Blogger Widget

tirsdag den 30. august 2011

Hinsidan III: ’Hey Hey Bye Bye’

Det er stadig rent gætteri. I går forsøgte jeg mere eller mindre logisk at ræsonnere mig frem til, at Den Stora Vilan muligvis dukker op i udsendelsen med musik fra Sverige på torsdag. I dag tør jeg næsten stille pant for, at der kommer et nummer fra Anders Stubs andet soloalbum, ’In The Dark Hours’, fra april i år. Dels fordi han har slået på trommer i nu opløste On Trial og er en god ven af begge vore gæster. Dels fordi den ene af vore besøgende medvirker på pladen og ikke mindst ved det, at ’In The Dark Hours’ er en fornem opvisning i kontemporær syrerock. Lur mig…

Ingen kommentarer: