Blogger Widget

lørdag den 12. juli 2014

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)


Efter et kort Roskilde-break er ugens faste feature tilbage. Hvis det interesserer nogen, så repræsenterede Stones 80% af forrige uges mest spillede numre. Det kunne man formentlig have sagt sig selv? De sidste 20% tilhørte australske Total Control.

Ikke at denne top-5 byder på artige overraskelser. Jeg lever i fortiden. Den nyeste komposition blev indspillet i Manchester for 26 år siden. Og hvis man ellers skal tro rygterne, foregik det på en behagelig forening af stimulanser. Frontfiguren i bandet, Shaun Ryder, har i al fald fortalt, at produceren havde det på præcis samme måde som orkestret:

"Martin Hannett worked like we worked. He didn't give a fuck about anything and neither did we. We wouldn't start work till two in the morning when we was all pissed enough and stoned enough to go in and do half an hour”.

Godt gættet. Det er Happy Mondays, der har entret listen, med et nummer fra deres mørke gennembrudsplade, ’Bummed’., På det tidspunkt en fuldstændig uforudset bladning af Funkadelic, Captain Beefheart-riff og tidlig house. Det er deprimerende at tænke på, hvordan Happy Mondays gik op i sømmene, da de nåede toppen. Hårde stoffer, homofobi, nådesløs degeneration.

Næste kunstner byggede sin succes på gammel rock’n’roll og navne som Carl Perkins, Chuck Berry og The Beach Boys. Vi skal have fat i den lille alf, Marc Bolan. Umiddelbart en uskyldighed, der ikke hørte denne verden til, men når man først hører den dekadence og sarkasme han lagde i sine eminente sange, begynder man at tvivle. ’The Motivator’ stammer fra T.Rexs sjette album, ’Electric Warrior’.

De resterende tre numre er at finde på Bob Dylans forførende, nedbarberede ’Another Self Portrait (1969-1971): The Bootleg Series, vol. 10.’.

1. Bob Dylan – Wigwam
2. Happy Mondays – Wrote For Luck
3. Bob Dylan – All The Tired Horses
4. T. Rex – The Motivator
5. Bob Dylan – Days of 49

Da Dylans materiale er stramt styret, har det ikke været muligt at finde ’Wigwam’ nogen steder. I stedet bliver det Happy Mondays ’Wrote For Luck’, der bliver repræsentant for uge 28.


Ingen kommentarer: