Blogger Widget

mandag den 8. februar 2016

Bleach Blondes i Mod Strømmen


Psych-garage-rock, kalder trioen selv stilen. Et sted, er genredefinitionen grunge nævnt. Alt afhænger selvfølgelig af ørerne, der hører. Sidstnævnte vil jeg gerne sætte i citationstegn eller helt erstatte med et post-punk prædikat. Det er i al fald den musikstil, der faldt mig ind, de gange, jeg har hørt én af Bleach Blondes energiske liveoptrædener.

Det meste af 2015 har bandet brugt på at indspille deres debutplade. I midten af december udkom førstesinglen ’My Seven Traits’, der i min verden trækker mere på post-punk end grunge, for lige at blive i ovennævnte overvejelser. Beach Blondes har holdt kortene tæt ind til kroppen. ’My Seven Traits’ er således det eneste nummer, de har givet slip på fra det kommende album. Men jeg tør godt love, jeg har bandets ord for det, at lytterne kommer til at høre meget mere af Bleach Blondes nye materiale, når trioen besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 11. februar.

Tune ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream


Fredag d. 4. marts holder Bleach Blondes releasefest for debuten, som jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad kommer til at hedde, på Drone, Nørrebrogade 184, 2200 N.

Ingen kommentarer: