Blogger Widget

mandag den 30. januar 2012

Death Valley Sleepers i Mod Strømmen


Hvis man har fulgt et minimum med i den danske musikpresse, de seneste fjorten dag, burde man vide, at københavnske Death Valley Sleepers snart er aktuel med dets debutalbum. Flere har sågar spået, at gruppen slår igennem her i 2012. Musikalsk læner Death Valley Sleppers sig op ad engelsk rock fra slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Tilsvarende den scene, har bandet også blikket rettet bagud. Omend, det ikke er helt de samme ting de spejder efter i den klassiske popmusik fra tressere, så mestrer orkestret, ligesom forbillederne, at blande kortene eller byggeklodserne, om man vil, på ny. Death Valley Sleepers er med andre ord, om nogen, et kvalificeret bud på dansk rockmusik anno 2012.
Hvilke inspirationer vi når omkring på torsdag, når bandet besøger Mod Strømmen, tør jeg ikke spå om. Jeg ved dog, at vi har fået lovning på at høre et nummer eller to fra den nye plade. Stil ind på 98.9 FM / 98.8 Hybrid, kl. 18-20, d. 2. februar.
Læs i øvrigt dette interview med frontmanden Tobias Winberg af Christoffer Henneberg.

Rod Stewart lookalikes


Klik på billedet, hvis du vil læse det med småt

lørdag den 28. januar 2012

'De nøgne og de døde 2011'. Bilag 2

Lige et hængeparti før januar rinder ud. Eller mere korrekt. Meningen var at blive færdig med ’De nøgne og de døde 2011,’ i årets første måned. Det kan jeg ikke nå. Der var ganske enkelt for mange musikere, vi ikke fik med, da vi sendte programmet d. 12. januar. Med andre ord, kommer endnu en omgang, hvor vi ”letter lidt på hatten / for dagen og for natten”, som det hedder i en tekst af Langsyn.
Eugene McDaniels
Det var først sent i researchfasen, at Jamie Mason opdagede, at den amerikanske R&B og soulsanger Eugene McDaniels, var blandt dem vi mistede sidste år. Eugene eller Gene, som han kaldte sig i sine unge år, fik sit første store hit i 1961 med ’A Hundred Pounds of Clay’. Det blev til yderligere et par stykker, før McDaniels vendte opmærksomheden mod borgerrettighedsbevægelsen og begyndte at skrive sange om de forhold, de sorte levede under og boksede med hver dag. Efter mordet på baptistpræsten Martin Luther King følte han, at atmosfæren i USA var blevet så betændt, at han flygtede til Danmark og Sverige, hvor han koncentrerede sig om sangskrivning til et kommende album. Frustrationen han skriger ud på ’Supermarket Blues’ fra ’Headless Heroes Of The Apocalypse’, der kom i 1971, kan altså godt hidrøre fra en brugsforening et sted i Danmark.

Diskobølgen var repræsenteret ved ægteparret/duoen Ashford & Simpsons ’Don’t Cost You Nothing’ fra 1977. Nickolas Ashford døde i august. 70 år gammel. Sanger og sangskriveren Andrew Gold, som jeg ikke kender alverden til, lå parat med ’Never Let Her Slip Away’ fra 1978. Gold blev i øvrigt den første menneskelige stemme hørt på Mars, idet hans tema fra tv-serien ’Mad About You’, blev brugt som en form for wake-up call for rumsonden Mars Pathfinder i 1996.
Trish Keenan
Broadcasts psykedeliske electronica, har desværre ikke opnået så bred appeal, som den faktisk fortjener. Efter sangerinden Trish Keenans alt for tidlige bortgang, har tilbageværende James Cargill fortalt, at der er en plade på vej, som byder på vokaler indspillet af Keenan, kort før hendes død. ’Papercuts’ fra ’The Noise Made By People’ var fundet frem. Hvis jeg skal håndplukke tre musikere, som bluesguitaristen og i perioder automekaniker, Eddie Kirkland, har arbejdet med, så må det blive John Lee Hooker, Muddy Waters og Otis Redding. Vi havde medbragt singlen, der skulle have været den nye dansedille i 1963, ’Do The Hawg’. Nummeret solgte desværre ikke en meter.

I modsætning til netop nævnte, så smagte doo-wop-sangeren Willie Davies på succesen med både The Jacks og The Cadets. De to grupper var identiske, de udkom bare på hvert sit label. Det er ærgerligt, at vi ikke fik spillet ’Stranded In The Jungle’ med The Cadets fra 1956. En passant, tjek New York Dolls version af selvsamme.  Bluegrass-sangerinden Hazel Dickins havde også medvind. I al fald hjemme i West Virginia. Lokalpatriotismen var imidlertid ikke nok til, at vi satte ’Only A Hobo’ fra 1985 på.
Den såkaldte ”Sound of Ashbury Park” mistede ikke kun Clarence Clemons i 2011. Keybordmanden Kevin Kavanaugh, som blandt meget andet medvirkede på den udgivelse, der har ry for at være den bedste Springsteen-plade, Bossen aldrig selv indspillede, nemlig ’Heart Of Stone’ af Southside Johnny & The Dukes. Ved en lidt anderledes planlægning, kunne vi have haft to sange skrevet af Springsteen med i udsendelsen. ’Talk To Me’, fra omtalte Southside Johnny-album, må lytterne foreløbig kikke i vejviseren efter.
Japan 1978. Mick Karn længst til venstre.
Bassist Mick Karn var med i britiske Japan fra den spæde begyndelse, hvor han og David Sylvian vekslede mellem at synge for på Sylvains to-akkorders kompositioner. ’Adolescent Sex’ fra pladen med samme titel, havde passet glimrende ind på playlisten omkring Bush Tetras, sådan skulle det ikke være. Cesaria Evora er ikke et af de verdensmusiknavne, jeg har lyttet allermest til, men det ved jeg, at mange andre har. ’Sodade’ var medbragt.
Bill Pitcock IV spillede leadguitar på de to første, efterhånden legendariske powerpop-plader med Dwight Twilley Band. Til trods for, at det var svært at vælge hvilket nummer, der skulle med – det blev ’Rock And Roll’ fra ’Twilley Don’t Mind’ – blev der ikke plads til ham. Den amerikanske R&B sanger Benny Spellman, kender de fleste nok med Allen Toussaints  ’Lipstick Traces (On A Cigarette)’ fra 1962. Vi havde taget ’Fortune Teller’, som både The Rolling Stones og The Who har lavet blændende fortolkninger af, med. Spellman arbejdede bl.a. sammen med Huey "Piano" Smith, Ernie K-Doe, Wilson Pickett, The Neville Brothers og The O'Jays.

fredag den 27. januar 2012

Summa summarum

”Det er CS Nielsens plade nummer to. Pladen hedder ’Man of the Fall.’ CS er en rigtig god ven. Det er fem år siden hans debutalbum kom, så den her plade, har været rigtig længe ventet. Da han spurgte mig, om jeg ville synge med på pladen, kunne jeg slet ikke få armene ned. Jeg elsker hans musik. Det, som CS kan, er, at han er en håndværker. Han kan skrive tekster, som ingen andre kan. Ikke bare i Danmark, men også globalt. Han graver dybt og formår at tage nogle virkelige tunge emner og levere dem elegant og poetisk. Det er simpelthen suiting for the soul”
- sanger og sangskriver, Dianna Dønns, fra Indianna Dawn i Mod Strømmen, torsdag d. 19. januar 2012.

Vi har haft problemer med de udsendelser, som er lagt på nettet. Indianna Dawn kan man dog nu høre herunder.  Hvis, der skulle være nogen, som endnu ikke har et mål for i aften, så spiller Indianna Dawn i Kulturhuset på Islands Brygge, kl. 20.

Gary Heffern, Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl. Playliste 26. januar 2012.


1. Gary Heffern & The Beautiful People – Hand Of The Devil (2011)
2. The Penetrators – Untaimed Youth (1977)
3. The Zeros - Beat Your Heart Out (1978)
4. The Ramones - I Want to Be Your Boyfriend (1976)
5. Tom Waits – Kiss Me (2011)
6. Farmen – Dæmonen (2011)
7.  Willie Nelson - Red Headed Stranger (1975)
8. Gary Heffern (with Mark Lanegan) – All His Children (2008)
9. Gary Heffern – In La La Land (2008)
10. Peter Case - Let's Turn This Thing Around (2006)
11. Andrea Schroeder, Jesper Lemkuhl & Gary Heffern – Death Is Waiting (live i studiet) (2012)
12. Alejandro Escovedo - Sway  (2001)
13. Andrea Schroeder, Jesper Lemkuhl & Gary Heffern – Blackberry Wine (live i studiet) (2012)
14. Iggy Pop - Family Affair (1985)
15. Gary Heffern & The Beautiful People  - Here Comes The Government (2011)
16. The Walkabouts - The Light Will Stay On (1996)
17. Andrea Schroeder & Jesper Lemkuhl  - Winter Day (live i studiet) (2012)
18. Los Lobos - El Canelo (1978)
19. The Penetrators – I’m With The Guys (1980)

Hør udsendelsen

onsdag den 25. januar 2012

En hugorm er en hugorm, uanset hvor ægget er udklækket

Huggorm
Jeg er så småt begyndt at glæde mig til fredag d. 3. februar, hvor Ungdomshuset på Dortheavej er vært for ’Svensk Psych Aften Vol. II’. Aftenen byder på debutkoncert med Anders Stub og hans Psykedeliska Undervattensorkester. Skønt det lyder meget svensk, så har Anders danske rødder, Ambrosius Stub er vistnok at finde blandt anerne, og backingen, der består af Hobitten, Fuzz Daddy, Aron og Nik, er så vidt jeg ved pæredansk.

På plakaten står desuden Sveriges Kommuner og Landsting, der har et godt tag om den svenske folkemusik, også de mere syrede tildragelser. Plus trioen Huggorm fra Stockholms sydlige forstæder, som i 2011 udsendte dets første plade. Et album af den kantede og energiske slags, der med tekster på modersmålet, lægger sig et sted mellem garage- og punkrock med en snert af svensk progg fra halvfjerdserne. Mød udhvilet op.

mandag den 23. januar 2012

The Men, Iceage, Lower, SPEkTR usw.

The Men for et års tid siden.
Hvis det ikke var fordi, jeg for lang tid siden har truffet et valg om at høre The Walkabouts, onsdag aften i Lille Vega, så havde jeg været at finde i KB18 i Kødbyen. Hvor det, for sølle 50 kr., er  muligt at se Brooklyn-bandet, The Men. Kvartettens 2011-udspil med den guddommelige titel ’Leave Home’, var nok gået min næse forbi, hvis ikke den var dukket op på en af de årslister, som nærværende side opererer med hvert år i december.

Her gav Thomas Løppenthin albummet denne anbefaling: ”Vidunderligt lydbillede og en plade der det ene øjeblik gør alt for at ødelægge min dag og næste øjeblik beroligende tager min hånd og reder mit lange hår med en stålkam.” Dertil kan jeg tilføje, at bandet trækker på en nærmest udtømmelige kilde af post-punk, drone, en kende metal, støj-rock, ja, selv Spacemen 3’s feedback-orienterede lydbilleder er der reminiscenser af.
Skønt vi tidligere, har linket til førstesinglen, der har taget navn efter den franske forfatter Georges Bataille, sker det her igen.
Det gør så heller ikke det mindste, at The Men deler scene med Iceage og den nye københavner-trio Lower, som består af folk fra Sexdrome, Girlseeker og Maintitle. Kom tidligt.
Hvor jeg må skyde en hvid pind efter ovenstående, håber jeg at nå releasefesten for SPEkTRs nye plade,Personetics’, på Bakken i Kødbyen, torsdag den 26. januar. Det begynder kl. 20. Ved halv-ti tiden spiller orkestret en minikoncert, der bliver fulgt op af dj-sæt af Trentemøller og Lars Top-Galia.   

søndag den 22. januar 2012

Gary Heffern, Andrea Schroeder og Jesper Lehmkuhl i Mod Strømmen

The Penetrators. Gary Heffern i midten, flankeret af Country Dick Montana til højre.
Navnene herover er identiske med opvarmingen til amerikanske The Walkabouts koncert i Lille Vega på onsdag. Tyske Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl har tidligere besøgt os. Både når de optræder sammen og hver for sig, befinder de sig indenfor et singer/songwriter folkunivers, der består af lige dele spleen og dagdrømme.

Gary Heffern lod første gang høre fra sig på proto-punk scenen i San Diego i Californien, i slutningen af halvfjerdserne. Her spillede han med Monotone og The Nucleoids, før han fik lokal succes med The Penetrators, der havde det senere Beat Famers medlem, Country Dick Montana, med på trommer. Gruppen spillede bl.a. koncerter med Ramones, The Zeros og The Dils. Siden er det blevet til en række soloplader, hvorpå prominente musikere som Peter Buck, Steve Berlin (Los Lobos), Alejandro Escovedo, Peter Case og Eddie Vedder, gæsteoptræder. Heffern bor i dag i Finland, hvor han har dannet bandet, The Beautiful People.
Andrea Schroeder og Jesper Lehmkuhl
Lyt med torsdag, d. 26. januar, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

lørdag den 21. januar 2012

Cat Power fylder 40 år i dag.


Cat Power har i flere interviews fortalt om, hvordan hendes omskiftelige barndom med hyppige skoleskift, skilsmisser og perioder, hvor hun boede hos sin bedstemor, forberedte hende på det hårde tourliv som musiker. I modsætning til hendes jævnaldrende kammerater, fik hun ikke lov til at købe plader. Hun måtte nøjes med stedfarens pladesamling, som bl.a. omfattede Otis Redding, Creedence Clearwater Revival og The Rolling Stones. En ganske god opdragelse, hvis man spørger undertegnede. Tillykke med dagen. 

“Claudine is back in jail again…”


På engelsk/amerikansk hedder det en ’topical song’. Det vil sige, at tage udgangspunkt i en aktuel politisk eller sociale hændelse, og derudaf skrive en tekst, der som oftest er en blanding af fortælling og kommentarspor.  Det er ikke en genre som The Rolling Stones har bevæget sig særligt meget indenfor. ’Street Fighting Man’ tenderer måske et bud. På bonus-cd’en til nyudgivelsen af ’Some Girls’, finder man ’Claudine’, hvorpå Jagger med vanlig halvfjerdser distance, skildrer retssagen og især fængslingen af den franske sangerinde og danser, Claudine Longet. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om de nogen siden har mødt hinanden. Flere ting taler imidlertid for det, de havde eksempelvis begge deres gang i det amerikanske jet-set.


I 1960, hvor Longet var nitten år gammel, giftede hun sig med den fjorten år ældre countrysanger Andy Williams. Det vil nok være for meget at sige, at hendes karriere allerede der var sat på skinner. Hun arbejdede som danser i Folies Bergère revyen på Tropicana Resort & Casino i Las Vegas. Sammen fik de tre børn, før de gik fra hinanden i 1970. De blev endeligt skilt i 1975. På det tidspunkt, havde Longet mødt den olympiske skiløber, Vladimir ’Spider’ Sabich. Efter skilsmissen flyttede hun og børnene ind hos Sabich i hans luksusbolig i det amerikanske ski-resort i Aspen, Colorado.

Idyllen blev kortvarig. I begyndelsen af 1976 havde Sabich fået nok og smed hende ud. Hun kunne allernådiste få lov at blive boende frem til d. 1. april. En ti dages tid før, vendte Sabich hjem fra en træningstur, og tog som han plejede et brusebad. Longet, der havde siddet og tyllet hvidvin på en lokal bar, kom ud til ham på badeværelset med en pistol, for, ifølge hende selv, at spørge om, hvordan den virkede. 

Under den efterfølgende retssag, forklarede Longet, at pistolen var gået af ved et uheld og kuglen havde ramte Sabich i maven. Han døde på vej til hospitalet. Den 14. januar 1977, blev Longet dømt for uagtsomt manddrab. Hun fik 30 dage i Pitkin Country Jail, men afsonede kun i weekenderne, fordi hun i løbet af ugen fik tilladelse til at være sammen med sine børn (deraf overskriften). 


Claudine Longet giftede sig senere med den advokat, som forsvarede hende under retssagen.

fredag den 20. januar 2012

Etta James (1938 – 2012)

Indianna Dawn. Playliste 19. januar.

Dianna Dønns, Søren Adolph og Kasper Olsen
1. Indianna Dawn – Somebody’s Dead (2011)
2. Otis Redding – Love Man (1967/1969)
3. Bruce Springsteen  & The Seeger Sessions Band – Oh Mary Don’t You Weep (2006)
4. Alison Krauss & Union Station – The Boy Who Wouldn't Hoe Corn (live)(2002)
5. Davenport – I’d Rather Be Your Man (2006)
6. John Mogensen – Ensomhedens Gade Nr. 9 (1975)
7. Harry Nilsson – Coconut (1972)
8. CS Nielsen – Makeup (2012)
9. Creedence Clearwater Revival - I Put A Spell On You (1968)
10. The Cardigans – You’re The Storm (2003)
11. Indianna Dawn – Oh Nashville (2011)
12. Oh Land – Son Of A Gun (2010)
13. Arcade Fire – My Body Is A Cage (2007)
14. Max Raabe & Palast Orchester – Doktor Doktor (2011)
15. M. Ward – Poison Cup (2006)
16. PJ Harvey - The Words That Maketh Murder (2011)
17. Apparat – Sweet Unrest (2011)
18. The Jesus & Mary Chain – April Skies (1987)
19. Bob Dylan – Simple Twist Of Fate (1975)
20. Indianna Dawn – Katja (2011)

onsdag den 18. januar 2012

”Flæsk, flødeskum, flomme. Flydende fløjlsgrød, kravlende camembert og ublufærdigt blævrende blodbuddinger -

Malinowski. 1963
alt for mennesket! Rygende, rykkende, flåede fårekroppe, kønsdele i kødmaskinen, lort ud af højttaleren, 3-400 g majonæse i dynerne (hvis jeg må sige det på den måde) Sødsuppe med fedtegrever, rakørret i håret, bjerge af butterdej i badeværelset. Opulente svigerinder og svulmende charkuterier – hvem siger så nej til Europa? Sylte. Solbærgelé. Raffinaderier, mineralske brændstoffer, affaldsprodukter udfyres gratis i verdensrummet. Friskhed, frihed for frygt og fækalier. Spædbørn lige til at spise, seksårige violinvirtuoser rallende af vitaminrige viktualier (ribbensteg er stadig vor stærkeste side) Hvilke overskudslagre! Hvilke udviklingslande! Haves: Kristus i marcipan, Gustav Winckler og gonokokker. Ønskes: klapperslanger for feinschmeckere samt vagtelæg fra Hongkong, hårdkogte. Herligt! Eventyrlige escalopes, delikate abrikossupper, varm abehjerne med artiskokker – sig så ikke, verden ikke er rig! Fede folketingsmænd, ben uden ben i, marv en masse – madame est service. De venter på Dem de internationale ruters dirrende salater. Hold Dem ikke tilbage! Kramer eller kannibalisme – det er eet fedt. Demokratiske forstoppelser og forstoppede krematorier, det evige kredsløb. Tilslut Dem tanken om en folkelig forbrænding! Et trefoldigt leve for verdens navle, alle tiders rumlende, boblende smørhul, marinadernes, marmeladernes, krustadernes og karbonadernes fædreland! SAMARIN ELLER GIRO NI – that’s the question, but not for me … (Inden kaffen bliver der nu æblekage)”
- Ivan Malinowski. ’Flæsk’ fra ’Romerske Bassiner’, 1963. Digtsamlingen er blevet beskrevet som ”konsekvent formsprængende” med et indhold, som ”demonstrerer den moderne verdens splittelse gennem surreale sprogcollager”.

Skudsmålene er rippet fra Gyldendals Store Danske Encyklopædi.

mandag den 16. januar 2012

’De nøgne og de døde 2011’. Bilag 1

I forlængelse af ’De nøgne og de døde 2011’, så var der adskillig, der ikke blev plads til i udsendelsen. Jeg har ikke tænkt mig at omtale alle dem, der på den ene eller anden måde var under overvejelse. Det vil være alt, alt for mange. I stedet vil jeg lette på hatten for de kunstnere, som aftenens to-mands redaktion havde medbragt, men pga. tidsmangel ikke fik spillet, plus det løse.

Gladys Horton længst til højre.
Vi havde begge sat os for at høre Gladys Horton i front for The Marvelettes. Det blev ikke til noget. Valget stod mellem ’Please Mr. Postman’ eller ’ The Hunter Gets Captured By The Game’. Charlie Louvin fik vi spillet sammen med brormand Ira. En anden mulighed havde været ’The Little Grave in Georgia’ fra solopladen ’Sings Murder Ballads & Disaster Songs’. Værre gik det for Mark Tullin, bassist i The Electric Prunes, der til trods for ’I Had To Much To Dream (Last Night)’ og ‘Ain't It Hard?’ lå linet op, ikke fik en lyd indført. Det samme gjorde sig gældende for Johnny Preston, som var repræsenteret med en version af Little Willie Johns ’Leave My Kitten Alone’ og hans store hit fra 1959, ’Running Bear’. På skitseplan var det ellers planlagt, at lade sidstnævnte går lige over i ’Hugget Sukker’, Bamses Venners fordanskning fra 1976. Flemming ’Bamse’ Jørgensen må nok vente en rum tid før, der bliver debut til ham på Mod Strømmen.

Før dette bliver alt for uoverskueligt, endsige rodet, så lad mig lige omtale resten af de musikere, som vi begge havde medbragt.

Gil Scott-Heron hørte vi med ’The Bottle’, men det kunne lige så godt havde været med ’South Carolina (Barnwell)’, som han lavede sammen med fløjtenisten Brian Jackson på albummet ’From South Africa to South Carolina’ fra 1976. Med Poly Styrenes X-Ray Spex havde ’Oh Bondage Up Yours’ været mere end nærliggende. Valget faldt imidlertid på den mindst lige så gode ’Art-I-Ficial’ fra ’Germ Free Adolescents’, der kom i 1978. Amerikanske Phobe Snow var en lidt underlig størrelse på folkscenen i midten af halvfjerdserne. Skønt hun solgte millionvis af plader i hjemlandet, valgte hun, da kampen for kvindefrigørelsen stod på sit højeste, at gå hjemme med et handicappet barn. Hendes største hit, ’Poetry Man’, var der ingen af os, der havde med. Vi vaklede mellem ’Shakey Ground’ og Bob Dylans ’I Believe In You’. Loddet faldt ud til fordel for Dylan.

’The Big Man’. Hvem mon tager sig af saxofonen på årets Roskilde Festival?
Der var ingen tvivl om, at Clarence Clemons skulle med. I minutterne op til programstart lå ’Tenth Avenue Freeze-Out’ fra livepladen ’Hammersmith Odeon, London '75’, med den særlige hilsen til ’The Big Man’, i cd-afspilleren til at skyde udsendelsen i gang. En sidste øjebliksændring flyttede dog nummeret en times tid eller mere frem. ’Born To Run’ var alternativet. At The Walker Brothers og John Walker fik plads så tidligt i programmet var lidt af en tilfældighed. Lige før havde vi sendt en tanke til Barry Llewellyn fra The Heptones. Beåndet af Jamaica gik vi direkte over i The Walker Brothers reggaeinspirerede version af Curtis Mayfields og Jerry Butlers ’He’ll Break Your Heart’ fra ’No Regrets’ fra 1975. Hvis vi havde spillet ’The Sun Ain't Gonna Shine (Anymore)’ var det formentlig sket langt senere henne i udsendelsen.

Jerry Leiber var også selvskreven. Heldigvis havde den ene af værterne været så forudseende at medbringe ’Searchin’ med The Coasters, som blot er en af mange sange som Leiber var med til at skrive til dem. Det foranledigede samtidig, at vi slog to fluer med et smæk, idet vi ligeledes måtte vinke farvel til Carl Gardner fra netop The Coasters, sidste år. Der havde endvidere været mulighed for at høre ’Down Home Girl med gruppen. Leibers sangbog kunne desuden have været introduceret med Big Mama Thorntons ’Hound Dog’ eller Wanda Jacksons udgave af ’Riot In Cell Block #9’. Nu blev det kun til The Coasters og Gene Clarks underspillede og helt fænomenale foredrag af ’Stand By Me’, som Leiber og Stoller, skrev sammen med Ben E. King.

Selvom det måske kan lyde sådan, så var vi ikke helt færdige med Jerry Leiber. Thi han og Mike Stoller producerede skotske Stealers Wheel debutplade fra 1972, som Gerry Rafferty oplevede sin første store succes med. Da først kæmpehittet ’Stuck In The Middle With You’ var sat på, var der ingen i studiet, der savnede ’Late Again’, som ellers også lå parat. Den amerikanske soul/countrysanger og sangskriver Dobie Gray, kan man i en hurtig vending, skære ned til to essentielle singler, ’The ‘In’ Crowd’ fra 1965 og ’Drift Away’ fra 1973. Vi nøjedes med at spille førstnævnte.

Bert Jansch
Dan Peek, der i den brede offentlighed var mest kendt for at have været med i America fra 1970-77, nåede vi ikke at få sat i rotation. America-sangene ’A Horse With No Name’ og ’Ventura Highway’, var ellers begge fundet frem. Da folk-guitaristen Bert Jansch gik bort i begyndelsen af oktober, dukkede guitarister op fra nær og fjern for at fortælle om, hvor meget han havde betydet for deres spil. Vi ærede ham med åbningsnummeret, ’Fresh As A Sweet Sunday Morning’, fra solopladen ’L.A. Turnaround’, der kom 1974. Pladen udmærker sig bl.a. ved det overflødighedshorn af kendte musikere som medvirkede ved indspilningen. Lad mig blot nævne Michael Nesmith (guitar), Red Rhodes (steel guitar), Byron Berline (violin, mandolin), Klaus Voorman (bas) og Danny Lane (trommer). Pentangles ’Light Flight’ må vi spille en anden gang.

Fra en skotte til en anden. Jackie Leven var ikke en kunstner, som nogen af os havde et indgående kendskab til. Det fraholdt os dog ikke fra at have et nummer med hver. Dels ’The Crazy Song’, dels ’Hotel Mini Bar’, begge fra hans solokarriere. Desværre fik vi ikke tid til at høre noget som helst. Det gik på samme måde for countrysangerinden Billie Jo Spears. Og, det til trods for, at så fine skæringer som ’Blanket On The Ground’ og ’Get Behind Me Satan And Push’ lå klar.

Jeg har flere gange taget mig selv i at bruge adjektivet stakkels, når jeg tænker på Amy Winehouse. Det irriterer mig faktisk lidt. Alt taget i betragtning valgte hun jo selv livstil og attitude. Som udsendelsen skred frem og vi endnu ikke havde fået spillet Winehouse, måttet hendes herlige ska-version af Sam Cookes ’Cupid’, vige pladsen for ’Wake Up Alone’, som det lød, i den første nøgne og nedbarberede indspilning fra 2006.

søndag den 15. januar 2012

Magic Trick: 'Daylight Moon'


San Franciscos The Fresh & Onlys var forbi Loppen sidste efterår. Den koncert nåede jeg ikke. Og i skrivende stund kan jeg ikke huske at have talt med nogen, som den har gjort et varigt indtryk på. I 2011 blev det kun til en enkelt ep fra The Fresh & Onlys. Udspillet ’Secret Walls’ blev til gengæld rost i høje toner, visse anmelderne mente ligefrem, at gruppen kunne måle sig med Rain Parade.  

At vi ikke fik mere nyt at høre fra The Fresh & Onlys sidste år, bandet udsendte trods alt tre plader i 2009-10, hænger sandsynligvis sammen med, at frontmanden Tim Cohen var travlt optaget af sideprojekter. I februar kom pladen ’Tim Cohens Magic Trick’, som så blev fulgt op af ep’en, ’The Glad Birth of Love’, i slutningen af august. Sidstnævnte bare under navnet Magic Trick. Debuten har jeg ikke lyttet nævneværdigt til.

’The Glad Birth of Love’ er et ambitiøst værk med blot fire numre og gæsteoptrædener af bl.a. John Dwyer fra Thee Oh Sees, Grace Cooper fra The Sandwitches og Diego Gonzalez fra The Dry Spell. Det er syrerock. Det er prog-rock. Dog betydeligt ”mere Skip Spence end Rick Wakeman”, som der stod et sted. Nummeret der for alvor tog mig med, ’Daylight Moon’, er det eneste med en spilletid på under ti minutter. Begyndelsen er lidt a la The Doors, men efterhånden som John Dwyers fløjte (det går jeg i det mindste, stærkt ud fra, at det er), får mere og mere albuerum, skifter sangen karakter.

lørdag den 14. januar 2012

Indianna Dawn i Mod Strømmen


Indianna Dawn kalder selv dets udtryk for ”urban folk/country, som nok har rødder i den amerikanske landmuld, men stadig har stenbroen i hjertet”. Sidste år udsendte københavnerkvintetten debuten, ’Somebody’s Dead’, der på den ene side har et fast tag om traditionen, og på den anden prøver at forlene den med kontemporær popmusik. I spidsen står sangerinderne Dianna Maria Dønns og Nicoline M. Christensen, der bliver bakket op ad det man på godt dansk kalder håndspillede instrumenter. Det betyder vist bare, et akustisk set-up.

Lyt med torsdag d. 19. januar, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid. Læs ligeledes dette interview med Politiken. Det indrammer ligesom stemningen på debutpladen. En stemning, som torsdagens udsendelse, formodentlig også kommer til at emme af.

fredag den 13. januar 2012

De nøgne og de døde 2011. Playliste 11. januar.

Jane Birkin og John Barry
1. The Rivieras - California Sun (Joe Pennell) (1964)
2. Jet Harris – Wild One (Real Wild Child) (1962)
3. The Music Machine -Talk Talk (Sean Bonniwell) (1966)
4. John Barry – Midnight Cowboy (1969)
5. The Heptones - Country Boy (Barry Llewellyn) (1975)
6. The Walker Brothers – He’ll Break Your Heart (John Walker) (1975)
7. Love Shop - Memory Babe (Henrik Hall) (2010)
8. Ray Bryant Combo – The Madison Time (1959)
9. Joe Frazier & The Knockouts - If You Go, Stay Gone (1971)
10. Dobie Gray – The In' Crowd (1965)
11. Coco Robicheaux - Louisiana Medicine Man (1998)
12. The Coasters – Searchin’ (Carl Gardner, Jerry Leiber)
13. Gene Clark - Stand By Me (Jerry Leiber) (1971)
14. Stealers Wheel – Stuck In The Middle With You (Gerry Rafferty) (1972)
15. TV On The Radio - Golden Age (Gerard Smith) (2008)
16. Skid Row – Heading Home Again (Gary Moore)(1970)
17. Bruce Springsteen & The E Street Band - Tenth Avenue Freeze-Out (Clarence Clemons) (live) (1975)
18. Gil Scott-Heron – The Bottle (1974)
19. Bush Tetras - Too Many Creeps (Laura Kennedy) (1980)
20. Johnny Cash – Folsom Prison Blues (Marshall Grant) (1956)
21. The Louvin Brothers - Atomic Power (Charlie Louvin) (1952)
22. Bert Jansch – Fresh As A Sweet Sunday (1974)
23. Phoebe Snow - I Believe In You (1981)
24. Amy Winehouse – Wake Up Alone (original recording) (2006)
25. X-Ray Spex - Art-I-Ficial (Poly Styrene) (1978)
26. Mickey & Sylvia – Love Is Strange (Sylvia Robinson) (1956)


Hør udsendelsen

onsdag den 11. januar 2012

Apatisk onsdag

Coveret til Mikal Cronins debutplade
For adskillige år siden, boede jeg i bofællesskab med en sangskriver in spe. Det blev ikke til det helt store, kan jeg roligt sige nu, uden at genere nogen. Én af hans kompositioner hed ’Apatisk onsdag’. Selve sangen har jeg aldrig hørt, dertil var han muligvis for blufærdig. Men han havde intet imod, at jeg læste teksterne. De lå samlet i et gennemsigtigt chartek, skrevet ud på en gammel rejseskrivemaskine med dobbelt kalkerpapir. Beklageligt nok er titlen herover det eneste, der stadig hænger ved.

Hvorfor nu denne historie? Af den beskedne grund, at jeg har lyst til at høre endnu et nummer fra Mikal Cronins debut. Denne gang førstesinglen, garagepopperen ’Apathy’, som man en passant, kan hente uden dårlig samvittighed herfra.

Til slut en klokkeklar anbefaling. The Bay Bridged har en lavet en podcast med det bedste fra San Francisco og omegn 2011. Herpå finder man Lumerians, Exray’s, Girls, Ty Segall, Magic Trick, Mikal Cronin med mange flere.

tirsdag den 10. januar 2012

mandag den 9. januar 2012

David Johansen fylder 62 i dag

De nøgne og de døde 2011 i Mod Strømmen

Joe Frazier and the Knockouts
Årets anden udsendelse er endnu én af de tilbagevendende. En del rockmusikere er ved at nå den alder, hvor de mere eller mindre naturligt falder fra. For jazzmusikernes vedkommende begyndte det for mange år siden. Torsdag d. 12. januar har vi reserveret til at hylde, så mange af årets døde musikere, som vi overhovedet kan nå på de to timer, vi råder over.

Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.

søndag den 8. januar 2012

Simone Felice: ‘New York Times’


Et af de album, jeg aldrig fandt ind til sidste år var The Felice Brothers ’Celebration, Florida’. Jeg kan ikke præcis pege på, hvorfor. Orkesterets foregående udgivelser har ellers formået at nytænke den lyd, som The Band og dets slægtninge har bygget forholdsvis fornemme karrierer på.

En af grundene til, at den nye plade ikke siger mig så meget, kan måske være fordi den ene af brødrene, Simone Felice, forlod bandet pga. helbredsmæssige problemer efter udgivelsen af det forrige album, ’Yonder Is The Clock’, i 2009. Den formodning funderer jeg alene på, at Simone Felice senere band The Duke & The King, der er opkaldt efter et par bondefangere fra Mark Twains ’Huckleberry Finn’, i den grad har bjergtaget mig.

Til april solodebuterer Simone Felice. Den nye plade er skrevet og produceret i løbet af 2011. Indspilningerne har dels fundet sted i Felices lade hjemme i Catskills Mountains, i en forladt High School i Beacon, New York, en gammel kirke i det nordlige London, en Manhattan-lejlighed og i Dreamland Studios i Woodstock. Det hele er så blevet bundet sammen af Greg Calbi, der også har arbejdet for Patti Smith, John Lennon, Bob Dylan, Bruce Springsteen, Richard Hell med mange flere.

Allerede nu kan man downloade nummeret, ’New York Times’. Brug pilen til højre i afspilleren.

simone felice - new york times (free download) by reveal records

lørdag den 7. januar 2012

Paulus

”Lille af størrelse, sammenvoksede øjenbryn, en temmelig stor næse, skaldet og kraftigt bygget”
- beskrivelse af Paulus fra 100-tallet.

Ved en hurtig søgning, er denne mosaik fra det 5. århundrede, nok det kunstneriske produkt, der kommer tættest på signalementet.

fredag den 6. januar 2012

'The Weight'

Nick Lowe, Mavis Staples og Wilco backstage Civic Opera House, Chicago, december 2011.

Shoot From The Hip #1 (2012). Playliste 5. januar

Baxter & Ian Dury
1. Broadcast – Pendulum (2003)
2. The Men – Bataille (2011)
3. Mellemblond – Mørkt Stof (2011)
4. Peaking Lights – All The Sun That Shines (2011)
5. Dig & Mig – Maler Natten Hvid (2011)
6. Anders Stub – In The Dark Hours (2011)
7. The Doors – Waiting for the Sun (1970)
8. The Deadly Snakes – Oh Lord My Heart! (2005)
9. The Replacements - Bad Worker (Solo Home Demo) (1983)
10. Hüsker Dü – Dead Set On Destruction (1986)
11. Real Kids – Better Be Good (1977)
12. Baxter Dury – Isabel (2011)
13. Pere Ubu – Heart of Darkness (1976)
14. The Stranglers – Duchess (1979)
15. The Briefs - Poor & Weird (2000)
16. The Dismemberment Plan – The City (1999)
17. Pierced Arrows – Coming Down To Earth (2010)
18. Moon Duo – Winter (2010)
19. Emeralds – Double Helix (2010)
20. Ultravox! – Hiroshima Mon Amour (1977)
21. The Chris Stamey Experience - Venus (2004)
22. Galaxie 500 – Here She Comes Now (1990)
23. Tom Petty & The Heartbreakers – I Need To Know (1978)


Link til udsendelsen er på vej.

tirsdag den 3. januar 2012

Mikal Cronin: 'Tide'

Blækket var knapt tørt på det forrige indlæg, før jeg lidt i blinde fandt ud af, at Mikal Cronin udgav en ny 7" på Goner Records i december. A-siden er en smule strammere bygget op end materialet på debutpladen, men den fænger stadig som ind i helvede.

Piber og trommer. 'Is It Alright…'


Garagerocken blomstrer i San Francisco i disse år. Hvis ikke, Roskilde Festival 2012 allerede ligger i forhandlinger med navne som Ty Segall, Sic Alps og Thee Oh Sees, så burde den seriøst overveje det. Med i købet kunne festivalen så håbe på, at få den ligesindede City by the Bay-artist Mikal Cronin, der solodebuterede sidste år.

Cronin spillede tidligere i Moonhearts og udgav i 2010 pladen, ’Reverse Shark Attack’, sammen med Ty Segall. Samme Segall har produceret og spiller trommer på Cronins debut. Dersom man er en hund efter punchy hooks, akustiske guitarer og melodisk sangskrivning af den type, der har en rastløs, nervøs, ung energi, ja, så er bare om at vende vrangen ud på de tomme januarlommer, for at se om der skulle gemme sig noget mønt.

Cronin bevæger sig hele tiden indenfor et klassisk rockudtryk. T.Rex, som nutidig amerikansk alternativ rock nærmest driver rovdrift på for tiden, hør blot den nye Black Keys-single, er i den grad tilstedeværende. Og så er der naturligvis tresser-inspirationen. Især The Beatles og The Beach Boys. Ikke et ondt ord om det. Tværtimod, så er de grupper ikke til at komme uden om, når de grundlæggende kompositioner er så flydende og smukke som her. Når det er sagt, så bliver det hele filtreret gennem en si af amerikansk punk og hardcore, der gør, at det på intet tidspunkt bliver en rekonstruktion af noget der var engang. 

Åbningsnummeret, ’Is It Alright’, begynder med Beach Boys-harmonier, for at gå over i et stykke båret af akustisk guitar, før det hele ender med en vanvittig fløjtesolo, spillet af John Dwyer fra Thee Oh Sees. Velbekomme!

mandag den 2. januar 2012

Shoot From The Hip #1 (2012)


Vi tager hul på det nye år med et gammelkendt program. Lyt med torsdag, d. 5. januar, mellem kl. 18-20 via 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.