Blogger Widget

fredag den 28. september 2018

Of The Valley. Playliste 27. september 2018


1. Of The Valley - Tall Tall Tales (2018)
2. Leonard Cohen - So Long, Marianne (1967)
3. Nina Simone - Suzanne (1969)
4. Shane MacGowan And The Popes ‎- The Song With No Name (1994)
5. Jackson C. Frank - Kimbie (1965)
6. Of The Valley - Annie (2018)
7. Joni Mitchell - California (1971)
8. Feist - Sea Lion Woman (2007)
9. Bon Iver - Blindsided (2007)
10. Bahamas - Lost In The Light (2012)
11. Palace Winter - Dependence (2016)
12. Of The Valley - Italy (2018)
13. Leif Vollebekk - Elegy (2017)
14. Of The Valley - Quiet And Curious (2018)


torsdag den 27. september 2018

The Love Coffin udsender debutpladen ’Cloudlands’ i morgen.


Lige siden, jeg hørte, de første demoindspilninger tilbage i 2014 eller var 2013, har jeg uden at være egentlig klar over det, glædet mig til i morgen. Jeg har længe ment, at The Love Coffin er et af de mest nyskabende og spændende rockorkestre, Danmark har at byde på i disse år. Bandet har en nerve og fandenivoldskhed, der hele tiden skubber musikken videre i den retning som kvintetten ønsker. Her er ingen lette kompromiser, ingen leflen eller behagesyge. Hvis det ikke foregår på The Love Coffins betingelser, så kommer det ikke til at ske. En approach pladeselskabet Bad Afro formentlig deler. Efter at have udsendt ep’ere 'Veranda' og 'Buffalo Thunder' hos Flammekaster Records, udgiver det københavnske rocklabel i hvert fald The Love Coffins debutplade, ’Cloudlands’.

”The Love Coffins sange handler om kontraster. Musikken bevæger sig ubesværet fra fintvævet melodisk melankoli til ætsende dissonante vulkanudladninger af støj. Ved nærlytning kan man opsnappe stumper af det kludetæppe af inspirationskilder, der har formet bandets lyd. Fra 80’ernes støjrock scene i New York over den samtidige post-punk æra i Australien til shoegazer-genrens evne til at begrave veldrejede pop-hooks i støjende guitarer.”

Med et forbehold eller to, er jeg ganske enig i denne Bad Afro-beskrivelse af kvintetten. Men den lidt ligegyldige diskussion, kan jeg altid tage med bandet, når det kommer forbi Mod Strømmen, d. 4. oktober. Allerførst skal vi dog feste med The Love Coffin. Kig forbi pladeforretningen Route66, Fælledvej 3, 2200 København N, i morgen, fredag d. 28. september, kl. 18, til släppfest og fredagsøl.

I begyndelsen af september kom det andet singleudspil fra ’Cloudlands’, ’Take Good Care Of Me’:


onsdag den 26. september 2018

Fornemt besøg fra Zimbabwe på lørdag i Musikcaféen i Huset.


Det brasilianske afro-orkester Bixiga 70, colombianske M.A.K.U. Soundsystem, der nu bor i New York, tyrkiske Gaye Su Akyol og Dirtmusic med medlemmer fra The Walkabouts, The Bad Seeds og Baba Zula, er alle i stald hos Gliiterbeat Records. De har også det tilfælles, at de besøger spillestedet Alice i de kommende måneder. Glitterbeat har virkelig slået deres navn fast de senere år, som et af de selskaber der omfavner den globale musik. Blandt plademærkets udgivelser finder man også Ifriqiyya Electrique, Jon Hassell, Joshua Abrams & Natural Information Society, AMMAR 808, Samba Touré, Noura Mint Seymali mv. Det er en gammel diskussion, men for det meste bruger jeg stadigvæk begrebet verdensmusik om musik derudefra. I Glitterbeat Records tilfælde er jeg dog i tvivl? Megen af den musik selskabet sender på gaden, er nemlig filtreret gennem så mange lag, fyldt med hybrider og crossovers, at ordet måske ikke dækker?

For godt og vel en uges tid siden, udgav Glitterbeat Records, én af september måneds bedst bedømte plader. Af de anmeldelser, jeg har læst, hvis jeg skal være helt præcis. Det drejer sig om den nu halvfjerdsårige Stella Chiweshes fra Zimbabwe. Udgivelsen hedder ’Kasahwa: Early Singles’, og indeholder otte numre, lavet mellem 1974 og 1983. Begyndende i en periode, hvor Zimbabwe stadig hed Rhodesia, men hvor Chimurenga-revolutionen eller The Rhodesian Bush War, som den også bliver kaldt, førte til selvstyre i 1980.


Stella Chiweshe voksede op med amerikansk country og rockmusik. Umiddelbart lå det ikke i kortene, at hun skulle begynde at interessere sig traditionel afrikansk, spirituel musik, og slet ikke, at hendes fortrukne instrument skulle være en mbira. På vore breddegrader kalder man det vist også et tommelorgel eller et tommelklaver. Et instrument, der har eksisteret i forskellige former i tusindvis af år over hele det afrikanske kontinent. Mbiraen var især knyttet til religiøse fester, såsom overgangsritualer, og blev betragtet som et instrument kun mænd mestrede. Ergo var der ingen mandlige musikere, der var villige til at give deres lærdom fra sig. Instrumentbyggerne var heller ikke meget for at lave en mbira til en kvinde. Titelnummeret på Glitterbeat-opsamlingen, ’Kasahwa’, der også er Chiweshes debutsingle fra 1974, måtte hun derfor indspille på et lånt tommelklaver.


Som adskillige læsere måske allerede har gættet, så ville Chiweshes ikke slå sig til tåls med lånte instrumenter. Efter de barske læreår som kvindelig musiker i Rhodesia, hvor det hvide racediskriminerende koloniherredømme forbød de sortes åndelige ceremonier og den spirituelle kultur og livsstil, der fulgte med, blev Stella Chiweshe et stort navn i den nye stat Zimbabwe. Op gennem firserne blev hun ligeledes et symbol for kvinders rettigheder. I dag har hun endog fået tilnavnet, ’Queen of Mbira’.


Nu på lørdag, d. 29. september, kl. 20.00, præsenterer Musikcaféen & Beyond The Beats Stella Chiweshe i Musikcaféen i Huset i Magstræde. Det koster kr. 100,00 at komme ind.

tirsdag den 25. september 2018

Of The Valley i Mod Strømmen


På fredag, d. 28. september, udsender Of The Valley debutpladen med samme titel på det tyske selskab Backseat. Of The Valley er lig med sangskriveren Brian Della Valle, der kom til Danmark fra Canada i 2005. At det netop blev Danmark var mere eller mindre tilfældigt. Men hvis Della Valle skal pege på en årsag, så spillede den amerikanske forfatter Lois Lowrys historiske børnebog, ’Number The Stars’, fra 1989, en vis rolle. Bogen handler om en jødisk families flugt fra København til Sverige i oktober 1943. I dag forsker Della Valle i neuroscience, men han har også haft tid til at indspille debutalbummet:

”For mig er det at skrive musik og tekster ikke meget anderledes end at være forsker. I forskningen står vi på kanten og på skuldrene af giganter og forsøger at indfange den objektive sandhed.  Den kunstneriske bedrift er ikke så anderledes: man står på klippeafsatsen og kaster sin snøre ud i det ukendte og håber, at man fanger noget. En subjektiv sandhed. Noget der bevæger, noget der kræver et mod at læse højt. At jagte naturens sandheder er magen til den proces at jagte dine sandheder."

Men hvad er det så Della Valle får fat i, når han kaster snøren ud. Det er måske lidt mere udefinerlige stemninger og refleksioner, som han jo også beskriver i citatet ovenfor. Det er spleen, fragmenter af livet i al dets beskaffenhed, vrede og frustration, intimitet og brud. Dualisme, som i indre-ydre, godt-ondt, lys-mørke, kærlighed-had.

Den 5. oktober kan man opleve Of The Valley og band i Ideal Bar i København. Før det kigger Brian Della Valle forbi Mod Strømmen. Stil ind, nu på torsdag, d. 27. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Her en smagsprøve. Of The Valleys nye videosingle ’The Tides’, der blev offentliggjort i går Med andre ord, ebbe-flod, hvis vi bliver i det dualistiske tankesæt.


mandag den 24. september 2018

Næste Klub Soja er på fredag


Neglet fra eventsiden:

”Pacific Swell (garage/surf fra Grenaa)

Pacific Swell er lyden af de dage, hvor de få glimt fra aftenen før deler plads i sengen med den dårlige samvittighed og varmen, der insisterer på at holde dig vågen. Klemt fast mellem bølger og støv, udbrændt country, svenske læger og mexicanske dødedage trækker PS dig tilbage til tågerne og de kulørte lamper til et sted, hvor det er okay at glemme, at der findes en dag i morgen.

Siden de blev dannet i Grenaa i 2015 har de fire fyre skabt sig et solidt følge i surf-mekkaet Klitmøller på den danske vestkyst. Derfra har de spillet et væld af koncerter omkring i landet heriblandt som opvarmning for bl.a. Powersolo og The Courettes.

Cosmic Waves (psych/shoegazer fra KBH)

Cosmic Waves er en dansk kvartet som blander en brusende cocktail bestående af shoegaze og post punk. Cosmic Waves opstod i starten af 2017 med medlemmer fra Luxembourg, Sverige og Danmark, af en fælles kærlighed for dystre, simple og melodiske kompositioner. Dette sammenflettes med en kvindelig vokal som tilfører en drømmende og længselsfuld følsomhed blandt den dystopiske sfære. Bandet har i deres korte levetid udgivet to ep’er samt en musikvideo og udmærker sig især ved deres bragende og energifyldte liveshows.

Musikalsk trækker bandet referencer til 80'ernes post-punk og de tidlige 90'eres shoegaze, med inspiration fra bands som The Cure, Siouxsie & The Banshees, My Bloody Valentine og Mazzy Star.”



fredag den 21. september 2018

Kogekunst. Playliste 20. september 2018


1. Kogekunst - Køkken (2018)
2. Talking Heads - The Great Curve (1980)
3. Daniel Blumberg - Minus (2018)
4. Lil Wayne - A Milli (2008)
5. Mikkel Senior & El Peligro - Mmm Mmm Mmm Mmm (2018)
6. John Cale - Barracuda (1974)
7. Kogekunst - Hvorfor (2018)
8. Yes Deer - Gloss (2018)
9. OKS - Kaffe Klar (demo) (2017)
10. The Brian Jonestown Massacre - Memorymix (2014)
11. Ry Cooder & Manuel Galban - Drume Negrita (2003)
12. Allan Olsen - Tilfældigt Strejfet (2017)
13. The Birthday Party - She's Hit (1982)
14. Kogekunst - Saltvand Pt. 2 (2018)


torsdag den 20. september 2018

Musikkens B-sider | Den evige kærlighed | 0% | Birds In Flight


Golden Days Festivalen synger på sidste vers. På søndag er det slut. Der har været sindssygt mange tilbud. Det er ved at tage overhånd, hvis du spørger mig. Andre vil nok mene, at arrangementerne er en del af Københavns mange glæder. Selvmodsigende er der garanteret en eller anden, der tænker, når jeg nu vil gøre opmærksom på en aften i Huset i Magstræde. En aften, som Mod Strømmen sammen med netop Golden Days og Musikcaféen har sat sammen. Det foregår i morgen, d. 21 september, og det er tilmed gratis.

Cirka tider for i morgen:

20:00: Dørene åbner / DJ Jan Damage
21:00: Foredrag: B-sider - pladesamlere og den evige kærlighed til musikken v/ Thomas Løppenthin
22:00: Birds In Flight
22:30: DJ-duoen Damage / Løppenthin
23:00: 0%
23:45: DJ-duoen Damage / Løppenthin
01:00: Venue lukker

Lige et par ord om aftenens sammensætning. På Mod Strømmen-redaktionen var der enighed om, at 0%s debutplade, ’God Hates Young People’. var årets bedste danske udgivelse sidste år. I år ser redaktionen frem til mødet med Birds In Flight debutskive, ’Get Real Big’, der snart udkommer på Mastermind Records. Samme selskab som 0%. Og for nu at sætte nepotismen endnu mere i system, så er det Thomas Løppenthin, der ofte er med i Mod Strømmen, der holder foredraget. Selvsamme står også bag dj-pulten, sammen med Jan Damage, der også har sin gang på radioen. Velbekomme!

onsdag den 19. september 2018

Mangel på god opdragelse


Luna var i byen for en uges tid siden. Jeg er aldrig for alvor dykket ned i Dean Warehams projekter. Dét er der helt sikkert en masse, der mener, er en fejl. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor det er sådan. Jeg skylder vel hellere ikke nogen en forklaring. Mit kendskab til Dean Wareham er ren og skær overflade. Selvom hans samarbejde med folk fra Feelies, The Chills, samt gæstevisitter af blandt andet Tom Verlain og Sterling Morrison gennem årene, burde have vakt min interesse.

Til gengæld holder jeg meget af ’Mobile Safari’ med skotske The Pastels, som Dean Wareham gæsteoptræder på. Albummet udkom i 1995 og var blot The Pastels tredje album i de næsten femten år orkestret havde eksisteret. Udgivelsen var bandets første på Domino Records, gruppens fremtidige stabile hjem, efter de foregående år med syv forskellige pladeselskaber. Trommeslager Katrina Mitchell og bassist Aggi Wright var endvidere begyndt at bidrage med sangmateriale, hvilket ellers havde været lagt i hænderne Stephen McRobbie. Rygtet vil vide, at pladen var tænkt til et amerikansk publikum. Og det var måske derfor, at Dean Wareham fik til opgave at bidrage med blød og minimalistisk guitar. Norman Blake og Gerard Love fra Teenage Fanclub, der var rimelig store i USA i disse år, medvirkede også på ’Mobile Safari’.

Her albumversionen af ’Yoga’, der havde været ude året før i en anderledes version på single:


tirsdag den 18. september 2018

Kogekunst i Mod Strømmen


Østjydsk Musikforvirring hed orkestret ikke. Men hvis det havde været tilfældet, har det vist fået en nordjysk pendant. Ingen sammenligning mellem de to ensembler i øvrigt. I august udsendte aalborgensiske Kogekunst debutpladen, ’Sexede’, på det nyetablerede selskab Musikkens Beskyttelse. Der er selvfølgelig en grund til, at jeg forveksler musikforvirring med musikforsyning. Kogekunst tilgang til moderne popmusik, kan man jævnføre med ruskomsnusk eller pærevælling. Det lidt finere ord fusionskøkken går også an. Altså en musikalsk sammensætning, som man for få år siden aldrig ville have troet muligt. Og det er absolut positivt ment. Det er en leg med popkonventioner. Det lyder af én ting, men så ikke alligevel…

I forbindelse med, at Kogekunst spillede til Op I Røg-festivalen i Albertslund for et par uger siden, kiggede de forbi radiostudiet. Uden at løfte sløret for meget, kan jeg røbe, at Kogekunst kommer vidt omkring. Stil ind nu på torsdag, d. 20. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.


mandag den 17. september 2018

Festival Of Endless Gratitude. Playliste (og kun playliste) 13. september 2018


Først som sidst. Teknikken svigtede, da Festival Of Endless Gratitude var forbi Christianshavns Kanal sidste torsdag for at præsenteret årets program. Henover weekenden har jeg gået og ventet på svar om, der lå en optagelse på en ekstern computer. Det gør der beklageligvis ikke. Så hvis man ikke hørte udsendelsen direkte, må man selv forsøge at forestille sig, hvordan livesessionen med Jooklo Duo feat. Mette Rasmussen var. Endnu bedre er det at dukke op til FOEG på lørdag, d. 22. september, kl. 19.30, hvor ensemblet spiller igen.

1. David Grubbs - The Bonsai Waterfall (2016)
2. Jooklo Duo feat. Mette Rasmussen - Impro/Jam (live i studet) (2018)
3. Al Doum & The Faryds - Weed And Love (2018)
4. Fanebærer - Ulvens Avl (2017)
5. Simon Littauer - Cortisol (2018)
6. Bona Fide - Joy (2018)
7. The Exorcist GBG - Bahnhof (2018)
8. Dave Bixby - Drug Song (1969)
9. Stargate - Driving Hyperreality (2013)
10. Cantenag Dagar - Banditi (2014)
11. Limpe Fuchs - Dru (1999)
12. Lucas Abela aka. Justice Yeldham - Colour Me Your Colour (2009)
13. France - Meltdown Of Planet Earth (2015)

Festival Of Endless Gratitudes program:

Torsdag

18:00 Dørene åbner
19:00 Andrea Novél, Emil Elg & Cæcilie Trier
20:00 Dave Bixby
21:15 Brother Magnus
22:30 Mythic Sunship Astral Family
23:30 DJ Kampire

Fredag

16:30 Chris Menist: music from across the Indian Ocean
17:00 Dørene åbner
18:30 David Grubbs
19:45 Hekla
21:00 >æ
22:15 Korpsånd
23:30 Al Doum & The Faryds
00:30 Chris Menist
SENT Cantenac Dagar

Lørdag

16:00 Dørene åbner
17:00 Limpe Fuchs
18:15 Bona Fide
19:30 Jooklo Duo & Mette Rasmussen
20:45 Lucas Abela
21:45 France
23:00 Tettix Hexer
00:15 The Exorcist GBG
01:30 Simon Littauer
02:45 Misantrop

torsdag den 13. september 2018

Waylon Jennings og Johnny Cash


Hvorfor? De er gamle venner, der såmænd delte en lejlighed uden for Nashville i deres unge år. De udgjorde sammen med Willie Nelson og Kris Kristofferson, The Highwaymen. En såkaldt country-outlaw supergruppe, som jeg havde muligheden for at høre live for mere end tyve år siden. Men ikke orkede at tage til, fordi jeg på det tidspunkt ikke anede, hvad jeg gik glip af. Jeg kan så trøste mig med, at jeg har hørt tre af medlemmerne solo. I 1986 udsendte Cash og Jennings albummet ’Heroes’, der ikke er gået over i verdenshistorien, selvom pladen indeholder et par perler. Parret kom endvidere sammen privat. Waylon Jennings og hans kone Jessi, besøgte ofte Johnny og June i deres hus på Jamaica. Sidst, men ikke mindst, så var det i går femten år siden, at Johnny Cash forlod denne jord.

tirsdag den 11. september 2018

Festival Of Endless Gratitude i Mod Strømmen


Festival Of Endless Gratitude har jubilæum i år. Det er tiende gang, at den genrespændene, eksperimenterende musik- og kunstfestival finder sted. Med annonceringen af den tyske perkussionist Limpe Fuchs, der blev føjet til programmet i går, fuldendte festivalen årets line-up. Det var en stor oplevelse at overvære hendes ejendommelige optræden med selvbygget skrammel-slagtøj ved dette års Fanø Free Folk Festival. Festivalen byder ydermere på amerikansk psychfolk med kultagtig status, fransk krauttrock, cosmic jazz med italienske rødder, dansk black metal, free jazz fra down under, støjende eksperimental funk fra Sverige med meget mere.

Festival Of Endless Gratitude åbner officielt torsdag d. 20 september og løber frem til lørdag d. 22. september i KPH Volume, Enghavevej 80, 2450 København SV. Men allerede, onsdag d. 19. september, præsenterer festivalen i samarbejde med spillestedet Alice navnene Mike Cooper, Marisa Anderson og Maitres Fous på Nørre Allé 7, 2200 København N.

Lyt med nu på torsdag, d. 13. september, kl. 18.00, hvor Mod Strømmen får besøg af et par af arrangørerne bag Festival Of Endless Gratitude. Stil ind på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

lørdag den 8. september 2018

I en verden af larm. Den evige kærlighed


Som københavner har man ikke kunne undgå at bemærke, at Golden Days-festivalen er lige om hjørnet. De seneste dage har der vistnok været arrangementer enkelte steder, men den officielle åbning er i eftermiddag. Årets overordnede emne er ’Historiens B-sider’, og dét må man sige, at de store kulturinstitutioner og mindre medarrangører har grebet vidt forskelligt an. Alt efter om det er Skuespilhuset, der lægger det dyre gulv til eller om det er Café Oasen i Vanløse.

Jeg kender adskillige, der bidrager til Golden Days. Det sker eksempelvis med foredrag. B-side temaet kridter jo i den grad banen op til, at det skal handle om musik. Fælles for dem, jeg kender, er, at de alle har en skæv interesse for og stor kærlighed til vinyl og perioder i musikhistorien, der ikke passer ind i den etablerede og kommercielle ensrettethed. Med andre ord, har de ikke en chance i vores støjende samtid af mainstreamkultur og petitesse, der udspiller sig i snart sagt alle kulturmedier af en vis størrelse i dag.

Det er folk, der bliver ved med at være nysgerrige, de bliver ved med at sætte ting op, lave arrangementer, udgive plader og bøger, der højest interesserer dem selv og et par stykker til. Altså hele den hér underskov af ildsjæle med en anden dagsorden end den gængs herskende. Dem letter jeg gerne på hatten for.  

Og jeg håber, at det netop er den underskov Golden Days har givet en mulighed for at applaudere. Selvom jeg har en fornemmelse af, at de fleste af dem, jeg kender af den slags mennesker, formentlig har det fint med bare at forblive i underskoven, så man undgår det rotteræs, jeg har forsøgt at skitsere ovenfor.

Og hvor jeg så hen med det? Jo, jeg vil gerne anbefale et arrangement på mandag (og endnu et, men det bliver først senere). Men lad mig begynde med i overmorgen, det vil sige d. 10. september, hvor Mod Strømmes egen Thomas Løppenthin holder et foredrag med titlen ’B-sider - pladesamlere og den evige kærlighed’ i Kulturstationen Vanløse/Café Oasen. Der er fri entré og det begynder kl. 20.00.

Thomas Løppenthin har ofte råbt om, at The Slits' 'Heard It Through The Grapevine' er verdens bedste b-side, så den får I lige her:


fredag den 7. september 2018

Vilde Græs. Playliste 6. september 2018


1. Vilde Græs - Under Dine Vinger (2018)
2. Roger Matthews - The Fox And Hounds (1935)
3. Hyldemors Grønsaligheder - En Mand Af Landet (1975)
4. Janus & Venner - Line (1973)
5. Townes Van Zandt - White Freight Liner Blues (1971)
6. Phil Ochs - Tape From California (1968)
7. Phil Ochs - The Scorpion Departs But Never Returns (1969)
8. Skip Spence - Little Hands (1969)
9. Vilde Græs - X På Jordens Gulv (2018)
10. Phantom Buffalo - 84 Today (2008)
11. Rick White - Back Home (2009)
12. Henry Spaulding - Cairo Blues (1929)
13. Abner Jay - I Am Georgia Bound (1974)
14. Tony Joe White - Elements And Things (1969)
15. Vilde Græs - Røde Flod (2018)
16. Tommy Flanders ‎- The Moonstone (1969)
17. Merry Airbrakes - Vigilante Man (1973)


onsdag den 5. september 2018

”Worst Name In The Southern Hemisphere…”


Jeg har aldrig opfattet Bed Wettin' Bad Boys som et entydigt druk- og festband. Det har Sydney-bandet ellers ofte fået skudt i skoende, selvom kritikerne trak lidt i land vedgående ’Rot’-albummet fra sidste år. I visse anmeldelser blev der endog brugt ord som ansvarlige og modne om kvartetten. Til gengæld er det lang tid siden, at jeg har lyttet til netop ’Rot’. Ikke af ond vilje, men ganske enkelt, fordi det er gledet i baggrunden. Langtidspromovering har indtil for få dage siden, været et ukendt begreb i gruppens filosofi. Det har de nu taget konsekvensen af og lavet den blot anden video til ’Rot’, der trods alt udkom i november 2017. Bed Wettin' Bad Boys bruger på deres egen drengede facon et hav af radioværter, der kommenterer valget af bandnavn og mere eller mindre frivilligt gør sig morsomme over det…

tirsdag den 4. september 2018

Vilde Græs i Mod Strømmen


Jeg vidste godt, at der var noget nyt i gære, da jeg hørte Morten Arons Vilde Græs, som de kaldte sig hin oktoberaften i 2016. Bandet var tilbage i det dansksprogede, efter den forrygende og desværre enkeltstående countryplade, ’Going Up Your Country’, med Quite Spring. Eller det vil sige, en del af det gamle Quite Spring var. Der var sket udskiftninger i besætningen. Nu skriver vi efterår 2018 og Vilde Græs er klar med debutpladen. Vinylen er beklageligvis forsinket, men man kan høre albummet på forskellige digitale platforme.

Jeg må ærligt indrømme, at de første gange, jeg hørte pladen, havde forbandet svært ved at finde gløden. Der nye materiale var måske en kende for tilbagelænet. Det var ikke før, at jeg hørte den nye konstellation af Vilde Græs i Hotel Cecil for en uges tid siden, hvor den stod på skovmandsskjorter og caps, jeg begyndte at forstå det univers, som Morten Aron afsøger på den nye plade. De kaldte det country flere gange fra scenen, men er det nu også det?

Dét og meget andet får vi måske svar på, når Vilde Græs besøger Mod Strømmen nu på torsdag, d. 6. september, kl. 18.00. Stil ind på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 3. september 2018

Note til mig selv. Før og efter Bombino. Alice, d. 31. august 2018


Før:

1. Warren Cuccurullo & Ustad Sultan Khan - The Holy Man's Plea
2. Bakia Pierre - Gitari Na Congo
3. 50øre - MEM
4. Papa M - Glad You're Here With Me
5. R. Stevie Moore - I Wish Marvin Gaye's Father Had Shot Me Instead
6. Waza-Afriko 76 - Gbei Kpakpa Hife Sika
7. Ken Boothe - Everything I Own                   
8. Ray Harlowe And Gyp Fox - Gettin' Keyed                           
9. Bob Dylan - Take A Message To Mary
10. Bony Bikaye, Hector Zazou, CY1 - M'Pasi Ya M'Pamba
11. Abu Obaida Hassan - Qamar Al Massa
12. Fissa Maïga - Maha Touré
13. Judy Nylon - Dateline Miami
14. George Guzman - Banana Freak Out
15. Coke - Na Na                        
16. Colomach - Enoviyin
17. Supremes Kombemba - M'biga

Efter:

1. The Kinks - Shangri-la
2. Mike Nyoni And Born Free - S.M.
3. Chemutoi Ketienya and Kipsigis Girls - Chemirocha III
4. Mariem Hassan - Najteir Alaila Anadal Lihuela
5. Kirsty Maccoll - They Don't Know
6. Sharhabeel Ahmed - Argos Farfish
7. La Barra De Chocolate - Proyectos De Un Ladron Prisionero
8. Yo La Tengo - Nuclear War
9. Glaxo Babies - Flesh

lørdag den 1. september 2018

Dune Messiah. Playliste 30. august 2018


1. Dune Messiah - Buried In The Sand (2017)
2. Of The Wand & The Moon - Caught In Winters Weave (2016)
3. Leonard Cohen - The Butcher (1969)
4. Lydia Lunch / Cypress Grove - Devil Winds (2014)
5. Violent Femmes - Country Death Song (1984)
6. Drab Majesty - Too Soon To Tell (2017)
7. Coil - Penetralia (1986)
8. Dune Messiah - Endless Fire (pre-mix) (2018)
9. The Love Coffin - Pure (2018)
10. And Also The Trees - The Sleepers (2016)
11. Paul Roland - Captain Nemo (2008)
12. Death In June - To Drown A Rose (1987)
13. Dune Messiah - The Fall (2017)