Blogger Widget

tirsdag den 7. juni 2016

Vessel i Mod Strømmen


Ifølge Oxford Dictionary har vessel flere forskellige betydninger. Det kan være et skib, en beholder, et kar og en blodåre. I botanikken bruger man ordet om de rørformede strukturer, der fører vand og mineralske næringsstoffer fra roden op i planten. Dertil kommer, at vessel i bibelsk henseende, bliver benyttet om en person med særlige kvaliteter. Sidstnævnte har jeg ikke rigtig forstået betydningen af.

Jeg er ikke klar over, hvilken af betydningerne Anders Mathiasen tænkte på, da han døbte sit country/folk-soloprojekt, Vessel. Men det skal jeg nok lokke ud af ham på torsdag. I april udkom Vessels nyeste udspil ’Patterns Of Blue’, som læsere af denne blog vil vide fik otte ud af ti, i det engelske musikmagasin, Uncut. Vessel debuterede i 2012 med albummet ’Enlettered Species’. I 2013 kom ’Velocities’. Mathiasen var endvidere den ene part i duoen Murder, den anden var sangeren Jacob Bellens, der høstede fremragende anmeldelser for deres tre udgivelser i nullerne. Han har også spillet med Niels Skousen, Marie Fisker og Jakob Bro mv.

På torsdag gælder det dog Vessel. Om vi kommer til at høre nogle af de andre projekter, Anders Mathiasen har medvirket i, må tiden vise.


Stil ind, nu på torsdag, d. 9. juni, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Ingen kommentarer: