Kvinder pt.: Savages

So last year? Eller? Musikbranchen er ubarmhjertig. Det ved selv et barn. Den slags anfægtelser havde festivalgæsterne ikke på sidste års Roskilde Festival. Tværtimod. Det summede af forventning omkring Pavilion-teltet, i timerne op til at engelske Savages gik på scenen. At de var sat til at spille på åbningsdagen gjorde nok ikke forventningerne mindre. Publikum var sultent. Postpunk-kvartetten havde et hype af en anden verden med sig. P6 Beat førte an herhjemme. Når deslige indtræffer bliver jeg betænkelig.

Skønt Savages ikke gav mig noget, jeg ikke kendte i forvejen, var koncerten skarp og fuld af tro på, at musikken kan udløse indestængte følelser. Reaktionerne fra tilhørerne i det fyldte telt var også spændende at følge med i. De gik fra det indforståede, godkendt nikkende og særdeles coole til novicerne, der ikke kunne få nok.

Spørgsmålet er om bandet kan følge succesen op fra debutalbummet, ’Silence Yourself’? Eller om de ender op med et fesent og pladeselskabsdikteret forsøg, hvorefter forsangeren går solo? I Savages tilfælde franskfødte Jehnny Beth, hvis rigtige navn er Camille Berthomier. Det kan jeg af gode grunde ikke svare på. Jeg har bare oplevet gang på gang med orkestre, der binder sig fuldkommen op på et udtryk, en lyd, whatever, at der er dybt at falde. Meget dybt. Håber det bedste for mørkekvinderne fra London.