Blogger Widget

søndag den 31. marts 2013

Sverige III med Henrik Klitstrøm og Anders Grøn i Mod Strømmen


Valiumradio” var et ord som Anders Grøn brugte et par gange i Sverige II. Ikke nedsættende, han var selv med til at udvælge musikken, men som følge af, at numrene undertiden faldt så meget i tempo, at de kunne minde om dopede søvngængere.

Nu på torsdag, sender vi den tredje udsendelsen om svensk rock. De forrige har om noget stået i proggens tegn. Vi har været forbi psych-drone avantgardister, Pärson Sound, der senere formerede sig til Träd, Gräs Och Stenar, Harvester, Arbete Och Fritid mv (Pärson Sounds debut fra 1968, er med på den liste med ’The Top 100 Alternative Albums of the 1960s’, som musikmagasinet Spin netop har offentliggjort). Den alt for tidligt afdøde Thomas ’Mera’ Gartz har fået ristet en rune. Forskellene på tilgangen til musikken i henholdsvis Stockholm, Göteborg og Malmø er blevet eksemplificeret. Hovedvægten har været på sluttresserne og første halvdel af halvfjerdserne, tiden fra de spæde hippieeksperimenter, kollektivismen, moderniseringen af den svenske folkemusik til politiseringen.

Hvad der skete derefter, har vi ikke været inde på. I årtierne efter blev progg-bevægelsen ugleset. Det hed sig, at den var politisk indoktrineret og flød over med venstresnoede fantaster og nyttige idioter. Det er først i nullerne, at et nyt kuld af musikere har taget den til sig. Det er også her, at Henrik Klitstrøm og Anders Grøn har tænkt sig at træde ind i historien igen. "Hvad kendetegner svensk kontemporær psych-rock?", kunne et af mine spørgsmål måske komme til at lyde? Hvilken retning programmet tager, er dog alene op til d’herrer.

Lyt med fra kl. 18-20, torsdag d. 4. april (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

lørdag den 30. marts 2013

“I Don't Wanna…” / ‘Goop’ af Dee Dee Ramone, 2001

I dag er det 39 år siden, at Ramones debuterede i The Performance Studios i New York City. Her deres korte og temmelig afvisende sætliste, hvor der i det mindste er en ting, de sætter pris på:

1. I Don't Wanna Go Down to the Basement
2. I Don't Wanna Walk Around With You
3. Now I Wanna Sniff Some Glue
4. I Don't Wanna Be Learned / I Don't Wanna Be Tamed
5. I Don't Wanna Get Involved With You
6. I Don't Like Nobody That Don't Like Me
7. Succubus

fredag den 29. marts 2013

Lunere og lunere på Hell

Nu må jeg sgu se at tage mig sammen og bestille Richard Hells selvbiografi,’ I Dreamed I Was A Very Clean Tramp’.

“Certainly, writing the book must have therapeutic. It is an unsparing look at his life and times. While Patti Smith’s book, “Just Kids,” reminds us of that line from “The Man Who Shot Liberty Valance” – the one about “when the legend becomes fact, print the legend” — Hell’s “Tramp” takes a different approach. He is merciless as he takes the measure of himself and those around him during those bleary days and fevered nights. Oh, there are plenty of laughs but it hits hard and it feels honest.”

- fra The Local East Village, d. 22. marts 2013.

Richard Hell & The Voidoids 'Love Comes In Spurts', august 1979:

torsdag den 28. marts 2013

Internationale aftryk. The Wands, Halasan Bazar og Papa Woodrose


Siden radioudsendelsen med The Wands i begyndelsen af februar, er der et mindre anliggende, som har forfulgt mig. Et bandnavn, som jeg burde have nævnt, da The Wands satte ’25 O'Clock’ med The Dukes Of Stratosphear på. Lad mig fluks fortælle, at The Dukes Of Stratosphear var et dæknavn som det engelske orkester XTC brugte, når det spillede tresser-inspireret pop og psykedelisk musik og under hvilket de udgav to plader i firserne.

Med det ude af verden, så er The Wands lige blevet booket til en af Englands største psych-festivaler, Liverpool International Festival Of Psychedelia, der bliver afholdt, d. 27. og d. 28. september. Som det kan ses på den forløbelige plakat er de i eksklusivt selskab.

The Wands spiller opvarmning for Psychic Ills på Loppen, d. 20. april.

Halasan Bazar, som også har været forbi vort studie i Dronningensgade, har ligeledes fanget international opmærksomhed. Og det endda i et af de netmagasiner, der slår takten an, når det drejer sig om ny, alternativ musik, og som har formået at holde på læserne i det ellers så omskiftelige musikalske landskab. Jeg taler om Picthfork.

Her hedder det om sangen,’You & I’, fra bandets kommende plade, ’Space Junk’; ”a wiry psych-pop fever dream that delivers watery guitar lines, chiming xylophones, and appropriately zonked-out vocals from lead singer Fredrik Eckhoff. Halasan Bazar move beyond mere homage territory by vividly evoking the fuzzed-out bliss of a hallucinogenic-induced stupor, rather than dwelling on a chord-for-chord imitation of their influences.” Godt skuldret!


Halasan Bazar spiller opvarmning for Woods i Stengade, d. 15. maj. Nu på tirsdag, d. 2. april, kl. 20.00, fejrer de udgivelsen af ’Space Junk’ med et mindre traktement på baren, Kronborggade 3.

Baby Woodrose er altid en anbefaling værd. I skrivende stund turnerer de rundt i Italien. I april og maj gælder det Tyskland, Frankrig, Belgien og Spanien. Indimellem får de tid til at udsende en ny single ’Light Up Your Mind’ / ’Bubblegum’. Numrene blev til under ’Third Eye Surgery’-indspilningerne, men faldt stemningsmæssigt udenfor. Fredag, d. 5. april, mellem kl. 17 – 19, er der mulighed for at købe singlen og få en lille én til halsen i Route 66, Fælledvej 3, 2200 N.


Baby Woodrose spiller sammen med The Setting Son på Loppen, lørdag, d. 6. april. 

tirsdag den 26. marts 2013

Forårssang fra Jens K


Til maj er det femten år siden, at sangeren / sangerskriveren med de fine poetiske iagttagelser og tæft for den gode tekst og tune, Jens K, udsendte sin første single, ’En Mærkelig Verden’. Der, mens jeg er ved den, blev Ugens Uundgåelige på P3. Siden er det blevet til albummene ’Hen Over Byens Tage’ i 2001, ’Luksus Og Laser’ i 2005 og senest ’Manden Der Ville Være Menneske’ fra 2010. Fulgt af anmeldersuperlativer som ”forundrede og afbalancerede sange”, ”snigende melodier og skarpe tekster”, ”fortjener såvel folkets kærlighed som de luftbårne mediers bevågenhed”, ”nænsom musikalsk akkuratesse”, mv.

Senere på året udsender Jens K nyt. Bedømt ud fra det først lækkede nummer, ’Livet Er En Labyrint’, så kan kritikerne godt begynde at øve sig på at bøje tillægsord i tredje grad. 


Jens K har skrevet tekst og musik til ’Livet Er En Labyrint’. Den er produceret af Troels Alsted, som også tager sig af bas og akustisk guitar, AREX spiller lead, Christian Rønn er med på tangenter og Jeppe Gram slår trommer. Under indspilningen af den nye plade har der endvidere været besøg af Kira Skov, som synger med på to numre, og cellist Cecillie Teresa L. Hyldgaard.

mandag den 25. marts 2013

Påskefrokost. Warm-up

En stribe julefrokostbilleder fra Virus Radio, Radio Franco og Det Knuste Øre, der sender hver søndag, mellem kl. 18.00 - 21.30, fra det samme lokale og på samme frekvens som Mod Strømmen. Billederne taler, så at sige, for sig selv:





søndag den 24. marts 2013

Jeg tror ikke på tilfældigheder…


Min iPod har sit eget liv. Nu er den tre gange, indenfor en månedstid, mens den stod på shuffle, begyndt at spille den tidligere frontmand fra Amdi Petersens Armé og Gorilla Angreb, P.J. Bonnemans catchy garagepunknummer ’Hey Ronnie’, fra 7”-en, ’Jeg Kendte Dem Ikke’, fra 2008. Det er der som sådan ikke noget påfaldende ved. Det, som undrer mig, er, at det er sket lige omkring afkørsel 35 (Haslev) på E47/E55, én gang på vej sydpå og to gange på vej nordpå,

Tre er som bekendt et udpræget lykketal. ”Alle gode gange tre”, ”tredje gang er lykkens gang”, fortsæt selv. For Aristoteles er det tallet for helhed, eftersom det rummer en begyndelse, en midte og en slutning. I kosmologier er verden ofte struktureret i tre, himmel, jord og underverden. Der er tre skæbnegudinder i græsk og nordisk mytologi. Der er tre hovedguder i hinduismen, Brahma, Vishnu og Shiva, der henholdsvis symboliserer skabelse, liv og død osv.   

Men hvad betyder de tre gange for mig? Og goddamn Haslev? ”Hey Ronnie ... hvis nogen nu ringer, så lyver vi for tredje gang…”    

lørdag den 23. marts 2013

”I think they are from Denmark”. Iggy spiller Iceage


En ung Iggy Pop. Måske endog yngre end medlemmerne af Iceage er i dag? Her en udsendelse fra i går morges fra Australiens nationale radiostation, ABC, hvor en meget talende Iggy Pop, blandt andet præsenterede titelnummeret, ’Your Nothing’, fra den nye Iceage-plade med ordene, ”It’s not easy to be that dark…” 

Tilføjelse. Mandag d. 25. marts, kl. 08.41. En skribent fra Pitchfork har transskripteret lidt mere af Iggys ros til Iceage:

"It's not easy to be that dark. A lot of people who try to express negative energy sort of just flail. They kind of come off like hamsters or something, where the more they try, the sillier it is. I thought they achieve a certain darkness. … They're known for doing very, very short albums and shows. When I started, that's what we always did."

fredag den 22. marts 2013

Hell Ahoy. Playliste 21. marts 2013


1. Dope Body - Enemy Outta Me (2010)
2. Channels - The Licensee (2006)
3. Nirvana - Milk It (1993)
4. Sylvan - Secret (2003)
5. Marvins Revolt - Deliberate Deeds (2007)
6. Unsane - Last Man Standing (2007)
7. McLusky - Without MSG I’m Am Nothing (2004)
8. Future Of The Left - The Lord Hates A Coward (2007)
9. Swans - Coward (1986)
10. Hell Ahoy - Stagerred Arrogance (2013)
11. Hell Ahoy - Don’t Take It To Heart (2013)
12. Menfolk - Hell Ahoy (2010)
13. Hell Ahoy - Bope Dody (2013)
14. Breach - Breathing Dust (2001)
15. Don Caballero - For Respect (1993)
16. XTC - Making Plans For Nigel (1979)
17. Botch - Saint Matthew Returns To The Womb (1999)
18. No Spill Blood - No Retreat (2012)
19. Helmet - Sinatra (1991)

onsdag den 20. marts 2013

“I came from Hopalong Cassidy and Bugs Bunny…”


“He grew up, bored and mischievous, in and around Lexington, Ky. His parents, who’d met as graduate students in psychology at Columbia, were academics. “We lived in the suburbs in America in the ’50s,” he says. “My roots are shallow. I’m a little jealous of people with strong ethnic and cultural roots. Lucky Martin Scorsese or Art Spiegelman or Dave Chappelle. I came from Hopalong Cassidy and Bugs Bunny and first grade at ordinary Maxwell Elementary.”

- fra New York Times anmeldelse af Richard Hells nye selvbiografi, ‘I Dreamed I Was a Very Clean Tramp’

tirsdag den 19. marts 2013

Om et besøg i Hansa Studio. Andrea Schroeders indspilning af Bowies ’Helden’.


Jeg har taget tilløb til at skrive om Andrea Schroeders debutplade, ’Blackbird’, op til flere gange. Et sted har jeg i forbifarten kaldt albummet fremragende, men det er vist alt det er blevet til. I de seneste dage har Schroeders ny single, ’Helden’, fået en varm modtagelse af flere ansete danske og udenlandske blogs. Det manglede også bare.

Jeg behøver næppe fortælle, at ’Helden’ er David Bowies tyske udgave af ’Heroes’. Titlen er en hilsen til Düsseldorf-krautrockerne Neu! og deres 1975-track, ’Hero’. Et orkester, bestående af de tidligere Kraftwerk medlemmer Klaus Dinger og Michael Rother, som Bowie og Brian Eno lod sig påvirke mærkbart af, under arbejdet med ’Heroes’-pladen i Hansa Studio i Berlin i juli og august 1977.

Det lå ikke i kortene, at Andrea Schroeder skulle give sig i kast med ’Helden’. Idéen opstod ved releasekoncerten for ’Blackbird, der foregik i september 2012 i Roter Salon i det noble, gamle avantgardeteater, Volksbühne, på Rosa-Luxemburg-Platz i Berlin. Her præsenterede bandet et nyt nummer, ’Ghost Of Berlin’, med et delvist tysk omkvæd. Det appellerede så stærkt til én af labelfolkene fra Glitterhouse Records, at han begyndte at fantasere om, hvordan Bowies romantiske fortælling om det unge elskende par ved Berlinmuren, ville lyde med Schoeder.


I begyndelsen var både Andrea og bandet lorne ved tanken. Hvad skulle de stille op med ’Heroes’/’Helden’, der er så gennemsyret af Robert Fripps skoledannende guitarfeedback og som så mange andre kunstnere tidligere har brændt nallerne på? De kunne imidlertid ikke slippe idéen. Schroeder talte med sin gode ven og producer Chris Ekman fra The Walkabouts. Han havde ingen problemer med at høre hende synge sangen, men den skulle have noget ekstraordinært, der skulle være klare og tydelige træk af orkestrets lyd. Det var Schoeder og co. helt enige i. Ikke noget med at kopierer Fripp én til én. Og når de nu var i gang, så var der kun et sted at indspille det, Hansa Tonstudio i Köthener Straße 38 i Kreuzberg.

I november entrede de Hansa. Åstedet for navnkundige optagelser med Iggy Pop, Nick Cave, U2, R.E.M., svenske Kent osv. I synthpop og post-punk kredse bliver lokalerne nærmest betragtet som hellige. Med sig havde Andrea Schoeder sin partner og sidekick gennem flere år, guitarist Jesper Lehmkuhl. Violinist Cathrine Graindorge, der er det seneste ankomne medlem af gruppen og som også samarbejder med John Parish. Rytmesektionen bestod af de to australiere, bassist Dave Allen og trommeslager Chris Hughes. De er begge med i Hugo Race & The True Spirits, når han er i Europa, ligesom de danner en solid bund for engelske Phil Shoenfeldt (Khmer Rouge mv.) i Dim Locator. For Hughes gælder det endvidere, at han har spillet med Rowland S. Howard i adskillige år, optrådt med Nina Hagen og skal slå på trommer på Mick Harveys kommende tour, etc., etc.. Bortset fra Graindorge, udgør nævnte desuden det aktuelle liveband, som Schoeder drager på Tysklandsturne med den næste måneds tid.

Det var naturligvis med en vis ærbødighed, de gik i gang med at spille i Hansa. Den fortonede sig imidlertid ligeså snart de fandt fokus. Adressen betød ingenting længere. De fik lagt tre numre ned på bånd. ’Helden’ og ’Ghost Of Berlin’, nummeret, der satte det hele i gang og som kommer med på den næste plade, plus et interessant track som jeg vender tilbage til på et senere tidspunkt. Under indspilningen af ’Helden’, fornemmede de historiens vingesus, men efterhånden som Cathrine Graindorges forførende, droneagtige violinspil fik lagt den perfekte stemning og bunddække for Schoeders dybe, mørke vokal, var de klar over, at de havde fat i den lyd og følelse, der gjorde nummeret til deres eget:


’Helden’ udkom i går.

søndag den 17. marts 2013

Hell Ahoy i Mod Strømmen


Den hårde del af rockspektret har været rigt repræsenteret i radioprogrammet Mod Strømmen i årets første måneder. Hell Ahoy stikker heller ikke op for bollemælk. Trioen var tænkt som en engangsforeteelse, et supportjob for amerikanske Dope Body og farvel og tak. Efter koncerten kunne de tidligere og nuværende medlemmer af bl.a. Marvins Revolt, Rising, Imagine I Had Hands og The Binnacle List, ikke slippe det fandenivoldske drive de havde fundet. De gik i studiet og indspillede ep’en ’Hell A Horse’, med seks numre på blot atten minutter. Bandnavnet lånte de fra et track af københavnerkvartetten, Menfolk.

Hvor befinder Hell Ahoy sig musikalsk? I forhold til Dope Bodys flydende, lettere eksperimentale, punkede støjrock, så har de mere kant, udtrykket er bidsk, primalskrig, riff og guitarfeedback går i ét på de forholdsvise korte skæringer. Hvor det så efterlader bandet med hensyn til inspirationskilder, vil jeg lade stå hen i det uvisse, indtil på torsdag, d. 21. marts. Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM/ 98.8 Hybrid.


Hell Ahoy holder releasefest på ’Hell A Horse’ på Bakken i Kødbyen, lørdag d. 23. marts, kl. 20.00. Fra mandag, d. 25. marts, kan pladen købes via PlayRec.

lørdag den 16. marts 2013

Efteraber Stones Ike & Tina?


Lad mig lige efterprøve Bobby Gillespies påstand om, at The Rolling Stones ’I Got The Blues’ er et ripoff af Ike & Tina Turners arrangement af Otis Reddings ’I’ve Been Loving You Too Long’? Først Ike & Tina fra Altamont Festival i 1969. Dernæst Stones fra Marquee Club i London, 1971.


Sly Stone 70 i går

fredag den 15. marts 2013

“Moonlight Mile, is fucking Van Morrison …”


"I think we transcend all that shit that we sound like our record collection," he says. "You could take apart any band from the past and say they just sound like their influences. The MC5 weren't heavy until they supported Blue Cheer, then they got Marshall stacks and got heavy. You could say the Stooges' first album sounds like the Troggs!" he takes a deep breath before unleashing his knock-out blow of a next sentence: "Look at side two of Sticky Fingers – track one [Bitch] is the fucking Temptations' Get Ready, track two, I Got The Blues, is I've Been Loving You Too Long by Otis Redding with different lyrics, but they've done the Ike and Tina Turner arrangement of that, who supported them on their 1969 tour, then track three, Sister Morphine, which is basically a Bob Dylan song, take it down to acoustic guitar and vocals and it sounds like Visions of Johanna, then track four is Dead Flowers, which is just the fucking Flying Burrito Brothers one, he even sings like Gram Parsons, track five, Moonlight Mile, is fucking Van Morrison …"

torsdag den 14. marts 2013

Post-Roskilde 2012. Playliste 14. marts 2013


1. Bäddat För Trubbel - Snälla, Snälla (2012)
2. Dig & Mig - Johanne (2012)                          
3. The Beardy Durfs - Harvey (2013)
4. Indians - I Am Haunted (2013)
5. Girlseeker - Lightning From My Mind (2012)
6. The Shins - New Slang (When You Notice The Stripes) (2001)
7. The Cure - Let’s Go To Bed (1983)
8. The Alaev Family - Imshab Shabi (2011)
9. The Abyssinians - I And I (1976)
10. Boubacar Traoré - Kar Kar/Vincent (2005)
11. Lee Ranaldo - Visions Of Johanna (1993)
12. Red Fang - Dirt Wizard (2011)
13. Baloji With Konono N°1 - Karibu Ya Bintou (2011)
14. Mikal Cronin & Ty Segall - So, I Went To The Beach, Melody (2010)
15. Spillemændene - Man Kan Ikke Bare Stå Og Se På Jorden Gå Under (2012)
16. Bruce Springsteen - It's Hard To Be A Saint In The City (1973)
17. Causa Sui - Rip Tide (2009)                           
18. Dr. John - Big Shot (2012)
19. Tamikrest - Toumastin (2010)

“Well, my telephone rang it would not stop…


…It’s President Kennedy callin’ me up
He said, “My friend, Bob, what do we need to make the country grow?”
I said, “My friend, John, Brigitte Bardot
Anita Ekberg
Sophia Loren”

tirsdag den 12. marts 2013

Indian Jewelry – ‘Peel It’. Til UG med kryds, bolle og slange


Der skulle en tur i et af de lokale supermarkeder til, før jeg fandt ind til kernen af texanerne Indian Jewelrys album, ’Peel It’, fra 2012. Det lyder måske lidt søgt, det bliver endnu værre. I et interview med Free Press Houston, fortalte den ene af de ledende kræfter Tex Kerschen, den anden er ægtefællen Erika Thrasher, at de efter at være blevet forældre sidste år, havde fundet tilbage til basis. Sådan følte jeg det også, da jeg stod med en indkøbsseddel fyldt med basisvarer og ’Peel It’s mærkværdige forvirring af støj, industrial, psych, dub og eksperimenterende rock snurrende i hovedtelefonerne.

Det var åbningssangen ’Freak Pride’, der med dens funky, repetitive groove og mørke, uhyggelige vibe (minder om noget Primal Scream kunne have lavet på 'XTRMNTR'), som overbeviste mig om, at jeg skulle holde fast denne gang. Ikke springe utålmodigt rundt mellem numrene, som jeg af og til gør hjemme foran anlægget, når jeg lytter til en ny plade. Jeg kender ikke Indians Jewelrys bagkatalog. Denne plade er vistnok deres sjette. Den bagvej, kan jeg altså ikke bruge som sammenligningsgrundlag. Bedømt ud fra 'Peel It', så har jeg dog en hel del til gode. Dig in!

mandag den 11. marts 2013

Skousen om ’Knud Lavard’. Fire portrætter og en ny sang


- Fra indledningen til ’Hej Du. Danske Beatsange Med Noder Og Akkorder’. 1975. Under redaktion af Peter Møller.

Under overskriften ’På Syre, Psych Og Andre Stoffer — Grævling + Halasan Bazar + Elevatorfører + Papir’ tegner musiksiden i-stereo, der bliver skrevet af fire folkeskole- og gymnasieelever, kærlige og særdeles omhyggelige billeder af fire grupper på den danske psychscene netop nu. Om Papir hedder det eksempelvis:  

”Da jeg gik i børnehave, legede jeg tit med papirflyvere. Jeg kastede dem op mod vinden, og håbede på at de ikke ville dratte ned og styrte. Da jeg ikke var særlig god til at konstruere papirfly, gjorde de det desværre tit. Papir føles også lidt som et papirfly. Denne gang styrter flyet bare aldrig, men letter derimod mod de højre luftlag, hvor det til sidst vil forsvinde ind i de hvide skyer langt væk fra jordens muld.”


Denne lille opsamling runder af med et spritnyt nummer fra Thee Oh Sees kommende plade, der er på gaden, d. 16. april.

søndag den 10. marts 2013

Godbidder fra Saturno Records

The Living Eyes

I Spanien har garagerocken aldrig været til at slå ihjel. De gange jeg har besøgt landet, har det i de store byer altid været muligt at finde en pladeforretning eller bar, hvor der bliver spillet proper garagerock. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det er sådan. Jeg ved dog fra flere danske orkestre, der gør sig i genren, at det modsat de fleste lande i Europa, er muligt at sætte en tour op på Den Iberiske Halvø. Uden at spille for halvtomme lokaler.  

Saturno Records kom til verden i Sevilla i 2007. Oprindelig hed selskabet Monterrey Records, men de fik nogle jurister på nakken og måtte skifte navn. Den første udgivelse var med det lokale rhythm/blues-band, The Del Shapiros. Siden er The Living Eyes, The Frowning Clouds og Cobwebbs kommet til fra Australien. Der sker interessante ting Down Under i disse år. Jeg ved ikke om der er tale om en decideret Aussie-scene, men det myldrer frem med bands med et solidt greb om guitaren og rockhistorien. Royal Headache og Bed Wettin' Bad Boys er et par stykker til. Skotske Lord Rochester er et andet Saturno-navn, de har et godt øje til den rå Chess-lyd fra de sene halvtredsere, især Bo Diddley. Mens amerikanske The Hysterians læner sig mere op ad den garagerock, der har været dominerende i Californien de senere år.


lørdag den 9. marts 2013

Billy Bragg til Tønder


Jeg kunne ikke stå for dette fotografi, hvor Billy Bragg og Joe Strummer flasher hver sin tandrække. Bragg har en ny plade på vej, den første i fem år. ’Tooth & Nail’, som albummet hedder, blev indspillet over fem hæsblæsende dage i Joe Henrys studie i South Pasadena i Los Angeles. Henry har udover at passe sin solokarriere, bl.a. produceret for Aaron Neville, Ramblin’ Jack Elliott, Salif Keita, Solomon Burke, John Doe og Kristin Hersh. Derudover er han medforfatter på flere Madonna-sange, ligesom han er gift med hendes søster, Melanie Ciccone.

’Tooth & Nail’ er ifølge Billy Bragg en tilbagevenden til den lyd og arbejdsform, som han og Wilco dyrkede på Mermaid Avenue-optagelserne. Råt og spontant og med udgangspunkt i soul, folk og country. Han har tilmed indspillet Woody Guthries ’I Ain’t Got No Home In This World Anymore’ til pladen.

Førstesinglen ‘No One Knows Nothing Anymore’ er en smuk, vemodig, tilbageskuende ballade. En for Billy Bragg stille protest over tingenes tilstand, hvor politiske visioner er skrottet for tal og tabeller, levebrødspolitikere og monetære eksperter.


’Tooth & Nail’ udkommer d. 18. marts. Billy Bragg spiller til Tønder Festivalen, der foregår fra 22. til 25. august 2013.

fredag den 8. marts 2013

The Woken Trees. Playliste 7. marts 2013


1. The Woken Trees - Orders (2013)
2. The Soft Moon - Tiny Spiders (2010)
3. A Place To Bury Strangers - I Lived My Life To Stand In The Shadow Of Your Heart (2009)
4. The Wands - The Door (2012)
5. Get Your Gun - Tallest Trees (2012)
6. Woven Hand - Winter Shaker (2006)
7. Swans - I Am The Sun (1995)
8. Health - We Are Water (2009)
9. The Blue Angel Lounge - Ashes Around The Skull (2011)
10. The Telescopes - And Let Me Drift Away (1989)
11. Dead Skeletons - Lifdu / Live (2011)
12. Sunn O))) - It Took The Night To Believe (2005)
13. Danzig - 777 (1990)
14. Glifted - The Scare (2002)
15. Dinosaur Jr. - Not The Same (1993)
16. Low - Monkey (2005)
17. The Woken Trees - Succubus (2013)
18. The Yardbirds - Still I’m Sad (1965)


tirsdag den 5. marts 2013

Research, lede og lykkepiller

Jeg er i gang med et større researchprojekt. Skønt jeg endnu ikke er nået gennem halvdelen af råmaterialet, inkluderer det allerede mange rock-, pop- og postpunknavne. Strækkende sig fra superstjerner, anmelder-darlings, nærmest ukendte, mere eller mindre glemte og hvad de ellers hedder de grader af popularitet, der bliver brugt som pejleinstrument indenfor musikjournalistik. Jeg kan godt løfte sløret en smule og nævne The Doobie Brothers, Johnny Burnette, ”den røde Elvis, Dean Reed”, Sparks, Sir Douglas Quintet og Bauhaus.

Sidstnævnte måtte jeg grave frem fra pladereolen, for at huske hvordan ”semi-hittet” ’Spirit’ lød. At Bauhaus’ ’Singles 1981-1983’, stadig står der, undrede mig faktisk, fordi jeg mente at have skilt mig af med bandet og kun beholdt skiverne med Love & Rockets, som guitaristen Daniel Ash, bassisten David J og trommeslageren Kevin Haskins dannede et par år efter, at Bauhaus var gået i opløsning i 1983.


For omkring tre uger siden, fortalte jeg en god ven og fast læser, at jeg var i gang med Peter H. Olesens nye bog, ’Lille Dansk Samtidsroman’. Hertil lød svaret ”husk lige at skrive om den bloggen”. ”Det skal jeg nok”, replicerede jeg. Tre uger er immervæk et stykke tid, når det drejer sig om min, i al fald for mig selv, overraskende læsehastighed for øjeblikket. Olesens bog er allerede et par bøger gammel.


Peter H. Olesen lyver ikke. Titlen ’Lille Dansk Samtidsroman’ skal man tage helt bogstavelig. Setuppet er to gamle gymnasievenner, Jakob og Niels. De er i midten af fyrrerne. Som unge delte de drømme og laster, forbindelsen mellem dem er ebbet ud med årene. Jakob rejste til København, Niels blev i Jylland og flyttede op til i Thy.

Vi befinder os i slutningen af nullerne, i krisens første år. Jakob har fået et legat og tager efter mange år kontakt til Niels igen. Han har brug for et refugium og låner en skurvogn på en sommerhusgrund, som Niels og hans kæreste Bodil ejer i nærheden af deres bopæl. Jakob er ved at skrive en essaysamling om kulturen i København fra sluthalvfjerdserne og frem til begyndelsen af firserne, et kulturopgør som de begge følte meget for og som Jakob stadig føler sig meget tæt knyttet til. Han glor distræt på nutiden og kan ikke slippe det forgangene. Niels ryger joints og venter på en førtidspension. De keder sig, har stillet sig tilfredse og stiller ingen krav, de tager begge lykkepiller for at få det hele til at glide lidt lettere ned.

Nu skal jeg passe på ikke at komme til at fortælle for meget. Det er et fint lille generationsportræt, Peter H. Olesen tegner. Med et par hovedpersoner, der ikke bare snublede i starten, men er blevet ved med det. Og som det er blevet fremhævet i flere anmeldelser af ’Lille Dansk Samtidsroman’, er det mest interessant nok de ting, der ikke sker. Præcis som hverdagen undertiden også tager sig ud.

mandag den 4. marts 2013

Snake & Jet's Amazing Bullit Band – ‘Cosmic Ark’

Det nok bedste nummer fra Snake & Jet’s uforskammet oversete album, ’Stuff That Rotates’, fra sidste år, har fået sin helt egen video. Den er sat sammen af Laura Rathschau, som spiller bas med bandet live.

søndag den 3. marts 2013

The Woken Trees i Mod Strømmen


Da The Wands gav radiodebut til The Woken Trees ‘Half Hollow’ i begyndelsen af februar i Mod Strømmen, beskrev Christian Vind Skibdal, sekstetten som gotisk postpunk. Nu er der nok nogle ældre læsere, der tænker på Bauhaus eller The Sisters Of Mercy. Glem dem, for en stund. The Woken Trees har en rem af huden, men det er trods alt over tredive år siden genren toppede, så hvis man føjer grunge- og postrock til, får man nok et bedre billede af, hvad de laver.

Gaffa er imponerede og skriver i anmeldelsen af debutpladen, ’NNON’, at ”Med et underliggende mørkt, dæmonpræget og tankevækkende drive katapulterer disse seks unge herrer fra København sig direkte ind blandt de post-punk-fæller der fortjener plads”. Og, ja, de fortjener så sandelig al den plads de overhovedet kan få. 

Et passende sted at begynde er nu på torsdag, d. 7. marts, når bandet besøger radioprogrammet Mod Strømmen. Følg op søndag, d. 10. marts, hvor de spiller opvarmning for The Telescopes i Huset i København. Og ikke mindst, gå ud og køb ’NNON’, når den udkommer mandag, d. 11. marts.


Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid. 

Robyn Hitchcock 60

lørdag den 2. marts 2013

Giggs 1000


I skrivende stund ved jeg ikke om Ryan Giggs er med i startopstillingen, når Manchester United løber på banen mod Norwich i eftermiddag. Men mon ikke? Alt peger i den retning. Han står overfor kamp nummer 1000 og i dag er det præcis 22 år siden, at han, d. 2. marts 1991, som blot 17-årig, debuterede i 0-2 nederlaget mod Everton på Old Trafford, da han afløste Denis Irwin.

Billedet stammer fra 1992, hvor Ryan Giggs var anfører for det Manchester United hold, der vandt FA-Cuppen for ungdomshold. Forrest ses træner Eric Harrison, Ryan Giggs, Nicky Butt, David Beckham, Gary Neville, Phil Neville, Paul Scholes og Terry Cooke.

Warm Soda. Powerpop anno 1976 og 2013


Alt var lagt til rette for Oakland-trioen Bare Wires, da de skulle spille på South By Southwest sidste år. De var i rotation på den landsdækkende, amerikanske radiostation NPR, ligesom de havde prydet forsiden af SF Weekly. Et eller andet gik der dog galt i Austin. Frontmanden Matthew Melton vil helst ikke tale om det. Kortfattet har han fortalt, at "Some things aren't made to go forever".

’Videre, videre’, kunne godt være Meltons leveråd. Bare Wires nåede vist at udgive fire album i deres korte levetid og allerede en månedstid efter opløsningen af bandet, stod Melton klar med et nyt orkester, Warm Soda. Dem hørte jeg for første gang med en hurtig og charmerende udgave af ’I’m Waiting For The Man’, på den fine hyldest til Bananpladen, der blev udgivet på Jon Dwyer fra Thee Oh Sees’ label, Castle Face Records, i efteråret 2012.

I den forløbne uge udkom Warn Soda’s debutplade, ’Someone For You’, på Castle Face. Kassettebånd kan rekvireres fra Burger Records. Udtrykket er ikke så langt fra Bare Wire. Eller Mikal Cronin, King Tuff, Gentleman Jesse, Ty Segall og de mange andre hurtigarbejdende og gudsbenådede fornyere af garagepop/rock i USA i disse år. Et par dage med forår i luften og knivskarp powerpop er en god kombination.

Her ’Busy Lizzy’, der er den seneste video fra pladen:


Tag også lige at hør ’Spellbound’ og ’Waiting For Your Call’:


fredag den 1. marts 2013

Ræv Hund Bjørn. Playliste 28. februar 2013


1. Ræv Hund Bjørn - I Vægtløs Tilstand (2012)
2. Olesen-Olesen - Alt Er Ørnsbo I Dag (2005)
3. Learning From Las Vegas - Yale Keys (2003)
4. How Do I - You Know Nothing, You Try Too Hard (1993)
5. My Bloody Valentine - Sueisfine (1988)
6. The Modern Lovers - Hospital (1976)
7. Nico - These Days (1967)
8. Birgit Lystager - Vores Eget Lille Sted (1971)
9. Søren Kragh-Jacobsen - Isblomster (1975)
10. C.V. Jørgensen - Abonnenten (1977)
11. Bread - Make It With You (1970)
12. Ræv Hund Bjørn - Espeløv Og Laurbær (2012)
13. Foxygen - San Francisco (2013)
14. Mac DeMarco - Ode To Viceroy (2012)
15. The Notwist - Consequence (2002)
16. Cat Power - The Greatest (2006)
17. Ræv Hund Bjørn - Natur (2012)
18. The Langley Schools Music Project - God Only Knows (1977)
19. Ræv Hund Bjørn - Jeg Drømte, Jeg Sov På Christiansborg (2012)