Blogger Widget

tirsdag den 31. maj 2016

“I Found Love In Atlanta, Georgia….”


”We had to leave Peter behind in Atlanta. He just got so out of it, he didn’t know where he was or what he was doing. We waited half a day for him to show up, but then we had to go. He’d met this girl and gone back to her place and when he got ready to leave, she got at gun and tried to rob him”

- Alan Mair, bassist i The Only Ones, til Nina Antonia i bogen, ‘The One And Only’. Peter Perrett – Homme Fatale’ fra 1996.

Historien om den stripper som Peter Perrett havde mødt i Atlanta på The Only Ones 1979-US-tour. Senere dannede oplevelsen rammen om den tvetydige sang, ‘Baby’s Got A Gun’, fra lp’en af samme navn, der udkom i 1980.

“I found love in Atlanta, Georgia
I said, "Baby, I don't think I can afford ya"
She said, just for me - she'd do it for free

Can't you see your infatuation's
Gonna mean unusual complications
You're in danger - baby's got a gun
Baby's got a gun

She's gonna shoot you down
She's gonna shoot you in the ground

You know she's gonna be the ruin of your life
You don't get worried 'cos it happens all the time
But you can never see through evil when it smiles”


Foto: The Only Ones med roadcrew, USA, 1979.

søndag den 29. maj 2016

Der er noget jeg har glemt. Beat til hele familien


Jeg har ikke selv skænket det en tanke. Men nu har jeg fra flere af hinanden uafhængige stemmer hørt, at Orcas appellerer til både store og små, unge og grå. Jeg har gået at tænkt, at de er ét af de fedeste liveband, København har at byde på for tiden. Men selvfølgelig, det med den brede appel, det er jo indlysende.   

Her videoen ’Jeg Har Glemt Noget’, der havde urpremiere forrige lørdag. Det er iøvrigt førstesinglen fra den kommende plade, 'Tunge Sten'. Anders Skov har filmet og klippet med videre...



Orcas er:

Oscar Lundsteen - sang og guitar
Magnus Knudsen - sang og bas
Thomas Valentin Schmidt - sang og trommer

lørdag den 28. maj 2016

TJ & The Reasons To Live. Playliste 26. maj 2016


1. TJ & The Reasons To Live - My Mind (2016)
2. Scott McKenzie - San Francisco (1967)
3. Nick Drake - Time Has Told Me (1969)
4. TJ & The Reasons To Live - Over The Ocean (2016)
5. Elliott Smith - Needle In The Hay (1995)
6. Kurt Vile & The Violators - Wakin On A Pretty Day (2013)
7. TJ & The Reasons To Live - Follow You (2016)
8. Frank Black - I Don't Want To Hurt You (Every Single Time) (1996)
9. Daniel Johnston - Mean Girls Give Pleasure (2013)
10. The Flaming Lips (ft. Miley Cyrus + Moby) - Lucy In The Sky With Diamonds (2014)
11. Neil Young - Sugar Mountain (live) (1979)
12. Wonderland - Here’s The Love (2016)
13. The Stone Roses - I Am The Resurrection (1989)
14. Lee Ranaldo And The Dust - Hammer Blows (2014)
15. The Vaselines - Poison Pen (2010)
16. TJ & The Reasons To Live - Hollywood Ghost (2016)


torsdag den 26. maj 2016

I morgen fredag. Flyeren siger det hele


“Flier vs. flyer

Outside the U.S., there is no difference between flyer and flier. They are interchangeable, though flyer is about twice as common as flier. American writers tend to use flyer for small handbills and flier for people and things that fly. This distinction does not run deep, though, and the two spellings are very often used interchangeably even in the U.S., so it’s safe to say that neither is correct or incorrect for any sense of the word.

An earlier version of this post said simply that flier is the American spelling for all senses of the word while flyer is preferred everywhere else. This is the conventional wisdom, but it’s not consistently borne out in practice….”


onsdag den 25. maj 2016

”Anyone Can Do It – So Go Do It!”. Interview med TAMOTUA


På lørdag, d. 28. maj, åbner Club Braincorp og TAMOTUA endnu engang dørene til et af deres arrangementer. Denne gang på Lygtens Station. Mød op kl. 21.00.

Jeg har talt med et par af folkene bag, Kristine Haffgaard og Tommy B-Kuhlmann, om deres interesse for især industrial, som har været drivkraften bag deres indtil videre fem aftener med livemusik. Lørdagens koncert er med belgiske Monolith og tyske Talvekoidik, der for begges vedkommende, er første gang de spiller på dansk grund.

Hvordan fik I idéen til at reetalere en scene (industrial), som jeg i al fald forbinder med Tyskland og England i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne?

Tommy B-Kuhlmann:

”Industrial har rigtignok sit udspring i '70'erne, i forlængelse af punken, men er i dag en betegnelse, der dækker en lang række meget aktive elektroniske subgenrer. Industrial er således langt fra død. Det, vi gerne vil med TAMOTUA, er, at præsentere en rød tråd i genren, fra det tidligste industrial til de navne, der i dag regnes for bannerførere og avantgarde inden for genren. Det vil vi gøre ved at lave koncerter med både nye og gamle navne, som vi mener, repræsenterer hhv. det gamle og det interessante nye, vise film, der fortæller historien om industrial og elektronisk musik i det hele taget, samt holde artist talks.

TAMOTUA handler dog ikke kun om industrial. Vi er en kulturforening med et bredere fokus på alternativ undergrundsmusik og -kunst, og vil også arrangere koncerter inden for andre genre, såsom neoclassical, neofolk, dark ambient og andre elektroniske genrer, m.m. Så længe vi mener at kunne se en relevans i forhold til det, der bobler i undergrunden, og ligger inden for genrer, vi kan stå inden for, er vi interesseret. Industrial fylder dog en del i den sammenhæng, som den brede genre, den i dag er.

En anden af foreningens målsætninger er, at indgå i samarbejde med andre undergrundsarrangører og -klubber og i fællesskab skabe nogle arrangementer, der rækker ud til et bredere publikum, end de normalt fanger.”

Hvis vi tager Cabaret Voltaire fra Sheffield som eksempel, i og med, at I fornyelige havde besøg af Stephen Mallinder fra gruppen, hvordan vil I så beskrive udviklingen indenfor industrial? Al den tunge industri, stålværkerne osv., er jo nærmest lukket ned i dag...

Kristine Haffgaard:

”Ja, det var en stor fornøjelse at kunne præsentere Stephen Mallinder til det arrangement, som TAMOTUA holdt her i marts sammen med Københavns Hovedbibliotek og Jazzhouse. Det var sådan en slags tre trins-raket hvor vi viste dokumentarfilmen ’Industrial Soundtracks for the Urban Decay’, Mallinder holdt så en artist talk og bagefter var der koncert med Wrangler, Mallinders nye band.”


Live-video fra Wranglers koncert i Jazzhouse, 12. marts 2016. Meget passende med titlen, ’Modern World’

”Jeg tror, det er vigtigt at huske, at industrial ikke som sådan udsprang af den tunge stålindustri, men mere af afslutningen på industrialiseringen. De tidlige industrial-musikere var inspireret af teknikker fra kunstverdenen især dadaismen, og brugte cut up og sampleteknikker. Det industrielle udtryk har nu blandet sig med andre stilarter, som metal og rock, og bliver fx brugt af bands som Nine Inch Nails, Ministry og Laibach – og selvfølgelig Rammstein. Desuden ser vi også en stor interesse for mange af de teknikker, som de tidlige industrialbands brugte. Modulærer synths er jo i den grad trendy. Blandt andet, fordi de er lette og billige at købe online, så musikkere kan kombinere moduler lige som de vil. Det giver en frihed og mulighed for at eksperimentere med elektronisk musik.

Stephen Mallinder, der efter Cabaret Voltaire tiden tog en ph.d., underviser nu i elektronisk musik på universitetet i Brighton.  En af de ting, han fremhævende som arven fra den tidlige industrial, er, at genren ændrede den måde, vi lytter til musik i dag, fordi støj, noise, også bliver opfattet som musik. Mallinder sagde også, at det nybrud som punken og industrial skabte var: ”Anyone can do it – so go do it!” Altså at man ikke behøver at være uddannet musiker for at lave musik.  Det er arven fra de tidligere industrial pionerer.”

Er der forskellige skoler indenfor industrial og udviklede genren sig forskelligt i Europa og USA?

Tommy B-Kuhlmann:

”Der er rigtignok forskellige skoler inden for industrial. Overordnet set udviklede den amerikanske og den europæiske industrial sig ret forskelligt. Generelt kan man sige om de amerikanske bands, at de gik i en lidt mere rocket retning, med flere metalelementer inden over musikken, hvor de europæiske i højere grad bevægede sig mod en mere klub-orienteret lyd. Alle var de dog inspireret af '70'ernes tidlige elektroniske eksperimenter med at skabe en industriel lyd, de mente afspejlede det samfund, de levede i.

De tidlige europæiske bands som fx Kraftwerk, Deutsch Amerikanische Freundshaft (DAF), Die Krupps, Throbbing Gristle, Test Dept. og Einstürzende Neubauten fik stor betydning for, at industrial blev udbredt og videreudviklet på de to kontinenter"


Old school industrial med Test Dept, ‘Total State Machine’

"Kraftwerk og DAF fik især stor betydning for den mere klub-orienteret del, som senere udmøntede sig til genrer som fx ’electronic body music’, typisk forkortet EBM, techno og house/acid-bølgen. Udtrykket ’electronic body music’ blev faktisk anvendt første gang af Ralf Hütter fra Kraftwerk i et interview fra 1978, da han skulle beskrive deres stilskabende lyd på albummet ’Die Mensch-Maschine’. Betegnelsen blev taget op igen af det belgiske band Front 242 i 1984, og siden da har det været en gængs betegnelse for den mørkere del af den mere klub-orienterede industrial. Især Belgien blev kendt for stilen i '80'erne, da der kom en bølge af betydende bands herfra.

Hvorfor det lige skulle blive Belgien, som kom til at betyde så meget for videreudviklingen af den industrielle lyd i Europa, forklarede Front 242 på et tidspunkt i et interview med, at Belgien ikke havde nogen selvstændig kultur, så de måtte skabe den selv ud fra det industrielle samfund, de levede i. Lidt det samme argument hørte man fra Kraftwerk, når de talte om, at skabe en ny, moderne folkemusik i efterkrigstidens Tyskland. Herhjemme blev EBM-stilen ofte omtalt som "dommedagsdisko", naturligvis med et glimt i øjet, men faktisk ikke en helt skæv beskrivelse.

I løbet af 80'erne og '90'erne eksploderede det i det hele taget med bands der tog udgangspunkt i industrial, hvilket naturligvis også hang tæt sammen med den hastige udvikling af elektroniske instrumenter, som blev stadig mere avancerede og billigere. Fra midt-'80'erne begyndte den industrielle musik også at blande sig i hitliste-musikken, især pga. Depeche Mode, som begyndte at inddrage tungere og mere industrielle lyde i deres musik, og dermed åbnede genren for et nyt publikum.

I Amerika dukkede der en række bands op, som gerne blandede flere rock- og metalelementer ind i musikken. Bands som Skinny Puppy, Front Line Assembly, Ministry og senere Nine Inch Nails fik stor betydning for udviklingen af den amerikanske industrial. Især i starten kunne man tydeligt høre forskellen mellem den europæiske og den amerikanske industrial. Hvor de europæiske bands i høj grad forkastede det gamle og søgte at skabe en helt ny musik, fornægtede rocktraditionen sig ikke i den amerikanske musik. Den amerikanske stil inspirerede dog også europæiske bands, hvor især Rammstein og Oomph! tog den amerikanske industrial-metal-lyd til sig og var med til at skabe ’Neue Deutsche Härte’-genren.

Sideløbende har Industrial-lyden inspireret til en lang række genrer inden for den elektroniske musik; fra det vildt eksperimenterende til dansable genrer, hvor fokus især er på den tunge, maskinelle industri-rytme. Den klassiske ”old school”-industrial lever dog i bedste velgående, og har faktisk fået lidt en renæssance i de senere år. Vi ser flere af de gamle bands vende tilbage til scenen, hvor de hyldes for deres betydning. Senest har vi fx set en fantastisk koncert med gendannede Test Dept., da de spillede til Wave Gotik Treffen-festivalen i Leipzig i sidste uge. Det var klassisk industrial, hvor der blev slået løs på gammelt metal til marchtrommer og skrækbilleder af det industrielle samfunds skyggesider.”


Et sidste spørgsmål. Hvorfor skal jeg komme på lørdag?

Tommy B-Kuhlmann:

"På lørdag præsenterer vi to moderne sub-genrer af industrial-musikken, nemlig IDM (intelligent dance music) og power noise. De to kunstnere, der kan opleves, er belgiske Monolith og tyske Talvekoidik.

IDM-betegnelsen kan måske virke lidt fjollet og selvfed, men navnet udspringer fra en elektronisk mailingliste, hvor folk i starten af ‘90’erne diskuterede elektronisk musik, der ellers kunne være svær at klassificere, såsom Aphex Twin og Autechre. IDM er typisk instrumental, filmisk musik, som blander smukke klangflader med sitrende, rå industrielle beats, og det er en stil, som nyder stor interesse i dag.


Talvekoidik har ikke lavet nogen officielle videoer til deres seneste album 'Spitzbergen', der kom i 2015. Her ’Falcon Eyes’ lagt ud af en fan

 ”Tyske Talvekoidik er en af stilens fremmeste kunstnere, og vi er derfor glade og stolte over, at kunne præsentere Talvekoidik for et dansk publikum.

Power noise er en anderledes kontant genre, hvor der især er fokus på den repetitive, maskinelle rytme. Det er en kropsorienteret musik, der appellerer til dans, hvor IDM mere taler til hovedet. Monolith udgøres af belgiske Eric Van Wonterghem, som er en af industrial-musikkens pionerer. Han var med i den tidlige, belgiske bølge af industrial/electro-bands, og har således været med i industrial-bandet The Klinik, EBM-bandet Insekt og synth-bandet Absolute Body Control. I dag arbejder Eric Van Wonterghem især med power noise, hvor han ud over Monolith også er med i bandet Sonar, som vi præsenterede i Kbh. sidste år. Eric Van Wonterghem er altså en alsidig herre, som i dag lever og arbejder som producent i Berlin.


Monolith med ’Construct’, 2016

”Så hvis man ønsker at opleve et par af de fremmeste navne inden for komtemporær industriel musik, og samtidig få en oplevelse til både hovedet og kroppen, bør man altså dukke op på lørdag.

Udover musikken, vil vi også sørge for at skabe den rette industrielle stemning med dekorationer og visuals skabt af videokunstnerne ASGRR, Palimpsest Photo og Manchine.”

tirsdag den 24. maj 2016

Bob Dylans fødselsdag er Gene Clarks dødsdag


Det er i dag 25 år siden, at Gene Clark døde af et blødende mavesår. Efter et tiår med stigende helbredsproblemer på grund af druk. Han ligger begravet i sin fødeby Tipton, Missouri, under en enkelt gravsten med inskriptionen Harold Eugene Clark. Intet andet.

Her et indlæg fra 17. november 2014. Dagen, hvor Clark kunne have rundet 70 år.

”Behøver Gene Clark yderligere introduktion? The Byrds, siger de dig noget? Clark var ikke alene den kønneste af dem alle. I de tidlige år var han også bandets fremmeste og mest produktive sangskriver. Et eller andet sted har jeg læst, at han skrev op mod 75 sange til The Byrds, som aldrig blev indspillet, fordi de andre medlemmer nedlagde veto. Hvilken skam! Men vi kan da glæde os over ’I'll Feel A Whole Lot Better’, ’Eight Miles High’, ‘Set You Free This Time’, ‘She's A Kind Of Girl’,’ She Don't Care About Time’, plus en snes stykker til. Dertil kommer pladerne med Doug Dillard og soloalbummene.

I dag ville Gene Clark være fyldt 70. Solopladen ’No Other’ har jeg omtalt før. Ikke desto mindre, bliver det dette mørke, melankolske mesterværk fra 1974 eller i hvert fald et af numrene derfra, der kommer til at markere Clarks fødselsdag. Albummet blev indspillet i Village Recorder Studios i LA i marts 1974. Clark havde slået kludene sammen med produceren og sangskriveren Thomas Jefferson Kaye, der hang ud med Steely Dan og tidligere havde arbejdet under vidunderproduceren, Curt Boettcher. Clark og Jefferson fik en check på $100.000 fra Asylum Records. Pladeselskabet havde dog ikke taget med i beregningerne, at parret havde en fælles kærlighed for drugs, spurt og zenbuddhisme.

Jeg skal ikke fortabe mig i indspilningerne (dem har jeg vist skrevet om før), men pege på en af de centrale sange, den otte-minutter lange ’Some Misunderstanding’. Efter sigende kom nummeret til Clark i en drøm, som han søvndrukken dikterede til sin kone midt om natten. Budskabet i sangen er tvetydigt eller i det mindste diset. Den begynder nærmest som en smuk meditation over, hvordan man kan få et forhold på ret køl og begynde at se fremad sammen igen. Undervejs går det galt. Med sætningen "We all need a fix, but at times like this, doesn't it feel good to stay alive?", der vistnok er en hentydning til Gram Parsons, der var død af en overdosis i september året før, begynder jeg at fornemme en vag uro, noget uforløst, ja, måske er der endog noget makabert under opsejling?”


Bob Dylan fylder 75 i dag


mandag den 23. maj 2016

TJ & The Reasons To Live i Mod Strømmen


’Mellow My Mind’ er ikke titlen på albummet, blot ’My Mind’, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg flere gange er kommet til tænke på Neil Youngs track fra ’Tonight's The Night’ fra 1975, når TJ & The Reasons To Lives debutplade har fundet vej til mit stereoanlæg de seneste dage. Selvfølgelig har det noget med pladens titel at gøre, men der er mere til det.

I forhold til Troels Jørgensen tidligere melodiøse rockudgivelser med Uno Soul og Wonderland, så er ’My Mind’ et downshift. Et melankolsk, mestendels akustisk, folkrockende et af slagsen. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde udgivelsen dyster. Dybest set er den det nok ikke. Stemningen er afdæmpet og eftertænksom. Der er skruet ned for blusset, hvilket tilstedeværelsen af cello så fint indikerer på adskillige af sangene. Samtidig er der flere steder en underliggende strøm af støjende guitar, der gør, at albummet trods alt ikke bliver alt for mørkt.

Her TJ & The Reasons To Lives seneste video ’What Have I Done’, der er instrueret af Sebastian T.W. Kristiansen. Illustrationen foroven er i øvrigt et stillbillede fra videoværket.


Troels Jørgensen besøger Mod Strømmen nu på torsdag d. 26. maj. Lyt med, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

søndag den 22. maj 2016

’Den Lystige Lussing’. En anbefaling.


Reklamespot for Martin Lagers radioprogram, ’Den Lystige Lussing’, på Christianshavns Kanal. Hvorfor udsendelsen har fået den titel, er jeg lidt i tvivl om. Så vidt jeg husker, spurgte Lager, Facebook-vennekredsen om, hvad han skulle kalde sit radioshow. Og af en-eller-anden grund faldt valget altså på ’Den Lystige Lussing’. Ikke, at det siger så meget om programmets indhold, der gerne er samtaler og interviews på en time til halvanden. Det skulle måske lige være, når udsendelsen handler om kampsport.

I skrivende stund er Martin Lager nået til Episode 14, hvor han taler med Kim Kofod om hans mange år som ejer af musik- og filmbutikken Rock Uglen, der lukker med udgangen af juni, eftersom Kofod går på pension.


Hvis man interesserer sig for film, plader og pladeforretninger, tegneserier, piratradio, kunst, tv-serier, kampsport mv., er der meget mere at hente her.

’Den Lystige Lussing’ bliver sendt, hver mandag aften, kl. 22.30 - 24.00, på Christianshavns Kanal. Stil ind på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

lørdag den 21. maj 2016

’Day Of The Dead’


Jeg kan ikke selv overskue det. Endnu. Påstår jeg hårdnakket. Men 59 nyfortolkninger af The Grateful Dead er måske for meget. Det er ikke desto mindre, hvad Aaron og Bryce Dessner fra The National har fået venner og bekendte til at indspille til hyldestalbummet ’Day Of The Dead’, der udkom i går på 4AD.

På udgivelsen finder man blandt mange, mange andre The War on Drugs, Lucinda Williams, The Walkmen, Unknown Mortal Orchestra, Ira Kaplan, Marijuana Death Squads, Wilco with Bob Weir, Bonnie ‘Prince’ Billy, Tal National, Kurt Vile, Lee Ranaldo...

Brooklyn Vegan har sammensat en Spotify-playliste med deres favoritter. Jeg kan ikke finde ud af om noterne til de mange numre, som man kan finde sammesteds, er skrevet af musikjournalisten eller om det er et aftryk fra en booklet til ’Day Of The Dead’.




fredag den 20. maj 2016

Kommun 2 / Svensk Psych Aften. Playliste 19. maj 2016


1. Leif Andersson - Kind Mot Kind (1974)
2. Tages - Fantasy Island (1968)
3. Love Eksplosion - Hundar Får Ju Springa Fria (1971)
4. Älgarnas Trädgård - Saturnus Ringar (1972)
5. Knutna Nävar - Ho Chi Minh (1973)
6. Nationalteatern - Barn Av Vår Tid (1978)
7. GBG Sound - Björn Borg (1979)
8. Troublemakers - Staden Göteborg (1987)
9. Älgarna Från Värmland - The Bible (2015)
10. First Band From Outer Space - Impressionable Sounds Of The Subsonic (2006)
11. Graveyard - Ain't Fit To Live Here (2011)
12. Hills - Claras Vaggvisa (2013)
13. Lamagaia - Mutiny / Deorbit (2015)
14. We Are Wood - Deathtrap (2015)
15. The New Alchemy - On The Other Side Of Light (2013)
16. The Exorcist GBG - Punto Di Morte (2015)
17. Yuri Gagarin - Oblivion (2015)
18. Måneskjold - Skov (2016)


onsdag den 18. maj 2016

Kommun 2 og Svensk Psych Aften i Mod Strømmen


I morgen kommer det til at handle om Sverige. Nærmere bestemt Göteborg, der af mange bliver betegnet som den skandinaviske hovedstad for den psychbølge, der har rullet henover den vestlige halvkugle de seneste fem-seks-syv år eller mere. Tobias Petterson fra plademærket Kommun 2 og Sven Kruppa fra Svensk Psych Aften er Mod Strømmens gæster.

Sidste år udsendte de sammen compilationen ’LSD Lullabies’, der samler op på numre som Kommun 2 har haft liggende, sjove samarbejder, plus andet. Jeg har lånt de uofficielle noter til pladen. Det vil sige, et maskinskrevet brev som Petterson har sendt Kruppa undervejs i arbejdet med udgivelsen. For at forstå dem kræver det dog lige, at jeg opremser indholdet på skiven:

Allerførst dog en salgsbeskrivelse af  ’LSD Lullabies’:

“This is a Pebbles and Nuggets compilation for the 21st Century with music from Lhasa, Sweden and Denmark.

A true gem if you ask us, some really farout stuff on here that makes a lot of "modern Psyche" seem like watered down indie nonsense. Its also really nicely recorded, sounds vintage and otherworldly. Highly recommended.

Members from the following acts perform on this album: Anders, Agusa, The Spacious Mind, Vart Solsystem, Me & My Kites, Dirty Grass, Tidsgæst, Kama Loka, Huggorm, SKL, On Trial, Technicolor Poets and more”

A-siden:

Andrè Hayrapetian - ‘Annie Brown’              
Cosmic Poets  - ‘April Groove’                          
Jens - ‘The Smallest Of Things’                        
Crystal Heads  - ‘Erlkönig’       
Sigges Hörna - ‘Green Deserts’                       

B-siden:

Rymdstyrelsen - ‘Asteroids’
Me And My Kites - ‘Solens Vän’                   
Fritz –-‘Ingrid’
Bugovic & Farzad - ‘Call To Prayer’                 
Älgarna Från Värmland  - ‘The Bible’

Her føromtalte brev:

“Andre is a guy from a small Swedish town (Borås) who wanted to make a full record. But he only had two songs. I like it very much, so if he makes a full alum then I’ll release it

Cosmic Poets is Technicolor Poets with added sounds/mix from me and Kristian. This song was not good enough to be on their last album. Coco´put new vocals on it a few months ago, so now it turned out nice

Jens is the keyboard player from The Spacious Mind, He wanted me to release his full album, but I said this is enough

Crystal Heads was the recording from the release party for the AD2 book with your vocals on top of it. It turned out strange!

Sigges Hörna är Sigurd Djurhuus. I told him that the song was too bad if he didn’t put any vocals on. But he really wanted to have it like this so I had to have it. Even though I had some better songs myself :-)...

Rymdstyrelsen is my favorite. It is a new band with some guys from Barndomslandet. I told them to record a full album right away. I’ll release it.

Me & My Kites had this very good recording of a Resan cover song. They planned to make a single, but I told them this would be better

Fritz will probably have this song on his Daniel från Bethlehem album. I like it but maybe it is too corny…

Bugovic & Farzad is just me and guy called Bugge The arabic vocals”

Älgarna Från Värmlands coverversion af D.R.Hookers ’The Bible’, har Petterson ikke omtalt. Det er nok, fordi Kruppa godt er klar over, at Älgarna Från Värmlands består af ham selv, Petterson, Anders Stub og Hobbitten.

Jeg ved egentlig ikke, hvor meget mere jeg har at fortælle om morgendagens udsendelse. Andet end, at jeg glæder mig. Husk, det er kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

søndag den 15. maj 2016

Langt skriv. Good read.


Overskriftformuleringen er ikke med min gode vilje. Måske jeg skulle have skrevet noget i stil med ’Lang artikel om Merle Haggard i Rolling Stone’. Den kunne jeg jo have brugt. Det er helt op til mig selv. Langt skriv, tja, jeg tøvede. Good read kan jeg godt lide. Hvad vil det hedde på dansk? God læsning. Giver det andre associationer? Kan man fejltolke det?

Well, der er en lang artikel om Hag i Rolling Stone. 'The Outlaw. Country's most authentic rebel couldn't stop running – from the law, and then himself'. har musikjournalisten titeldøbt den.

fredag den 13. maj 2016

Mystisk Milits. Playliste 12. maj 2016


1. Mystisk Milits - Beatniks I Bumzen (2016)
2. Country Joe And The Fish - Not So Sweet Martha Lorraine (1967)
3. Bob Dylan - Blowin' In The Wind (rehearsal) (1978)
4. Bob Dylan - She's Your Lover Now (outtake) (1966)
5. Sun Ra - Springtime Again (1979)
6. Anderson Paak - The Bird (2016)
7. Jacob Lyst - Hjemme Igen (2016)
8. The Dave Matthews Band - Drive In, Drive Out (1996)
9. Jacob Lyst - Når Du Har Fundet Dig Selv (2016)
10. Tool - Forty-Six & 2 (1997)
11. Myreskær - Hånd I Hånd (studiedemo) (2016)
12. Domo Genesis ft. Anderson Paak - Dapper (2016)
13. Mystisk Milits - Kristines Krystaller Fra Yokohama (2016)


onsdag den 11. maj 2016

Pressefotograf med ekstra bindestreg


- Vesterbro Bladet, dags dato.

Her den læsevenlige udgave. Slå op på side 10

tirsdag den 10. maj 2016

To x Loppen i denne uge. Loco og Red Lama.


”Siden åbningsarrangementet med John Tchicai i Sofies Kælder har Loco som bekendt været initiativtager til koncerter og happenings på et større antal adresser til lands og til vands: Fra kaotiske totalarrangementer i Stengade over maritime maratonseancer på Stubnitz til røde nætter i Husets Teater med stadig mere omfangsrige og vilde udgaver af Kresten Osgoods Musketerfestival som yderligere højdepunkter.”

De seneste femten år med Jazzclub Loco er ikke gået stille for sig. Jeg husker mange arrangementer og sene nætter. Ingen nævnt. Ingen glemt. Nu på fredag fejrer den efterhånden hæderkronede jazzclub femten års fødselsdag på Loppen. 

De optrædende er Dane TS Hawk & The Birthday Band. T.S. Høeg har gennem årene spillet adskillige gange med The Locomotion Starsemble ved Loco-koncerter. Bandets navn siger vist sig selv. Derudover kigger støjrock-, drone- og freejazzildsjælene Selvhenter og sidst, men bestemt ikke mindst, den gode Bisse, forbi Loppen. Dør, kl. 21.00.

Hør Jakob Drong Jensen berette om Locos historie i denne udsendelse, som Mod Strømmen sendte i juli sidste år. Det begynder omkring det 29’ende minut.

Allerede i morgen holder Red Lama släppfest for debutpladen ’Dreams Are Free’. Et album, der har fået en fin modtagelse, både herhjemme og international. Her et uddrag af Alternative Tracks anmeldelse:

”From the albums onset, you feel as though you’re being guided through a soundscape of rock aspects. Twirling, pulsating soundscapes that morph into each other, lush, hazy guitars lines, hypnotic drums patterns, intelligent psychedelic percussion and  urgent, twisting fuzz-drenched riffs that build and sway, are all expertly blended together.”


Opvarmningen består af Lau Ingemann Vinther Pedersen fra Fribytterdrømme, der giver et soloshow, samt ska/surforkestret Bande De Los Apaches. Dør, kl. 20.30.


mandag den 9. maj 2016

Mystisk Milits i Mod Strømmen


DIY i bogstavskombinationens oprindelige betydning. Eller som jeg forstår begrebet. Måske er det lige meget? Det unge københavnerband Mystisk Milits har rumsteret på mindre spillesteder gennem et stykke tid. De har selv sat shows op, lagt videoer på nettet og for små fjorten dagen siden udgav de selv deres debutalbum, der såmænd bare bærer orkestrets navn.

Da vi sidste torsdag spillede ’Dragør’ med Mystisk Milits i Shoot 3 2016, nævnte min medvært Jamie Mason, at de har en lyd, man ofte hører i København i disse år. Jeg gav ham ret. Siden har jeg dog ræsonneret mig frem til, at jeg nok svarede lidt for hurtigt. Mystisk Milits er lige en kende skævere…

Men det kan lytterne jo selv bedømme, nu på torsdag, d. 12. maj, hvor bandet kommer forbi Mod Strømmen. 

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.


søndag den 8. maj 2016

Søren Ulrik Thomsen fylder 60…


…på denne smukke majdag, hvor bluesmusikeren Robert Johnson kunne have rundet 105 år. Ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre. Jeg ser i al fald ingen sammenhæng.

”Han kan ikke se en hånd for sig
men han kan mærke den
i mørket”

- Søren Ulrik Thomsen

S.U.T. i det hvide rum:


‘Love In Vain’:


fredag den 6. maj 2016

Kristi Himmelfartsdag. Shoot From The Hip #3. Playliste 5. maj 2016


1. Primal Scream - Trippin' On Your Love (2016)
2. Dave Edmunds - Trouble Boys (1978)
3. The Beat - Twist And Crawl (1980)
4. Orange Juice - Blue Boy (1980)
5. The Plugz - Blue Sofa (1981)
6. Bande De Los Apaches - The Jaguar Groove (2014)
7. Captain Beefheart with Frank Zappa - Orange Claw Hammer (live) (1975)
8. Povl Dissing - Først Kommer Pigerne (1971)
9. Mystisk Milits - Dragør (2016)
10. The Merry-Go-Round - Live (1966)
11. Loretta Lynn - Wine Into Water (2016)
12. Charles Bradley - I Believe In Your Love (2011)
13. Sam & Dave - I Can't Stand Up For Falling Down (1967)
14. Emmylou Harris - Still Water (#1) (1995/2016)
15. Electric Scar - I Don't Wanna Face Reality (demo) (2016)
16. Uncle Tupelo - Effigy (1993)
17. Alejandro Escovedo - Pyramid Of Tears (1992)
18. Ween - I'll Be Your Johnny On The Spot (1997)
19. Pete Townshend - Sheraton Gibson (1972)
20. Iggy Pop - Beside You (1993)
21. Parquet Courts - Raw Milk (2014)
22. White Denim - Holda You (I'm Psycho) (2016)
23. Alice Cooper - Luney Tune (1972)


Det er ti år siden i dag


May 6, 2016. Ten years ago today Grant McLennan of The Go-Betweens passed away. A sad anniversary to mark, but necessary in so many ways, not the least because he was a great singer-songwriter and a wonderful friend. I think of him often; he is not someone who has faded - remaining close to me as he always will be, in memory and music. We knew each other for just over thirty years - for seventeen of them we were in a band, for the remainder of the time the friendship was just as important and central to us.”

- uddrag af Robert Forsters hilsen til vennen Grant McLennan, der døde for ti år siden.

Her ‘Thought That I Was Over You’ fra debutalbummet med Jack Frost. Et band, som Grant McLennan dannede sammen med The Churchs Steve Kilbey. De udsendte to plader i henholdsvis 1991 og 1996. Stilen lægger sig nok mere op ad The Church i et mellow mode end The Go-Betweens:


torsdag den 5. maj 2016

Og sådan lyder det…


…når de tre drenge i ORB, lader Mikey Young fra Total Control tage kontrollen i kontrolrummet. Trioen kommer fra Geelong, som ligger knapt en times kørsel fra Melbourne, Australien. Man skal bare over på den anden side af Port Phillip Bay, så er man fremme.  

ORB udsendte i 2015 ep’en ’Womb’. Senere på året kom 7”eren ’Migration’. 1. juli udkommer debutpladen ’Birth’ via Castle Face Records.

Her førstesinglen. Den lettere dystopiske, ’First And Last Men’:


onsdag den 4. maj 2016

Sådan lyder det…


…når bassist Brent Rademaker fra Beachwood Sparks, guitarist og sanger Matt Piucci fra Rain Parade, rytmeguitarist Rob Campanella fra blandt andet The Brian Jonestown Massacre og trommeslager Nelson Bragg fra The Brian Wilson Band og The Beach Boys slår pjalterne sammen, kalder sig FIR og udsender debutsinglen:

A-siden:


B-siden:


tirsdag den 3. maj 2016

”Imagine, at du ser mig stå i et helt hvidt rum ude i Titangade på Nørrebro…”


’Lyrikporten - 28 danske digtere’

Her er Klaus Høeck, Lea Marie Løppenthin og Nicolaj Stochholm.