, der hærger i Vesten og som Madness gennem alle årene har sat sig op i mod. Bliv ved med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar