Blogger Widget

mandag den 30. april 2018

The Dirtbombs spiller Sparks


Jeg forventer ikke, at nogen tager til genmæle, når jeg skriver, at Mick Collins er den ubestridte boss i The Dirtbombs. Sammen med Dan Kroha og Peggy O'Neill, dannede han, det bluesinfluerede garagerock-band The Gories, tilbage i midten af firserne. Trioen gik hvert til sit efter en turbulent Europa-turne i 1992. Et par år efter etablerede Collins bandet Blacktop, der også gik i opløsning, hvorefter han udsendte et par plader med King Sound Quartet i anden halvdel af halvfemserne. The Dirtbombs, der debuterede med en single i 1996, har således vist sig at være Collins mest sejlivede projekt. Siden 1998 har ensemblet udgivet seks album på In The Red.

Pladen vi skal til her, ’We Have You Surrounded’ fra 2008, var tænkt som en ep, men som indspilningerne skred frem blev det til en lp. Albummet er løst bygget omkring den engelske tegneserieforfatter Alan Moores paranoide og begsorte storbydigt, ’Leopard Man At C & A’. Skønt en af sangene fra pladen bærer samme titel, så er det dog The Dirtbombs cover af Sparks ’Sherlock Holmes’, jeg vil fremhæve her.

’Sherlock Holmes’, der er fra Sparks-udgivelsen ’Angst In My Pants’ fra 1982, blev senere udsendt på en 7”'er med titlen ’The Dirtbombs... Play Sparks’. B-siden var ’Nothing To Do’ fra ‘Big Beat’, der udkom I 1976.



søndag den 29. april 2018

fredag den 27. april 2018

Glasgow I. Playliste 26. april 2018


1. Orange Juice - Falling And Laughing (1980)
2. Aztec Camera - We Could Send Letters (1981)
3. Jazzateers - Wasted (1981/2014)
4. The Bluebells - Forever More (1982)
5. The Pastels - Heaven's Above! (1982)
6. Orange Juice - Consolation Prize (1982)
7. Aztec Camera - The Back Door To Heaven (1984)
8. The Blue Nile - Stay (1984)
9. The Jesus And Mary Chain - Vegetable Man (1984)
10. Paul Quinn & Edwyn Collins - Pale Blue Eyes (1984)
11. Lloyd Cole & The Commotions - Brand New Friend (1985)
12. The Soup Dragons - Pleasantly Surprised (1986)
13. The Vaselines - Son Of A Gun (1987)
14. The Wake - Joke Shop (1990)
15. The Orchids - Caveman (1989)
16. BMX Bandits - Rimbaud And Me (1989)
17. Teenage Fanclub - Everything Flows (1990)
18. Paul Quinn & The Independent Group - Punk Rock Hotel (1992)

                                 

onsdag den 25. april 2018

Ween with The Jordanaires. Nashville. 1996.


I 1996 udkom Weens countryplade, ’12 Golden Country Greats’. Albummet, Weens femte og deres tredje på Elektra Records, blev produceret af Ben Vaughn (han er også med på billedet herover). Weens intention var at genskabe en klassisk countrysound og derfor havde de hyret The Jordanaires, Charlie McCoy, Buddy Spicher mv. Selvfølgelig lykkedes det ikke at lave et blankpoleret coutryalbum, dertil er Weens tekstunivers for krøllet, absurd og bizart.

Her ’Piss Up A Rope", pladens eneste single. B-siden var en hyldest til Jerry Garcia, der døde alt for ung året før:



tirsdag den 24. april 2018

Tema om Glasgow i Mod Strømmen


Begrænsningens kunst har aldrig været Mod Strømmens stærke side. For mange år siden, havde vi planlagt en enkelt udsendelse om musik fra Skotland. Det blev til to. På opfordring laver vi nu et tema om Glasgow alene. Med al den formidable musik, der er kommet ud af den tredje største by på de britiske øer, må vi virkelig lægge os i selen, hvis vi skal holde det nede på to timer. Disponeringen af materialet betyder derfor alt. Gudskelov har jeg allieret mig med to af de faste redaktionsmedlemmer, der tilfældigvis er ordensmennesker med overblik og is i maven. Den ene er tilmed glaswegian, mens den anden er herren som opfordringen kom fra.

For nemheds skyld, tager vi afsæt i Postcard Records. Med andre ord, vi begynder omkring 1980. Punken kom godt nok tidligere, men den slog ikke igennem på samme måde i Glasgow, som den eksempelvis gjorde i Edinburgh. The Exploited, The Prats og The Rezillos var alle fra sidstnævnte by, mens The Skids kom fra Dunfermline. Det er altså kun orkestre fra Greater Glasgow, der er i spil til temaet.

Stil ind på torsdag, d. 26. april, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 23. april 2018

Havekuller


’Foråret så sagte kommer’. Sådan gik det ikke i år, Carl Bay. Eller rettere sagt, Kaj Munk. I år er alt nærmest detoneret i løbet af et par dage. Jeg kom så småt i gang i haven i sidste weekend. Jeg har gravet lidt, flyttet rundt på nogle vækster og et enkelt sveskeblommetræ, der siden det blev plantet er blevet spist ned af rådyrene. I år får det fred. Jeg har luget med hænderne under stikkelsbær og solbær. Vi har et hakkejern, men jeg føler, at jeg kommer bedre i bund ved at bruge grabberne. Så har der været den obligatoriske generalforsamling i grundejerforeningen, Stodderstubben. Plæneklipperen er sendt til forårsservice. Olieskift, luftfilteret skal renses, knivene skal slibes og plæneklippermanden skal få kablet, der gør maskinen selvkørende, til at virke igen. Den var tung at skubbe rundt på den langhårede græsplæne. En plæne, jeg ikke fik holdt nede sidste efterår, da det så godt som regnede fra august til oktober.

Alt det forår, vil sige, at jeg ikke får hørt særlig meget musik i disse dage. Et kassettebånd overtog ikke desto mindre rummet i bilen, da vi i går, sidst på eftermiddagen, befandt os på Sydmotorvejen í nordgående retning.

I juli sidste år udkom Enderie, ’Enderie II’, på Paradise Daily Records. ’Enderie I’ var kommet en uges tid før på Room40. Enderie er kendt under mange navne. På dåbsattesten står der Andrew McLellan. Han kalder sig også Cured Pink, som sådan var han vist forbi Mayhem for nogle år siden. Han kommer fra Brisbane og har blandt andet spillet i Soft Power, Kitchen’s Floor, Greg Boring og Stiiifs. Der er noget gammeldags over ’Enderie II’, gammeldags elektronisk. Det minder faktisk lidt om ’The Trevor Chest CS’, som Paradise Daily Records, ligeledes udsendte i 2017. Trevor Chest er lig med trommeslageren fra Total Control, James Vinciguerra.


Nu kommer tiden snart, hvor Mod Strømmen sender ’Summertime Blues’ på Radio Bluestimes sendetid på Christianshavns Kanal. Radio Bluestime holder, som det nok er nogen bekendt, sommerferie fra maj til september. I den forbindelse leger jeg lidt med tanken om at lave et temaprogram om netop Paradise Daily Records. Mere om det.

fredag den 20. april 2018

The Beardy Durfs. Playliste 19. april 2018


1. The Beardy Durfs - Joy (2018)
2. Yukihiro Takahashi - Blue Collar Worker (1980)
3. Gabestok - Then I Woke Up (2017)
4. The Bonzo Dog Doo-Dah Band - Piggy Bank Love (1967)
5. Admas - Astaweslèhu (1984)
6. Nova Mob - Shoot Your Way To Freedom (1994)
7. Jason Lytle - Yours Truly, The Commuter (2009)
8. Pere Ubu - Breath (1989)
9. The Beardy Durfs - Calculate The Cash (2018)
10. Glen Campbell - Wichita Lineman (1968)
11. The Garden - I'm A Woman (2013)
12. Carol Kaye - The Searchers (1965)
13. Jeff The Brotherhood - U Got The Look (live) (2011)
14. Wild Man Fischer - Merry-Go-Round (1968)
15. ABBA - The Visitors (Crackin' Up) (1981)


tirsdag den 17. april 2018

The Beardy Durfs i Mod Strømmen


The Beardy Durfs udviser stadig støjende adfærd. Eller måske rettere sagt, så er de blevet en kende mere modne på deres nye kassettebånd, ’Rocky III’, der afslutter trilogien, der begyndte med ’Poppy’ i april 2015 og blev fulgt op af ’Happy’ i februar 2016. Jeg har kun nået at høre det nye bånd igennem et par gange, det udkom i søndags, men mit førstegangsindtryk er en kombination af de to forrige bånd. Den til tider lammende støj prioriterer duoen stadig højt, men de mere afdæmpede, hvis ikke ligefrem poppede elementer sniger sig også ind.

I pressematerialet beskriver de sig selv som:

”The slighty retarded younger brother of Captain Beefheart got caught doing speedballs with Frank Zappa and Merzbow in the back of an old Ford Cortina somewhere back in 197HATE.”

Om de kan stå inde for det signalementet, får vi at høre på torsdag, d. 19.april, kl. 18.00, når d’herrer Kelvin Brorson Thomasen og Peter James Andrews kigger forbi radiostudiet. Stil ind på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.


mandag den 16. april 2018

’Sounds Of The Suburbs’. Musikdokumentar.


I 1999 løb musikdokumentar-serien ’Sounds Of The Suburbs’ hen over skærmen på Channel 4 i England. Værten, John Peel, rejste rundt i UK og besøgte byer og områder, der på den ene eller anden måde havde beriget populærmusikken. I første afsnit besøgte han Lanarkshire i Skotland, der af større bebyggelser omfatter Lanark, Hamilton, Glasgow, Coatbridge, East Kilbride, Motherwell, Bellshill, Airdrie, Blantyre, Cambuslang, Rutherglen, Wishaw og Carluke.

I senere udsendelser gik turen til Oxford, South Wales, Cornwall, Humberside, Bradford, Isle Of Wight og The North East. De er alle at finde på youtube.

Her udsendelsen om Lanarkshire:



søndag den 15. april 2018

“In his dreams he still flies…”


Jeg vågnede ved fire-tiden i nat. Det var bælgravende mørkt. Et-eller-andet må have vækket mig, tænkte jeg. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var. Indtil en linje fra en John Doe-sang, langsomt dukkede op fra den drøm, der må have været årsagen til min fortumlede opvågen. En kulret drøm, hvor jeg var sammen med nogle mennesker, jeg ikke har set eller hørt fra i mindst tyve år.

“In his dreams he still flies”, stammer fra afslutningssangen ’Rising Sun’ på 2016-albummet, ’The Westerner’. En plade, jeg hørte, en del for nogle år siden, men som jeg ikke var klar over havde sat drømmespor i min bevidsthed.  ’Rising Sun’ er ikke desto mindre en fremragende, bittersød skildring om Does venskab med den afdøde Arizona-forfatter Michael Blake, mest kendt for ’Danser Med Ulve’, forlægget for, ja, blockbusteren ’Dances With Wolves’. En film, jeg aldrig har set færdig, fordi jeg er faldet i søvn.


fredag den 13. april 2018

De Underjordiske. Playliste 12. april 2018


1. Jonathan Wilson - Loving You (2018)
2. De Underjordiske - Under Din Hud (2018)
3. Totem - Lifelines (2018)
4. Shiny Darkly - The Lake Mirrors It All (2018)
5. Tinariwen - Sastanàqqàm (2017)
6. Schultz & Forever - Interstate of God's Children (2018)
7. Prefab Sprout - Bonny (1985)
8. Wellness - Person (2017)
9. De Underjordiske - På Mørkes Ø I Sindets Bølger (2018)
10. Neil Young - I've Been Waiting for You (1968)
11. Neil Young - Computer Age (1982)
12. The Savage Rose - I Girl I Knew (1968)
13. Cold Cave ‎- Confetti (2011)
14. Lød - Træder Ind, Bukker, Bukker (2017)
15. Talk Talk - The Rainbow (1988)
16. Yes - Owner Of A Lonely Heart (1983)


torsdag den 12. april 2018

’The Sound Of Young Scotland’ (workprint)


“The following is a rough assembly and is not intended to represent a finish film. This was a work in progress intended to help with creating the story to assist with future interviews.”

I 2015 fik ‘Big Gold Dream: The Sound of Young Scotland 1977-1985’ premiere ved The Edinburgh International Film Festival. Instruktøren Grant McPhee har brugt mere end ti år på research til dokumentaren.  


onsdag den 11. april 2018

Ela Stiles og Jensen Tjhung


Jeg var egentlig i gang med at læse op på noget helt andet, da Ela Stiles & Jensen Tjhungs samarbejde ’Golden Scapel’, der udkom i november sidste år, krydsede min vej. Siden har jeg ikke kunne slippe albummet. Jeg var i forvejen bekendt med begge navne. Ela Stiles spillede således i The Rangoons og Bushwalking. Hun har også lavet et par gode soloplader og er partner i Sydney-pladeselskabet Paradise Daily Records. Jensen Tjhung kender jeg fra Lower Plenty og Deaf Wish. Det borgede for en form for kvalitet.

Pladens ni sange er indspillet mellem 2013 og 2016. De første gange, jeg hørte, ’Golden Scapel’ igennem, kredsede min tanker omkring eksperimenterende folkmusik. Men jo mere jeg har lyttet, er det gået op for mig, at der i virkeligheden er tale om straight folk, lidt i stil med Cat Power på ’Moonpix’-albummet fra 1998.


tirsdag den 10. april 2018

De Underjordiske i Mod Strømmen


”Indimellem kan en ny generation af lytteres historieløshed være en fordel, som Father John Misty engang påpegede over for mig. Det er sandt. Og på egne præmisser er De Underjordiske da også et absolut velkomment indspark på scenen.”

Jeg forstår godt de afsluttende ord i Gaffas vurdering, ’Flipperrock til Facebookgenerationen’, af De Underjordiskes nye plade ’Flænger I Luften’. Jeg forstår dog ikke præmissen for ovenstående. Anmeldelsen, som du selv må læse, er nemlig letkøbt og lidt for kritikersmart. Den siger intet om albummet. Hvis anmelderen så havde givet bandet en endefuld eller andet, havde det været til at forholde sig til. Men det gør han ikke, det er bare lala.

Men det kan De Underjordiske være bedøvende ligeglade med. Dagen før den nye skive ramte gaderne, blev de annonceret til Roskilde Festival, hvor de sammen med Fribytterdrømme får lov at lukke Avalon-scenen ned lørdag nat. På lørdag, d. 14. april, skal de spille på Hotel Cecil, det tidligere Jazzhouse i indre by. Før det kigger de dog lige forbi Mod Strømmen.

Stil ind på torsdag, d. 12. april, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.


Der er forøvrigt tredje gang, at De Underjordiske besøger studiet. De foregående gange har det udmøntet sig i disse playlister.

Maj 2014

1. De Underjordiske - Under Skyggernes Kniv (2014)
2. The Entrance Band - Grim Reaper Blues (2009)
3. Echo & The Bunnymen - Angels & Devils (1984)
4. The Wands - Totem (2014)
5. The Woken Trees - Orders (2013)
6. The Church - One Day (1983)
7. The Black Angels - Paladin's Last Stand (2008)
8. Devendra Banhart - Wake Up Little Sparrow (2004)
9. The Triffids - Field Of Glass (1985)
10. Get Your Gun - Sea Of Sorrow (2014)
11. Toy - You Won't Be The Same (2013)
12. The Spyrals - Evil Kind (2012)
13. Steppeulvene - Til Nashet (1967)
14. The Brian Jonestown Massacre - She's Gone (1995)
15. Neil Young - Prime Of Life (1994)
16. De Underjordiske - Trold (2014)

Oktober 2015

1. The Raveonettes - Attack Of The Ghost Riders (2002)
2. De Underjordiske - Vi Kommer Nu (2015)
3. The Alessi Brothers - Seabird (1976)
4. The Love Coffin - Black Shut Eyes (2015)
5. David Bowie - Be My Wife (1977)
6. Lars H.U.G. - Elsker Dig For Evigt (1987)
7. Sleepy Sun - New Age (2009)
8. De Underjordiske - Tempel (2015)
9. The Cult - She Sells Sanctuary (1985)
10. Nils Gröndahl - Es Geht Nicht Weiter So (2014)
11. Holy Motors - Stay The Night (2015)
12. House Of Love - Shine On (demo) (1988)
13. The Woken Trees - In The Center Of The Pyre (2015)
14. Tears - 33 (2015)
15. C.V. Jørgensen - I En Blågrå Kupé (1978)
16. Neil Young - Vampire Blues (1974)
17. De Underjordiske - Med Næb Og Klør (2015)

mandag den 9. april 2018

Flæbende sentimental



I fredags var det to år siden, at Merle Haggard forlod denne verden. Jeg synes godt om Haggard, især årene på Capitol Records i anden halvdel af tresserne, står højt. Men af og til kammede det dog over for ham.

I 1969 udkom albummet ‘A Portrait Of Merle Haggard’ med så fremragende sange som ’Silver Wings’ og ’Workin' Man's Blues’. Af uransagelige årsager, for mig i det mindste, mente pladeselskabet imidlertid, at Haggards hyldest til sin mor, ’Hungry Eyes’, var det indlysende valg som førstesingle. En drivende, sentimental sang, der handler om det store offer hun, som enlig mor, måtte bringe, for at holde familien samlet. Haggards far døde, da han var ni år gammel, Jeg spolede hurtigt videre, da sangen dukkede op på bilradioen i går.


fredag den 6. april 2018

Leizure. Playliste 5. april 2018


1. Leizure - March Across (2018)
2. The Birthday Party - Release The Bats (1981)
3. The Lounge Lizards - Do The Wrong Thing (1981)
4. Rowland S. Howard - Pop Crimes (2009)
5. Swans - Oxygen (2014)
6. Nick Cave And The Bad Seeds - From Her To Eternity (1984)
7. Zakarias Sanderson - Ingen Titel (demo) (2016)
8. Narcosatánicos - Television Dreams (2016)
9. Iceage - Ecstasy (2013)
10. Sort Sol - Boy - Girl (1983)
11. Leizure - Euromanic (2018)
12. Black Flag - Six Pack (1981)
13. The Dead Boys - All This And More (1977)
14. Scott Walker - Next (1968)
15. Roxy Music - In Every Dream Home A Heartache (1973)
16. Leizure - Romance And A Hustle (2018)
17. The Waterboys - Fisherman's Blues (1988)


torsdag den 5. april 2018

“To be honest I knew it wasn't a good record by the time…”


Ordene herover omhandler pladen ‘Goodbye Cruel World’ af Elvis Costello & The Attractions fra 1984. Og som det formentlig fremgår er det Elvis Costellos egen udtalelse. Der var interne spændinger i gruppen, især mellem Costello og bassisten Bruce Thomas. Allerede før de gik i gang med indspilningerne havde Costello meddelt, at bandet gik i opløsning. Ikke det bedste afsæt for et nyt album.

Det skal ikke handle om ’Goodbye Cruel World’. Men singlen ’I Wanna Be Loved’ fra lp'en, et cover af Teacher's Edition, som jeg ikke har hørt i umindelige tider, læs årtier. Siden påske har det dog kværnet rundt i hovedet på mig, fordi den engelske filminstruktør Sam Mendes (’American Beauty’, ’Skyfall’, ’Spectre’ mv.) spillede sangen, da han sad ind for Iggy Pop langfredag i ’Iggy Confidential’ på BBC 6.

I covernoterne til genudgivelsen af ’Goodbye Cruel World’ i 1995, skrev Costello:

“This is one of the only occasions that a video actually improved one of our records. ‘I Wanna Be Loved’ was also my last U.K. hit single in the company of The Attractions for nine years. In fact we were banished from the BBC's Top of the Pops studio after Pete mimed his final drum-fill by playing it on his head. According to the preening producer this revealed the state secret that we were not actually playing "live".”


tirsdag den 3. april 2018

Leizure i Mod Strømmen


Jeg ville stikke en plade, hvis jeg påstod at kunne huske, de eksakte tanker, der løb gennem hovedet på mig, da jeg hørte den unge københavnerkvartet Leizure i sensommeren i H15 på Halmtorvet. Jeg var betaget af gruppens drive og den attitude de lagde for dagen. Medlemmerne, der alle er i begyndelsen af tyverne, var end ikke født, da den lp, som bandet er opkaldt efter, udkom. Det drejer sig selvfølgelig om Blurs 1991-debutalbum, ’Leisure’. Men de ændrede dog s til z, for at vise, at Leizures støjende, dyster postpunk er en modpol til de lette fritidsinteresser, som leisure er et udtryk for.

For et par uger siden udgav gruppen deres debutkassette, der er optaget, mixet og masteret af Patrick Kociszewski fra Less Win og Visitor Kane. Gruppen har selv nævnt ’Raw Power’ med The Stooges som én af deres yndlingsskiver. Energien og holdningen derfra kan jeg godt genkende på debutbåndet, men det stikker nu også i flere  andre retninger. Hornsekvenserne er jeg især glad for.

Stil ind på torsdag, d. 5. april, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.


mandag den 2. april 2018

Påske-blues.


Radio Bluestime har holdt helligdagen i hu. Mod Strømmen vikardækkede med denne spilleliste til følge: