Blogger Widget

søndag den 3. juli 2011

Roskilde, dag fire

Klokken var 5.15, da jeg stak nøglen i entredøren her til morgen. Nu er jeg så småt begyndt at få øjne og gøre mig klar til endnu en festivaldag. Det er ikke mange understregninger, jeg har sat i søndagens program. Jeg ville gerne have set I Was A King, kl. 12.00, på Pavilion, men det kan jeg ikke nå. Om jeg når Thulebasen sammesteds, kl. 14.00, er et godt spørgsmål.

For nuværende venter jeg på kørelejlighed, og alt efter trafikken efter skybruddet og om campisterne er begyndte at forlade festivalen, jeg mødte allerede en del i nat, ja så, er det mest fornuftige bud på dagens første koncert formentlig The Walkmen, kl. 16.30, på Odeon. Derefter vil jeg dingle lidt rundt på festivalpladsen og tage den som den kommer og lade andre bestemme, hvad jeg skal se.

Billedet er taget under en af gårsdagens overraskelser, det etiopiske bryllupsorkester Ililta Band.

Ingen kommentarer: