Blogger Widget

torsdag den 30. juni 2011

Roskilde, dag et

For første gang nogensinde har jeg besøgt festivalområdet under warm-up dagene. Udskejelserne har befundet sig på et minimum, i bedste fald været ikkeeksisterende. Det, til trods for, at jeg har været på lange ekspeditioner på det kolossale campingareal, hvor jeg groft sagt ikke har sat mine ben de sidste ti år. Jeg har mødt unge mennesker, der bugserede rundt med trækvogne omdannet til sound systems med alt fra sprød og sexet soul ved Badesøen, nyere Kim Larsen-sange i øst og Black Sabbath og The Strokes i vest, iblandet en masse for mig ukendt techno, house etc. etc. Jeg har kikket forbi Pavilion og hørt en smule Kirsten og Marie, en del mere Trust og en superfed koncert med De Høje Hæle.

I flere år har jeg under de hektiske festivaldage, forsøgt at lægge mere fyldige dagsbeskrivelser af programmet, i det mindste den del af det, som jeg fandt interessant, ud her på siden. I år bliver det anderledes, idet anbefalingerne allerede begyndte at tage form op mod Mod Strømmens Roskilde 2011-special i maj. På det tidspunkt var spilleplanen endnu ikke klar, så det, der vil blive lagt vægt på er tid og scene. Skildringerne af de enkelte band er for mesteparten genbrug og dem kan man finde ved at bruge link.

Den sande førstedag begynder med et af de uundgåelige fravalg. Eller som man nok ville have sagt, efter at have deltaget i et flerdags managementinternat, tilvalg. Frisk Frugt (foto) på Gloria, kl. 17.45, må vige for australske Tame Impala, som går på Odeon-scenen, kl. 18.00. Derefter trækker Lorenzo Woodroses solo-høretelefonskoncert, kl. 20.00, i Rillbar i YourSpace. Afsluttende og som fortalt forleden, så kender jeg ikke det store til PJ Harvey’s ’Let England Shake’, den kendsgerning bliver der efter alt at dømme lavet om på i aften, kl. 22.00, på Arena.

tirsdag den 28. juni 2011

Dagdrømmeri

Lad os for en stund forblive ved kritikken af Roskilde Festival. Og måske endog imødegå den en kende. Mange har savnet et par store samlende navne. Budene på sådanne, har dog været få. Neil Young og Paul Simon bliver nærmest repeteret som et ekko fra artikel til artikel. For nu at lege med på præmissen, så ville det have været et scoop at hyre Levon Helm, der spillede dette sæt ved en festival i Massachusetts forleden. Tænk sig at høre Helm give ’96 Tears’. Wilco kom sågar forbi og spillede med på ekstranumrene.

mandag den 27. juni 2011

Halvårlige lister

Bookerne på Roskilde Festival har fået prygl igen i år. Hvis man kan sætte sin lid til det amerikanske musikmagasin Spin og en af gøgeungerne i branchen Stereogum, så må de musikansvarlige dog have mere end blot fingeren på pulsen. Begge musiksider er indenfor de seneste dage, kommet med deres bud på de bedste plader i første halvdel af 2011.

Der er kun en genganger på de to lister, og den hører til en af de plader, som undertegnede er gået udenom. Ikke af ond vilje, men på mangel af tid. Det drejer sig om PJ Harvey’s ’Let England Shake’. Spin nævner også Arctic Monkeys’ ’Suck It And See’, James Blake’s ’James Blake’, TV On The Radio’s ’Nine Types Of Light’, Kurt Vile’s ’Smoke Ring For My Halo’, The Strokes’ ’Angles’ og Lykke Li’s ’Wounded Rhymes’. Stereogum har ikke lige så mange Roskilde-aktuelle navne på deres halvårs regnskab. Udover PJ Harvey, peger det kun på Destroyer’s ’Kaputt’ og Iceage’s ’New Brigade’.

Skønt, det ikke er alle orkestrene, jeg selv kan stå inde for, så må læren være, at Roskilde endnu engang har ramt tiden. Det er der vist ikke andre danske festivaler, en-dags eller hvad de nu kalder sig, der kan prale af. Og hvad angår flertallet af danske musikjournalister og deres kritik af programmet, så har jeg efterhånden kun en mild hovedrysten tilbage.

Find listerne via disse link: Spin / Stereogum.

Cool Cats. Wagner og Dimucci. Fornyelig.

søndag den 26. juni 2011

Sygdom kommer flyvende, men går krybende

Hensigten har hele tiden været at tage til Roskilde i dag, for at høre Emma Acs & The Inbred Family. Det har feber imidlertid ændret. For at være mere udførlig, så er sygdomsprocessen nu så fremskreden, at vi bare følger et godt råd, jeg engang hørte fra en læge, om at man skal holde sygesengen eller i det mindste blive hjemme på den første feberfrie dag. Og den dag lader til at være i dag. Rekonvalescenten morer sig i al fald kosteligt over ’Ned Til Hundene’ af Helle Helle (må man det?). Selv går jeg rundt i en em af græs og benzin.

Hvorom om alting er, så har Emma Acs et kamerahold med fra DR2, så mon ikke dele af koncerten dukker op i tv på et tidspunkt? Satser i stedet på at nå 4 Guys From The Future i morgen.

fredag den 24. juni 2011

Red Tape. Playliste 23. juni.

Sidste udsendelse før sommerferien og den foreløbig sidste præsentation af et af de labels, der er at finde i YourSpace-teltet på Roskilde Festival. Efter en solid gennemgang af Red Tapes katalog, blev der plads til flere af de orkestre, der spiller i Dödmaskinen ved Ungdomshusets treårsfødselsdag, som folkene bag Red Tape booker til, plus et par Roskilde-anbefalinger.

1. Rising - Legacy Of Wolves (2011)
2. Trust - Bison (2009)
3. Papir - Lykk Trep-R Hi-Losé (2010)
4. The City Kill - Avalanches (2011)
5. Chainsaw Eaters - German Neon Love (2009)
6. Melting Walkmen - Last Cigarette (2011)
7. iceage - Broken Bone (2009)
8. Chainsaw Eaters - Decade (kommende 7”) (2011)
9. The City Kill - You’re Blood (2009)
10. Melting Walkmen - Desertland (2009)
11. The Eudaimonia Collective - Aigir Naudir Wunjo (2011)
12. Trust - Van Gogh’s Ear (2010)
13. Town Portal - Rosini (pre-mix) (2010)
14. Obstacles - Other(s) (2009)
15. Governor Of Alaska - British Colombia (pre-mix) (2010)
16. Algernon Cadwallader - Some Kind Of Cadwallader (2009)
17. 1994! - Reptile Dysfunktion (2008)
18. My Polaris Artillery - Tree Speed for Sweet Revenge (2010)
19. De Høje Hæle - UFO (2010)
20. Kylesa - No Remorse (2002)

Hør udsendelsen.

onsdag den 22. juni 2011

Sankthans-guiden

Telstar Sound Drone - Mirror Pieces from space monkey on Vimeo.

The Telstar Sound Drone spiller på Drone Bar på Nørrebrogade i morgen aften. Lorenzo Woodrose dj’er natten væk.

The Wicked Pickett og vidunderbarnet

mandag den 20. juni 2011

’History Is What's Happening’

Overskriften er planket fra titlen på det Roskilde-aktuelle, hollandske orkester, The Ex, anden plade fra 1982. Det er ikke for ingenting, at The Ex bliver sammenlignet med The Fall. Musikken ligner til forveksling og udgivelsesraten nærmer sig med hastige skridt. Fra debutsinglen ’Stupid Americans’ i 1979 løber der en forholdsvis lige linie af lige dele politisk kant og eksperimenterende punk/post-punk/no wave. Visse vil nok hævde, at The Ex arbejder ud fra et materialistisk historiesyn.

Med tiden har bandet brudt med punkens snævre rammer og inkorporeret en række påvirkninger, der strækker sig fra ungarske og tyrkiske folkesange til afrobeat og impro-jazz. Det har samarbejdet med medlemmer af Sonic Youth og udgivet en ep med det amerikanske postrockband Tortoise.

The Ex møder ikke alene op til årets festival, det har fået lov at kuratere lørdag eftermiddag og noget af aftenen med på Pavilion-scenen. Med sig har de Zea, der afløste den tidligere frontmand G.W. Sok i The Ex i 2009, britiske Jackdaw With Crowbar, den franske trio Api Uiz, DJ /Rupture og etiopiske Ililta Band. The Ex spiller selv sammen med den italienske trompetist Roy Paci.

Men hvor er det, når alt kommer til alt, at jeg vil hen med denne lange smøre? Fra The Ex’s bandside, kan man i øjeblikket downloade en række numre, der giver et enestående tilbageblik på bandets karriere. Ordsammensætningen Greatest Hits falder ligefor.

søndag den 19. juni 2011

Red Tape i Mod Strømmen

”Red Tape feature June 23rd on Mod Strømmen @ Christianshavns Kanal (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

We will be playing a few tracks from RT related bands playing on Roskilde 2011, some yet to be released tracks and some from the releases who havent been available for ages. As a part of OUTER SPACE (Bad Afro, Hjernespind, Play/Rec, PonyRec, Orpheus Records) we will have a small record shop in the yourspace area (next to the Pavillion stage) on Roskilde Festival 2011.”
- fra Red Tapes månedsbrev.

Der er ikke meget andet at sige. Mangler måske lige tidspunktet. Sankthansaften mellem kl. 18-20. Tidsnok til både at nå båltalen, synke grillbøffen, fordøje hvidvinen, se spejderne tænde bålet og få del i den særlige kraft, som den aften og nat er ladet med.

Red Tape / Wikipedia

Clarence Anicholas Clemons, Jr. (1942-2011)

lørdag den 18. juni 2011

’Oeuvrevue’

Da Minneapolis-trioen Hüsker Dü gik hvert til sit i 1987, var trommeslageren Grant Hart slemt afhængig af heroin. At kalde ham et vrag er nok at gå for langt, men det overraskende ikke desto mindre mange, at han i foråret 1988 udsendte solo-ep’en ’2541’, som den første af de gamle Hüsker Dü-medlemmer. I 1989 kom albummet ’Intolerance’, der ikke kunne undgå at blive sammenlignet med Bob Mould’s debut fra samme år. Allerede mens Hüsker Dü eksisterede, havde publikum delt sig i to lejre, én der dyrkede Harts sangskrivning og en anden, som holdt på Moulds. Selvom Mould på længere sigt fik mere vind i sejlene, må man sige at rivaliseringen med en kammeratlig vending endte lige. Måske med et lille plus til Hart.

Sidste efterår kom ’Oeuvrevue’, hvorpå Hart har samlet en række singler, b-sider, et fåtal liveindspilninger og nogle optagelser fra forskellige radiostudier. Udgivelsen dækker fortrinsvis årene 1988-1995, men der også blevet plads til et par afstikkere frem i tiden. Desværre kan Grant Hart ikke huske særligt meget om de enkelte numre. Årstal og indspilningssteder er slet ikke opført i covernoterne. Hart håber tværtimod på, at inkarnerede fans ligger inde med oplysningerne. Det er ikke så vanskeligt som det lyder. Flere af sangene er indspillet med bandet Nova Mob. Det bandnavn, som Hart gemte sig under og som lavede to fornemme plader plus det løse i første halvdel af halvfemserne, og som gik i opløsning, da han og bassisten Tom Merkl gik fra hinanden.

Grant Hart har altid haft tæft for den gode popsang og det fornægter sig ikke på de seksten sange, der udgør ’Oeuvrevue’. En akustisk folkversion af misbrugssangen ’The Main’ fra ’Intolerance’ åbner albummet, for at gå lige over i et cover af Arthur Lee’s anti-drug-nummer ’Signed D.C.’. Tonen syntes lagt. Derpå følger et par Nova Mob-singler, hvor især b-siderne, en beskidt liveudgave af Willie Dixon’s ’I Just Want To Make Love To You’ og en besnærende ’Masters Of War’ af Bob Dylan, rager i vejret. Det gamle trick fra Hüsker Dü-tiden med brede baner af fuzz-guitar, er der til overmål i den glemte perle ’Little Miss Information’. Hart viser også andre og mere traditionelle sider af sig selv i ’Ballad #19’ og ’Khalid’, der med vidtsvævende rumklang, nærmest lyder som de er indspillet på en fire-spors båndoptager.

fredag den 17. juni 2011

Play/Rec. Playliste 16. juni.

De første fem kvarter var helliget Play/Rec, mens de resterende tre gik med fortrinlige Roskilde-anbefalinger. Spilleplanen er i øvrigt kommet i dag.

1. Trust - Machina Mundi (2011)
2. Obstacles - Twilight Of The Idiots Or, How To Philosophize While Hammering On (2010)
3. Bjørst - Alderens Dom (2011)
4. Greg MacPherson - Ukrainians (2011)
5. Menfolk - From The Horses’s Moth (2010)
6. Marvins Revolt - Antique Markers (2009)
7. Lack - Watchmen (2008)
8. Barra Head - Some Wars (2008)
9. Obstacles - Anything Inexplicable (2010)
10. Trust - Landing On The Ziggurat (2011)
11. De Høje Hæle - Jeg Hørte Dig Synge (2011)
12. TV On The Radio - Will Do (2011)
13. Kurt Vile - The Hunchback (2009)
14. PJ Harvey - The Glorious Land (2011)
15. My Midnight Creeps - Kitchie Kitchie Ki-Me-O (Everythings Gone Wrong) (2006)
16. Mastodon - The Wolf Is Loose (2006)
17. Spids Nøgenhat - Når Spindelvævene Blomstrer (2001)

Hør udsendelsen.

tirsdag den 14. juni 2011

Seneste upload

Som lovet forleden:

PonyRec ved Kasper Find. 9. juni 2011
Munch//Johnson, Alcoholic Faith Mission, Green Pitch, Gravy, Lily Electric, Jersey, Evil Death Machine mv.

Reverend Shine Snake Oil Co. 26. maj 2011
Maâllem Mokhtar Gania, Jimmy Cliff, Del Tha Funkee Homosapien, Mississippi John Hurt, Flat Duo Jets, Love, Tlahoun Gèssèssè, Curtis Mayfield, Chucho Valdés & Irakere m.v.

A Fistful Of Dollars. 28. april 2011
Speedy West & Jimmy Bryant, Don Williams, Fargo, Steve Earle, Merle Haggard, Brad Paisley, Luke Bryan, Alison Krauss, Tanya Tucker m.v.

mandag den 13. juni 2011

Tung folkrock fra Knud Odde: ’Sommernat i Tórshavn’

Knud Odde - Sommernat i Thorshavn. by Bostello

Play/Rec i Mod Strømmen

Nu på torsdag, d. 16. juni, når Mod Strømmen, om guderne vil, frem til den tredje udsendelse i vor lille programserie om YourSpace-teltet på årets Roskilde Festival og plademærkerne, der står bag.

Play/Rec repræsenterer lidt af en broget folk. Fra duoen Bjørst, der er selskabets første dansksprogede plade, siden det blev etableret i 1999, over Pavilion Junior-aktuelle Trust og den instrumentale systemrock som Obstacles spiller til canadiske Greg MacPherson, der har en grad i arbejderhistorie og vel nærmest lægger sig i sporet af Guthrie, Strummer, Bragg og Springsteen. Og nævnte navne gør tilmed kun fyldest for de seneste fire udgivelser. Der er virkelig noget at se frem til.

Lyt med mellem kl. 18-20. (98.9 FM / 98.9 Hybrid)

lørdag den 11. juni 2011

De Efterladte. Blågårds Antikvariat

Sen eftermiddag, en fugtigvarme hænger over byen. Gaderne er forbavsende tomme, på et langt stykke af Istedgade møder vi ingen biler, da vi drejer op ad Gasværksvej er billedet det samme. Først da Åboulevarden skær vor vej begynder trafikken at ligne sig selv. Bestemmelsesstedet er Blågårds Plads med skygge, Kai Nielsens figurgrupper, Blågårds Antikvariat og receptionen for ’Traditionen Utro’ med De Efterladte.
Boghandlen er et lille slaraffenland. Af en eller anden årsag, har jeg tabt interessen for antikvariater. Ikke at det er et mærkbart savn, de er bare gledet stille og diskret ud af min bevidsthed. Tidligere cyklede jeg byen tynd og kom hjem med excentriske tryksager og biografier, som siden fik lov at tage sig ud og samle støv. Den seneste bog jeg har erhvervet mig, blev samlet op i et svensk supermarked.
I Blågårds Antikvariat stod flere bind af Gyldendals sorte og røde bibliotek, der udkom i tresserne. Det var næsten som at stå og glo på mine forældres bogreol. Den reol, der blev min spæde indgang til national- og verdenslitteraturen. Det var her jeg blev præsenteret for og læste ’Odysseen’, islandske sagaer, ’Dekameron’, ’Stormfulde Højder’, ’Moby Dick’ og ’Huckleberry Finn’, og af de danske værker ’Jammers Minde’, ’Phantasterne’, ’Niels Lyhne’, ’Lykke-Per’, ’Hærværk’, ’Jørgen Stein’, ’De fortabte spillemænd’ og Brandes’ ’Danske digterportrætter’. Bare for at nævne nogle få. Senere hen er det kun gået tilbage.

Blågårds Antikvariat er akut lukningstruet. Hvis ikke, der falder kr. 24.431, senest på tirsdag, kommer SKAT og beslaglægger bøgerne. Som ejeren Bønne Thagaard Jensen, skriver i et indlæg på siden Blågårdsgade:

”Jeg har bare simpelthen ikke de penge, og selvom jeg virkelig har knoklet for selv at skaffe dem på alm. forretningsmæssig vis, er det ikke lykkedes.. Og der er desværre ikke mere jeg selv kan gøre, for at flytte på SKATs standpunkt.”

Hvis man har lyst til at bidrage til bevarelsen af antikvariatet, så læs videre her.

På billederne ses: Michael Lund, Peter H. Olesen, besøgende/publikum, Mads Mouritz, CS Nielsen og Henrik Olesen.

Tak for øl.

fredag den 10. juni 2011

PonyRec. Playliste 9. juni

I går fik vi et indblik i plademærket PonyRec’s syvårige historie. Som det hører sig til ved sådanne lejligheder, blev programmet bygget kronologisk op. Fra track seksten og udsendelsen ud, var valget af musik dog lagt i hænderne på undertegnede.

1. Halph - Backdoor (2004)
2. Tenderloud - 1956 (2004)
3. Gravy - Shine On Us (2005)
4. Halph - Ode To You (2006)
5. Munch//Johnson - Flesh & Bone (2006)
6. Gravy - Back With The Nerds (2007)
7. Evil Death Machine - Sugar In My Baby's Face (2007)
8. Jersey - Shoeshine (2007)
9. Livaventura - Wilderness At The Campbell Playhouse (2008)
10. Alcoholic Faith Mission - We All Have Our Shortcomings (2009)
11. Green Pitch - A Letter Of Stone (2009)
12. Lily Electric - Love Travles Far (2009)
13. Alcoholic Faith Mission - My Eyes To See (2009)
14. Green Pitch - You Caught My Eye (2011)
15. Alcoholic Faith Mission - Running With Insanity (2011)
16. Tommy James & The Shondells - Hanky Panky (1975)
17. De Efterladte - Mit Lyssyn (2011)
18. Jeffrey Lewis - The Chelsea Hotel Oral Sex Song (2001)
19. The Unit - What Makes God Laugh? (2006)
20. Grinderman - Mickey Mouse & The Goodbye Man (2010)
21. Alice Cooper - Caught In A Dream (1971)

Hvad angår upload af dette program og et par tidligere, som det endnu ikke har været muligt at høre over nettet, så lover vi bod og bedring. De skal nok blive lagt ud, når pinsesolen har danset sin allersidste dans eller i hvert fald på én af dagene efter. Internetforbindelsen jeg sidder ved i skrivende stund er for langsom.

torsdag den 9. juni 2011

tirsdag den 7. juni 2011

John Mellor

Strummerville kalder sig selv en velgørenhedsorganisation. Det er den vel også. Den blev oprettet af venner og familie af Joe Strummer i året efter hans død. Formålet er at støtte og skabe muligheder for musikere, der på den ene eller anden måde arbejder i Strummers ånd.

Det må man sige, at det irske punkrockband The Vagabonds gør. De hader orkestre der spiller på kazoos og xylofoner, eftersom det hverken er folkeligt eller siger noget som helst om nogens liv. Sidste år kom debut-ep’en ’Another Victory for Hysteria’, der blev produceret af Stephen Street, som bl.a. har jobbet for The Smiths, Blur og Babyshambles.

The Vagabonds - John Mellor by Strummerville

The Vagabonds har denne tribut til Joe Strummer med på en sommer-sampler, som man kan downloade frit og uden sort samvittighed via Strummerville.

mandag den 6. juni 2011

PonyRec i Mod Strømmen

Nu på torsdag, d. 9. juni, fortsætter vi miniprogramrækken med besøg af nogle af de pladelabels, der er repræsenteret i YourSpace ved årets Roskilde Festival. Turen er kommet til PonyRec, der i år har udsendt Green Pitch og Alcoholic Faith Mission. Af andre navne er det også værd at bemærke Anchorless, Marybell Katastrophy, Munck//Johnson og Tenderloud.

Stil ind, kl. 18-20 på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.

lørdag den 4. juni 2011

De Efterladte: ’Traditionen Utro’.

Efter et længere tilløb og indspilninger spredt ud over det ganske land, foreligger debutskiven ’Traditionen Utro’ med duoen De Efterladte alias Peter H. Olesen og Michael Lund endelig. Hvis dette var en anmeldelse, så havde det biografiske stof fået lov til at fylde en del her i begyndelsen. Olesen-Olesen var blevet nævnt, det samme var Greene, måske var jeg endog gået længere tilbage i tiden. Det kan også være, at jeg havde fortalt, at jeg har læst mig til, at Michael Lund er træt af at spille blues.

Skønt dette ikke er et forsøg på at afveje godt og snot, blot tankestrejf og associationer efter adskillig gennemlytninger, så kan man altid begynde med at trække skel, når man vel og mærke, har noget at sammenligne med. Mest markant i forhold til Olesen-Olesen er musikken. Alt efter forgodtbefindende, kan man vel nærmest kalde den loose eller rustik. Væk er Henrik Olesens mere stringente melodilinier. I stedet har d’herrer selv komponeret, et par af sangene står der dog CS Nielsen og Mads Mouritz på. Sagt før andre når at nævne det, så klæder det nye melodimateriale Peter H. Olesens stemme og tekster.

Nu hvor jeg er nået frem til tekstuniverset, ja så virker det bekendt. Årstidsviser, glimt af det glemte, digtvignetter, en sætning eller et rim, der holder en sang sammen. Pessimismen og sortsynet ånder fred og ro, pakket ind i sort humor, der for det meste efterlader én med et smil på læberne. Ikke hermed sagt, at lunerne ikke er svære nok at leve med, men jeg aner en opblødning. Det er måske et alderstegn? Men så finder man også en sang som ’Godmorgen Kynisme’, der træder ind i det Benny Andersenske.

Peter H. Olesen og Michael Lund har talt med Gaffa. Det kom der et særdeles anbefalelsesværdigt interview ud af.

Pladen er på gaden på mandag.

fredag den 3. juni 2011

Bad Afro. Playliste 2. juni.

Selvom det nu igen er muligt at logge ind og lægge playlister ind i vort arkiv, så fungerede det faktisk fint at postere dem løbende her på modersiden. Især hvis vi samtidig kan linke til udsendelsen. Kristi himmelfartsdag havde vi besøg af Lars Krogh fra Bad Afro.

1. The Telstar Sound Drone - Mirror Pieces (2011)
2. On Trial - 13 Is Just A Number (2011)
3. Baby Woodrose - Baby Blows (2009)
4. Sweatmaster - Hold It (2001)
5. Baby Woodrose - All Over Now (2006)
6. The Setting Son - In A Certain Way (2007)
7. The Flaming Sideburns - Street Survivor (2001)
8. Ghost Rocket - Drug Freedom (2005)
9. Turbonegro - Kærlighetens Barn (1997)
10. The Dolly Rocker Movement - Coffin Love (2010)
11. Royal Baths - After Death (2010)
12. Cosmonauts - Neon Kids (2010)
13. Ty Segall - My Sunshine (2009)
14. The Hex Dispensers - I've Got My Doppelgänger On (2010)
15. Goatsnake - What Love Remains (1998)
16. Woods - Blood Dries Darker (2010)
17. Blacktop - Here I Am (Here I Always) (1994)
18. Pontiak - The Spiritual Nurse (2009)
19. Thee Oh Sees - Ruby Go Home (2009)
20. The Black Angles - Choose To Choose (2011)
21. Baby Woodrose - I Need (2011)

”Ude i min have…”.

Lu'pinus poly'phyllus eller på jævnt dansk Ulvebønne. Ulven optræder såmænd også både på tysk og svensk, henholdsvis som Wolfsbohne og Vargböna. Tak for ordet.

torsdag den 2. juni 2011

70

Fødselsdagsbloggen slår til igen. Charlie Watts fylder rundt i dag. Tillykke.