Blogger Widget

onsdag den 30. november 2011

1. december. ’Død og status’, The City Kill m.v.

Julemåneden begynder med manér. Når der er blevet lavet mad, spist og vasket op under radioprogrammet med Mellemblond i Mod Strømmen, er der, hvis det alene stod til undertegnede, ingenting at betænke sig på.

I Poesiens Hus, kan man opleve Bo Hr. Hansens talende jeg fortælle om det skrivende jeg, ikke det skrigende. Manuskriptforfatter med meget mere, Bo Hr. Hansen, der først dropper ’hr.’, den dag Lars von Trier, ikke længere bruger ’von’, udsendte tidligere i år den aldeles glimrende digtsamling, ’Død og status’. Det begynder kl. 20 i Gothersgade 89.

Bagefter kan man slå et kort smut forbi Bakken i Kødbyen, hvor Torchlight, Melting Walkmen, Katten og Immigrants spiller, før den igen står på ”litteratur” i KB18. I hvert fald, hvis man skal tro den hårdtslående københavner-kvartet, The City Kill, beskrivelse af sig selv. Og det skal man jo. De tager bl.a. afsæt i forfattere som William Faulkner og Flannery O'Connors gotiske sydstatsunivers, tilsat lige dele The Birthday Party, Crime & the City Solution, Nico og The Gun Club. Ingen dårlig cocktail.

Rockende Radio Saigon med en besætning af to guitarister, en bassist og en trommeslager, står også på programmet. Det samme gør den nye trio Hand Of Dust, der involverer folk fra Sexdrome og Torchlight.

Dørene åbner kl. 21, men mon ikke man kan tillade sig at komme et par timer for sent og alligevel nå det hele? Velbekomme!

tirsdag den 29. november 2011

”Hallo Mr. Keith Richards on guitar…”


Eller er det "...in guitar"? Måske sågar "...leadguitar"? Dub reggae, tør jeg godt kalde det. 'Once There's A Will There's A Way' med Lee ‘Scratch’ og ‘Keef’, fra albummet ’Scratch Came, Scratch Saw, Scratch Conquered’, der kom i 2008.

mandag den 28. november 2011

Kære brevkasse! Et par spørgsmål i anledning af Bruce Springsteen og Roskilde 2012


”Der er simpelthen noget jeg ikke forstår: Når Bossen spiller i Parken bliver alle 40.000 billetter solgt på ca. 5 minutter. 40.000 billetter til ca. 6-800 kroner stykket. Lørdagsbilletterne til Roskilde må blive udsolgt på 1/2 sekund! Hvor mange endagsbilletter er der og hvor mange Springsteenfans mon er klar til at slippe de fulde 1.750 kroner for kun at komme for at se deres idol? Hvad forventer RF sig af dette? Udsolgt, no doubt, men for pokker, der har jo uden sidestykke aldrig været et navn som ham på Roskilde. Ever! Roger Waters og Prince er vand ved siden af. Bliver RF udsolgt før jul i år og hvordan vil denne bookning mon påvirke demografien på pladsen og på camping? Hvis nu alle billetterne bliver solgt til Brucefans der kun kommer lørdag bliver det da noget af en loppetjans at være campingvagt i år. Men på den anden side, han spiller jo fandeme hele tiden i Danmark, så man må vel gå ud fra, at der er mange fra Parken- og Herning-segmentet der ikke føler trang til (eller tør!) at troppe op nede i ormegården på Midtsjælland. Så måske betyder det ikke en skid.

Okay, jeg går ud fra han lukker Orange lørdag, (thank god det ikke er søndag, med alle gratisterne oveni - TAK!) men hvornår mon man så skal sætte sig i kø for at komme i pit? Hvis man nu skal sidde dér hele dagen og blomstre går man jo fandeme glip af meget andet fest, men hvis man ikke sidder der skal man stå nede ved den fjerneste pis'rende og høre Bossen. Dén går sgu heller ikke. Det var ca. der jeg stod med galopperende klaustrofobi til Prince. Og så forestiller jeg mig, at lørdagen oveni bliver med mega lange køer til både øl- og madboder. Ja, jeg ved at der sikkert ikke bliver flere mennesker lørdag på Roskilde end der plejer, men sådan nogle rockfans fylder, spiser og drikker jo meget og tænk bare på breakdown'et til AC/DC i Parken. Puuuuha, håber de 40 års erfaring med at lave festival ikke fornægter sig, når Danmarks største tager munden meget fuld med denne bookning.

Jeg har set Bossen med E-Street Band adskillige gange siden gendannelsen i slut-90'erne og jeg forventer mig intet andet end sublim lyd og fest på Roskilde. Tænk at se Bossen nede i ens egen baghave fucked up på sprut og spliff, altså mig ikke Bruce. Når Bossen nu spiller Roskilde kommer Stooges så på Gutter?”

- mail fra bekymret fan. Modtaget i dag, kl. 12.31.

søndag den 27. november 2011

Mellemblond i Mod Strømmen

Skønt det efterhånden er en uge siden, at Mellemblond udsendte ’Elastisk’, er det ikke lykkedes mig at finde en eneste anmeldelse af ep’en. Det siger måske mere om dansk musikjournalistik, end godt er. Man kan selvfølgelig også håbe, at den bare skal bruge mere tid til at bedømme kvalitet?

Kristoffer Munck Mortensen og bandet er nemlig tilbage med fem sange, der er mindst lige så stærke som ’Ishånd’ og ’Træernes Triumf’ fra debut-ep’en fra 2008. Sidstnævnte sange burde i en retfærdig verden, forlænget have fået status som nye danske rockklassikere. Det er ingen hemmelighed, at Kristoffer Munck Mortensen har en stor veneration for ældre danske poesi, ligesom han er bluesmand ind til benet. Vel at mærke, blues som den lød i 1920’erne og 1930’erne. Begge dele skinner igennem på ’Elastisk’, der til trods for et moderne rockudtryk er rigt på referencer fra historien.  I går, hørte jeg, i et humørfyldt selskab, titelsangen beskrevet, som noget af det bedste fra Love Shops ’Anti’-plade. Dertil kan jeg så tilføje, at teksten giver nye billeder til den klassiske naturlyrik. Afslutningsnumret ’Diset, Døsig’ med Beatles-indtoningen blev også fremhævet. Sådan gik snakken et kort stykke tid, indtil vi indså, at der ikke var forfærdelig meget at tale om. Vi var ganske enkelt helt enige om, at dansksproget rock ikke fås meget bedre for tiden.

Nu på torsdag, d. 1. december, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kommer Kristoffer Munck Mortensen forbi Mod Strømmen. Vi har haft fornøjelsen tidligere. I forhold til dengang i september 2008, hvor bassisten Jens Hein og trommeslageren Adrian Aurelius var med, besøger han os alene denne gang.

Playlisten fra 2008:

1. Mellemblond - Ikke Åbne (fra kommende album) (2008)
2. Blind Willie McTell - Dark Night Blues (1930)
3. Howl Baby Howl - She's Gone (2008)
4. Nick Cave And The Bad Seeds - The Lyre Of Orpheus (2004)
5. The Gories - Nitroglycerine (1990)
6. Nikolaj Nørlund - Resumé (2003)
7. Jimi Hendrix Experience - Burning Of The Midnight Lamp (1968)
8. Phil Lynott - Kings Call (1979)
9. Mellemblond - Paralyseret (live i studiet) (2008)
10. Rumspringa - Sportscar (2007)
11. Mike Berry & The Outlaws - Tribute To Buddy Holly (1961)
12. Mellemblond - Jeg Rør Dig Ikke Mere (2008)
13. Bob Dylan - Tangled Up In Blue (New York Sessions) (1974)
14. Olesen-Olesen - Jeg Drømte Jeg Var Et Godt Menneske (2007)
15. Superjeg - Gennemsnitstalent (2004)
16. Mellemblond - Ingen Bilers Horn (live i studiet) (2008)
17. Spiritualized - Come Together (1998)
18. George Harrison - Beware Of Darkness (demo) (1970)
19. Negro Prison Blues And Songs - Old Alabama (1947)
20. The Black Angels - You On The Run (2008)
21. Mellemblond - Ishånd (2008)

Mellemblond spiller i KB18, torsdag d. 8. december.

lørdag den 26. november 2011

Alderdommen er den hårdeste dom af alle

I går aftes irriterede det mig umåleligt, at jeg ikke var kommet i tanke om David Johnasens ’Girls’, tidsnok til det kunne være med i udsendelsen om piger. Senere begyndte jeg at tænke over, at der stort set ikke er nogen, der laver denne uprætentiøse, lidt lalleglade, men alligevel stramt komponeret form for rock længere. Johansens solodebut fra 1978 er med ’Funky But Chic’, ’Cool Metro’ og ’Frenchette’ et skoleeksempel på, hvordan genren skal skæres, så der både er til gården og gaden. Debutpladen ’Disconnected’ fra 1980 med Stiv Bators fra The Dead Boys, har lidt af det samme. Stones kunne det også.

Hvis Mick Jagger anstrenger sig, kan han stadig ramme tonen. Eller det kunne han i det mindste på hans eneste soloalbum fra 1990’erne, det ellers rodede Rick Rubin-producerede, ’Wandering Spirit’, fra 1993. Herpå dukker den frække ’Put Me In The Trash’ op med nogle af de mest fængende guitarriffs, hørt fra The Glimmer Twins i de år.

      
Uden at have foretaget større research, vil jeg tro, at man virkelig skal dykke dybt ned i undergrunden af powerpop og måske nyere punk, for at finde noget sammenligneligt for tiden. King Tuff, som jeg tidligere har rost, er et glimrende eksempel. Et andet er Atlanta-kvartetten Gentleman Jesse & His Men, der snart udsender en ny plade.

fredag den 25. november 2011

“Ladies and gentlemen, let’s welcome from Staten Island, New York, The David Johansen Group!”

'Girls'. Playliste 24. november 2011


1. The Rolling Stones - Some Girls (1978)
2. Spoon – All The Pretty Girls Go To The City (2011)
3. Amy Winehouse - Hey Little Rich Girl (2007)
4. Nina Simone – Rich Girl (1982)
5. The Temptations - My Girl (1964)
6. Faust – It’s A Rainy Day, Sunshine Girl (1972)
7. The Limiñanas - Je Suis Une Go-Go Girl (2010)
8. France Gall - Laisse Tomber Les Filles (1964)
9. Paul Collins' Beat - Rock N Roll Girl (1979)
10. The Who – Glow Girl (1967)
11. The Only Ones - Another Girl, Another Planet (1978)
12. Beat Happening – Drive Car Girl (1992)
13. Roger McGuinn - American Girl (1977)
14. The Shins – Girl Inform Me (2001)
15. Real Kids - All Kindsa Girls (1977)
16. Wire – Three Girl Rumba (1977)
17. Rodger Collins - Foxy Girls in Oakland (1970)
18. Dr. Octagon – Girl Let Me Touch You (1996)
19. Assagai - Telephone Girl (1971)
20. Dorothy Ashby – Lonely Girl (1968)
21. Stockholms Negrer - Fy Fan Svenska Flicka (1985)
22. Hüsker Dü – Girl Who Lives On Heaven Hill (1985)
23. The Cramps - Bikini Girls With Machine Guns (1989)
24. Suicide – Girl (1977)
25. Alex Chilton - What's Your Sign Girl (1995)
26. Destroyer – School, And The Girls Who Go There (1998)
27. The Beach Boys - Surfer Girl (1963)
28. The Barbarians - Are You a Boy or Are You a Girl (1965)

En enkelt kommentar. Det kan virke påfaldende, at når undertegnede efter lange overvejelser endelig, har besluttet sig for at fortælle lidt mere om sig selv, end det mest gængse, så svigter teknikken. Med andre ord, den ene af mikrofonerne har et par udfald undervejs. Helt galt går det under forspeaken til Paul Collins' Beat og The Only Ones.  

onsdag den 23. november 2011

Pigeoptakt V: ’No Other Girl’

Mellem de to sidste afsnit af ‘Broen’ og med Saga Norén nede, endnu et potentielt nummer til udsendelsen om piger i morgen. I slutningen af oktober udkom Baby Woodrose´s ’Love Comes Down’ fra 2006, endelig udenfor Skandinavien. Det må også siges at være på tiden, når man tager med i betragtningen, at mere end hovedparten af alt Baby Woodrose materiale forsvinder udover landets grænser.

’No Other Girl’ er et straight rocknummer med et eviggyldigt poptema. Eller som salige Dan Turéll engang udtrykte det ”Der vil aldrig blive en anden som dig. Aldrig en anden som dig, aldrig, skønt der vil blive mange…”

tirsdag den 22. november 2011

Mellemblond: ‘Elastisk’

Desværre er ep’en indtil videre kun ude som download. Mellemblond er formentlig det ypperste dansksproget rock, har at byde på for tiden. Køb den og skru op!

Pigeoptakt IV: Mest om piger

Forleden var jeg inde på, at det kan blive vanskeligt at sætte pige-programmet sammen på torsdag. For at sætte det på spidsen, kommer her en liste med de kunstnere, som er repræsenteret med fire numre eller flere i mit iTunes-bibliotek. Hvis jeg gad gennemgå plade- og cd-reolen, vil der sandsynligvis dukke et nummer eller to mere op med et par stykker af dem.

The Mamas & The Papas:
‘My Girl’ / ‘Boys And Girls Together’ / ‘Nothing's Too Good For My Little Girl’ / ‘Twelve Thirty (Young Girls Are Coming To The Canyon)’.

Bob Dylan:
‘You're A Big Girl Now’ / ‘The Girl On The Greenbriar Shore’ (Live 1992) / ‘Girl Of The North Country’ / ‘Sally Girl’ (Studio outtake) / ‘Brownsville Girl’.   

BMX Bandits
BMX Bandits:
‘Disco Girl #1’ / ‘Top Shop Girl’ / ‘Disco Girl’ / ‘Girl At The Bus Stop’ (Acoustic version)/ ‘Girl Nextdoor’.


The Rolling Stones:
‘Factory Girl’ / ‘Medley: Just Made My Day, Funny Guy, Be The One, Much In Love, Hold Your Hand, A Doo Lang, Boy Meets A Girl, No One Knows’ / ‘Down Home Girl’ / ‘Stupid Girl’ / ‘Some Girls’ / ‘Backstreet Girl’.

Alex Chilton:
’Hey! Little Girl’ / ‘Girl After Girl’ / ‘Devil Girl’ / ‘What's Your Sign Girl’ / ‘New Girl In School’ / ‘With A Girl Like You’.

mandag den 21. november 2011

Pigeoptakt III: 'Twelve Thirty (Young Girls Are Coming To The Canyon)'


Vi bliver ved et af de indlysende numre. Papa John’s ’Twelve Thirty (Young Girls Are Coming To The Canyon)’ handler på overfladen om at flygte fra New York City, for at slå sig ned i en dal i solrige Californien, hvor unge piger valfarter til. Hippiedrømmen lever i bedste velgående. Der skulle dog ikke gå lang tid, før pigerne rottede sig sammen og satte spørgsmål tegn ved, kun at være smukke og bekvemme vedhæng.  

søndag den 20. november 2011

Pigeoptakt II: ‘Girl From The North Country’

Der er flere bud på, hvem Bob Dylan skrev ’Girl From The North Country’ om. Alle går på gamle kærester. Hvem det er, er i og for sig ligegyldigt. En ting, kan de fleste ikke desto mindre blive enige om, sangen har vist sin holdbarhed. Dylan spillede den seneste live sammen med Mark Knopfler, den 11. november 2011, i Nelson Mandela Forum i Firenze. 

Denne fornemme version er med amerikanske Duncan McKnight, som var forbi Mod Strømmen i begyndelsen af måneden. Hvis rygtet taler sandt, så er McKnight ved at få et orkester på benene i København. Forlydenet fortæller videre, at han snart går i studiet med frontmand Henrik Björnsson fra det islandske neo-psykedeliske band, Singapore Sling.
 

lørdag den 19. november 2011

Pigeoptakt I: ‘The Girl Can’t Help It’


I sidste uge brokkede jeg mig over, at der er urimeligt mange sange, hvor boy/dreng i en eller anden afskygning indgår i titlen. Som det ses af det forrige indlæg, fik vi skåret det ned til noget ganske fornuftigt. Det er ikke sikkert, at det flasker sig helt så nemt på torsdag, hvor temaet er girls/piger. Hvor jeg i mit iTunes-bibliotek, har 181 numre med boy/dreng som en del af titlen, har jeg hele 321 med girl/pige. Hvis jeg skulle lave programmet alene, skal der rundregnet skæres omkring 90% væk. Nu er jeg ikke ene om det, så de sidste 10% skal formelig halveres, hvis ikke mere. Det vil sige, at jeg sidder tilbage med et sted mellem ti og femten numre. Og så har jeg endda ikke inkluderet ’Girl You Got Me Lonely’ med Gasolin, som jeg skal op og lede efter i singlekassen på loftet. Optakten begynder derfor allerede i dag, hvor jeg end ikke har lagt en overordnet præsentation af udsendelsen på bloggen.

Little Richard's ’The Girl Can’t Help’ er titelsangen til den i dag oversete, hvis ikke nærmest glemte rock’n’roll filmkomedie fra 1956 (jeg kan ikke modtage TCM og hvad der ellers findes af filmkanaler). Numret er skrevet af jazzpianisten og sangskriveren, senere tv-skuespiller og gift med Julie London, Bobby Troup, som mellem mange sange også har ’(Get Your Kicks On) Route 66’ på samvittigheden.

Som jeg husker filmen, det er mange år siden jeg har set den, så er musikken en integreret del af handlingen og ikke bygget op om enkeltstående numre eller teenageidoler, som adskillige af datidens og for den sags skyld nutidens ungdomsfilm var/er.

’The Girl Can’t Help’ havde i de tidligste udgaver ikke meget med rock’n’roll at gøre. Filmfolkene havde allerhelst set den fremført af Fats Domino. Spørg mig ikke, hvad der gik galt, men tak gerne Little Richard for den version, der har fået lov at blive stående.

Soundtracket ser i øvrigt således ud:

1. The Girl Can't Help It – Little Richard
2. Tempo's Tempo – Nino Tempo
3. My Idea of Love – Johnny Olenn
4. I Ain't Gonna Cry No More – Johnny Olenn
5. Ready Teddy – Little Richard
6. She's Got It"– Little Richard
7. Cool It Baby – Eddie Fontaine
8. Cinnamon Sinner – Teddy Randazzo and the Three Chuckles
9. Spread the Word – Abbey Lincoln
10. Cry Me a River – Julie London
11. Be-Bop-A-Lula – Gene Vincent and His Blue Caps
12. Twenty Flight Rock – Eddie Cochran
13. Rock Around the Rockpile – Ray Anthony Orchestra
14. Rocking Is Our Business – The Treniers
15. Blue Monday – Fats Domino
16. You'll Never, Never Know – The Platters
17. Every Time You Kiss Me – Unknown, lip-synched by Jayne Mansfield
18. Giddy Up Ding Ding – Freddy Bell & The Bell-Boys

fredag den 18. november 2011

Boyz. Playliste 17. november

Singlen ‘The Subbuteo Sound’ fra 1973
1. The Barbarians - Are You A Boy Or Are You A Girl (1965)
2. The Beatles – Bad Boy (1965)
3. The Shirelles with King Curtis - Boys (1960)
4. Darlene Love – A Fine, Fine Boy (1963)
5. B-Girls - Boys Are Drinking (High School Dance) (1980)
6. Waitresses – I Know What Boys Like (1980)
7. Stiv Bators – Evil Boy (1979)
8. Orange Juice – Blue Boy (1980)
9. Belle & Sebastian - The Boy With The Arab Strap (1998)
10. Simon & Garfunkel - The Only Living Boy in New York (1970)
11. Bruce Springsteen & The E-Street Band – Candy’s Boy (1978/2010)
12. New York Dolls – Jet Boy (1973)
13. Johnny Thunders – London Boys (1978)
14. The Ad Libs – The Boy From New York City (1964)
15. Lee Hazlewood - Run Boy Run (1963)
16. Johnny Cash – A Boy Named Sue (live) (1969)
17. Lone Justice – Go Away Little Boy (1985)
18. Bob Dylan – Ministrel Boy (live) (1970)
19. The Faces – Borstal Boys (1973)
20. Mink DeVille – Bad Boys (1980)
21. The Setting Son – I Wanna Be Your Boy (2007)
22. The Black Keys – Lonely Boy (2011)
23. The Wild Tchoupitoulas  - Meet De Boys On The Battlefront (1976)
24. The Specials - Rude Boys Outta Jail (1980)
25. Michael Yonkers Band - Boy In The Sandbox  (1968/2002)
26. Conway Twitty – Lonely Boy Blue (1959)
27. Lost Kids – Diskodreng (1978)
28. Happy Mondays – The Boys Are Back In Town (1999)
29. Ramones  - Now I Wanna Be A Good Boy (1977)

Hør udsendelsen

onsdag den 16. november 2011

‘This Guitar (Can't Keep From Crying)’: George Harrison næsten akustisk.


Den aktuelle Scorsese-skabte interesse for George Harrison er ikke gået min næse forbi. Jeg har endnu ikke set ’Living In The Material World’. Det har ellers ikke skortet på anbefalinger. Både fra biografgængerne og dem, der nåede at se den på youtube, mens den lå der i fuld længde. I stedet, har jeg brugt første mørke halvdel af november i skønt selskab, med denne hjemmelavede, tæt på akustiske kompilation. Mon ikke den stadig følger mig, når det bliver december? Tak til Jamie Mason.
1. The Beatles - While My Guitar Gently Weeps
2. The Beatles – Something
3. The Beatles - All Things Must Past
4. George Harrison - Beware Of Darkness (acoustic)
5. George Harrison - Let It Down (early version)
6. George Harrison - Isn't It A Pity (earliest demo)
7. George Harrison - If Not For You (demo)
8. George Harrison - Mama You Been On My Mind (demo)
9. George Harrison - Run Of The Mill (demo)
10.  George Harrison - Woman Don't You Cry For Me (early take)
11.  George Harrison - Behind That Locked Door (demo)
12.  George Harrison - Deep Blue
13.  George Harrison - Sue Me Sue You Blues
14.  George Harrison - The Light That Has Lighted The World (demo)
15.  George Harrison - I Don't Wanna Do It
16.  George Harrison - Beautiful Girl
17.  George Harrison - Art Of Dying
18.  George Harrison - Dark Horse (demo)
19.  George Harrison - I Don't Care Anymore
20.  George Harrison & Paul Simon - Here Comes The Sun (live on sat. night live)
21.  George Harrison - Gopala Krishna

mandag den 14. november 2011

To om Jagger


Kortene på bordet. Det kommer ikke til at handle om hverken Anita Pallenberg eller Michelle Breton. Tværtom. Jagger kommer indirekte i centrum, i og med de følgende sange drejer sig om hans sceneoptræden og dansetrin, som han groft taget, er blevet beskyldt for at have plagieret fra enhver sort performer, der kom før ham.

Først tager vi tilbage til 1971, hvor den sorte soul-protestsanger, Eugene McDaniels, dissede ham i ’Jagger The Dagger’ på lp’en ’Headless Heroes Of The Apocalypse’. "Jagger doin the devil dance / just a victim of circumstance". Ikke i sig selv specielt opsigtvækkende, Elvis fik samme medfart. Nummeret har dog et sært forførende, stenet beat, som hip-hoppen også har genfundet og -brugt:

Det er flintrende ligegyldigt, hvor meget jeg vrider min hjerne, så dukker der ikke andet end filmen ’Jurassic Park’ op, når jeg hører navnet Maroon 5. Jeg tænker ikke engang på at trække min pistol, trækningerne om øjnene udebliver ligeså og så ved jeg for øvrigt ikke om der overhovedet er en forbindelse til ’Jurassic Park’! Okay, jeg er bekendt med, at Maroon 5 er et populært amerikansk poporkester, der hvert år er nomineret til et eller andet, når den internationale musikbranche deler priser ud. Det er vist også det. Fornylig så jeg, ved et tilfælde, deres forholdsvis nye samarbejde med Christina Aguilera. Hende kender jeg, omend jeg i skrivende stund ikke, kan nævne en eneste af hendes sange. Her kritikerroste ’Moves Like Jagger’:

søndag den 13. november 2011

’Boyz’ i Mod Strømmen


Det er lang tid siden Mod Strømmen har sendt en temaudsendelse. Det råder vi bod på, nu på torsdag d. 17. november, hvor første afdeling af et planlagt dobbeltprogram går i luften. På papiret er emnet ganske ligetil: ’Boys/drenge’ i ental eller flertal og på alle tænkelige sprog, kan/skal indgå i titlen. Jeg skal allerede hilse og sige, at listen er lang, urimelig lang. Kunsten bliver, med andre ord, at skære ind til benet og det nødvendige.

Anden del kommer til at handle om piger.

Lyt med på torsdag, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM/98.8 Hybrid

lørdag den 12. november 2011

Nicklas Burman & Det Tørre Beat. Playliste 10. november


1. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – En Evighed (2011)
2. Niels Skousen – Daddy Longleg (2006)
3. Povl Dissing & Beefeaters – Den Grimmeste Mand i Byen (1967)
4. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Byer Af Støv (2011)
5. The Afgan Whigs – Be Sweet (1993)
6. Pixies – Monkey Gone To Heaven (1989)
7. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Celle No. 5 (2011)
8. Bob Dylan – Billy 1 (1973)
9. Leonard Cohen – Alexandra Leaving (2001)
10. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – En Frodig Og Tyst Allé (2011)
11. Benny Holst – Engle Har Bare Tæer (2004)
12. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – November (2011)
13. Kim Larsen – Sig Nærmer Tiden (2004)
14. Dan Turèll & Sølvstjernerne – Aldrig En Anden Som Dig (1978)
15. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Sidste Hvide Time (2011)
16. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Café Louise (2011)
17. Jello Biafra & Mojo Nixon – Are You Drinking With Me Jesus? (1994)
18. Dan Turèll & Sølvstjernerne – Jesus Flipper Sangen (1978)
19. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Popsang (2011)
20. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Det Stikker Mig (2011)
21. Nicklas Burman & Det Tørre Beat – Nytår (2011)

torsdag den 10. november 2011

Black Bananas & Kurt Vile: ‘Before They Make Me Run’


For en lille uges tid siden, fik jeg et tip om, at det tidligere medlem af den amerikanske duo Royal Trux, Jennifer Herrema, var på vej med en ny plade under navnet, Black Bananas. Der er sket meget siden Royal Trux’s udgav dets to første, mildest talt rodede, hvis ikke nærmest utilgængelige album, i henholdsvis 1988 og 1990. De blev senere efterfulgt af 70’er-orienteret rock af den mere støjende og skurrende karakter, da bandet fik en millionkontrakt med Virgin. En ting, der dog stadig er intakt hos Herrema, er fascinationen af Keith Richards.

Den mandlige halvdel af Royal Trux, Neil Hagerty, havde allerede i midten af firserne, da han spillede med Jon Spencer i Pussy Galore, været med til at indspille og udsende hele ’Exile On Main Street’-pladen, der i den grad bærer Richards navnetræk, i et begrænset kassettebåndsoplag, som er fuldstændig uopdrivelig i dag. I midten af halvfemserne løb duoen endvidere ind i Richards i Memphis, Tennessee, da de var ved at færdiggøre dets første album for Virgin. Det blev til dette interview.

Og nu her i 2011, har Jennifer Herrema, som en forløber for den nye udgivelse, slået sig sammen med årets indie-darling Kurt Vile og har udsendt en bragende god version af Keith-kendingen, ‘Before They Make Me Run’, fra ’Some Girls’.

Black Bananas and Kurt Vile - Before They Make Me Run (The Rolling Stones cover) by rfp86

Keith Richards modtog iøvrigt Norman Mailer-prisen for selvbiografien, 'Livet', i går aftes.

tirsdag den 8. november 2011

mandag den 7. november 2011

Nicklas Burman & Det Tørre Beat i Mod Strømmen

For noget nær fire år siden, havde Mod Strømmen besøg af Nicklas Burmans tidligere orkester, Riffelsyndikatet. Dengang var recepten protestrock af den gamle skole. På Burmans solodebut, ’Celle No. 5’, fra i år, er fokus flyttet fra det ydre til det indre. Der er ingen udfald mod storkapitalen og alverdens magthavere, derimod får lytteren lige dele storbyblues, skinbarlig afmagt, spleen, voyeuristiske slentreture og måske ligefrem en accept af det bestående?

Modkraft bruger overskriften ’En stemning af forbi og opbrud’ i en anmeldelse, der også bringer sangskrivere som Benny Holst og C.V. Jørgensen ind som referencepunkter. Så langt vil jeg ikke gå. Det vi får, rækker ikke desto mindre et godt stykke over den grå masse af singer-songwritere, der de seneste år på den ene eller anden måde har fundet vej til det offentlige rum.

Lyt med torsdag d. 10. november, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Riffelsyndikatets playliste fra d. 27. november 2007:

1. Riffelsyndikatet - Lorteland (2007)
2. Motorhead - Ace Of Spades (1980)
3. Dan Turéll & Sølvstjernerne - Sølvstjernernes Sande Synspunkt (1978)
4. Riffelsyndikatet - Skipper Klements Morgensang (2006)
5. Tom Lehrer - The Irish Ballad (live) (1960)
6. Atari Teenage Riot - Start The Riot! (1995)
7. Nick Cave & The Bad Seeds - The Curse Of Millhaven (1996)
8. Kliché - Bodyguards (1980)
9. Nørrebros Beboeraktion - Sangen Om Byggeren (1980)
10. Dial Zero - Politi-Militær (2006)
11. Røde Mor - Lil' Johnnys Mund (live) (1978)
12. Bikstok Røgsystem - DK's Koner (2005)
13. Jello Biafra - Shut Up - Be Happy (1988)
14. Riffelsyndikatet - King Of Speedway (2007)
15. Subhumans - Till The Pigs Come Around (1983)
16. Pixies - Where Is My Mind? (1988)
17. Bob Dylan - Can't Help Falling In Love (1973)
18. ROD - Ild (demo) (2007)
19. Riffelsyndikatet - Al Den Succes (2007)

lørdag den 5. november 2011

’Livet är en fest - den svenska rockhistorien på 60 timmar’

Svensk P3 sender for tiden udsendelsesrækken ’Livet är en fest’, om pop- og rockhistorien på den anden side af sundet. Check-in her. Dags dato er de nået til afsnit 21.

Ebba Grön og den tidlige svenske punkrock bliver taget under behandling i program 17 (1. & 2. del). Blandt andet med nye interviews med Fjodor og Thåström. Hver for sig.

Tak til Anders Stub for tippet.

G.C.S


Alt efter præferencer, så kan Prince, Sly Stone eller slap-bass være lokkemaden. Bassisten Larry Graham debuterede med soloprojektet Graham Central Station i 1974. I 1968 var han kommet med i Sly & The Family Stone, der de følgende år hittede bredt med singlerne, ’Dance To The Music’ og ’Everybody Is a Star’. På grund af det massive forbrug af stoffer i gruppen, som medførte at flere koncerter blev aflyst, forlod han Sly under indspilningen af ’Fresh’. Måske mente han også, at læretiden var stået ud. I første omgang forsøgte han sig i hvert fald som producer. Det holdt ikke længe, ambitionerne rakte videre.

På det første Graham Central Station-album, tog han sig, udover bassen, selv af trommer, guitar og klaveret. Hørt på afstand og uden at gå datidens musikalske moderetninger efter i sømmene, så er pladen tyk af Sly Stones tunge funkarrangementer. Ikke i sig selv et minus, men når der samtidig er et par mere eller mindre ufrivillige parodier på oprørstrang og social indignation, som første halvdel af årtiets sorte musik havde så meget af, plus en fortælling om en utilpasset freak, så kunne man måske godt have ønsket sig et mere personligt udtryk.

Desværre havde Graham endnu ikke lært lektien på det andet album, der ligeledes kom i 1974. ’Release Yourself’ lider af en glat, hvis ikke decideret slikket produktion. Der endog, ifølge covernoterne, er lagt i hænderne på Vorherre selv. Ja, ham deroppe. Ved ikke om det er producerens skyld, men i forhold til debuten skorter ’Release Yourself’ på noget af den underfundighed, som etteren, trods alt, kunne mønstre. 

Til gengæld må lp’en ’Ain't No Bout-A-Doubt It’ fra året efter, være nok til at få folk til at tage i Amager Bio i morgen aften. Den er ikke alene fantastisk, den må være Grahams kunstneriske kulmination. Hitsinglen ’Your Love’ er formentligt selvskreven i ethvert G.C.S’ sæt, men pladen indeholder også et par svingende instrumental numre, som ville pynte, hvis ikke ligefrem løfte enhver udgivelse med samtidige Mother’s Finest ud af det forudsigelige. Selv de svageste numre, som det om mediegiganten, ’It Ain't Nothing But A Warner Brothers Party’, har et indtagende groove.

Siden ’Ain't No Bout-A-Doubt It’ er der ikke så fandens meget at skrive hjem om. I 1979 begyndte Larry Graham at optræde under sit eget navn. Op gennem firserne gik musikken i retning af store, synth-inficerede soulballader. Og selvom, jeg med årene har tilgivet det årti en del, så står den slags ikke på listen. Endnu.

At bruge Prince som lokkemad var lidt af en tilsnigelse. De har godt nok turneret sammen i slutningen af halvfemserne og Larry Graham dukkede vistnok op på scenen, da Prince optrådte tidligere i år på 10-øren. Grahams væsentligste indflydelse på den lille mand fra Minnesota er dog, at han fik omvendt ham til Jehovas vidne.

fredag den 4. november 2011

Anders Stub. Playliste 3. november


1. Stenblomma – Christiania (1973)
2. Anders Stub – Hey Hey Bye Bye (2011)
3. Thee Hypnotics – All Night Long (live) (1989)
4. Mother Superior – Constant Reminder (1998)
5. Aron – Morgendis / The Dark Knight (2003)
6. Folklords – Forty Second River (1969)
7. Baby Woodrose – Spinning Wheels Of Fire (2011)
8. Blue Cheer – Summertime Blues (1967)
9. Anders Stub – Holding Back The Tears (2009)
10. Huggorm – Jessika (2011)
11. Union Carbide Production – High Speed Energy (1992)
12. Roky Erickson – Goodbye Sweet Dreams (2010)
13. Hound Dog Taylor & The Houserockers – Give Me Back My Wig (live) (1974)
14. Thee Hypnotics – The Big Fix (1991)
15. On Trial – Black Seagull (2006)
16. Off! – Upside Down (2010)
17. Suicide – Cheree (1978)
18. Broder Daniel – I’ll Be Gone (1998)
19. Hills – The Vessel (2011)
20. Amadou & Mariam - Sarama (La Charmante) (2009)
21. Anders Stub – In The Dark Hours (2011)

Der skal lyde en undskyldning til de lyttere, der stillede ind i går og ikke kunne finde frekvensen. Den computer, der sørger for at vi kommer i luften fra antennen på Rigshospitalet, var ude af drift. Vi optog udsendelsen og sender den senere på måneden. Hvis du ikke kan vente, så lyt med via linket nedenunder.

Lyt med her

onsdag den 2. november 2011

I trygge hænder


Ovennævnte gælder forhåbentlig for 75-årige Glen Campbell, der for et par år siden fik diagnosen Alzheimers. Hvilket dog først kom til offentlighedens viden, kort tid før han indledte sin ’Goodbye Tour’, sidst i august i år.

Herunder titelnummeret fra Campbells uigenkaldeligt sidste album, ’Ghost On A Canvas’, der var sat til at udkomme i 2010, men som følge af sygdommen, blev udsat til i år. Bemærk den efterhånden mere og mere menneskesky Paul Westerberg, som ligefrem ser ud til at nyde rammerne med drikkevarer indenfor rækkevidde, mens en af hans sange lyder ud af højttalerne og billederne går i dialog med videoen til den gamle The Mats’-generationssang, ’Bastards Of Young’.

Glen Campbell bliver i øvrigt behørigt hyldet ved The Country Music Awards, onsdag 9. november.