Blogger Widget

lørdag den 7. september 2013

Kaos og selvlede. Destruction Unit.


"It's like Dead Kennedys recorded in a wind tunnel; a really pissed-off Hüsker Dü playing a gig under an international flight path”

- Music OMH, 14. august 2013

Der skal ikke mere til at pirre min nysgerrighed. Destruction Unit, som citatet er møntet på, stammer fra Arizona og er i stald hos Sacred Bones. Det pladelabel har jeg nævnt før og kommer efter alle solemærker at dømme til at gøre det igen. Destruction Unit har udgivet to plader i år. I februar kom ’Void’ og for tre uger siden ’Deep Trip’.

Flere kritikere har placeret kvintetten et sted mellem psych og metal. Det er kaotisk og knurrende. Støjende og fuld af selvlede. Sludge, hardcore-trash, space-rock og punk går også igen i mange anmeldelser. Midt i denne nærmest umådeholdne, vrængende desorganisation, dukker der passager og reminiscenser op, som lige såvel kunne være danske Iceage. Og det er mere end rigeligt for mig. Destruction Unit har ramt et ømt punkt. 

'The World On Drugs', førstesinglen fra 'Deep Trip'. 


Den 14. oktober spiller Destruction Unit sammen med danske Lower, som de har delt scene med flere gange i USA, i Stengade 30. 


Ingen kommentarer: