Blogger Widget

onsdag den 16. oktober 2013

Svamperus


”Rusen ligner i begyndelsen en alkoholrus med opstemthed og en følelse af velvære, selvovervurdering og vrøvlet tale. Senere giver den hallucinationer, og den berusede fører lange samtaler med indbildte personer. Han kan dog endnu svare på spørgsmål. Som ved alkoholrusen sker det, at den berusede bliver stille og indadvendt, men almindeligvis udvikler der sig en stærk ophidselsestiltand, der kan gå over i rene raserianfald. Alle sanseindtryk stiger til det uudholdelige. Selv de svageste lyde forekommer ulideligt stærke, lugte opfattes ubehageligt gennemtrængende, og genstande antager uforholdsmæssige dimensioner. Den berusede synger improviserede sange, hurtigere og hurtigere, højere og højere, han får raserianfald, griber den af rensdyrhud forarbejdede tromme. Han drejer rundt og rundt i stigende, rasende fart. Pludselig falder han udmattet om og i dyb søvn. Spyttet flyder ham ud af munden og pulsen slår meget langsomt. Netop denne søvn har den største tillokkelse for korjakkerne. Den berusede har de skønneste, fantastiske sanselige drømme, hvori han oplever alt det, han ønsker sig”

- fra 'Lægeplanter og Trolddomsurter' af Harald Nielsen. Politikens Forlag, 1965.

Korjakkerne er et nomadefolk, der holder til på Kamtjatkahalvøen. Svampen er rød fluesvamp, som de først tørrer i solen eller på en ovn, så de bliver mindre giftige. Efterspørgslen af de tørrede svampe er høj og man betaler gerne i dyre domme for, som det hedder, ”at skabe lidt afveksling i den lange vinters ensformighed”

Ingen kommentarer: