Blogger Widget

tirsdag den 4. marts 2014

Papir i Mod Strømmen


”Papir er ikke den sædvanlige svenske krimi-rock, men kompleks bevidsthedsudvidende epik, der kræver noget af sin lytter”

Sort tale? Jeg forstår ikke, hvad kritikeren fra Gaffa mener med bemærkningen herover. Den stammer fra en koncertanmeldelse fra Muzirkus i Nyborg. Muligvis er det også bedøvende ligegyldigt. Det lader nemlig til, at han har haft én af sit livs aftener med den københavnske trio. Sluttelig begynder han sågar at bruge gloser som ”gudtjeneste” og ”velsigne”.

Siden Papir var i Mod Strømmen for godt og vel to år siden, er det blevet til et hav af koncerter, international anerkendelse, plus et par plader. Senest ’IIII’, der kom i februar. Det skorter heller ikke på sammenligninger med orkestre og stilarter. Yngre generationer taler om Mogwai, Hammock, Stars of The Lid, Godspeed You Black Emperor mv.. Lidt ældre om Durutti Column og Porcupine Tree. For slet ikke at nævne dem, der hiver Tangerine Dream, Amon Düül II og Can op af mølposen. Jeg ved ikke om alle har deres på det tørre, men ret har de sikkert allesammen i et eller andet omfang. Mest af alt er Papir dog helt deres egne.

Papirs kun elleve numre lange playliste fra februar 2012

1. Papir – Sunday (2011)
2. Agitation Free – Laila, Part 2 (1973)
3. Organisation – Milk Rock (1970)
4. Yo La Tengo – Pass the Hatchet, I Think I’m Goodkind (2006)
5. Ornette Coleman – Bourgeois Boogie (1988)
6. Papir – Lykk Trep-r Hi-Losé (2010)
7. Love – Love Is More Than Words (Or Better Late Than Never) (1969)
8. Hans Joachim Roedelius – Johanneslust (1978)
9. Harmonia – Arabesque (live) (1973)
10. Papir – Monday (2011)
11. Talk Talk – After The Flood (1991)

Lyt med nu på torsdag, d. 6. marts, mellem kl. 18-20, på enten 98.9 FM eller livestream udsendelsen direkte. Programmet herunder er to år gammelt.


Ingen kommentarer: