Blogger Widget

onsdag den 29. juni 2016

Sommerradio #1. Copenhagen Psych Fest #1


Det er ikke Roskilde Festival det hele. I morgen, torsdag d. 30. juni, sender Mod Strømmen første afdeling af to, om en af sommerens mest vitale københavnerbegivenheder. Det drejer sig selvfølgelig om Copenhagen Psych Fest, der foregår på Christiania fra onsdag d. 13. juli til og med lørdag d. 16. juli.

Med i studiet er Kasper Fjord og Uffe Ejlerskov fra arrangørgruppen. I den første udsendelse koncentrerer vi os om onsdag og torsdag. Jeg er ikke helt klar over, om de spilletidspunkter, vi nævner undervejs i programmet stadigvæk holder. Hvis ikke, er de rigtige her:


Lyt med kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

tirsdag den 28. juni 2016

Ruten er beregnet. Roskilde Festival 2016. 2. del


Jeg glemte noget i går. Glemte er måske ikke det rigtige ord. Jeg har faktisk sat et kryds ud for PJ Harvey i torsdagens festivalprogram. Hvorfor hun ikke kom med i mine anbefalinger, ved jeg ikke. Nu skal jeg ikke begynde at grave for meget i min egen måde at handle og reagere på. Det bliver ganske simpelt for kedeligt. Sådan var det. Ikke desto mindre, har jeg tænkt mig at slå et smut forbi Arena, kl. 20.30. Især efter, at jeg har set denne ti dage gamle koncert fra Moskva:  


Fredag d. 1. juli 2016

Hvis jeg fik Blood Sport med natten mellem torsdag og fredag, møder jeg, formodentlig først op på festivalpladsen, sidst på eftermiddagen. Jeg ankommer dog til noget af en kattepine. Dagens første overlap. Det amerikanske folk-roots-outfit Hurray For The Riff Raff og de italienske afro-beat-funk eksperimenterende C’Mon Tigre. I skrivende stund hælder jeg mest til Hurray For The Riff Raff, som Roskilde har forsøgte at booke af flere omgange. I år er det lykkedes, og de flyver vistnok kun til Europa for dette ene gig. Hurray For The Riff Raff går på, kl. 16.15 på Pavilion, mens man kan høre C’Mon Tigre, kl. 16.30, på Gloria-scenen.

Ellers står dagen ikke i så meget andet end Neil Young & The Promise Of The Real. Eller det vil sige, nu er det så fortvivlende, at Tal National fra Niger spiller på samme tid på Avalon. Dem vil jeg gerne have hørt. Muligheden for at se dem i København på et senere tidspunkt, er nok større end med Young! Jeg har læst anmeldelser af Neil Youngs igangværende sommerturné, der falder ud til begge sider. Med andre ord, jeg har ingen anelse om, hvad der venter publikum. En ting, er jeg imidlertid ganske sikker på. Guitareskapader ad libitum. Neil Young & The Promise Of The Real spiller på Orange, kl. 21.00.

Jeg har også sat et mærke ud for indiedarlingerne Car Seat Headrest. Men da de først er sat på programmet, kl. 02.15 på Pavilion, tvivler jeg på, at jeg har den påkrævede energi til det. Lørdag tegner nemlig til at blive mere end en tolv-timers festivaldag.

Lørdag d. 2. juni 2016

Jeg lægger stille og roligt fra land med den samfundsrevsende reggaeartist Tiken Jah Fakoly fra Elfenbenskysten. Fakoly mål er at få folk til at erkende verdens uretfærdighed og gøre noget ved den. Det lyder jo unægtelig som noget man har hørt utallige gange før. I Fakloys tilfælde er der dog vægt bag ordene. I 2007, blev han således erklæret persona non grata i Senegal, efter at have kritiseret præsident Abdoulaye Wade. Han er også blevet nødt til at flygte fra sit fødeland, fordi han modtog dødstrusler på grund af den politiske observans i teksterne. Arena, kl. 16.00


Derefter skal jeg høre kontemporær countrymusik, som jeg ikke er helt overbevidst om holder. Sturgill Simpson er blevet sammenlignet med Waylon Jennings, Merle Haggard og Willie Nelson. Om de skudsmål har hold i virkeligheden, tjekker jeg på Avalon, kl. 18.00.

Dagen byder formentlig kun på en koncert i Gloria. Kl. 20.30, går colombianske Los Pirañas på scenen. Trioen begyndte som et sideprojekt for medlemmer af Frente Cumbiero og Meridian Brothers, der begge arbejder i spændingsfeltet mellem traditionelle latinamerikanske rytmer, barokke elektroniske lyde og beats, krydret med gak-gak guitar. Los Pirañas har udgivet to skiver, hvoraf jeg kun kender ’La Diversión Que Hacía Falta En Mi País’ fra 2015. Det kan gå hen og blive en virkelig morsom koncert:


Det er ikke mange klokkeslæt, der er blevet offentliggjort fra Escho/Mayhem-scenen. Jeg har dog opsnuset, at Marching Church, der består af en mere eller mindre flydende besætning af folk fra Iceage, hedengangne Lower, CTM med flere, ja, et københavnske allstarband, spiller kl. 21.15. Det vil jeg høre.

En time senere, skal jeg en tur til Detroit. Eller det vil sige Detroit kommer til mig i form af Protomartyr. Et orkester, der har besøgt København tidligere. Uden jeg har hørt dem. Det råder jeg bod på, kl. 22.15 på Pavilion. Gruppen er et sted beskrevet som en krydsning mellem et U.K. postpunk-band og hjembyens stolte garagerock-traditioner.

Det sidste act, jeg med sikkerhed, skal høre på Roskilde 2016, er Sleaford Mods fra Nottingham. Det er også det band, jeg har sværeste ved at beskrive. For hvad er det egentlig? Andet end en mand, der raser mod alt det han hader, som viser sig at være stortset det hele, inklusiv sig selv. Tilsat en trommemaskine og bas. Hvorfor kalder The Guardian duoen for, ”the most compelling live act in music right now”. Det får jeg forhåbentlig at vide på Avalon, kl. 02.00.


mandag den 27. juni 2016

Ruten er beregnet. Roskilde Festival 2016. 1. del


Onsdag d. 29. juni 2016

Jeg bliver stamkunde på Gloria. Eller, nu kommer jeg i tvivl, bliver det omkring Escho/Mayhem-scenen, hvor de uafhængige pladeselskaber har deres bod i år? Det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvad man sprogligt lægger i ordet stamkunde. Det er vist ikke blevet offentliggjort et program med tidspunkter for Escho/Mayhem endnu. Men alene navnene, der spiller dér, kan få det til at trække i en gammel festivalkrikke. Lad mig bare nævne, Marching Church, Ymers Pizza, Anden Enhed, Frøken Jacobsen, El Hombre Invisible og Puce Mary.

Anyway, min festival begynder med Khun Narins Electric Phin Band. Thailandsk bryllupsmusik for psych- og surfguitar. Det er fedt. Bandet har to internationale udgivelser bag sig. Et fremragende album med fire nummer fra 2014, samt en mindst ligeså god plade fra i år. Gloria, kl. 17.30 .

Roskilde-booker Peter Hvalkof talte varmt om The Orchestra Of Syrian Muciscans, da vi lavede optakt om verdensmusikken på festivalen, tidligere på måneden. Med rette. Den engelske avis, The Guardian, var ellevide med ensemblets åbningskoncert på Pyramid Stage ved årets Glastonbury Festival. Det bliver kæmpestort, det hér. Mere end fyrre musikere fløjet ind fra blandt andet Damaskus, mens andre, som er flygtet fra borgerkrigen, er stødt til. Det hele under ledelse af Damon Albarn. Jeg har set klip fra koncerten i Sountbank Centre i London fra lørdag aften, hvor Bassekou Kouyaté, Bu Kolthoum, Eslam Jawaad, Faia Younan, Julia Holter, Lotfi Bouchnak, Malikah, Mounir Troudi, Noura Mint Seymali, Paul Weller og Rachid Taha gæstede showet. Det bliver interessant at se, hvilke gæster, de tager med til DK. The Orchestra Of Syrian Muciscans åbner Orange Scene, kl. 18.00.

I London spillede The Orchestra Of Syrian Muciscans lidt over to timer, så jeg har masser af tid til at nå en snas af og måske en dans til ghaniske Pat Thomas & Kwashibu Area Band highlife, kl. 21.30, på Avalon. Jeg når ikke det hele. Jeg har nemlig sat mig for at høre pigekvartetten, Hinds, fra Madrid. Skotske venner som The Pastels og Bobby Gillespie har rost bandet. Det borger jo for kvalitet. Jeg kender kun deres glimrende EP fra sidste år, med den storskrydende titel ’Very Best Of Hinds So Far EP’. Musikken er en hybrid af lo-fi, pop og garagerock. Pavilion, kl. 22.15.


To timer senere står jeg i samme telt. Chilenske Föllakzoid (foll-ack-zoid) vil jeg ikke misse. Hvis man kan forestille sig en instrumental udgave af Moon Dou. Og, hvem kan ikke det? Så er man godt på vej.  Lange repetitive, stenede forløb, der kunne være taget ud af en kunstskole et sted i Tyskland for en halv menneskealder siden. Pavilion, kl. 00.15.

Torsdag d. 30. juni 2016

Torsdag kan blive grusom. Tag ikke fejl, jeg holder meget af Roskilde Festvals indendørs klubagtige scene, Gloria. Men hold kæft, hvor kan der blive glohedt derinde. Jeg har aldrig prøvet en indiansk svedtipi, men den kan næppe være varmere end denne scene, hvor jeg har tænkt mig at møde op til tre, måske fire, koncerter på denne forhåbentlig overskyede dag. 

Mueller_Roedelius alias Christoph H. Müller (The Gotan Project) og Hans Joachim Roedelius (Cluster, Harmonia), kan blive fremragende. Ikke alene, har de hver for sig været banebrydende, sammen udforsker de mulighederne mellem solflimrende beats og flydende klaverkompositioner. Jeg står dér, også selvom temperaturen springer skalaen i kviksølvtermometret. Gloria, kl. 14.30.


Et-eller-andet fortæller mig, at jeg skal blive hængende i Gloria til den camerounske singer-songwriter, Blick Bassy. På hans seneste og meget eventyrlystne album, ’Akó,’, finder man både guitar, banjo, kora, cello og trombone. Et sjældent syn fra en afrikansk kunstner. Bassy går på, kl. 16.30. Kanhænde jeg lige kan nå begyndelsen på showet. Destroyer trækker nemlig over på Avalon, kl. 17.00. 2011-koncerten på Roskilde, sidder stadig dybt i mig. Dan Bejars abstrakte og hypersensible udtryksfacon tog simpelthen fusen på mig. Selvom sidste års ’Poison Season’, ikke helt lever op til ’Kaputt’-pladen fra netop 2011, ved man aldrig, hvilke kaniner canadieren trækker op af hatten. 

Den australske sanger og guitarist Courtney Barnett, er en af dem som mange, der ved besked med den slags, peger på, at man skal høre. Jeg håber at få et glimt af hende, når hun går på Avalon, kl. 19.00. Om det så sker må tiden vise. Kl. 22.15, indfinder jeg mig under alle omstændigheder til en omgang adrenalinpumpende hip-hop med Ho99o9Pavilion. Dels på anbefaling af Mod Strømmen-medvært Thomas Løppenthin, der i udsendelse om Roskilde 2016, rekommanderede amerikanerne på det kraftigste. Dels på baggrund af videoer som denne:


Torsdagens tre resterende koncerter foregår for mt vedkommende alle indendørs. Bisse må jeg formentlig finde et andet sted at høre. Der bliver run på, når han indtager Gloria-scenen, kl. 22.30. Til gengæld, bliver der formentlig plads til en anden af Løppenthins anbefalinger fra nævnte radioprogram. Australske Diät, der spiller, kl. 00.30, balancerer med en infernalsk energi et sted mellem hardcore og postpunk. Tid til at få blæst knoppen af?

Sheffield-trioen Blood Sport stiftede jeg bekendtskab med for et års tid siden, da de optrådte under Loco Days på Loppen i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival. I år er turen kommet til Roskilde Festival. Bandet betegner deres musik med den selvopfundne term aggrobeat, der ifølge et af medlemmerne, Alex Keegan, udspringer af dette dilemma:

”We were always really weary of being these white guys saying we were playing afrobeat. We wanted to tread that line carefully and not take too much directly from it because of the obvious complications of that, and Paul Simon, etc. Obviously Sam's drumming was quite drawn out and polyrhythmic, all these features of African music we were listening to at the time, so we took some ideas and the energy of that and channelled it into our music and created the term aggro-beat as way of crudely summing up that influence mixed with the post-punk, noise and rock elements that we were into”


Blood Sport går på scenen, kl. 02.30.

lørdag den 25. juni 2016

Ukendt Under Andet Navn. Playliste 23. juni 2016


1. Ukendt Under Andet Navn - Han Er Kunstner (2016)
2. Black Sabbath - Sabbath Bloody Sabbath (1973)
3. Low - Long Way Around The Sea (1999)
4. Ukendt Under Andet Navn - Newton (live i studiet)
5. Ukendt Under Andet Navn - Sukker Efter Regn (live i studiet)
6. Al Green - L-O-V-E (1975)
7. Bruce Springsteen - Atlantic City (1982)
8. Sparks - This Town Ain't Big Enough For Both Of Us (1974)
9. Ukendt Under Andet Navn - Lille Remse (live i studiet)
10. Ukendt Under Andet Navn - Drømmen Om Et Liv (live i studiet)
11. Sufjan Stevens - Fourth Of July (2015)
12. Er De Sjældne - Spurvehøg (2009)
13. PJ Harvey - The Glorious Land (2011)
14. Nils Gröndahl - Du Bist Nicht Da (2014)
15. Cluster - Rosa (1974)
16. Ukendt Under Andet Navn - DNA (live i studiet)
17. Ukendt Under Andet Navn - Hun Er Model (live i studiet)
18. The Fall - No Xmas For John Quays (1979)
19. Max Richter - From Sleep (2015)
20. Ukendt Under Andet Navn - Lysende (2016)


onsdag den 22. juni 2016

Et møgfald og en kærlighedserklæring


Kraftudladninger fra to af hardcore punkens grand old bands. Det ene dannet i New York i 1980. Det andet dannet i Vancouver i 1978.

”Your Fucked Up, Donald”


 “I Miss The Old New York…”


tirsdag den 21. juni 2016

Ukendt Under Andet Navn i Mod Strømmen


I det tidlige forår, udgav Ukendt Under Andet Navn alias Henrik Olesen, ’Ingen Hunde Hyler Her´, til en meget fin modtagelse. Olesens svævende, lettere døsige og på sin vis melankolske og modne, elektroniske kompositioner, gør ikke så meget væsen af sig ved de første gennemlytninger, men tro mig, efter et par stykker til, er man solgt. Ikke til stanglakrids, men til endnu flere afspilninger.

Da Olesen har været forbi Mod Strømmen et par gange eller tre før, går vi en smule anderledes til værks nu på torsdag, d. 23. juni. Ikke alene, får Olesen, ”følgeskab af musikerne Nils Gröndahl og Solveig Sandnes. Sammen vil vi undervejs i programmet spille helt nedtonede versioner af en håndfuld Ukendt Under Andet Navn sange”, som man kunne læse på Ukendt Under Andet Navns Facebook-side forleden. Han har også udtænkt et forløb, hvor han vil spille sange med ”kunstnere og bands, jeg burde lytte noget mere til".

Stil ind Skt. Hans aften, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

lørdag den 18. juni 2016

Roskilde World 2016 med booker Peter Hvalkof. Playliste 16. juni 2016


1. Tal National - Eyes Of The World (2016)
2. Tal National - Claire (2015)
3. Tiken Jah Fakoly - African (2015)
4. Baba Commandant & The Mandingo Band - I Kanafo (2015)
5. Pat Thomas & Kwashibu Area Band - Odo Asaada (2015)
6. Damily - Tany Antsimo (2015)
7. Blick Bassy - Aké (2015)
8. C'mon Tigre - Federation Tunisienne De Football (2014)
9. Officerfishdumplings - My Theme Song (2006)
10. Hello Psychaleppo - Fog Alghaim (2014)
11. Mueller_ Roedelius - Origami II (2015)
12. Torgeir Vassvik - Open / Uvssot (2009)
13. Andromeda Mega Express Orchestra - Rainbow Warrior (2012)
14. Hurray For The Riff Raff - Small Town Heroes (2014)
15. Sturgill Simpson - Welcome To Earth (Pollywog) (2016)


fredag den 17. juni 2016

torsdag den 16. juni 2016

En pæn forespørgelse kan gøre det


Jeg har ledt og ledt efter Tal Nationals bidrag til hyldestalbummet til Grateful Dead, ’Day Of The Dead’, der udkom på 4AD, d. 20. maj. Dét Roskilde-aktuelle, Niger-ensemble har indspillet ’Eyes Of The World’, som oprindelig var at finde på Dead-lp’en, ’Wake Of The Flood’, der kom i 1973. Hverken You Tube, Bandcamp eller Soundcloud er leveringsdygtigt. Spotify har den måske, men den musiktjeneste, bruger jeg ikke. Jeg har hørt Tal Nationals polyrytmiske take, der er væsensforskellig fra originalen. Omkvædet kan alle dog synge med på.

I mangel af bedre, kommer her, nej, det mener jeg ikke, jeg holder meget af Grateful Deads studioversion…  


Men mon ikke, det kan lade sig gøre at høre Tal Nationals udgave i Mod Strømmen i aften. Det fordrer formentlig bare, at jeg spørger booker Peter Hvalkof rigtigt pænt, når han kigger forbi radioen, for at præsentere Roskildes verdensprogram for 2016.

Stil ind, kl. 18.00

onsdag den 15. juni 2016

Mere end sangskrivernes sangskriver. Guy Clarks aske bliver til en skulptur


Det er efterhånden en måned siden, at den texanske roots- og folksangskriver, Guy Clark, døde af lymfekræft. Tamara Saviano, der har job i musikindustrien, har med bistand fra hovedrolleindehaveren, de seneste syv-otte år, arbejdet på en biografi. Bogen, der kommer til at hedde ‘Without Getting Killed or Caught: The Life and Music of Guy Clark’, kan man allerede nu forudbestille på Amazon, selvom den først står til udgivelse i oktober.

Her følger Savianos fortælling om, hvordan hun og flere af Clarks gode venner, sørgede for, at Clarks sidste ønske gik i opfyldelse:

“Guy had suffered from a long list of health problems—lymphoma, heart disease, diabetes, and bladder cancer among them—and we were lucky to have him years longer than we’d expected. The last three months of his life were especially brutal; he spent most of them in a nursing home. By the end, Guy’s only goal was to go home to die—to be in the place he loved, surrounded by his art, books, and music. With the help of friends and hospice workers, he made it.

It didn't become real to me until I saw Guy's body at the funeral home two days after his death. In the last months, he had become thin and frail. Yet, plumped up with embalming fluid, he looked like Guy Clark again. How weird is that? Because he was going to be cremated, he was laid out in a simple box just for a short time so a few of us could see him. The funny thing is, Guy is so dang tall they had to take his boots off to fit him in the box. The top of his head was pressed against one end of the box and his feet pressed against the other. Guy Clark does not fit in a box.

Guy’s last wishes were clear. At some point in his waning years, his lyrical request —“Susanna, oh Susanna, when it comes my time, won’t you bury me south of that Red River line” —changed to instructions to be cremated, with his cremains sent to Terry Allen to be incorporated into a sculpture. “I think that would be so fucking cool,” Guy said at the time. “Sure, leave me with a job to do,” Terry joked.

But it’s no joke now. In the days after his death, Guy’s closest friends pulled together a plan to honor his wishes. Jim McGuire hosted a wake—a typical Guy Clark picking party, one of many that took place at McGuire’s studio over the years. Guy’s family and Nashville friends gathered around an altar on which we’d placed his ashes, his old boots, and our favorite picture of him, and we took turns playing Guy Clark songs. At the end of the night, Verlon led a chorus of “Old Friends” that knocked the wind out of the room.

At midnight, Verlon, Shawn, McGuire, Rodney Crowell, Steve Earle, Guy’s son, Travis, his caregiver, Joy, and I boarded a tour bus in Nashville that would take us—and Guy—to Santa Fe and Terry Allen. Guy’s last road trip. We slept little during the 18-hour drive; we all had too many Guy stories we wanted to tell. Grief shared is grief diminished.

We arrived in Santa Fe in time for dinner on Wednesday, May 25. Terry, his wife, Jo Harvey, and their son, Bukka, hosted another wake. Emmylou Harris, Vince Gill, Lyle Lovett, his partner, April Kimble, Robert Earl and Kathleen Keen, Joe and Sharon Ely, their daughter, Marie, Jack Ingram, and painter Paul Milosevich flew in from all parts to be there. We set up another altar, gathered around and told more Guy stories.

After a feast of green chili enchiladas, tamales, guacamole, and homemade salsa, we huddled around a fire pit on the stone and adobe patio. Hanging wisteria perfumed the air as old friends toasted Guy, clinking glasses of wine against bottles of Topo Chico and cans of Robert Earl Keen beer. Under a night sky blanketed with stars, a guitar came out. This time there was a rule, and it was simple. “Play a song Guy would have made you play,” Steve said. Three among this group had written songs about Guy. Shawn sang “This Guy, Guy,” written with Gary Nicholson. (They got to play it for Guy shortly before his death. When they’d finished, he deadpanned, “Well, isn’t that cute.”) Next, Verlon played his ode, “Sideman’s Dream.” Then Vince shared the song he wrote, "There Ain't Nothing Like a Guy Clark Song," one that provides a perfect benediction to the master songwriter’s life. Through these songs—and many more of his own—there's no doubt Guy Clark will live forever." 

tirsdag den 14. juni 2016

Et år til guldbryllup


Toody og Fred Cole. Onsdag d. 14. juni 1967.

mandag den 13. juni 2016

Verdensmusik på Roskilde ’16 med booker Peter Hvalkof i Mod Strømmen


Jeg er næsten på bar bund, hvad angår verdensmusikken på dette års Roskilde Festival. Okay, Tal National, der desværre spiller på samme tidspunkt som Neil Young, har jeg ønsket at høre, siden deres fjerde skive ’Kaani’, der kom i 2013, og var den første jeg stiftede bekendtskab med, med det groovie ensemble fra Niger. Thailandske Khnu Narin’s Electric Pihn Band har jeg også rost. Colombianske Bomba Estéreo er garant for fest. Og så er der selvfølgelig åbningskoncerten på Orange med The Orchestra Of Syrian Musicians + Damon Albarn og gæster.

Derudover kommer der besøg fra Tyrkiet, en shaman fra Norge, flere acts fra Colombia og Syrien. Burkina Faso og Trinidad & Tobago er også repræsenteret. Mali, Marokko, Etiopien og Elfenbenskysten ligeså. Dertil kan man sikkert også regne flere band fra Tyskland og Italien, der læner sig op ad noget, der ligner verdensmusik. Amerikansk folkemusik og reggae kommer også indunder genren. For slet ikke at komme ind på alle de orkestre, som jeg har glemt eller overset.

Nu på torsdag, d. 16. juni, får lytterne en gylden mulighed for at dykke yderligere ned i festivalens verdensmusik, når Roskilde-booker Peter Hvalkof kommer forbi Mod Strømmen.

Lyt med fra kl. 18 på 98.9 FM eller brug den direkte livestream

søndag den 12. juni 2016

“I show them a picture of Roger McGuinn, Edwyn Collins, John Lennon, David Byrne / It seems I just can’t win….”


Denne remse af popmusikere fra nummeret ’Home Haircuts’ med The Goon Sax, burde måske have indbefattet Robert Forster. At den ikke gør det, er der en fornuftig og ganske rimelig grund til. Æblet falder nemlig sjældent langt fra stammen. Og, hvem har lyst til at ligne sin far?

The Goon Sax kommer fra Brisbane, Australiens tredjestørste by, og har en gennemsnitsalder på sytten år. Trioen består af Louis Forster, James Harrison og Riley Jones. Til trods for den unge alder, rummer debutpladen ’Up To Anything’ adskillige raffinerede poparrangementer, der nok emmer af ungdommens rådvildhed og charmerende kejtethed, men på visse skæringer alligevel når et bedragerisk dyb og en erkendelse, som de fleste først begynder at få færten af, når de er nogle år ældre. Sidstnævnte er selvfølgelig en grov generalisering.



Og, ja, Louis Forster er søn af Robert Forster. Det kan man faktisk godt høre…

Billeder til åbningsnummeret…


”Velkommen til. Vi lagde for med et projekt, du har sammen med digteren Jesper Elving. Et nummer som hedder ’tilkon’, og er fra en plade, der hedder ’meker’. Det er noget lydkunst eller det er det jo ikke hele vejen igennem, for der er ord man genkender?”

”Ja, det var der dengang. Jesper har sluppet den slags ord. Nu laver han bare lyddigte. Meget anbefalelsesværdigt. Også som læsning”

”Skal man ikke have en eller anden rytme, når man sidder og læser det?”

”Nej, det synes jeg ikke. Det bevæger sig ligesom på sit eget niveau. Man skal bare give sig hen til det, så er det nogle skønne lyde”

- udpluk af velkomstspeaken fra udsendelsen med Anders Mathiasen fra torsdag, d. 9. juni.

Her videoen til ’tilkon’, der er lavet af Sara Willemoes Thomsen, som dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2012.


Og her et uddrag fra en indspilning, hvor Jesper Elving, ”har sluppet den slags ord”. Medvirkende er Anders Mathiasen, Bjørn Heebøll og Felia Gram-Hanssen. Optagelsen stammer fra en kommende kassettebåndsudgivelse, som pladeforretningen og labelet, Insula, udsender på et-eller-andet tidspunkt.


fredag den 10. juni 2016

Vessel aka Anders Mathiasen. Playliste 9. juni 2016


1. Jesper Elving og Anders Mathiasen - tilkon (2013)
2. Vessel - Veils Of Wine (2016)
3. Vessel - Prophecy Deciphered (2016)
4. Bonnie 'Prince' Billy - Death To Everyone (1999)
5. Sonic Youth - Starpower (1986)
6. Brian Eno - The Lost Day (1982)
7. Anders Mathiasen - Formløs Dialektik (2014)
8. Anders Mathiasen & Sara Willemoes Thomsen - Sfærisk Bastant (2014)
9. Laurie Anderson - Big Science (1982)
10. Niels Skousen - Ikke Mere At Vente På (2014)
11. Ornette Coleman - Lonely Woman (1959)


tirsdag den 7. juni 2016

Vessel i Mod Strømmen


Ifølge Oxford Dictionary har vessel flere forskellige betydninger. Det kan være et skib, en beholder, et kar og en blodåre. I botanikken bruger man ordet om de rørformede strukturer, der fører vand og mineralske næringsstoffer fra roden op i planten. Dertil kommer, at vessel i bibelsk henseende, bliver benyttet om en person med særlige kvaliteter. Sidstnævnte har jeg ikke rigtig forstået betydningen af.

Jeg er ikke klar over, hvilken af betydningerne Anders Mathiasen tænkte på, da han døbte sit country/folk-soloprojekt, Vessel. Men det skal jeg nok lokke ud af ham på torsdag. I april udkom Vessels nyeste udspil ’Patterns Of Blue’, som læsere af denne blog vil vide fik otte ud af ti, i det engelske musikmagasin, Uncut. Vessel debuterede i 2012 med albummet ’Enlettered Species’. I 2013 kom ’Velocities’. Mathiasen var endvidere den ene part i duoen Murder, den anden var sangeren Jacob Bellens, der høstede fremragende anmeldelser for deres tre udgivelser i nullerne. Han har også spillet med Niels Skousen, Marie Fisker og Jakob Bro mv.

På torsdag gælder det dog Vessel. Om vi kommer til at høre nogle af de andre projekter, Anders Mathiasen har medvirket i, må tiden vise.


Stil ind, nu på torsdag, d. 9. juni, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

mandag den 6. juni 2016

Jamsession. The Open Door, Greenwich Village


Charles Mingus, Thelonious Monk, Roy Haynes og Charlie Parker. September 1953.

Foto: Bob Parent

søndag den 5. juni 2016

Et nyt mareridt er begyndt. Tidsgæst er tilbage


Otte dage endnu. Dét er den tid, du har tilbage, hvis du skal have fat på ’Tidsgæst II’ via crowdfunding. Denne gang bliver det bare en enkelt lp. Herren bag projektet, Sigurd Djurhuus, fortæller, at skiven er i samme stil som den forrige, og så alligevel ikke. Pladen er en bastard. Født i dølgsmål. Skabt af de samme hænder som den første Tidsgæst kom fra. Hvilket jeg kun kan bifalde.

Her en snas af det, jeg skrev, om dobbelt-lp’en ’Tidsgæst I’, tilbage i november 2013.

”86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.

Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?

Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.

Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste”


fredag den 3. juni 2016

Roskilde 2016. Playliste 2. juni 2016


1. FMK - Kim Deal (2016)
2. Palace Winter - Positron (2016)
3. Deadpan Interference - Immaculate (2016)
4. Khun Narin Electric Phin Band - Phom Rak Mueang Thai (2016)
5. At The Drive-In - One Armed Scissor (2000)
6. Sleep - Numb (1991)
7. Föllakzoid - Trees (2012)
8. Destroyer - Sun In The Sky (2015)
9. Courtney Barnett - Aqua Profonda! (2015)
10. PJ Harvey - Written On The Forehead (2011)
11. Ho99o9 - Blood Waves (2016)
12. Bisse - Amalies Porte (2016)
13. Diät - Nausea (2015)
14. Hurray For The Riff Raff - Riley (2012)
15. Colin Stetson  & Sarah Neufeld - Won't Be A Thing To Become (2015)
16. Mac DeMarco - Ode To Viceroy (2012)
17. Neil Young - Western Hero (1994)
18. Car Seat Headrest - Fill In The Blank (2016)
19. Rising - Waste Deep (2016)
20. New Order - Restless (2015)
21. Protomartyr - Blues Festival (2015)
22. Sleaford Mods - Tarantula Deadly Cargo (2015)


Næste uges gæst får 8/10 i Uncut



onsdag den 1. juni 2016

Roskilde 2016 i Mod Strømmen


Nu er der ingen vej udenom. Roskilde Festival er lige om hjørnet. I morgen vil Thomas Løppenthin og jeg gøre vores bedste for at gelejde lytterne gennem musikprogrammet fra søndag d. 26. juni til lørdag d. 2. juli. Hvis der er nogen, der undervejs i udsendelsen fortvivles over, at vi behandler world-musikken stedmoderligt, er de i deres fulde ret til det. Den gemmer vi nemlig til d. 16. juni, hvor Roskilde-verdensmusikbooker, Peter Hvalkof, kommer forbi Mod Strømmen

Som i 2013, har jeg leget med tre kategorier af bands, der spiller på Roskilde 16. Den første kategori, kalder jeg i Buddy Hollys ånd, ’Maybe Baby’. Den næste hedder kort og godt ’Necessary’. Så siger den sidste vel sig selv? Hvis ikke, så er den navngivet efter Jean Paul Sartres ord, som Malcolm X gjorde til sine, ’By Any Means Necessary’. For god ordens skyld, skal jeg sige, at nedenstående kun indeholder band, der spiller på selve festivalen. Upcoming-dagene er ikke med.

’Maybe Baby’:

Blues Pills, Blood Orange, Colin Stetson & Sarah Neufeld, Tame Impala, Rising, New Order

’Necessary’:

Destroyer, Courtney Barnett, PJ Harvey, Bisse, Hurray For The Riff Raff, Tal National, Tiken Jah Fakoly, LCD Soundsystem.

’By Any Means Necessary’

Khun Narin Electric Phin Band, Föllakzoid, Mac DeMarco, Neil Young, Car Seat Headrest, Protomartyr, Sleaford Mods.

Lyt med  i morgen, d. 2. juni, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte herfra.