Blogger Widget

søndag den 2. juni 2013

Less Win i Mod Strømmen


Less Wins debutplade, ’Great’, satte kritikerne på ekstraarbejde. Anmeldelserne var i bund og grund fine, men de havde vanskeligt ved at genrebestemme den vidtfavnende københavnertrio. Post-punk, Madchester, psych, drone, liflig popmusik gemt bag et støjslør etc., etc. Ordene var mange og det er Less Wins inspirationer også. Bandet plukker med løs hånd, blander påvirkningerne i den store smeltedigel og kommer ud med et originalt udtryk.  

For lige at vende tilbage til musikkritikerne, så var de ligeledes uenige om, hvilke tracks lytterne skulle rette fokus imod. Alt efter observans blev de garagerockende, de Pixies-agtige, de sære og de mere gængse fremhævet. Desværre sker den slags alt for sjældent og det fortæller måske også lidt om den ensrettethed i musikbranchen, som jeg har på fornemmelsen, at Less Win har en del bemærkninger til.

Selv faldt jeg for det synth-punkede, ’I Forget’:


Lyt med på torsdag, d. 6. juni, kl. 18, på 98.9 FM eller stream udsendelsen herfra. Less Win har, hvis alt er faldet i hak, et par nye numre med. 

Ingen kommentarer: