Blogger Widget

tirsdag den 14. august 2018

Josiah Konder i Mod Strømmen


Henover sommeren udkom Josiah Konders debutalbum, ’Songs For The Stunned’. Set på bagkant kunne bandet med fordel, have ventet en måned eller to med at sende den på gaden. Stemningen på pladen minder mig mere om sensommer/efterår, end den veritable hedebølge, der har præget de seneste måneder. Nattens skygger begynder efterhånden at få overtaget i takt med Jordens hældning. Jeg får næsten lyst til at bruge det slidte udtryk nordisk melankoli eller den nordiske tone, om man vil.

’Songs For The Stunned’ er mørkladen og dyster efterårsfolk. Men håbet beskæmmer jo ingen. Det behøver nødvendigvis ikke at være sådan. Og det ved sangskriver Julius Ernst godt. Med andre ord, af og til er det rart at hænge fast i fortiden og ting man ikke kan ændre på, men som man desuagtet kan tage ved lære af. Et scenario, der formodentlig er genkendeligt for de fleste.

I september tager Josiah Konder til England, Holland og Tyskland som support for Iceage. Måske for at følge i sporet på den britiske arkitekt Josiah Conder eller den britiske redaktør og forfatter med samme navn, som gruppen må have opkaldt sig efter?


Stil ind nu på torsdag, d. 16. august, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer: