Blogger Widget

tirsdag den 11. april 2017

Postkort fra Rangoon Island


Jeg skal ikke længere tilbage end søndag. Der, syntes jeg, at Beachwood Sparks med deres flagrende twangpop og smukke harmonier var verdens fedeste orkester. I dag står sagen ganske anderledes til. Vi skal om på den anden side af kloden, nærmere bestemt til et skur i en baghave et sted i Sydney. Her blev The Rangoons debut-kassette, ‘A Postcard From Rangoon Island’, optaget. På daværende tidspunkt bestod bandet af Emma Ramsay, Ela Stiles og Jay Cruikshank, der henholdsvis også spiller i Holy Balm, Roamin’ Catholics og Home Run. Siden er der blevet skiftet lidt ud i besætningen. Emma Ramsay har forladt gruppen og ind er kommet Hannah Berzins, fra nævnte Holy Balm, og Jaz Brooking, der sammen med Stiles, driver Paradise Daily Records, der udsender The Rangoons.

Tilbage til debut-kassetten. At beskrive det som en skizofren smeltdigel er måske for meget sagt. Men det er under alle omstændigheder uforudsigeligt. Åbneren ’The Bath Of Rangoon Island’ fylder nærmest derudad med en form for stream-of-conscious spokenword, hvor fløje og noget der minder om polynesisk guitarspil, binder det hele sammen. Eller gør instrumenterne nu også det? ’Two Minds’ og ’Crimewave’ er mere retlinede rocknumre, men man skal ikke lade sig bondefange. Nedenunder udspiller der sig et virvar af disortion, chants og vanvittige tekststykker. ’Lunatic/Shadow’ kan man med en vis rimelighed betragte som to numre. Det er også den komposition, der har fået flest ord med på vejen i de anmeldelser, jeg har læst af ’A Postcard From Rangoon Island’. Sangen begynder som et popnummer, der ikke rigtig ved, hvad det vil, ambivalent er nok det rigtige signalement, for så at gå over i et rent adrenalin outburst.


Hvis man gerne vil høre mere The Rangoons, kan jeg anbefale bandets 7”-debut, ’CBT Asylum’ / ’Cult Of Thorns’, hvor jeg selv begyndte. Jeg har lyttet så meget til singlen på min iPad, at jeg ikke længere kan høre numrene via denne, da der åbenbart er restriktioner for, hvor mange gange, man må spille sangene fra et devise.


Ingen kommentarer: