Blogger Widget

fredag den 13. december 2019

Beat 2019. Playliste 12. december 2019


1. Program - Motorbike (Show Me)
2. Uranium Club - Grease Monkey (The Cosmo Cleaners)
3. The Cowboys - Bodie, Don't Jump (The Bottom Of A Rotten Flower)
4. Edwyn Collins - Glasgow To London (Badbea)
5. Violent Femmes - Hotel Last Resort (Hotel Last Resort)
6. Visitor Kane - It's You That I'll Remember (Change Of Heart)
7. Kim Larsen - En Brøkdel Af Et Sekund (Sange Fra Første Sal)
8. Sun Bather - Anti-Commie (Sun Bather)
9. Mick Trouble - He's Frank (Here'sThe Mick Trouble LP)
10. Juana Molina - Paraguaya Punk (Forfun)
11. Monokultur - Ångrar Inget (Monokultur)
12. Purple Mountains - Snow Is Falling In Manhattan (Purple Mountains)
13. Exek - Lobbyist (Some Beautiful Species Left)
14. The Maurice Louca Elephantine Band - One More For The Gutter (Elephantine)
15. The Reds, Pinks & Purples - I'm Worried About The New Wave (Anxiety Art)
16. Faux Ferocious - Chase The Dream (Pretty Groovy)
17. The Hold Steady - Blackout Sam (Thrashing Thru The Passion)
18. The Delines - Let's Be Us Again (The Imperial)
19. Redd Kross - Jone Hoople (Beyond The Door)
20. Robert Forster - Life Has Turned A Page (Inferno)


fredag den 6. december 2019

Jan Sneum & Thomas Løppenthin. Playliste 5. december 2019


1. Jytte Gorki Schmidt - Passacaille i E-mol (1965)
2. Brian Eno - Here Come the Warm Jets (1974)
3. Narcosatanicos - Misery Wire (2018)
4. Talking Heads - Don't Worry About the Government (1977)
5. Maria Faust & Tim Dahl & Weasel Walter - Virgin Lands (2018)
6. The Velvet Undeground - The Black Angel's Death Song (1967)


torsdag den 5. december 2019

Og dét havde NME sådan set ret i!


"Johnny Rotten sings flat, the song is laughably naive, and the overall feeling is of a third-rate Who imitation."

- fra en anmeldelse i NME af Sex Pistols debutsingle ’Anarchy In The UK’. 5. december, 1976.

onsdag den 4. december 2019

Forfatterne Jan Sneum og Thomas Løppenthin i Mod Strømmen.


Hvornår får jeg/vi en ønskeseddel? Det spørgsmål får jeg hvert år i december. Med årene er det blevet vanskeligere for mig at lave den hulens liste. Hvilke julegaveønsker har jeg egentlig? Én fidus, jeg har benyttet, er at gennemgå årets boglister og derudfra fylde et par ønsker på den ellers tomme ønskeseddel. Det har faktisk virket.

Indenfor den seneste måned, er der udkommet to bøger, der med sikkerhed havde været at finde øverst på min liste. Dét gør de bare ikke, eftersom jeg er et utålmodigt væsen og allerede har anskaffet mig dem begge. Sådan er det ikke helt! Jeg har nemlig en særdeles god grund til at læse bøgerne før jul, ja, faktisk før i morgen, hvor jeg er så heldig, at de to forfattere kommer forbi Mod Strømmen. I skrivende stund, mangler jeg, stadig at læse en del af musikjournalist, radiomand med meget mere Jan Sneums erindringsværk ’Sneums Kalejdoskop’, mens jeg føler mig anderledes godt hjemme i den første biografi, der er skrevet om bandet Kliché, Thomas Løppenthins ’Supertanker – Kliché, 1977-85’.

Samtidig er jeg også begyndt at gøre mig nogle tanker om, hvordan vi kan bygge radioudsendelsen op? Det er trods alt to forskellige bøger, der dog krydser hinanden et par gange eller fem undervejs, vi skal tale om. Én ting, ved jeg dog, og dét er, at jeg ikke først sætter en time af til den ene bog, og derefter en time til den anden. Vi må, med andre ord, forsøge at flette de to fortællinger sammen.

Stil ind i morgen, torsdag d. 5. december, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream. Tak!

Foto: Jens Raadal

fredag den 29. november 2019

Sun Bather. Playliste 28. november 2019


1. Sun Bather - Waiting (2019)
2. Fun Things - When The Birdmen Fly (1980)
3. The Eat - Nixon's Binoculars (1982)
4. Pagans - Street Where Nobody Lives (1978)
5. Registrators ‎- Terminal Boredom (1996)
6. 39 Clocks - Shake The Hippie (1981)
7. Radioactivity - Erased (2019)
8. Unnatural Axe - Summertime (1979)
9. Terry Jacks - Seasons In The Sun (1974)
10. Tyrades - P.C.P (2004)
11. Sun Bather - The Thing From Another World (2019)
12. Les Filles de Illighadad - Eghass Malan (2017)
13. The Porno Cassettes - Your Face, A Fucking Disgrace (1983)
14. Kliché - Farvel (live) (1979)
15. Sunnyboys - What You Need (1981)
16. Memphis Minnie & Kansas Joe - I Called You This Morning (1930)
17. La Luz - Call Me In A Day (2012)
18. Hurula - Helvete Här (2016)
19. Gluebag - I Am Not Right (2014)
20. Red Dons - Ausländer (2012)
21. Filth - Don’t Hide Your Hate (1978)
22. Blue Cheer - Summertime Blues (1968)
23. Sun Bather - Anti-Commie (2019)


tirsdag den 26. november 2019

Sun Bather i Mod Strømmen


To singler og en ep, har Sun Bather udsendt siden 2015. Torsdag d. 12. december fejrer punkrock-kvartetten, at debut-lp’en langt om længe udkommer. Det sker på Loppen, hvor bandet spiller opvarmning for det i Sverige uhyre populære Umeå-orkester, Hurula. Her er det dog Sun Bather, det skal handle om. Hvis man forestiller sig, at kvartetten skulle svare på spørgsmål i en gammeldags venindebog, kunne nogle af svarene lyde:

Om:  We have been in a few bands..and then there was SUN BATHER !”
Genre: ”Important Rock”
Besætning: “Just some dudes from Copenhagen, Hagen, and California bruh…”
Inspiration: “The Sun is the light and we bath in it's glory. Roky Erikson and your mom”
Pladeselskab: Hjernespind Records

Hvis ikke denne bandbeskrivelse er tilfredsstillende, er denne måske? Den stammer, såvidt jeg kan regne ud, fra en introduktion til Sun Bather i magasinet Razorcake:

“Here’s what I do know. Sun Bather is important rock. When some musicians slow down the tempo, they just suck and get boring. However, Sun Bather stretches out on a nice little deck of garage rock. They take the waggling swagger of the Cramps; the taut, steel airiness of The Estranged; the “What? Yeah!” of Black Randy And The Metrosquad to heat that in the white-hot embers of all four members’ extensive musical pedigrees”

Til syvende og sidst er det dog kun Sun Bather, der kan svare på, hvem de er. Stil ind, nu på torsdag d. 28. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream. Tak!

søndag den 24. november 2019

skriv til mig...


”skriv til mig, så jeg kan få et mere medieret forhold til os
skriv, at min naivitet er så dyb, at den er diabolsk
skriv, at en følelse af midlertidighed gennemløber dig som
                                        glæde og frygt
skriv, at din søn en dag vil købe en pool og rede
                        spindelsvævstyndt hår over sin måne
skriv, at hvepse drikker klorvand af den pool allerede
skriv, udførligt om nonnernes citronhøst
skriv, at jeg dufter af din barndoms sæbe
skriv, at fortørnelse gør mig trøsket
skriv, om Sokrates og hans fårede omgivelser
skriv, at jeg er for troskyldig i min angst
skriv, at ingen død kan skræmme idyllen, som selv er død
skriv, at du vendte dig i sengen for at se et lyn
skriv, at kun mit sortsyn kan se kontinuitet
skriv, at solen skinner som en godkendelse af alt, hvad alle er
skriv, at du vågnede som en fjer
skriv, at du gerne ville indrømme, hvis ikke du fandtes
skriv om ingen i koøjet, kun hav
skriv, at du sidder og venter på en gynge i parken
skriv, at du ikke vil sove og aldrig dø
skriv, at jeg skal køre gennem saltmarker for at finde dig,
                                passere et hvidt saltbjerg
skriv, at dér vil du vente, ved det turkise hav
skriv, at der ikke vil være tekst mellem bølgetoppene, der vil
                                         være virkelighed
skriv, at jeg skal skynde mig”

- fra digtsamlingen ’I Nat Bar Jeg Caligula’ af René Jean Jensen. Gyldendal 2019

fredag den 22. november 2019

Kogekunst. Playliste 21. november 2019


1. Kogekunst - A4 Flue (2019)
2. Heath - On The Tombstones; The Symbols Engraved (Pt. 3) (2019)
3. Richard Dawson - Heart Emoji (2019)
4. Silvurdrongur - Demokratig (2018)
5. Kogekunst - Lala (fra Sneums Kalejdoskop) (2018)
6. Pusha T - Numbers On The Boards (2013)
7. Mari - Cold Water (2019)
8. Shihab - Xanax Fe (2019)
9. Kogekunst - Menneskekender (2019)
10. Heaven - Place (2018)
11. Swans - Amnesia (2019)
12. Kogekunst - Hun Kan Ikke Sove (2019)
13. Talk Talk - New Grass (1991)


onsdag den 20. november 2019

”The singer is absurd, he swears at the audience, and then throws himself into them”


De fleste af os kender den klassiske musikbladsfeature, blindhøring. Det vil sige, at en opfindsom musikjournalist spiller et stykke musik for en person, allerhelst med tilknytning til musikbranchen. Vedkommende skal så kommentere den valgte sang, hvad enten han/hun kender musikken på forhånd. Herover har den skotske bluessangerinde Margaret Bell fra bandet Stone the Crows, lyttet til ’Down On The Street’ fra The Stooges-pladen ’Fun House’. Bell blev vist kaldt Storbritanniens svar på Janis Joplin.

Klippet fra et nummer af Melody Maker fra 1970.

tirsdag den 19. november 2019

Kogekunst i Mod Strømmen


”Jeg glæder mig, for det siges, at deres støjfyldte guitar/tromme duo, har udviklet sig til noget helt specielt. Alt gearet står klar til showet, men kogekunstnerne tager lige overtøj på og svinger ud i gården. De skal åbenbart lige gøre sig helt kogeklar og vender tilbage syv minutter senere med ildebrand i øjnene, som et par vikinger på vej på togt.

Så vælter det ud af dem med et show, der er noget af det mest mærkelige og ubeskrivelige, jeg har set på en dansk scene. En skæv perlerække af udsvævende, poetisk freeform, ofte i slow tempo og med ultrastenet indhold. Der er trommer og guitar, men også masser af keyboard og noget oldschool trommemaskine. Drengene skifter legende fra det ene instrument til det andet, helt ubesværet, som sidder de hjemme i kolonihaven og jammer. Det lyder mærkeligt, men man bliver simpelthen suget ind i deres virkelighed, og deres “lalalalalala la la”-vokaler giver pludselig mening, så efter to numre, er jeg gået fra “hva’ faen” til “hold kæft, hvor fedt”. Vi bliver inviteret så langt ind i deres bromance, at man ikke længere kan se, hvor den ene slutter og den anden begynder. Ingen ironisk distance eller fortænkte akademikerlege her, men et smukt, weird og temmelig fucked up univers, der åbner sig ved Kogekunsts tagselvbord. Tak for mad.”

Det er utroligt, så meget jeg har kunne bruge Hauge Marples oplevelser fra Spot 19.  Men det har selvfølgelig noget at gøre med de radiogæster, der har været forbi studiet, og emner, som jeg har beskæftiget mig med, siden Spot fandt sted i maj.

Fredag d. 22. november, udsender Kogekunst deres andet album, ’Lala’. I den forbindelse er de ude på en mindre release-tour. Den begynder på Pitstop i Kolding på torsdag, fredag står den på Tape i Aarhus, før de runder den første weekend af med et besøg på Alice i København på lørdag. I weekenden 29. - 30. november, kommer Kogekunst forbi Den Gamle Værkstedscene i Hjørring og Drivhuset i Skive.

Både indenfor musik og litteratur finder man forestillingen om den svære toer. Hvis jeg nu antager, at det ikke er en kliché, hvilke spørgsmål kan jeg så stille? Har ’Lala’ været den svære toer? Hvilke tanker gjorde I Jer om at skulle levere noget nyt? Hvad gjorde I anderledes end sidst? I fik en masse fremragende anmeldelser for ’Sexede’, hvad betød den succes, da I skulle i gang med den nye plade? Kan I genkende begrebet den svære toer? Alle glimrende spørgsmål, men jeg tror nu ikke, at det bliver den tilgang, jeg bruger i den kommende udsendelse med Kogekunst. Lyt med på torsdag, d. 21. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

Kogekunst var forbi Mod Strømmen i september 2018. Hør programmet herunder. Se spillelisten nedenfor.

1. Kogekunst - Køkken (2018)
2. Talking Heads - The Great Curve (1980)
3. Daniel Blumberg - Minus (2018)
4. Lil Wayne - A Milli (2008)
5. Mikkel Senior & El Peligro - Mmm Mmm Mmm Mmm (2018)
6. John Cale - Barracuda (1974)
7. Kogekunst - Hvorfor (2018)
8. Yes Deer - Gloss (2018)
9. OKS - Kaffe Klar (demo) (2017)
10. The Brian Jonestown Massacre - Memorymix (2014)
11. Ry Cooder & Manuel Galban - Drume Negrita (2003)
12. Allan Olsen - Tilfældigt Strejfet (2017)
13. The Birthday Party - She's Hit (1982)
14. Kogekunst - Saltvand Pt. 2 (2018)

mandag den 18. november 2019

‘There’s only room for one monkey in the show and that monkey is me, motherfucker”


“Country Dick was like fuckin’ Paul Bunyan, man! Country Dick was a mythical figure, larger than life! Country Dick was one of the greatest showmen ever! You know when you go to the circus, the guy makes a big deal about stickin’ his head in the lion’s mouth? And there’s all this buildup and music and everything? That’s what Country Dick would do. Country Dick would do something hard, and make it look impossible. He would be standing on the table with a beer in each hand, and try to sing into the microphone and avoid the fan’s gonna hit him in the head. It was truly a circus act. It was unbe–  You know what it was? It was fuckin entertainment. It was entertaining! You didn’t walk away going, ‘Those songs are kind of boring.’ You walked away going, ‘Shit man, I got my money’s worth!'”

- Mojo Nixon om Country Dick Montana.

Ringer der en klokke? Er der overhovedet nogen, der kan huske Country Dick Montana? Jeg hørte Beat Farmers flere gange tilbage i firserne. Både i Musikcaféen og Montmartre. Jeg husker også en våd nat på Café Monten, efter en Beat Farmers koncert. En nat, med whiskysjusser og selskab af Country Dick Montana, der flere gange, sagde til os, ”You guys rock”. Et udsagn, man vil forstå betydningen af, hvis man læser ’The Death Of Country Dick Montana & Ballad Of Dan McLain’ fra Legs McNeils glimrende side, ’Please Kill Me. This What’s Cool’.

fredag den 15. november 2019

Jens K. Playliste 14. november 2019


1. Gary Glitter - Rock And Roll Part 2 (1972)
2. Jens K - Tintin Og Zen (2019)
3. Bachman–Turner Overdrive - You Ain't Seen Nothing Yet (1974)
4. The Sweet - Fox On The Run (1974)
5. Strawberry Tiger - Block Genie (2011)
6. Alvin Stardust - My Coo Ca Choo (1973)
7. Johnny Wakelin - In Zaire (1976)
8. Suzi Quatro - Can The Can (1973)
9. Jens K - Forstadsromantik (2019)
10. Gasolin' - Balladen Om Provo Knud (1972)
11. Alice Cooper - School's Out (1972)
12. Mud - Tiger Feet (1974)
13. Carl Douglas - Kung Fu Fighting (1974)
14. Blondie - Heart Of Glass (1978)
15. Billy Swan - I Can Help (1974)
16. Ricky Wilde - I Am An Astronaut (1972)
17. Jens K - Send Mig Ud I Galaksen (2005)
18. Jens K - Er Dette Egentlig Her? (2019)


torsdag den 14. november 2019

Årets sidste Klub Soja


Lørdag, d. 2. november, optrådte J. Fen Hapens og 0% til 2019s sidste Klub Soja. Klubben arbejder allerede på næste års bookinger. Et par af dem er i hus. Sæt kryds ved følgende datoer; fredag, d. 27. marts, lørdag, d. 18. april, fredag, d. 25. september og fredag, d. 23. oktober.



Fik man ikke hørt J. Fen Hapens spiller de igen i morgen, hvor Part Time Records og Shordwood Records gentager ’1001 Mates Nat’. Nok dét fedeste arrangement ved dette års Spot Festival. I forhold til aftenen i Aarhus i maj, mangler Tilebreaker, men mon ikke man alligevel får rigeligt at se til, når Yung, Tears, Visitor Kane, Modest og J. Fen Hapens indtager scenen på spillestedet Alice. Dørene åbner, kl. 19.00. Tjek iøvrigt Hauge Marples oplevelse af ’1001 Mates Nat’ herunder.

Foto: Jens Raadal.

onsdag den 13. november 2019

Jens K i Mod Strømmen


Jeg har ikke talt efter, men Jens K har efterhånden været forbi Mod Strømmen en håndfuld gange. Både i forbindelse med nyudgivelser, men også fordi han kom op med idéen til programmet ’Lyden af ord’, som vi lavede et par gange sammen med Nicolaj Stochholm og Niels Thomsen. (her og her).

Når Jens K kommer forbi i morgen, er det med det nye album ’Skarpladte Drømme’. I Jens Ks musik, har der vel hele tiden været en-eller-anden for længsel. Ikke nødvendigvis en sværmende længsel eller et vemod, for den sags skyld. Men måske en længsel efter noget uskyld. Om det er dén, han er på jagt efter på det nye album, ved jeg ikke. Han genbesøger ikke desto mindre barndomslandet i Hvidovre. Mestendels i korte erindringsstykker.

Jeg har kun fundet en anmeldelse af ’Skarpladte Drømme’. Sitet Side 33, skriver under overskriften ”Klangfulde kys til både livet og drømmene”, blandt andet:

”Alene titlerne vidner om en pop-poet der har sat hjerne, hjerte, livet, døden og drømmene i spil. Melodisk mest dragende og vanedannende er de tre første numre ”Tintin og Zen”, ”Spejderrøg og skarpladte drømme”, ”Et enkelt blad i vinden” – og senere ”Sport, nazisme og biler”, der næsten lyder som resultatet af et finurligt sidespring imellem ibens og Sonja Hald. Man behøver ikke sige hit med historierne her – de sidder rent faktisk lige i skabet fra første lyt – og de vokser endnu.”

”Jeg tvivler meget stærkt på, at der kommer en bedre dansk pop-plade i år.  Mon ikke der ligger en Årets Steppeulv Pris på lur derude?”.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. november, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

 Her ’Spejderrøg Og Skarpladte Drømme’ med  Peter Peter Schneidermann på guitar.


tirsdag den 12. november 2019

”Three hundred Nazis fell by your gun…”


Overskriften stammer fra Woody Guthries hyldestsang til den sovjetiske snigskytte, Lyudmila Pavlichenko. I efteråret 1942, blev hun den første sovjetiske statsborger, der blev budt velkommen i Det Hvide Hus. Under den tyske belejring af Odessa og Sevastopol i anden halvdel af 1941, nedlagde Pavlichenko ikke mindre end 309 fjender, hvilket gør hende til den mest succesfulde kvindelige sniper, indtil videre.

Pavlichenkos bedrifter florerede naturligvis i den sovjetiske presse, og da Stalin søgte støtte til at åbne en anden front mod Nazi-Tyskland i Europa, så han det som et godt pr-trick at sende den populære Pavlichenko til USA og Canada. Hun gæstede, som nævnt, det amerikanske præsidentpar Eleanor og Franklin Roosevelt i Det Hvide Hus. Præsidentfruen bad derefter Pavlichenko om at ledsage hende på en rejse rundt i landet for at fortælle amerikanerne om, hvordan det var at være kvinde i Den Røde Hær. Det blev noget af et tilløbsstykke. Pavlichenko talte ofte for mange tusinde mennesker. Selvom historikerne er uenige, så er der vist ingen tvivl om, at hendes taler var med til at overbevise de amerikanske medier og befolkning om, at landet havde en forpligtigelse til at bekæmpe nazisterne i Europa.


fredag den 8. november 2019

Knud Odde. Playliste 7. november 2019


1. Knud Odde - Nu Flyver Mørket (2019)
2. The Detroit Cobras - It’s Raining (2005)
3. The Bob Seger System - 2 + 2 = ? (Two Plus Two Is On My Mind) (1968)
4. Creedence Clearwater Revival - Walk On The Water (1968)
5. The Animals - Inside-Looking Out (1966)
6. Joanie Sommers - Johnny Get Angry (1962)
7. Knud Odde feat. The Jordanaires - Sugar And Wine (1999)
8. Caetano Veloso - Clarice (1968)
9. Luz Casal - Un Año De Amor (1991)
10. Lowell Fulson - Tramp (1967)
11. Dr. John - Desitively Bonnaroo (1974)
12. Nils Lassen/Knud Odde - Boy Of A Thousand Tears (2016)                        
13. Shuggie Otis - Sweet Thang (1971)
14. Bill Withers - Use Me (1972)
15. Scientists - Set It On Fire (1983)
16. Mary Wells - You Beat Me To The Punch (1962)
17. Knud Odde - En Sommernat I Tórshavn (2011)


onsdag den 6. november 2019

”Wir sind die Türken von Morgen”


Kunstpunk blev Mittagspause fra Düsseldorf kaldt. Ikke af dem selv, men af den hårde kerne af tyske hardcorepunkere. De brød sig bestemt ikke om, at Mittagspause af og til optrådte med kaptajnskasketter eller anden hovebeklædning. Bandet debuterede under navnet Charleys Girls ved en fernisering i Galerie Oppenheim i Køln i marts 1978. Henover sommeren ændrede det dog navn til det mere mundrette Mittagspause. Den første line-up af bandet omfattede det senere medlem af Deutsch Amerikanische Freundschaft, Gabi Delgado-Lopez. Han forlod hurtigt bandet, men efterlod dog en tekst, som orkestret allerede var begyndt at arbejde med, da det stadig hed Charleys Girls. Delgado-Lopez blev erstattet af den tidligere SYPH-guitarist Thomas Schwebel. Bandet bestod således af Peter Hein på sang og bas, guitaristerne Franz Bielmeier og nævnte Schwebel, samt den senere kunstmaler Markus Oehlen på trommer, da det i 1979 gik i studiet og indspillede en dobbelt-single.  

På singlen finder man ’Militürk’, der var den sang som Gabi Delgado-Lopez havde sat ord til. Det kan godt være, at Mittagspauses version af ’Militürk’ forsvandt ud i glemslen. Men i årene efter fik den nye ben at gå på, så at sige. Peter Hein tog sangen med sig over i Fehlfarben, som han dannede efter Mittagspause var gået hvert til sit, mens Gabi Delgado-Lopez tog den med sig over i Deutsch Amerikanische Freundschaft. Her fik den titlen ’Kebabträume’. Men her ’Militürk’ i originaludgaven.


tirsdag den 5. november 2019

Knud Odde i Mod Strømmen


Jeg har hørt flowradio. Især formiddagstimerne på P1, holdt jeg meget af. Det er efterhånden en del år siden. En af de udsendelser, jeg kan huske, var med Knud Odde.  Ikke, at den står soleklar, men han skilte sig ud blandt de besøgende, som programmet ’Sommergæsten’, havde inviteret ind det år. Det var en broget skare, der fik en time, mener jeg, hver formiddag i sommerperioden. Normalt udviklede udsendelserne sig med barndoms- og ungdomsminder med enkelte musikalske referencepunkter, til det som gæsterne havde opnået gennem deres forretningstalent, sport, forskning, kunst, musik, litteratur mv. For det meste interessante udsendelser. Knud Odde havde valgt et andet erindringsformat, hvor en strøm af musik stod ukommenteret hen. Jeg blev forvirret, men meningen var velsagtens, at hver enkelt lytter selv skulle udlede et koncentrat af Odde af musikken. Eller sådan forestiller jeg mig det i al fald i dag.

’Nu Flyver Mørket’, hedder Knud Oddes nye efterårssang. Jeg har ikke tal på, hvor mange singler Odde efterhånden har udsendt, siden tiden med Sort Sol. Men de strækker sig fra udgivelser med The Jordanaires og Darleens over folkemusik, rene kunstprojekter, tropicália + hyldester til Steppeulvene og Grete og Jørgen Ingmann til det nyere samarbejde med Nils Lassen og mere udsvævende eksperimenter. På ’Nu Flyver Mørket’ spiller Peter Peter Schneidermann guitar. Et samarbejde, der vistnok er kommet til som en form for byttehandel.


Hvilken drejning samtalen tager nu på torsdag, d. 7. november, når Knud Odde kommer forbi radiostudiet, ved jeg ikke. Men udover, at udgangspunktet selvfølgelig er Oddes valg af musik, formoder jeg, at vi eksempelvis strejfer billedkunst. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 1. november 2019

Allehelgensaften. Shoot From The Hip #4 (2019). Playliste 31. oktober


1. John Carpenter - Halloween (1978)
2. The Damned - These Hands (1979)
3. The Rats - Nightmare (1981)
4. Thee Oh Sees - Moon Bog (2018)
5. Beasts Of Bourbon - Psycho (1984)
6. Aron - Djævlens Horn (2007)
7. Randy - The Exorcist (1998)
8. Jerry Goldsmith - Ave Satani (1976)
9. Red Cross - Linda Blair (1982)
10. 0% - Children Of The Stones (demo) (2015)
11. The Cramps - I Ain't Nuthin But A Gorehound (live) (1983)
12. Ruth White - The Litanies Of Satan (1969)
13. Roky Erickson & The Explosives - I Walked With A Zombie (live) (1980)
14. Screamin' Jay Hawkins - I Hear Voices (1965)
15. The Flesh Eaters - See You In The Boneyard (1981)
16. Sonic Youth - Halloween (1985)
17. Samhain - Halloween II (1986)
18. Alice Cooper - I Love The Dead (1973)
19. Concrete Blonde - Bloodletting (The Vampire Song) (1990)
20. Rahsaan Roland Kirk - Haunted Feelings (1971)
21. Ramones - Pet Sematary (1989)
22. Knud Odde - Det Blæser I En Vind (2007)
23. Bauhaus - Bela Lugosi's Dead (live) (1982)


fredag den 25. oktober 2019

Visitor Kane. Playliste 24. oktober 2019


1. Visitor Kane - In A World Of Our Own (2019)
2. Gram Parsons - Still Feeling Blue (1973)
3. Julia Jacklin - Don't Know How To Keep Loving You (2019)
4. Neil Young - Only Love Can Break Your Heart (1970)
5. (Sandy) Alex G - Gretel (2019)
6. Trader - Bleached (2019)
7. Visitor Kane - Change That (2019)
8. Quasi - The Poisoned Well (1998)
9. Orville Peck - Roses Are Falling (2019)
10. Gillian Welch - Dark Turn Of Mind (2011)
11. Karl Blau - Crashing Waves (2006)
12. Cate Le Bon - Home To You (2019)
13. Aldous Harding - Zoo Eyes (2019)
14. Visitor Kane - Nervous Today (2019)
15. Purple Mountains - Nights That Won't Happen (2019)


onsdag den 23. oktober 2019

Selvransagende, dyster og kompromisløs som bare fanden

Ad omveje, genopdagede jeg, i den netop overståede efterårsferie, Television Personalities fjerde plade, ’The Painted Word’, fra 1984. Genopdagede er muligvis ikke det rigtige ord. Vendte tilbage til passer bedre. Albummet har som sådan ikke været fraværende i min bevidsthed, blot været gemt bort bag en tågelignende masse.

Det er en uhyggelig, smuk plade. Et klartskuende blik på en mand i alvorlig konflikt med sig selv og en verden, han havde flere forhåbninger til. Selvransagende, dyster og kompromisløs som bare fanden. Musikalsk læner Television Personalities sig op ad The Velvet Underground. Et band, Dan Treacy tyve år senere skrev en hyldestsang til. Men Velvet i en rå demoagtig udgave, beriget med skævvreden neopsykedeliske rock. Tekstmæssigt tager Treacy livtag med fremmedgørelse, bristede drømme, atomtruslen, krigsfrygt (der er sange om Falklandsøerne og Vietnam), snapshot af hverdagsliv, samfundskritik og tilbageblik på noget, der kunne minde om en lykkelig barndom.

Jeg har set ’The Painted Word’ omtalt på linje med ’Big Stars 3rd’, så langt vil jeg dog ikke strække mig. Bare kalde pladen et lille mesterværk. Mesterværk er i øvrigt ikke et ord, jeg bruger særligt ofte.



tirsdag den 22. oktober 2019

Visitor Kane i Mod Strømmen


På fredag, d. 25. oktober, udkommer Visitor Kanes andet album, ’Change Of Heart’, på Part Time Records. Der er sket ting og sager, siden Patrick Kociszewski for nogle år tilbage, annoncerede sit nye synthbaserede sideprojekt til hovedbeskæftigelsen i Less Win. Enkeltmandsprojektet har fået vokseværk og tæller i dag medlemmer fra Yung, Tears og Holm. Men ikke nok med det. Visitor Kane har udviklet sig til et regulært rockorkester. Bandet peger selv på inspiration fra John Cale og Nick Cave, men det trækker også på countrymusikken, fordi den er så sjælfuld og uforstilt. Sagt på en anden måde, så har country-acts såsom Gram Parsons og Orville Peck ligeledes givet næring til det nye Visitor Kane.

Henover sommeren har Visitor Kane udsendt et par forløbersingler. Først udkom den fortræffelige ’Came To A Stop’, der blev fulgt op af balladen ’It’s You That I’ll Remember’, og i sidste uge kom ’Stranger’, der minsandten er produceret en fin lofi-video til:


Der er releasefest for 'Change Of Heart' på spillestedet Alice, mandag d. 28. oktober. Det begynder kl. 20.00. Rocky Top åbner aftenen med bjergcountry lidt ala The Everly Brorthers, hvorefter Visitor Kane indtager scenen. Før det kommer Patrick Kociszewski dog forbi Mod Strømmen. Stil ind, nu på torsdag, d. 24. oktober, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Visitor Kane er forbi studiet. I februar 2017, før debutpladen ’Easy Corcern’ overhovedet var udkommet, mundede besøget ud i denne spilleliste. En spilleliste, jeg antager bliver væsensforskellig på torsdag.

1. Visitor Kane - Tomorrow And Forever (demo) (2016)
2. CC Dust - Tonopah (2016)
3. Sean Nicholas Savage - She Looks Like You (2013)
4. Nagamatzu - Faith (1983)
5. Visitor Kane - Master Of Mask (demo) (2017)
6. Oppenheimer Analysis - The Devil's Dancers (1982)
7. Talking Heads - Girlfriend Is Better (1984)
8. The Walker Brothers - The Electrician (1978)
9. This Mortal Coil - Kangaroo (1984)
10. Visitor Kane - Cruelty At The Exit (demo) (2017)
11. Roy Orbison - It's Over (1964)
12. Donnie & Joe Emerson - Baby (1979)
13. Grace Jones - Pull Up To The Bumper (1981)

fredag den 18. oktober 2019

Optakt til G((o))ng Tomorrow. Playliste 17. oktober 2019


1. Frk. Jacobsen - Thin Dry Sticks (2018)
2. Jonas Okholm Jensen - Uddrag fra ’Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet’ (2016)
3. Astrid Sonne - Air Is Unfit (2019)
4. Lene Adler Petersen - Sangen om kaffekoppen (1973/2018)
5. Visible Cloaks, Yoshio Ojima & Satsuki Shibano - Stratum (2019)
6. Sonja LaBianca - Neighbourhood (2017)
7. Xenia Xamanek - Comido (2018)
8. object blue - Ecstasy of St. Theresa (2019)
9. Quatuor Diotima - Dead Wasps In The Jam-Jar (III) (live) (2017)
10. Collider - Daisy (2019)
11. Thulebasen - Raga Gemini (2011)


onsdag den 16. oktober 2019

G((o))ng Tomorrow i Mod Strømmen


”De har slidt og slæbt for musikken i årevis, og uden dem ville den danske musikscene være mange højtelskede musikere fattigere. De ha arrangeret koncerter, udgivet plader og formidlet musik. Og du ved ikke, hvem de er.

De driver pladeselskaber, slæber ølkasser, skriver musikjournalistik og trykker flyers og cykler byen tynd og deler dem ud. Det er dem. Der laver festivaler og sætter de koncerter op, du går til. Og de gør det ofte uden at få andet end gode oplevelser og gode venner i belønning.

Det er disse ildsjæle og disse miljøer, vi fejre på G((o))ng Tomorrow. For én gangs skyld stiller musikerne op for dem - ikke omvendt.”

- Bjarke Svendesen, kunstnerisk leder af G((o))ng Tomorrow, om 2019s overordnede festivaltema.

Men hvem er disse ildsjæle så? Og hvordan fejrer G((o))ng Tomorrow dem? Det og meget andet kommer Mod Strømmen til at handle om i morgen, torsdag d. 17. oktober. Når jeg ser ned over programmet for festivalen, virker den for nuværende en lille smule uoverskuelig. Der er planlagt uropførelser, usædvanlig samarbejder m.v., men hvordan får man det formidlet til radio, når dét endnu ikke er indspillet? Når alt kommer til alt, behøver jeg nok slet ikke at bekymre mig om dette, da morgendagens gæster og repræsentanterne for G((o))ng Tomorrow, Malte Vuorela og Bjarke Svendesen, formentlig kan sætte ord på,  hvad der kommer til at foregå. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Fredag, d. 1. november: Åbningskoncert: Quatuor Diotima + uropførelse af ‘Danevirke’ af Lars Greve og Jeppe Zeeberg. Copenhagen Contemporary, kl. 20:00-23:00

Lørdag, d. 2. november: Escho Live Mixtape. Copenhagen Contemporary, kl. 18:00-23:00

Søndag, d. 3. november: Institut for Dansk Lydarkæologi inviterer til lydarkæologisk salon. Salon K, Huset Kbh, kl. 16:00-22:00

Onsdag, d. 6. november: Visible Cloaks, Yoshio Ojima & Satsuki Shibano. Alice, dørene åbner kl. 19 / koncert kl. 20.

Fredag, 8. november: Topos. Copenhagen Contemporary, kl. 18:00-23:00

Lørdag, d. 9. november: Eget Værelse. Copenhagen Contemporary, kl. 15:00-19:00

Lørdag, d. 9. november: Proton kuraterer: Xenia Xamanek, object blue & Marta De Pascalis. Alice., dørene åbner kl. 20 / koncert kl. 21.

Lørdag, d. 9. november: G((o))ng Tomorrow X Proton Afterparty. Ved Siden Af, Vesterbrogade 2b, kl. 23.59 -09.00

søndag den 13. oktober 2019

Robyn Hitchcock. Loppen 12. oktober 2019


Overvældende aften med en forbandet, god sangskriver. Robyn Hitchcock virkede oprigtig overasket over det store fremmøde på Loppen i går. Udover sangene på sætlisten herover, spillede Hitchcock fire numre med akkompagnement af den australske sangerinde Emma Swift. Rækkefølgen her er vist ikke korrekt, men de spillede under alle omstændigheder ‘Trams Of Old London’, Dylans ‘Just Like A Woman’, ‘Queen Elvis’ og ‘Virginia Woolf’, før Hitchcock sluttede koncerten af med ‘Cynthia Mask’, plus et nummer, jeg i skrivende stund ikke kan huske hvad var, og sidst, men ikke mindst, The Soft Boys’ ‘I Wanna Destroy You’.

Efterskrift: Søndag d. 13. oktober, kl. 22.33: Ringsbob har i en kommentar herunder, oplyst mig, om at det nummer, jeg ikke kunne huske, ligeledes var en gammel Soft Boys-sang, nemlig 'Queen Of Eyes'. Tak for hjælpen.

lørdag den 12. oktober 2019

Ida Wenøe. Playliste 10. oktober 2019


1. Ida Wenøe - Oh My Heart, Sweetheart (2019)
2. Joan Baez - Silver Dagger (1960)
3. Karen Dalton - Katie Cruel (1971)
4. Linda Perhacs - Chimacum Rain (1970)
5. Matt The Electrician & Ida Wenøe - Heartbeats (demo) (2019)
6. Orcas - Som En Blomst På En Bakketop (2016)
7. Per Kristensen Band - Langtidsledig (1995)
8. Samantha Whates - Old Coat (2019)
9. Patti Smith - Ain't It Strange (1976)
10. Ida Wenøe - What Is in the April Moon (2015)
11. Boho Dancer - Pistols (2012)
12. Leonard Cohen - Avalanche (1971)
13. Sun Kil Moon - Not Much Rhymes With Everything's Awesome At All Times (2012)
14. Neko Case - Hold On, Hold On (2006)
15. Ida Wenøe - Another Kind Of Love (2019)
16. Daimi - Jeg Kommer (1973)


fredag den 11. oktober 2019

”Barrett, Beatles, Beefheart”. Robyn Hitchcock spiller på Loppen i morgen.


Mainstream-succes klæber ikke ligefrem til Robyn Hitchcock. Der er heller intet, der tyder på, at det samarbejde, han begyndte med XTC-frontmanden Andy Partridge i Swindon i midten af nullerne, og som nu endelig har udmøntet sig i ep’en ’Planet England’, laver om på den kendsgerning. Og mon ikke, Hitchcock efterhånden selv har affundet sig med at være en sangskriver for de få?

For et par år siden, hørte jeg ham til en udsolgt koncert på et lidt underligt spillested i Berlin. Det var vel nærmest en pub, der lå oppe på en anden sal ved Kottbusser Tor. Hitchcock stod presset op på en lille scene, der lå i et hjørne længst væk fra indgangen. Ikke et sted man umiddelbart forbinder med en musiker, der gennem årene blandt andet har, ja spillet i Soft Boys, men også sammen med Peter Buck fra R.E.M., Peter Holsapple fra The dB’s, Grant-Lee Phillips fra Grant Lee Buffalo, Gillian Welsh, David Rawlings, Emma Swift og senest Andy Partridge. Lidt stjernedrys var der dog over koncerten, idet Anton Newcombe fra The Brian Jonestown Massacre, gemte sig i en dyb sofa bagerst i lokalet.

Om Robyn Hitchcock spiller nogle sange fra gedigne ‘Planet England’ i morgen, tvivler jeg på. Men det er ikke desto mindre den plade, jeg linker til her. I forbindelse med udgivelsen har Hitchcock udtalt, at “Andy and I are the same age and suffer from the same record collection, especially the B’s: Barrett, Beatles, Beefheart”:



Dørene på Loppen åbner, kl. 21.00

torsdag den 10. oktober 2019

Klub Soja i aften


”Det dansksprogede indierockband Bidt består af rockveteraner fra 90’er bands som Leaving Las Vegas, Thau og Well of Souls. Deres indie-rock vignetter drives frem af subtil og snedig narrativer leveret af frontfigur og komponist Rasmus Bregnhøi (også kendt som tegneren bag Hunden Ib) og med solid backing fra Jesper Sand Christensen, Per Dybdal Jensen and Morten Voigt.

Indiepopkvartetten Moon Mountain udforsker den psykedeliske støjende rock og tilsætter en god ​portion​​ ørekælende ​​melodier ​​og ​​elektroniske​ ​beats. Bandet opererer indenfor et mystisk og til tider filmisk lydunivers, der byder på masser af dramatik og intensitet.”

- Kulturhuset Islands Brygges omtale af aftenens Klub Soja. Vel mødt!

onsdag den 9. oktober 2019

Ida Wenøe i Mod Strømmen


”Idas sange er personlige og skæve og hun fremfører dem, så man hænger på hver eneste ord. Hun kan lyde ærlig og uskyldig som en ung provinspige lige ind fra gaden, og samtidig strø professionelt om sig med varme og charme, mens hun fortryller med sin uimodståelige sangstemme. Jeg falder pladask for hendes single ’Another Kind Of Love’ tilegnet James Hurley fra Twin Peaks med et forførende Roy Orbisonesque 50’er mørke”

- fra Hauge Marples skildring her på siden af Ida Wenøes koncert ved dette års Spot-festival.

Jeg overværede selv showet i Kammermusiksalen i Musikhuset Aarhus, og ja, jeg var også entydigt begejstret. Men jeg ved faktisk heller ikke om jeg havde forestillet mig, at koncerten kunne være andet, ovenpå Wenøes fremragende anden udgivelse i eget navn, ’The Things We Don´t Know Yet’, fra i år. En udgivelse, der ligesom debutpladen ’Time Of Ghosts’ fra 2015, er nået udover landets grænser. Og tro dét, eller lad være, til meget bedre anmeldelser end herhjemme. Men det er vist ikke noget nyt for Ida Wenøe. Det er somom, at hendes folkúnivers appellerer mere internationalt. Det er ikke første gang det sker i Pærekøbing. Og sidste gang bliver det næppe. Det danske publikum aner simpelthen ikke, hvad der foregår lige uden for døren. Jeg vil til enhver tid foretrække at høre Ida Wenøe, fremfor et household name som eksempelvis Kira Skov, selvom de formentlig trækker på de samme inspirationskilder.


I sidste weekend optrådte Ida Wenøe til Días Nórdicos i Madrid. Nu på fredag, skal hun spille på Hofteatret i Indre By, og i morgen, torsdag d. 10. oktober, kommer hun forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 7. oktober 2019

Fra pubrock til powerpop. Rewind efter et par dødsfald.


Indenfor de seneste uger, har England sagt farvel til to musikere, der på hver sin måde, var med til at give den britiske rockmusik nyt liv i midten af halvfjerdserne. 19. september døde Larry Wallis, der var med i det tidlige Motörhead og Pink Fairies. Første gang jeg stødte på ham, var dog som solist med den fortræffelige single ’Police Car’, som Stiff Records udsendte i 1977. Et nummer, der blev produceret af Nick Lowe og indspillet sammen med to medlemmer af Eddie And The Hot Rods, bassist Paul Gray og trommeslager Steve Nicol. Samtidig fungerede Wallis som husproducer for Stiff Records, hvor han blandet andet stod bag lyden på Wreckless Erics to første lp’er, ligesom han var inde over et par Mick Farren-produktioner, med hvem han senere kom til at spille sammen med i 1980’er-udgaven af The Deviants.

Eddie And The Hot Rods mistede også deres frontmand og eneste konstante medlem gennem mere end fyrre år, Barrie Masters, d. 2. oktober. Masters var med til at danne gruppen på Canvey Island i 1975. Eddie And The Hot Rods var faktisk noget af det første engelske pubrock, jeg hørte. Jeg var vild med deres 1977-syver ’Do Anything You Wanna Do’, der blev skrevet af bandets manager Ed Hollis, bror til Marks Hollis fra Talk Talk. Eddie And The Hot Rods var ikke punk, de var bare interesserede i at spille højt og hurtigt a la Dr. Feelgood.

I sidste års nytårsudsendelse i Mod Strømmen, forsøgte Jan Damage Petersen og jeg at sætte ord og musik på den scene, som Larry Wallis og Barrie Masters var en del af. Programmet kan man høre herunder. Hvis man ikke er til et par sladrevorne værter, er der også mulighed for at gå direkte til musikken. Det mangler dog en skæring med The Moondogs  på denne spilleliste;


1. Brinsley Schwarz - (What's So Funny 'Bout) Peace, Love, And Understanding (1974)
2. Dr. Feelgood - Roxette (1975)
3. The Count Bishops - I Ain’t Got You (1975)
4. The 101'ers - Keys To Your Heart (1976)
5. The Gorillas - She’s My Gal (1976)
6. Eddie And The Hot Rods - Teenage Depression (1976)
7. Nick Lowe - So It Goes (1976)
8. Pink Fairies - Between The Lines (1976)
9. Lew Lewis - Boogie On The Street (1976)
10. The Damned - New Rose (1976)
11. Elvis Costello - Radio Sweetheart (1977)
12. Radio Stars - Nervous Wreck (1977)
13. Larry Wallis - Police Car (1977)
14. Ian Dury - Sex & Drugs & Rock & Roll (1977)
15. The Radiators From Space - Television Screen (1977)
16. Johnny & The Self-Abusers - Saints And Sinners (1977)
17. Amazorblades - Common Truth (1977)
18. Disguise - Hey Baby (1978)
19. The Realists - I’ve Got A Heart (1978)
20. Rudi - Big Time (1978)
21. Victim - Strange Thing By Night (1978)
22. Protex - Don't Ring Me Up (1978)
23. The Outcasts - Justa Nother Teenage Rebel (1978)
24. The Moondogs - Ya Don't Do Ya (1979)
25. The Undertones - Teenage Kicks (1978)

fredag den 4. oktober 2019

The Brotherhood Of Sonic Love. Playliste 3. oktober 2019


1. The Brotherhood Of Sonic Love - Hurricane Veins
2. Nikki Sudden - Back To The Coast (1986)
3. Greenleaf - Our Mother Ash (2014)
4. David Bowie - It's No Game (no. 1) (1980)
5. Daughters - City Song (2018)
6. Collider - Sniper (2019)
7. The Brotherhood Of Sonic Love - Satellite Heart (2019)
8. Fritz Fatal, Peter Peter, Morten Chrone, Peter Kyed - Et Bånd Et Reb (2018)
9. Kid Kapichi - Machine Men (2018)
10. Crack Cloud - Drab Measure (2016)
11. Düreforsög ‎- Smile (2000)
12. Vokadin - Low (2018)
13. Tropical Fuck Storm - The Planet Of Straw Men (2019)
14. Swervedriver - Rave Down (1991)
15. Fontaines DC - Liberty Belle (2019)
16. Anders Ejner - I Ring (2019)
17. My Bloody Valentine - Only Shallow (1991)
18. The Brotherhood Of Sonic Love - Thunderdome (2019)