Blogger Widget

onsdag den 31. august 2016

Summertime Blues. Slut, prut, finale


”Det træffer sig således, at der står en masse grammofonplader i radiostudiet. LP’er og singler som Christianshavns Kanal har fået foræret af besøgende, andre er efterladt af tidligere studieværter, ligesom vi for mange år siden modtog en jukebox-samling fra et af Christianshavns populære vandhuller, det nu lukkede diskotek/værtshus, Charlie Brown. Sådan går historien i al fald.

Mod Strømmen har længe leget med tanken om at lave en improviseret udsendelse med disse skiver. Som ferieafløser i Radio Bluestime er tøjlerne lidt løsere. De næste to Summertime Blues-programmer, de sidste to i år, er derfor afsat til dette projekt …”

Henover sommeren har Mod Strømmen sendt på Radio Bluestimes sendetid på Christianshavns Kanal. På Mod Strømmens facebook-side, lovede jeg forleden to udsendelser med grammfonplader, der gennem årene har fundet vej til vort radiostudie og er blevet der. Jeg har forregnet mig. Det blev kun til et enkelt program. Radio Bluestime er nemlig allerede tilbage på næste mandag, d. 5. september.

Udsendelsen fra i mandags:


1. Nancy Sinatra - The City Never Sleeps At Night (1966)
2. Slumstormerne - Hvordan Er Dine Drømme, Nixon? ( 1971)
3. Povl Dissing, Peter Thorup, Ken Gudmann - Hm...Hmm..Hmmm... (1979)
4. Deadline - Regnbuekriger (1984)
5. Die Kapelle - Kapelmeister (1985)
6. Grete Klitgaard - Hvem Har Sendt Mig En Forglem-mig-ej? (1959)
7. Ray Charles - Born To Lose (1962)
8. Hana Hegerová - Surabaya Johnny (1973)                            
9. Sebastian - Sangen Om Vandhullet (1979)
10. Helle - Skal Vi Plukke Jordbær I Min Have (1975)
11. DKU-noder - Angela Davis (1972)
12. Giant Sand - A Hard Man To Get To Know (1986)
13. Warm Guns - Big Sleep (1981)
14. Martin Hall & Martin Krog - Treatment (1985)
15. Berl De Berl - What's Going On (1986)
16. Paul Simon - 50 Ways To Leave Your Lover (1976)
17. Pekkanini - Nord (1985)
18. Jimi Bikini - Oppe I Træet (1989)
19. Eugen Tajmer - Skovbrynets Twist (19??) (reklamesingle)

Hvis man skulle være interesseret i sommerprogrammerne, er de at finde herunder.

tirsdag den 30. august 2016

Big Mess i Mod Strømmen


“Kids from Copenhagen seems to do a good job at whatever musical style they turn their hands to, and Big Mess are no exception. Their sound of choice is rough-hewn pop punk with a “modern retro” garage edge. In other words, imagine if Jay Reatard had been heavily influenced by early (pre-unfun) Jawbreaker. I suspect they may have tapped a vein that’s ready to bunt”

- anmeldelse af Big Mess debutplade, ’You Know I Care’, i MAXIMUMROCKNROLL

Jeg bliver ved med at støde ind i Jawbreaker, det amerikanske band, der i slutfirserne og begyndelsen af halvfemserne var med til at bane vejen for emo-rocken. Er jeg gået glip af noget? Er Jawbreaker en væsentlig inspirationskilde til nutidig punkrock? Eller har det noget med anmeldernes præferencer og alder at gøre? Jeg har selv kaldt Big Mess for hurtigrock med klar reference til firserne, da jeg i februar omtalte, at bandet snart havde debut-pladen klar. Vent, vent, vent, Big Mess nævner også Jawbreaker som et af de orkestre, der betyder meget for dem. Det gør de i et interview med magasinet Devilution fra maj i år. Her falder der også navne som Sleater-Kinney, Broder Daniel, The Replacements, Hüsker Dü, Talulah Gosh, Nirvana og Mike Watt af.


Lyt med når Big Mess besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 1. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

mandag den 29. august 2016

”And it's good old country comforts in my bones…”


Under sidste uges udsendelse var vi kort forbi Rod Stewart. Eller kort blev det ikke, set i forhold til adskillige af andre bands og artister som The Love Coffin spillede i programmet. Anyway, Rod Stewart har strejfet mine tanker flere gange i løbet af weekenden. Jeg har eksempelvis en tendens til at overse Stewarts andet soloalbum ’Gasoline Alley’ fra 1970. Et album, Stewart indspillede sammen med hovedparten af medlemmerne i The Faces, som han jo - som det nok er de fleste bekendt - selv var forsanger i.

Jeg har ikke tænkt mig at dissekere hele ’Gasoline Alley’. Bare pege på et enkelt nummer, der måske er inspireret af den countryrock, som plader, såsom The Bands ’Music From Big Pink’ havde været med til at gøre elsket i U.S.A. i årene før. En sang, skrevet af Elton John og hans faste makker, tekstforfatteren Bernie Taupin, nemlig ’Country Comfort’. Stewarts version, der udkom fire måneder før Elton Johns egen, formidler på bedste måde glæden ved det landlige liv, den er måske et nostalgisk ønske om en tilbagevenden til rødderne, et ønske om en enkel, men målrettet og frodig tilværelse:


Her slutter Rod Stewart sig til Elton John under en støttekoncert for Watford Football Club i 1974:


fredag den 26. august 2016

The Love Coffin. Playliste 25. august 2016


1. Alan Vega / Alex Chilton / Ben Vaughn - Fat City (1996)
2. Royal Trux - Morphic Resident (1997)
3. Kim Salmon & The Surrealists - I'm Keeping You Alive (1991)
4. Scratch Acid - Mess (1984)
5. The Love Coffin - New Morning Light (2016)
6. The Go-Betweens - Draining The Pool For You (1984)
7. L7 - Freeway (1999)
8. Peter Perrett - Nothing Worth Doing (1996)
9. Disco Inferno - Sleight of Hand (1996)
10. Python Lee Jackson feat. Rod Stewart - In A Broken Dream (1970)
11. Greg Sage - Dreams (1991)
12. Gary Wilson - Chromium Bitch (1977)
13. Madonna - Swim (1998)
14. Truly - The Possessions (1997)
15. The Love Coffin - Blind (2016)
16. The Afghan Whigs - Neglekted (1998)
17. Martin Newell - Winter Palace 2 (1985)
18. Nikki Sudden - Wild Horses (live) (1988)


onsdag den 24. august 2016

’The London Howlin' Wolf Sessions’


Pladecoveret er fedt. Musikken har jeg det knapt så godt med. Sådan har det ofte lydt om Howlin' Wolfs London-sessions. Hvad angår min egen opfattelse af albummet, ja, så befinder jeg mig blandt majoriteten af bluespurister, hvor den gængse mening er, at indspilningerne til trods for den mere blues-rockede tilgang, egentlig er fine, men ikke så gode som Wolfs tidligere versioner af numrene.

Historien om pladen tager sin begyndelse i San Francisco i august 1968, hvor produceren Norman Dayron fra Chess Records, efter et dobbeltarrangement med Cream og Electric Flag i Fillmore Auditorium, spurgte Eric Clapton, om han kunne tænke sig at indspille et album med Howlin' Wolf? Clapton svarede tøvende ja. Der kom til at gå næsten to år, før der begyndte at ske noget. Et par måneder efter samtale, gik Cream i opløsning og al Claptons opmærksomhed faldt på Blind Faith, som han havde dannet sammen med Steve Winwood , Ginger Baker og Ric Grech. I maj 1970 var der plads i kalenderen.

Wolf, der var 59 år gammel, mødte op i Olympic Studios i det vestlige del af den britiske hovedstad. Her havde Clapton samlet et lille hold af unge engelske rockstjerner og kendte London-sessionmusikere. De første dage sad Ringo Starr bag trommerne, Klaus Voormann tog sig af bassen, mens Ian ’Stu’ Stewart spillede klaver. Det stod dog hurtigt klart for alle implicerede, at Starr og Voormann ikke var ”bluesmen”. I stedet kontaktede Clapton, Charlie Watts og Bill Wyman fra The Rolling Stones, der ikke havde nævneværdige betænkninger, men bare gik ind og fyldte de roller ud som de fik udstukket. Selvom det var lidt af prøvelse, færdiggjorde det hold Wolf-indspilningerne i løbet af tre-fire dage.

Hjemme i Chess-studierne i Chicago, gik Norman Dayron i gang med at finpudse optagelserne fra Olympic Studios. Der manglede dog et-eller-andet. Han hyrede pianisten Lafayette Leake og bassisten Phil Upchurch, samt hornsektionen fra The 43rd Street Snipers. Under de omfattende overdubbing-sessioner, der fulgte, deltog Steve Winwood, der var på turné i USA med Traffic, også på klaver og orgel.


’The London Howlin' Wolf Sessions’ blev udgivet i 1971 af Chess Records i USA og Rolling Stones Records i Storbritannien.

tirsdag den 23. august 2016

The Love Coffin i Mod Strømmen


The Love Coffin har snart en ny ep ude på Flammekaster Records. Den kommer til at hedde ’Buffalo Thunder’ og rammer gaden i begyndelsen af oktober. Inden da, skal bandet på en turné rundt i Europa, der blandt andet tager dem forbi Liverpool Psych Fest i slutningen af september.

Jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, hvor meget jeg holder af deres beskidte take på storladen rock. Vidderock er formentlig et bedre ord, fordi jeg hører mange referencer fra OZ-rocken fra midten af firserne. Eller det gjorde jeg, i al fald på ’Veranda’-ep’en, der udkom sidste år. Ikke bandet Midnight Oil, hvis nogle skulle få den hæslige tanke, men mere orkestre som The Triffids med videre. Nu slår det mig pludselig, at jeg vist bruger de samme sammenligninger, som da jeg skrev om bandet for to år siden, hvor det også var på vej forbi vort radiostudie. Med titlen på den kommende ep i tankerne, skal jeg måske begynde at kalde det prærierock. ’Buffalo Thunder’ får under alle omstændigheder undertegnede til at tænke på grandiose landskaber og monumentale horisonter.

Nu på torsdag, d. 25. august, kl. 18.00, kommer The Love Coffin atter på besøg. Det har lovet at tage ét, hvis vi er heldige, to numre med fra den nye plade. Lyt med på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Her den udsøgte playliste fra november 2014, hvor gruppen seneste var på visit:

1. Prurient - Many Jewels Surround The Crown (2011)
2. The Celibate Rifles - Electravision Mantra (1989)
3. Thin White Rope - Not Your Fault (1987)
4. Skinny Puppy - One Time One Place (1986)
5. Love Battery -  Highway Of Souls (1991)
6. The Terminals - That Thing Upstairs Is Not My Mother (1992)
7. Psychic TV - Paris (1986)
8. True West - I’m Not Here (1983)
9. The Jacobites - Big Store (1984)
10. Bongwater - Pentagon (1991)
11. The Love Coffin - Sheets Of Ice (2015)
12. Jeremy Gluck - The Proving Trail (1987)
13. Several Things - Have You Met Me (2013)
14. Кино - Закрой за мной дверь, я ухожу (1988)
15. The Church - Lustre (1992)
16. Breaux Freres - Jolie Blonde (1929)


’Rhinoloven’


Det var først sent i går aftes, at det gik op for mig, at forfatteren/digteren/indianeren, Vagn Lundbye, sov stille ind på et plejehjem, lørdag aften. Han blev 82 år gammel.

Til morgen var jeg en tur i gemmerne. Her fandt jeg ’Rhinoloven’, der stammer fra samlingen ’Næsehornsdigte’, der udkom i 1990.

1.
Du skal være anderledes
2.
Du skal bære dit horn som et scepter
3.
Du skal tage fejl
4.
Du skal skille dig af med dødende og døde
5.
Kom dumheden i hu at du holder den hellig
6.
Du skal trække tiden ud når du knepper
7.
Du skal pisse mod vinden
8.
Ær din afføring som var den dig selv
9.
Du skal ikke gøre dig mere end én tanke ad gangen
10.
Uddø to gange dagligt


Hvil i fred, Vagn Lundbye

mandag den 22. august 2016

“The Saints were unfortunate that they looked like that…


…(ie four pudgy, long-haired Australians). But punk rock, I mean, was it an idea or was it fashion?”

- Jim Reid fortæller om sine favoritplader. Q, 1994.

Senere indspillede Reid ‘(I'm) Stranded’ af mageløse The Saints til en cd ‘Love Will Tear You Apart’, der fulgte med Mojo Magazine i februar 2007.


fredag den 19. august 2016

Ti års jubilæum (for bloggen) Playliste 18. august 2016


1. Louis Jordan & His Tympany Five - Ain't That Just Like A Woman (They'll Do It Every Time) (1946)
2. Bob Dylan - Mississippi (2001)
3. Skousen & Ingemann & Stig Møller - Bare Vi Får Kærligheden Med (1976)
4. The Mountain Goats - Half Dead (2006)
5. Paul Westerberg - Wonderful Copenhagen (1999)
6. The Replacements - Alex Chilton (1987)
7. Alex Chilton - No More The Moon Shine On Lorena (1979)
8. Richmond Fontaine - Song For Dead Moon (2006)
9. Dillard & Clark - Train Leaves Here This Morning (1968)
10. Elvis Costello - (The Angels Wanna Wear My) Red Shoes (1977)
11. The Jesus And Mary Chain - About You (1987)
12. Swell Maps - Let’s Build A Car (1979)
13. The Beach Boys - God Only Knows (1966)
14. Less Win - Rituals (2016)
15. De Høje Hæle - U.F.O. (2008)
16. Kammerkoret Euphonia - Septembers Himmel Er Så Blå (2013)
17. Primal Scream - 96 Tears (1997)
18. Bryan Ferry - All Night Operator (1977)
19. Yo La Tengo - Mr. Tough (2006)
20. Fjodor, Dogge & Diamond Dogs - Barn Av Vår Tid (2002)
21. Sly And The Family Stone - Everybody Is A Star (1969)
22. The Del-Lords - When The Drugs Kick In (2013)
23. The Smiths - Unhappy Birthday (1987)


onsdag den 17. august 2016

Mod Strømmen i Mod Strømmen


Den 21. august 2006, åbnede herværende blog. Uden den store hovedregning er det omtrent ti år siden. Den begyndte som en leg, og det er den stadig. Det første indlæg, henviste til en liste med 200 favoritsange fra 1960’erne, som anmeldere og andet godtfolk fra Pitchfork, havde sat sammen. Siden er det blevet til 2976 indlæg. Det er ca. 297 pr. år, 25 pr. måned eller fem om ugen.

I anledning af den runde dag, har jeg inviteret en række fornuftige og velaugmenterende mennesker forbi studiet i morgen. Jeg har stukket dem en ikke nærmere defineret opgave: ”Bloggen fylder ti år. Det skal vi fejre. Hvordan er op til dig?”

Lyt med i morgen, torsdag d. 18. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

I forsommeren gik jeg så småt i gang med at forberede en programrække om bloggen. Meningen var, at den skulle indgå i Christianshavns Kanals natflade, eftersom radioen ikke kunne få besat nattestunden mellem mandag og tirsdag. Jeg fik kun lavet en enkelt udsendelse, som aldrig er blevet sendt i fuld længde, fordi der dukkede folk op, der gerne vil lave radio. Radio er funky.

Udsendelsen handler om de to første år på bloggen. Det vil sige 2006 og 2007.

1. The Ronettes - Be My Baby (1963)
2. Dansetten - Traffic (2007) 
3. Roy Newman - I Can't Dance (I've Got Ants in My Pants) (1935)
4. Robyn Hitchcock & The Venus 3 - N.Y. Doll (2006)
5. Peter Tosh - Downpresser Man (1976)
6. Sällskapet - Järnstaden (2007)
7. Loose Fur - Hey Chicken (2006)
8. Baby Woodrose - In Your Life (2007)
9. Shorty Long - Function At The Junction (1966)
10. W.C. Handy - St. Louis Blues (1923)
11. Deerhoof - Sealed With A Kiss (20039
12. Elvis Costello & The Attractions - Oliver's Army (1979)
13. Magazine - Shot By Both Sides (1978)
14. Primal Scream - We're Gonna Boogie (2006)
15. On Trial - Mountain (2006)
16. Paul Westerberg - Love You In The Fall (2006)
17. Mama Cass Elliot - Make Your Own Kind Of Music (1969)
18. Spacemen 3 - Take Me To The Other Side (live) (1988)
19. Olesen-Olesen - Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By (2007)
20. Animal Collective - For Reverend Green (2007)
21. Mavis Staples - Down In Mississippi (2006)


søndag den 14. august 2016

En hilsen til Tyrkiet


“Even if they are not able to come and perform in Turkey, your fellow musicians and DJs from around the world, who have been here before have messages for you. Although the cultural life in country came to some sort of a halt, know that their music and thoughts are with us. Music is unity; it heals, gives hope, recognises no boundaries and is universal. So we start sharing their messages and the mixtapes they prepared especially for you. In hopes and dreaming of beautiful days…”

- således præsenterer det tyrkiske magasin bantmag., en serie af mixtape, som så forskellige musikere/bands som Goat, Sanae Yamada fra Moon Duo, Ben Shemie fra Suuns, Dengue Fever, Joey Burns fra Calexico, Mick Harvey, Will Oldham med flere, har sat sammen til bladets læsere.


Det er ikke indholdet på alle de 25 mixtape, der er kommet indtil videre, jeg vil gengive. Et par stykker eller mere, bliver det dog til…

Will Oldham:

1. Jim Pepper - Witchitai-To
2. Leonard Cohen - Tonight Will Be Fine (Live At Isle of Wight Festival 1970)
3. Lou Reed - Gimme Some Good Times
4. Wipers - When It’s Over
5. Michael Hurley - Lo Bonney
6. Mickey Newbury - I Don’t Love You
7. The Mekons - Love Letter
8. Deathprod - Dead People’s Things
9. Yusuf - All Kinds Of Roses
10. Buck Curran - Immortal Light

Goat:

1. Özdemir Erdoğan - Gurbet
2. Karelia - Peltoniemen Hintriikan Surumarssi
3. Arbete & Fritid - Dorisk Dron
4. Skäggmanslaget - Polska Efter Nils Hägg
5. Ustad Vilayat Khan, Bismillah Khan - Mishra Bhairavi
6. Folke Rabe - What??
7. Byard Lancaster - It’s not up to us
8. Folque - Ravnene
9. Pandit Pran Nath - Raga Shudh Sarang
10. Merrel Fankhauser and HMS Bounty - A Visit With Ashiya

Mick Harvey:

1. The Easybeats - Friday On My Mind
2. The Doors - Break On Through
3. The Velvet Underground - I’m Set Free
4. Elvis Presley - If I Can Dream
5. The Stooges - I Got Right
6. Exuma - Dambala
7. The Ruts - Babylon’s Burning
8. Patti Smith Group - Ask The Angels
9. The Saints - This Perfect Day (Single Version)
10. Mark Lanegan - Phantasmagoria Blues

lørdag den 13. august 2016

Gutter Island Garage Rock Festival 2016 med booker Anders Nielsen. Playliste 11. august 2016


1. The Dictators - California Sun (Original Demo)(1975)
2. Java Skull - Gravedigger (2013)
3. The Dustaphonics - When You Gonna Learn (2001)
4. The Defectors - It's Gonna Take Some Time (2004)
5. Doojiman & The Exploders - We Will Fall (2016)
6. De Forbandede - Må Dit Liv Gå Op I Ild (2015)
7. The Courettes - The Boy I Love (2015)
8. Hard Action - Dead Dogs (2014)
9. Nashville Pussy - Go Motherfucker Go (1998)
10. The Ringo Jets - Spring Of War (2014)
11. Jet Black - Guns (2014)
12. Støj Snak - How Much Teargas Does It Take Before You Start Seeing Red? (2012)
13. Quarter Wolf - Kavorka (2013)
14. Atomic Suplex - One Man Party (2015)
15. President Fetch - Leather Daddy (2016)
16. Hank Robot & The Ethnics - Homba (2016)
17. Columbian Neckties - Drunk You (2016)
18. Cheetah Chrome - Take Me Home (1979)
19. Fribytterdrømme - Ørken (2015)


fredag den 12. august 2016

El Caballo. 90 år i dag.


Souvenir. Bemalet lertøjsfigur. Højde: 4 cm. Bredde: 4 cm.

Hjembragt fra Cuba i 1998 eller var det 1999?

torsdag den 11. august 2016

Martin Phillipps, sangskrivningen og inspirationen


Stofmisbrug, hepatitis c, skrumpelever og så videre. Nu er Martin Phillipps ude på den anden side. Hvilket The Chills første album i næsten to årtier, så tydeligt viste sidste år. ’Silver Bullets’, som albummet hedder, er blot gruppens femte, siden de lp-debuterede i 1987. Phillipps popsange emmer stadig af så mange intelligente og følelsesmæssige indfald, der bliver leveret med en sådan overbevisning, at jeg af og til har det somom, jeg sidder med hans hjerte i hænderne. Det er virkelig en mand, der forstår at formidle sine følelser, uden forstillelse. Her er ingen tegn på komediespil. Eller hvad den slags, nu går under i den danske ordborg.

I mandags var Phillips forbi det australske netradio-program Double J, for at spille inspirationer. Lyt med her. Men hurry up, i skrivende stund, løber udsendelsen nemlig kun otte dage mere.

David Bowie - It's Gonna Be Me (outtake fra Young Americans)
Nikki Sudden - The Angels Are Calling (The Bible Belt)
Buffy Sainte-Marie - Qu'Appelle Valley, Saskatchewan (Sweet America)
Eugenius - Blue Above the Rooftops (Mary Queen Of Scots)
Gene Clark - For A Spanish Guitar (White Light)
Dusty Springfield - No Stranger Am I Dusty... Definitely)
The West Coast Pop Art Experimental Band - Eighteen Is Over The Hill (Volume 3: A Child's Guide To Good And Evil)
The Stereo Bus - Be A Girl (The Stereo Bus)
Mirrors - Shirley (Shirley)
The Chills - Pyramid / When the Poor Can Reach The Moon (Silver Bullets)
The Laurels - Reentry (Sonicology)
UNKLE ft. Nick Cave - Money And Run (Only The Lonely)
The Stone Roses - Beautiful Thing (Beautiful Thing)

onsdag den 10. august 2016

Hilsen fra Swing Jørgen


”Jørgen Wenndorf Jørgensen (Swing Jørgen) (født 28. november 1942) er en dansk sangskriver, trompetist, guitarist og sanger. Swing Jørgen er Jørgen Wenndorf Jørgensens kunstnernavn. Navnet stammer fra den gang Jørgen begyndte at spille med Ricardo's Jazzmen.

Jørgen Wenndorf Jørgensen er hovedsagligt kendt fra Ricardo's Jazzmen (1965-1970) og Swing Jørgens Rytmecirkus (fra 1970). Herudover har Jørgen Wenndorf Jørgensen skrevet musik, som er blevet brugt af blandt andet Poul Dissing og Gasolin. Desuden har han spillet trompet på Niels Skousens LP "Jeg vender mig i sengen" (1973) og på Gasolins "De gule enker" fra LP'en "Efter endnu en dag" (1976).”

- fra Wikipedia. Den frie encyklopædi

tirsdag den 9. august 2016

Gutter Island 2016 i Mod Strømmen


Der er meldt udsolgt for længst, selvom det endelige program først er dukket op for ganske nylig. Gutter Island rider altså med på den bølge af udsolgte festivaler, som sommeren har budt på. Det er to år siden, at garagerock-publikummet seneste rykkede ind på Masnedø, syd for Vordingborg. Dengang varede festivalen to dage. I år er den udvidet til tre. En ekspansion, jeg ikke helt kunne greje, da det blev meldt ud. To dage har passet mig fint. At ankomme sent fredag eftermiddag, sætte telt op, være til flaghejsning, høre musik og feste, og så ellers vide, at festivalen var ovre, når det sidste band rømmede scenen, natten mellem lørdag og søndag. Hvordan det kommer til at gå med en tredje dag, kan jeg kun gisne om. Umiddelbart ser det dog ikke ud somom, at der er flere navne på plakaten i år, end der har været tidligere. Correct me if i'm wrong…

Nu på torsdag, d. 11. august, kan jeg måske få svar på, hvilke tanker, der ligger bag udvidelsen. Det er under alle omstændigheder et af de spørgsmål, jeg har tænkt mig at stille booker og en af hovedentreprenørerne bag festivalen, Anders Nielsen, fra Gearbox Agency, når han kommer forbi Mod Strømmen for at fortælle mere om og spille musik fra 2016-line-uppen.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Steve fra 'Stranger Things' spiller psych til daglig…


Jeg var glimrende underholdt af Netflixs familievenlige sommergys, firserpastichen ’Stranger Things’.  Den gik rent ind. Ikke bare hos mig, men i stor målestok. Det har selvfølgelig afledt i læssevis af følgehistorier. Den seneste, jeg har læst, kommer fra Brooklyn Vegan, der skriver, at karakteren Steve Harrington, hvis borgerlige navn er Joe Keery, spiller i et Chicago-psychband ved navn, Post Animal.

“While the band is currently getting a boost of notoriety due to Joe’s recent acting success, we point them out not as some kind of novelty: they’re actually good. Their LP from last year, called Post Animal Perform the Most Curious Water Activities, is weird and ear-wormy at the same time, druggy and carefully wrought psych-pop that sounds like it should have pretty broad appeal.”


mandag den 8. august 2016

Altmodisch og dog helt oppe på beatet


James Alex er et par af fyrre. Han er fornylig blevet far for første gang, men insisterer stadig på at være til stede i det ingenmandsland, der så smukt er døbt teenage wasteland. Senere på året, udsender Alex, der er den primære drivkraft og sangskriver i bandet Beach Slang, sit og gruppens andet fuldlængde album, med den sigende titel, ’A Loud Bash Of Teenage Feelings’. Philadelphia-orkestret debuterede sidste år med ‘The Things We Do To Find People Who Feel Like Us’, efter de var dukket op på det musikalske landkort med et par lovende ep’ere.

Når man har rundet de fyrre og har en grad i billedkunst fra The Art Institute of Philadelphia, der er blevet brugt indenfor grafisk design, men stadigvæk følger teenagedrømmen om at spille punkrock, ja, så er dét, fordi man vil det. James Alex havde dog svært ved at forløse ambitionerne. Det var ikke før, han mødte fyrene, der udgør Beach Slang, at hans sangskrivning, der dels trækker på drukpoeterne Charles Bukowski og Hunter S. Thompson, samt Goo Goo Dolls, og i særdeleshed The Replacements, for alvor begyndte at tage form.

Selvom mange med rette hævder, at Beach Slang er fuldstændig ude af sync med tiden. Utidssvarende i enhver henseende, så er selvsamme ikke nogen lille del af deres appeal. Og det er en af de væsentligste grunde til, at jeg møder op, når Beach Slang spiller på KB18 i Kødbyen, nu på fredag, d. 12. august,  kl. 20.00.

Her en ind-til-benet koncert med en lettere nervøs James Alex fra NPR Music:


Her et cover af ‘Mats ‘Can't Hardly Wait’. Så sent som i juli, optrådte Beach Slang med hele The Replacements ‘Pleased To Meet Me’ på Knitting Factory i Brooklyn:


lørdag den 6. august 2016

Paste Magazine kårer de 50 bedste alt-country plader


Gruppen herover, havde jeg, et seriøst crush på i midten af firserne. Det holdt ikke så længe. Et par ep’ere og så den plade, som er at finde på 34. pladsen på Paste Magazines top-50. Albummet står stadig i min pladesamling, men jeg kan ærligt talt ikke huske, hvornår det seneste har været forbi pladetallerken. Det er måske tyve år siden…

“It’s a punk rock album at heart, but guitarist Warner Hodges has plenty of twangy licks up his sleeve. Songs like “Lost Highway” and “I Really Don’t Want To Know” showed off Ringenberg’s wry sense of humor, while also confounding audiences for being too country for some and too punk rock for others.”

fredag den 5. august 2016

Sommerradio #6: Besøg af Dead Vibrations. Playliste 4. august 2016


1. Chouk Bwa Libète - Azouke (2015)
2. Dinosaur Jr. - Goin Down (2016)
3. Dinosaur Jr. - Freak Scene (1988)
4. Rymdstyrelsen - Asteroids (2015)
5. Dead Vibrations - Drain (2016)
6. The Alliance Of Magicians - The Third Wave (2013)
7. Deadpan Interference - I Like The Taste (Of Ugly Women) (2014)
8. Moon City Boys - City (2016)
9. The Brian Jonestown Massacre - Fingertips (2016)
10. Dead Vibrations - Reflections (2016)
11. Doojiman & The Exploders - Alien! (2016)
12. Cheetah Chrome - Still Wanna Die (1979)
13. Big Mess - Twenties (2016)                         
14. Gorilla Angreb - København (Ligger I Ruiner) (2003)
15. Beach Slang - Dirty Lights (2015)
16. Sick Thoughts - Beat On Beat (2014)
17. The Monoliths - Big Dog (2013)
18. The Doors - Not To Touch The Earth (live) (1969)
19. Baby Woodrose - Open Doors (2016)


torsdag den 4. august 2016

’Vinden har lagt sig’


”Alt er til stede altid
selv om det ikke er der
synligt for øjet
eller inden for hørevidde

Alt er til stede ikke
kun mine børn
som går i deres virkelige drømme
et andet sted

i en anden by
eller på en vej jeg ikke har
hørt om men også
anelsen om dem

sådan som de var
før de blev skabt
ja selv var en drøm
indeholdt i en drøm om kærligheden

Alt er til stede
selv om det ikke er der
måske allermest vinden
der venter så stille

gemmer sig diskret bag
bjerget i morgenstunden
holdes tilbage i fuglenes struber
eller findes et helt andet sted

Alt er til stede altid
selv om det ikke er der
og pludselig bevæger bladene
sig og vinden er der

og man husker dens fravær
og hvordan den var til stede
fuglenes sang og firbenets
spring i solen

drømmen om drømmen
i løgets kerne
fraværs forventning
stille og storm

Alt er til stede altid
og i den fremmede by
sover mine børn
som den ventende blæst”

- Klaus Rifbjerg. Fra ’Bjerget I Himlen’. Gyldendal, 1991.

onsdag den 3. august 2016

"En temmelig øde strand med nogle ejendommeligt virkende danskere..."


Ordene herover er af Franz Kafka. Nedfældet under et besøg i Marielyst i slutningen af juli 1914. Lokket af den internationalt kendte sundhedsapostel, J. P. Muller, der havde skrevet overstrømmende om badestedet Marielyst velsignelser, tog Kafka sammen med vennen, forfatteren Ernst Weiss, og dennes kæreste, skuespillerinden Rahel Sanzara, på badeferie på Sydfalster.

Kafka trængte til adspredelse. Kort tid før var forlovelsen med Felice Bauer blevet annulleret under et familiemøde på Hotel Askanischer Hof i Berlin. En oplevelse, som Kafka senere beskriver som ”rettergangen i hotellet”. Selvom strandbilledet viser en storsmilende Franz Kafka, så er det ikke ligefrem det indtryk man får i den tjekkiske forfatters dagbogsoptegnelser. Badehotellet, de boede på, der tidligere havde været en bondegård, var ”elendigt”. Maden var ”dårlig” og han undrer sig over danskernes "umådeholdne kødspiseri". Fortvivlende for en veganer, der elskede at opsøge kursteder, hvor han kunne dyrke vegetariske kure, kolde bade og andre terapeutiske foranstaltninger.

Flere har peget på, at opholdet i Marielyst, hvor rejseselskabet trods alt blev i ti døgn, var et afgørende brud i Kafkas liv. Mens han slikker sårene ovenpå bruddet med Felice Bauer, beslutter han sig for at opsige sin stilling i et forsikringsselskab i Prag og leve som fuldtidsforfatter i enten München eller Paris. Det skriver han i et brev til sine forældre, der bliver afleveret på et posthus på Falster d. 20. eller 21. juli. Brevet når frem, men drømmen brister, da Første Verdenskrig bryder ud d. 1. august 1914.

tirsdag den 2. august 2016

Sommerradio #6: Besøg af Dead Vibrations


“Stockholm’s Södermalm, often shortened to “Söder,” which is Swedish for “south,” is a neighborhood that was home to famous Swedes (Greta Garbo spent her childhood there), and famous fictional Swedes (Mikael Blomkvist, the journalist searching for sinister answers in The Girl with the Dragon Tattoo). But it’s also prime real estate for up-and-coming Swedes looking to settle into the shadowy recesses of the Scandinavian capital. It is here, in a practice space housed in a former erotic theater, that Dead Vibrations make their home.”

- Bandcamp Daily, mandag d. 1. august 2016. Læs videre…

Selvom jeg næsten dagligt færdes på Bandcamp, var det først i går, det gik op for mig, at siden hver dag introducerer læserne for orkestre som de finder interessante. I går var turen kommet til Dead Vibrations, som jeg lavede et interview med under Copenhagen Psych Fest. Et interview, der indgår i den sidste sommerudsendelse i år.

Lyt med på torsdag, d. 4. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream