Blogger Widget

fredag den 27. november 2015

The Sonic Dawn. Playliste 26. november 2015


1. Hansson & Karlsson - In The Beginning God / Peace On Earth (1969)
2. The Golden Dawn - Starvation (1968)
3. The Sonic Dawn - Watching Dust Fall (2015)
4. Gandalf - Golden Earrings (1969)
5. The National Gallery - Diana In The Autumn Wind (1969)
6. The Strawberry Alarm Clock - Curse Of The Witches (1968)
7. The Sonic Dawn - Fading Soul (2015)
8. The Beatles - Tomorrow Never Knows (1966)
9. The Orient Express - Dance For Me (1969)
10. Jefferson Airplane - The Last Wall Of The Castle (1967)
11. Country Joe & The Fish - Superbird (1967)
12. Jimi Hendrix - Day Tripper (1967/1998)
13. The Wands - The Dawn (2014)
14. The New Dawn - Proud Man (1970)
15. The Sonic Dawn - The Mustang (2015)


onsdag den 25. november 2015

Avantgarde-dub fra Berlin


Dub er lig med Jamaica. Sådan havde jeg det. Indtil for ganske nylig. Jeg ved godt, at genren er inkorporeret i nogle former for minimal techno og deslignende, men da jeg aldrig har været videre optaget af denne variant af musik, er det bedste formentlig gået min næse forbi. I år er der imidlertid kommet en plade, der har fået mig til at se anderledes på tingene.

Tyske Automat, der består af Jochen Arbeit (Einstürzende Neubauten, Die Haut), Achim Färber (Projekt Pitchfork, Prag, Phillip Boa) og Georg Zeitblom (Sovetskoe Foto), debuterede i 2013 med hjælp fra så fornemme gæster som Lydia Lunch, Blixa Bargeld og Genisis P Orridge. Jeg kender desværre ikke pladen. Til gengæld er jeg faldet pladask for ’Plusminus’, som trioen indspillede på vintageudstyr i Berlin over tre dage i januar i år.

Det er der kommet et varmt og nærmest svimlende album ud af. Et album, som til dels bygger videre på en tradition, men så sandelig også tager dubben et helt andet sted hen, via Automats baggrund i europæisk avantgarde musik.


tirsdag den 24. november 2015

Punk-portrætter og klubkultur

At punkscenen i New York, London, L.A., ja, selv i lille København, var forbandet forhippede på at dokumentere sig selv, er der som sådan ikke noget nyt i. Kornede sort-hvide fotografier, fanzines, kassettebånd, do-it-yourself, you-name-it.

Amerikaneren William Coupon havde egentlig sat sig for, at fotografere det fashionable bourgeoisi på New York-diskoteket, Studio 54. Men fandt hurtigt ud af, at der ikke rigtigt var noget at komme efter og valgte i stedet natklubben Mudd Club, der lå i det tidligere industrikvarter TriBeCa, downtown Manhattan. Mudd Club åbnede i 1978 og lukkede i 1983. Klubben blev frekventeret af navne som Lou Reed, Johnny Thunders, David Byrne, Debbie Harry, Arto Lindsay, John Luries, Nico, Lydia Lunch, X, The Cramps, B-52 's og kunstnere som Keith Harding og Jean-Michel Basquiat med sin daværende kæreste, Madonna. Senere kom Studio 54-celebriteter som Andy Warhol og David Bowie også til.

Mange af Coupons billeder fra Mudd Club er nu samlet i bogen, ’The Punks of New York’, der har forord af John Cale.

Her Cheetah Chrome, Klaus Nomi, David Byrne og John Cale





mandag den 23. november 2015

The Sonic Dawn i Mod Strømmen


The Sonic Dawn har rykket sig vildt meget, siden jeg hørte dem første gang. Dengang hed de Shogun Assassins og var, som jeg hørte det, især inspireret af det bristiske blues-boom, altså navne som Blues Breakers med Eric Clapton, Peter Green's Fleetwood Mac, Cream, Ten Years After etc. Det fyldte alt for meget. Selvom man stadig kan høre de tidlige påvirkningerne på deres fuldlængde-debut, ’Perception’, der er ude på det tyske selskab Nasoni Records, så er det somom, at de er begyndt at skele mere og mere til de mere udknaldede ting, der skete i U.S.A. i de samme år. Det kan jeg godt lide.


Alt det og deres kommende Europa-tour, der begynder i december, kommer vi med garanti forbi, når trioen besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 26. november. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

torsdag den 19. november 2015

‘Mere lys. Historien om Spids Nøgenhat’ med Lars Krogh og Thomas Løppenthin. Playliste 19. november 2015.


1. On Trial - Five Years Ahead Of My Time (1999)
2. Spids Nøgenhat - En Drøm (2002)
3. Dragontears - Borderline (2007)
4. Aron - Djævlens Horn (2007)
5. Baby Woodrose - All Over Now (2006)
6. Peter Belli & Baby Woodrose - Nok Af Dig (2004)
7. Black Sabbath - Snowblind (1972)
8. Bauhaus - In The Flat Field (1980)
9. Spids Nøgenhat - Spids Nøgenhat I Græsset (2013)
10. Pandemonica - Lost In The Garden (2000)
11. Ghost Rocket - Drug Freedom (2005)
12. Spids Nøgenhat - Når Spindelvævene Blomster (2001)

Elvis, Paris. 1959


onsdag den 18. november 2015

Lars Krogh og Thomas Løppenthin, forfatterne til ’Mere Lys. Historien Om Spids Nøgenhat’ i Mod Strømmen


’Mere Lys. Historien Om Spids Nøgenhat’ er efterhånden nævnt mange gange på herværende side. Og jeg er slet ikke træt af at tale om den endnu. Bogen udkom officielt i mandags og skulle meget gerne være at finde i enhver velassorteret boghandel landet rundt. Ellers kan man jo altid bestille den hjem eller købe den via Forlaget Bad Afro.

I morgen, torsdag d. 19. november, får Mod Strømmen besøg af de debuterende portræt- og biografiforfattere, Lars Krogh og Thomas Løppenthin. Hvordan opstod idéen, hvilke prioriteringer har d’herrer måtte foretage, de første anmelderes dom og ikke mindst musikken og de mange bandkonstellationer bliver efter alt at dømme omdrejningspunktet i udsendelsen. Men man ved jo aldrig, hvad der sker…

Lyt med, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Øverst: Illustration fra bogen. Spids Nøgenhat pressemeddelelse fra slutningen af 90’erne.

tirsdag den 17. november 2015

Kunsten at skifte mening


Jeg er faktisk forbløffet over at finde ud af, at jeg virkelig godt kan lide denne plade. Da den kom i november i sidste år, afskrev jeg den som sofistikeret, åleglat pop. Bryan Ferry i sit es, behersket og veltilpas, men ikke noget for mig. Og så er der alligevel sket et-eller-andet med mig og ’Avonmore’ i løbet af den seneste måneds tid. Den er stadigvæk stilfuld og måske en smule humørsyg. Et par lyt i bilen og især nummeret ’Driving Me Wild’, med Johnny Marr og Nile Rodgers på guitar, har dog fået mig til at ændre mening. Indtil i morgen…


søndag den 15. november 2015

‘The World Is Yours…’


Vinterpsych i Kødbyen. Der er vist allerede udsolgt til Copenhagen Psych Fests tredagsarrangement, som begynder på torsdag og løber fredag og lørdag med. The Myrrors og The Telescopes er naturligvis hovednavnene. For mig er det mindst lige så interessant, at arrangørerne giver plads til grupper som Keine Fear For Flanger, Moth, Yahowa, Red Lama mv.

Tilbage i september fik Mod Strømmen, som den første radiostation, lov til at spille Red Lamas førstesingle, ’The World Is Yours’, fra det kommende debutalbum, som bandet forventer på gaden i begyndelsen af 2016.

Nu har de sågar lavet en video til nummeret:



fredag den 13. november 2015

Spökraket. Playliste 12. november 2015


1. Happy Mondays ‎- Freaky Dancin' (1986)
2. Selda Bağcan - İnce İnce Bir Kar Yağar (1976)
3. Erkin Koray – Sir (1974)
4. Omar Souleyman - Leh Jani (2011)
5. Spökraket - In A Witch Forest (2015)
6. Morgan Square - Where's Your Spirit (cdr)(2015)
7. Hunger - Leave (demo) (2015)
8. Spökraket - Enjoying Insanity (2015)
9. Spacemen 3 - Losing Touch With My Mind (1986)
10. John Kongos - Higher Than God's Hat (1973)
11. Sam & Dave - The Good Runs The Bad Away (1967)
12. The United States Of America - The Garden of Earthly Delights (1968)
13. Happy Mondays - Ooh La Laaa, Panama (2015)
14. Lee Hazlewood & Ann-Margret - You Turned My Head Around (1969)
15. Keine Fear For Flanger - Dieter (2015)
16. Amon Düül II - Light (1972)
17. Spökraket - Lord Drug My Mind (2015)
18. Joe Byrd And The Field Hippies - You Can't Ever Come Down (1969)


torsdag den 12. november 2015

Min fredag den trettende: Bogreception, Total Control, Lower og Iceage


Jeg skal til bogreception, kl. 17.00. Den foregår i Route 66, Fælledvej 3, 2200 København N. Det burde du, kære læser, også overveje.

Senere tager jeg i Jazzhouse, hvor tre af de navne, som jeg havde på min liste over sidste års bedste plader, minsandten er at finde på samme plakat. Der er udsolgt, men søndag er alle tre bands ligeledes at finde i Mayhem til en ekstra koncert.

Her de ord, jeg skrev om Total Controls, Lowers og Iceages udgivelser, i december sidste år.

"Total Control – ‘Typical System’

Det må have noget at gøre med, de ting der sker omkring mig og den måde vores samfund udvikler sig på, siden misantropien, vreden, afmagten og nihilismen lever i allerbedste velgående på mange af de plader, jeg skatter højt fra 2014. Australske Total Control bøjer sig ikke for åndelige eller politiske autoriteter. ’Typical System’ er fokuseret vrede, skånselsløst postpunk med afstikkere til Pere Ubu, i skøn forening med iskold synth, makabre humor, og så gemmer albummet flere steder på et barsk og ubarmhjertigt billedsprog. Det er ikke for tøsedrenge."

"Lower – ‘Seek Warmer Climes’

Ved mine første møder med Lower, var jeg en smule loren. Jeg havde svært ved at placere dem. Alt det har debutpladen, ‘Seek Warmer Climes’, vendt på hovedet. Jeg ved ikke, hvor jeg selv eller dansk musik ville være henne i dag uden købenavnerdrengene. Jeg kan ikke sætte nærmere ord på, hvad det var, som uventet begyndte at tale til mig. En eksistentiel, midaldrende krise? ’Lost Weight, Perfect Skin’ og ’Expanding Horizons (Dar Es Salaam)’ hører til blandt de numre, jeg har hørt flest gange i år. Tak. Undskyld, mine forbehold."

"Iceage – ‘Plowing Into The Field Of Love’

At Iceage måtte bevæge sig i en anden retning efter deres første to album var indlysende. Spørgsmålet var mere, hvilken? Omend kvartetten har kastet sig over en country/blues-inspireret lyd, med klar adresse til, hvordan udvalgte orkestre fra USA og Australien taklede deres flirt med genrene i firserne, så er ’Plowing Into The Field Of Love’ umiskendelig Iceage. De vælter, de rejser sig duvende op igen, før det hele vælter én gang til. Det er fedt. Forsanger og tekstforfatter, Elias Bender Rønnenfelt, har sagt et sted, at megen af lyrikken er blevet til i ligelig fordeling af inspiration fra Werner Herzogs film og Ernst Jungers noveller. Det har jeg ikke den fornødne fagkundskab til at dykke ned i, men lad mig sige det på den måde, at gruppen kommer forbi kærlighedens faldgruber, galskab, spleen og storhedsvanvid."

Neil Young 70


tirsdag den 10. november 2015

Spökraket i Mod Strømmen


Overskriften er misvisende. Det er ikke hele det aarhusianske psych-outfit, der besøger Mod Strømmen på torsdag. Faktisk er det kun sanger og guitarist Jonathan Højgaard, som kigger ind. Det lovende orkester stiller dog efter alt at dømme op med fuldt band i Stengade samme aften, selvom de fornylig spillede den indtil videre sidste koncert med deres mangeårige trommeslager, Sinas Robin Krøjer Svendsen. Hvem der afløser ham, ved jeg ikke. Jeg ved dog, at københavnske Deadpan Interference spiller enten før eller efter Spökraket på torsdag.

Tilbage i september, var der et interview med netop Jonathan Højgaard, her på bloggen. Uden at røbe for meget, kan jeg sige, at vi nok kommer til at berøre flere af de emner, som vi kom forbi i samtalen.

Stil ind, på torsdag d. 12. november, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ready For War


Bob Dylan, umiddelbart før han gik på scenen ved Newport Folk Festival, 1963.

søndag den 8. november 2015

Longshot var en væddeløbshest


Jeg har ikke tal på, hvor ofte refrænet fra The Pioneers store 1969-hit, ’Long Shot Kick The Bucket’, har kørt på repeat i knolden på mig. Det sker tit, at den dukker op. Jeg har aldrig tænkt over, hvad ordene egentlig betyder, før her til morgen. Jeg har sunget om en elleve år gammel jamaicanske væddeløbshest, uden nævneværdig succes, der blev aflivet efter et sammenstød med en anden hest efter et væddeløb i 1969.

“What a weeping and a wailing down at Caymanas Park
Longshot kicked the bucket
It happened in the first race
And it pulled up the place
Longshot kicked the bucket
Him wail, him wail, him rail,
But him couldn't take the trail
Longshot kicked the bucket
It was Gay Blade, Combat, Carousel
Longshot on the rail
Combat fell, Longshot fell
All we money gone to hell
Longshot kicked the bucket”


Og somom, at det ikke var nok, at Longshot måtte lade livet, så faldt endnu en hest, Ramses, død om efter et løb samme dag i Caymanas Park. The Pioneers skrev også en sang om Ramses, for at følge op på hittet om Longshot. Nummeret fik dog aldrig den samme medvind…


fredag den 6. november 2015

‘Frysende Våde Vejbaner’ med Jan Sonnergaard. Playliste 5. november 2015


1. David Bowie - All The Young Dudes  (1972/1995)
2. John Cale - Heartbreak Hotel (1975)
3. Die Krupps - Lärm Macht Spass (1982)
4. Maria Stenz - Goddag Og Farvel (1972)
5. Neil Young - Revolution Blues (1974)
6. Bob Dylan - Absolutely Sweet Marie (1966)
7. The Beatles - Julia (1968)
8. Toyah - Be Proud Be Loud (Be Heard) (1982)
9. Bobby Vinton - Mr. Lonely (1964)
10. Bruce Springsteen - Dream Baby Dream (2014)


torsdag den 5. november 2015

CPH:DOX: Fire nedslag


Endnu engang har CPH:DOX stablet et overvældende og et for mig nærmest uoverskueligt program op. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Udbuddet af film er kolossalt og når der dertil kommer såkaldte artist talks, gourmetarrangementer og once-in-a-lifetime-koncerter, ja, snart sagt, events i alle afskygninger, så er det svært at beslutte sig. Ikke desto mindre, har jeg indkredset fire film, jeg gerne vil se. Alle musikdokumentarer, dem har jeg det nu engang nemmeste med. Festivalen begynder i dag og løber til den 15. november

Palle Demants portrætfilm af Lorenzo Woodrose ’Born To Lose’, ser jeg frem til. Når Lorenzo Woodrose i de seneste år, har været i mediernes søgelys, er han mere eller mindre blevet fremstillet som en dansk pendant til Captain Trips alias Jerry Garcia. Stoffernes indflydelse har været i højsædet. Et noget ensidige billede, men det er nu engang det mediemøllen lever af. Forhåbentlig retter Demants film op dette snævre syn, så der tegner sig et kontrafej af en hårdtarbejdende musiker, der ånder og lever for sin musik. Det har i øvrigt undret mig, hvorfor filmen har fået titlen, ’Born To Lose’. Jeg ved godt, at det er et Baby Woodrose nummer og en hårdfør rock’n’roll kliché, men der må være noget mere til valget af den titel?

Grand: Fredag d. 6. november, kl. 21.30
Forbrændingen: Lørdag d. 14. november, kl. 20.00

Jeg fik desværre ikke hørt Khaira Arby i Pumpehuset sidste torsdag. En koncert, der var flyttet fra det mindre spillested Global, og som måske vidner om, at Global har fat i den lange ende. Til gengæld hørte jeg hende på Roskilde. Det var vildt. Det var den periode, som filmen 'They Will Have To Kill Us First’, skildrer også. I 2012 overtog islamiske jihadister kontrollen i det nordlige Mali. Fra den ene dag til den anden, blev alle former for musik ulovligt, radiostationer blev ødelagt, instrumenter brændt og musikere risikerede tortur, endsige livet, hvis de gik mod forbuddet. Det var ren sker og overlevelse. Mange flygtede, men blev ved med at bruge musikken som våben. Heriblandt Khaira Arby, Amkoullel, Moussa Sidi og Songhoy Blues, der alle medvirker i filmen.

Dagmar Teatret: Torsdag d. 5. november, kl. 16.40
Nordisk Film Palads: Onsdag d. 11. november, kl. 12.00
Cinemateket: Torsdag d. 13. november, kl. 18.30

’Danny Says’ er en ballade fra Ramones 1980-album,’ End Of the Century’. Nu er det også blevet til en film om bandets karismatiske manager, Danny Fields. Men ikke kun det. Fields var også manden, der signede MC5 og The Stooges til Elektra, ligesom han arbejdede med The Velvet Underground og The Modern Lovers. Der er en grund til, at han er beskrevet som ”one of the godfathers of punk…”

Cinemateket: Fredag d. 6. november, kl. 21.30
Vester Vov Vov: Tirsdag d. 10. november, kl. 21.15

’Don't Think I've Forgotten: Cambodia's Lost Rock and Roll’ har fået mig til at finde en cd frem, jeg ikke har hørt i umindelig tid. I begyndelsen af nullerne udkom compilationen ’Cambodian Rocks. Den er sat sammen af amerikaneren Paul Wheeler, der som turist i Phnom Penh, fandt og købte en bunke kassettebånd, med en hulens masse vestlig inspireret cambodjansk psych og garage fra tressene og begyndelsen af halvfjerdserne. Musikken er vidunderlig. Selvom Wheeler gjorde et forsøg på at identificere de forskellige musikere, lykkedes det ham ikke. Sikkert fordi, at Khmer Rouge-regimet fik lukket munden på dem, efter det overtog magten i 1975. Såvidt jeg kan forstå, er det disse år, at ’Don't Think I've Forgotten: Cambodia's Lost Rock and Roll’ handler om.

Cinemateket: Fredag d. 6. november, kl. 21.15
Nordisk Film Palads: Torsdag d.12. november, kl. 19.00

onsdag den 4. november 2015

Jan Sonnergaard i Mod Strømmen


Selvom jeg har ligget underdrejet i ugens første dage, så har min feberramte underbevidsthed, på et eller andet plan, alligevel arbejdet med denne uges udsendelse i Mod Strømmen. I en af mine forvirrede og virkelighedsfjerne drømme, mødte jeg Jan Sonnergaard i et hus med uhyrlig mange værelser. Måske var det hans hus? Jeg ved det ikke. Han førte mig af en skjult trappe op til et enormt tårnværelse, som viste sig at befinde sig lige mit i Stammheim-fængslet i Stuttgart. Så langt, så godt. Stuttgart er en af de byer, som hovedpersonen, Jesper, i Sonnergaards nye roman ’Frysende Våde Vejbaner’, kommer forbi. Derefter tog drømmen et hurtigt skifte og Muhammed Ali dukkede op. Spørg mig ikke om hvorfor. Slut var det med konfuse feberhallucinationer om bogen eller hvad de nu handlede om?

Jeg har tidligere været inde på, at ’Frysende Våde Vejbaner’ har fået en meget fin modtagelse. Og om de kritikere, der ikke bryder sig om bogen, kan man - uden at fornærme nogen – sige, at det var en forventelig reaktion. Anyway, kritikken vil jeg selvfølgelig have med i tankerne i morgendagens Mod Strømmen, når Jan Sonnergaard kigger ind til en samtale om bogens forskellige temaer og den musik, som han bruger så flittigt i sin litteratur.

Stil ind, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.