Blogger Widget

tirsdag den 18. juni 2019

M. Rexen i Mod Strømmen


”Michael Rexen er en verdensmand. Han blev født i de Forenede Arabiske Emirater, han bor i en mongolsk yurt (et forstørret telt) på Christiania. Han har rejst omkring i Pakistan med trommemester Gunga Sain, arbejdet på boreplatforme i Egypten og er ultimativt blevet institutionaliseret i Danmark.

M. Rexen siger selv, at musikken er et biprodukt af det liv, han lever. Hans musik er en fantastisk kombination af afrobeat-rytmer, mellemøstlige strygerarrangementer og en lyrik, der kan være hentet i rock'n'roll. Han har tidligere spillet i projekter som A Key is a Key, The Magnetic Eagle og Mongol, men M. Rexen er hans mest personlige projekt hidtil.”

- fra Roskilde Festvals beskrivelse af M. Rexen, der skal spille mandag, d. 1. juli, kl. 20.00, på Rising.

Anden afdeling af Mod Strømmens optakt til RF19, kommer kun indirekte til at handle om Roskilde Festival. Som det fremgår af ovenstående, skal M. Rexen optræde, men han har en lang liste af sommerjobs, Strækkende sig fra Midsommer Festival i Præstø i den kommende weekend, over Roskilde og Copenhagen Jazzfestival til Møn Festival, AvernaX og Badesø Festival mv.

Tidligere i år udkom M. Rexens andet udspil i den planlagte triologi, ’The United Kingdoms Part II – Animals Of The Frozen Clouds’. Et album, Undertoner var henrykt over. Magasinet indleder deres anmeldelse:

”For fanden da, hvor er det befriende med en kunstner som M. Rexen, der tør tage den hele vejen ud i det mærkelige og sære ingenmandsland, som den genuine, unikke kunst udgør. Ud hvor der ikke er veje og stier, man skal følge, og hvor mulighederne synes ubegrænsede, hvis bare man tør tage det første skridt og tage sig selv og kunsten alvorligt, uden at man mister glimtet i øjet”


Nu på torsdag, d. 20. juni, kommer M. Rexen forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal (fra M. Rexens optræden ved Spot Festival 2019, Trævarefabrikernes Udsalg, Aarhus)

mandag den 17. juni 2019

Summertime Blues #7 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 14. juni 2019

Roskilde Festival 2019 med bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof. Playliste 13. juni 2019


1. Jorge Ben Jor - O Dia Que O Sol Declarou O Seu Amor Pela Terra (1981)
2. The Comet Is Coming - Summon The Fire (2019)
3. Descartes A Kant - Motion Picture Dream Boy (2017)
4. Black Midi - Talking Heads (2019)
5. Ghetto Kumbé - Makru (2017)
6. Tirzah - Devotion (2018)
7. Koffee & The Raggamuffin Band - Rapture (2019)
8. Lizzo - Truth Hurts (2019)
9. Tássia Reis - Se Avexe Não (2016)
10. Julia Holter - Sea Calls Me Home (2016)
11. Liraz - Nozi Nozi (2017)
12. Ifé - Voodoo Economics (WolfMan) (2019)
13. Throwing Snow - Paint By Numbers (2017)
14. Nicola Cruz - El Diablo Me Va A Llevar (2019)
15. Maurice Loucas Elephantine Band - The Palm Of A Ghost (2019)
16. Fontaines D.C. - Too Real (2019)
17. Lankum - Willow Garden (2017)


torsdag den 13. juni 2019

“I’m never heard him live before…” I dag er det 50 år siden, at 20-årige Mick Taylor kom med i The Rolling Stones


“He’s been through the John Mayall school of guitarists - people like Peter Green and Clapton. I didn’t want to go through the whole bit of auditioning guitarists, so I spoke to Mayall, a man whose judgement I respect in these matters. John just sort of grunted when I told him we’d like to see Mick, so I took it like a ‘yes’… I’m never heard him live before - only on records, but he got on well with Keith and he picked things up quickly. He doesn’t play anything like Brian. He’s a bluesman and he wants to play rock’n’roll, so that’s okay”

- Mick Jagger fra ‘Rolling Stones: Off The Record’. Outrageous Opinions and Unrehearsed Interviews’ af  Mark Paytress

onsdag den 12. juni 2019

Roskilde 2019 med bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof i Mod Strømmen


Det stunder til. Om tre uger spiller den 78-årige Bob Dylan på Orange Scene. De næste tre udsendelser i Mod Strømmen kommer i et vist omfang til at handle om netop RFR19. I morgen kommer bookeren Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof forbi, for at give et indblik i, hvilke kunstnere de glæder sig mest til at præsentere. Torsdag, d. 20. juni, får vi besøg af Roskilde-aktuelle M. Rexen. D. 27. juni lukker vi det lille tema ned med redaktionens anbefalinger.

Men allerførst til musikbookerne. Stil ind i morgen, d. 13. juni, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

tirsdag den 11. juni 2019

Klub Soja On The Spot (1. del)

Tekst: Hauge Marple. Foto: Jens Raadal (et af dem er dog knipset af Hans-Henrik Siig)

What the fuck! Jeg kommer vadende gennem Københavns Hovedbanegård, bagerpose og doubleshot latte i den ene hånd, rullekuffert i den anden. Jeg ankommer alt for tidligt i forhold til aftalen, men henne under uret, kan jeg se, at Raadal, Martin og Hans-Henrik allerede står og ævler. Jeg tilslutter mig gruppen med en beskeden løftet kaffekrus-salut og ser min fætter Torben kom traskende over fra sæven-elæven kiosken. Sikke en flok punktlige herrer, vi er blevet på vores gamle dage. Klokken er ikke 8.00 endnu og Kickoman Crewet er allerede fuldtallig og på pletten.

De næste par dage skal vi lege jagtselskab, på jagt efter ny og eksperimenterende musik, som kan bookes hjem til Klub Soja, vores fine lille rockklub på Islands Brygge. Destinationen er SPOT Festivalen i Aarhus, et storslået tag-selv-bord af fristende ny dansk musik, hvis man forstår at bevæge sig uden om mainstream-pop-suppen og søge ud på de sjove og skæve steder, der huser festivalens mere alternativ, vækstlag. I år skal vi blandt andet lære den så omtalte Aarhus-ny-punk-scene at kende for alvor. Tidsplanen bliver stram, hvis vi skal nå at se alt det, vi har tænkt os, men først skal vi nå vores tog, og vi har overdreven god tid til det.


Vi ankommer til Aarhus ved 13-tiden og stiller vores bagage på The Mayor, som hotellet så flot hedder. Her dukker Christian fra mit band op. Han har været i Aarhus siden i går, og seks mand høj vælger Kickoman Crewet at tage ud og promenere på en pre-festival byvandring med Hans-Henrik som guide. HH vil ned af Memory Lane og genopleve Aarhus, som han husker den fra 70’erne, hvor han tilbragte ferier hos sin farmor og farfar. Vi vandrer op ad M. P. Bruuns Gade, forbi farfarens stamværtshus, Peter Gift, på vej til hovedattraktionen; lejlighed på Strandvejen, hvor farmoren og farfaren boede, med udsigt til havnens gamle lods-og-lager-område. Her mødtes skibene med togbanen, så deres last kunne sendes videre ud til resten af landet. Til trods for de store højhuse og hoteller, der bliver bygget i området i dag, har en del af det gamle havnekvarter, fået lov at stå som det var, nu som base for en masse unge aarhusianske iværksættere og kunstnere.

Randområder, som dette, er ved helt at forsvinde fra København, så for os, der tilbragt 80’erne i 3. baggård i saneringsdømte værksteder og øvelokaler. Eller for gamle BZ’ere, som Raadal, er dette lille hjørne af Aarhus helt magisk at opleve. Nysgerrigt går vi videre ind ad en port og fortsætter forbi en række nedslidte industribygninger fra 40'erne og 50'erne, og nede for enden af en smal gyde, hvor der af en eller anden årsag lugter af grisemøg, finder vi det der i aften skal blive til et musikvenue, Knuds Kiosk. En plastikpresenning, som skal beskytte bands fra det lovede regnvejr, hænger nu og dingler i blæsten over en gammel hal af røde mursten med en stor åben dobbeltdør. Det myldrer rundt omkring os med hippe unge musiknørder. Nogle samler grej, nogle kæmper med presenningen, nogle slæber kasser ud af biler, mens andre bare hænger ud og drikker bajere. Efter stilen at dømme, er flere af dem ankommet med DeLorean direkte fra 80'ernes Barbue eller Krasnapolsky. Faktisk får jeg øje på min ungdomsven Martin Bigum, fuldstændig som han så ud for 35 år siden. Det var mange år før Kunstquizzen; Martin tegnede for MAD og var forsanger i synth-pop bandet Bleue Claire. Ved nærmere undersøgelse, viser det sig, at Bigum-klonen er ingen ringere end den gemytlige excentriker, Jeppe Grønbæk, som spiller i aften med sit band Tears. Jeppe tilhøre klart hænge-ud-og-drikke bajer-segmentet, en tilbagelænet dude med masser af den berømte jyske lune, jeg glæder mig til at checke hans band ud i aften.

Men der er lige dét ved det, at Knuds Kiosk ikke er åben endnu, og uden friske bajere duer helten ikke, i hvert fald ikke når helten er på festival. selskabet rykker derfor ind til The Merchant Room på Frederiksgade, hvor PDH Records holder et day party, and why not?

Ja…, det vil vise sig.

The Merchant Room er en kæmpestor, kommerciel Irish Pub/Sports Bar med hipster ale og smartass cocktails og gudhjælpemig også en indbygget gammeldaws barbersalon, hvor store skandinaviske mænd med seler og nydelige tatoveringer, kan få ordnet deres lange, lyse skæg. Der er et par stykker på vores sur-gammel-mand-udflugt, der får det fysisk dårligt af ambiancen, men IPA’erne er lækre, så vi synker ned i de usandsynligt dybe lædersofaer og chiller lidt. På scenen står en lille fyr, der kalder sig Aksglæde. Teksterne til hans lange ballader lyder til at være bygget op af sms-beskeder. Det hele bliver sunget inderligt og X-factor-agtig med en nasal stemme, som minder om en 12-årig, der forsøger at tillægge sig en kunstig nuttethed for at få en is. Jeg kan ikke se ham hernede fra sofaen, men han må have udseendet med sig, for han samler unge piger, som de dér blå varmelamper tiltrækker myg. Så hvis du har problemer med sværmer af unge piger på din terrasse, så er en Aksglæde-koncert nede for enden af indkørslen måske en idé?

Hans-Henrik er den første, der taber sin aksglæde, han har lige været syg og trænger til en lur på hotellet, så vi aftaler at mødes på Knuds Kiosk i aften og han smutter. Resten af os besøger en lille burgerbar lige over for The Merchant, og bliver fuldstændig fortryllet af en variant af en fænomenet burger, som kun kan beskrives som perfekt. Aarhus Burger Shack we salute you! (der åbner iøvrigt snart en i København) Det var så reklamen, NU skal det handle om livemusik.


Det første rigtige liveband, vi skal høre, spiller på Voxhall og hedder Oceans. SPOTs program-app med sine vage og luftige beskrivelser, definerer Oceans som “støjende guitarer, insisterende beats, og fængslende melodier”, så vi aner i virkeligheden ikke, hvad der venter os. Men jeg er vild med Voxhall: en høj scene, mørke vægge, det er den klassiske rockvenue, hvor et band med masser af energi kan trylle og publikum kan føle sig hjemme. Men de to frontmænd fra Oceans (som vi passende kan kalde Oceans 2) virker ikke til at føle sig særlig meget hjemme oppe på den høje scene, de tryller heller ikke så meget. Deres numre taber flere gange luften midt i passager af det så omtalte støjguitar. Stilmæssigt smager det ret meget af England, som et glas Manchester med en ordentlig squeeze Liverpool i. Der er en Bernard Sumner-feeling over deres kompositioner, og selvom jeg nyder de New Order vibes, der følger med, tror jeg faktisk, at de kunne blive noget mere interessante, hvis de udforskede en mere personlig lyd og slappede lidt mere af. Det er somom, de arbejder alt for hårdt på at være noget bestemt, og ender med at lyde som en sound effects-plade med titlen: “Nordengelsk liveband fra 90erne”.


Raadal savner noget ordentlig rock’n’roll, siger han, så mens de andre smutter ind ved siden af på Atlas og checker “et af Sveriges mest anmelderroste indie bands”, går vi lidt længere, helt over til HeadQuarters på den anden side af Musikhuset, for at høre “et af de mest energiske og følelsesladede livebands i Sverige”. De hedder Beverly Kills og er från Göteborg (Sveriges Aarhus), og vi tænker navnet sender de rigtige bitchin’ signaler. På vores vandretur op forbi Musikhuset, møder vi en fyr med et stort afrohår og to congas, som Raadal genkender hjemme fra sin gård. Indtil i dag har de bare været på nik-og-davs, men nu hvor de mødes på en festival, bliver det til lidt hyggesnak. Vi aftaler, at vi skal se ham spille med et band lidt senere i Musikhusets lille sal. Og det er nok det bedste, vi får ud af denne ekskursion, for selv om HeadQuarters er en hyggelig venue og det altid er rart med en øl, så er det energiske følelsesladede band med det vilde navn en skuffelse. Nogle følelser er bedre holdt inde, især når det drejer sig om en ung forsangerinde, der skråler derudad med langt større vokalkraft end hun kan styre. Det virkede lidt som en uigennemtænkt homage til The Cranberries, meget passende i lyset af Dolores død sidste år, men nærmest pinligt at overvære. Gutterne i bandet skruer helt op for mach schau-guitarslingeriet, det er nok derfra bandets mest-energisk-etikette stammer, og de spillede da også fint, men sangerens i-vilden-sky-vokal jager os helt ud af lokalet. Der kommer flere Göteborg-bands de næste par timer, så måske kan vi nå at høre noget andet og bedre senere.


Klokken er næsten blevet 18 og den presserende opgave lige nu, er at finde aftensmaden. Vi vader tilbage mod Voxhall og går ad en lille sti bag koncerthallen, og ganske rigtig er det her, vi finder Pica Pica. En cool lille vinbar, der ligger klemt imellem Atlas og Voxhall med udsigt til åen, og når vi kigger ind af vinduet, kan vi nyde synet at Klub Sojas grand old man Thomas K, som sidder og smiler fredfyldt helt mutters alene bag et langt veldækket bord, som vores helt egen Jesus. “Lad de store mænd komme til mig” siger hans aura, så det gør vi. Vi smækker os ned ved den lange tapasplanke og straks vælter det ind med folk; Thomas’ kone og venner og familie, alle de andre Kickodrenge, og minsandten også Kulturhus-Crewet fra KIB, altså Kasper (manden med nøglen til pengekassen), Rune (byens bedste lydmand), swinger/songwriteren Jakob Speake og Klub Sojas egen bagmand Drongo. Hurra for et selskab. Bordet rummer pølse, skinke, pesto, hummus, oliven, ost og tapanade - alt sammen i flere varianter - det ser knaldgodt ud og alle de sultne SPOTer kaster sig over det med en gusto, som man sjældent ser nu om dage. Jeg havde egentlig overvejet at snuppe koncerten med Rexen kl. 19 på Voxhall, men jeg har alt for travlt med tapas, musiksnak og fancy mikrobryg bajere.


Men livemusikken kommer jo ikke til os, så da mætheden melder sig, tager nogle stykker af os over i Musikhusets lille sal for at opleve lækker folk-rock af italiano-danskeren Marc Facchini akkompagneret af Raadals nabo på congas. Lille Sal er kendt som det hyggeligste rum i Musikhuset, der hvor man sidder virkelig godt. Salen er stejl som i en biograf med scenen helt nede i bunden, og vi vælger at gå helt ned til første række på gulvet foran musikerne. Marc Facchinis stemme er fin og minder mig faktisk lidt om Bisse. Eller måske minder de bare begge så meget om C.V. Jørgensen, at de ender lidt samme sted. Marc F’s nye LP er et storslået konceptuelt værk, en skræmmende apokalyptisk vision om øko-kollaps serveret som science fiction med en ironisk galgenhumor. Hvis han gik rockband-vejen, ville man tænke på Pink Floyd i 70’erne. En blanding af spacerock og samfundskritik, men han går altså jazzy-folk singer-songwriter vejen og selvom han får påklistret psych-etiketten, er det lige lovligt forsamlingshuspænt til mig, og hans økokriger-budskab bliver fortyndet af små muntre farjokes i bedste folk-klub stil. Men det er god musik og Raadals nabo er en skøn percussionist, der forstår at kommunikere sin musikglæde til publikum. Han ser også pisse cool ud sammen med sin kontrabas-makker iført jazzhat, som et par rive-gauche-bebob beatnicks fra 50’ernes Paris.

Friske og udhvilede, satser vi på at nå det sidste band i Göteborg-fremstødet over på HeadQuarters, Raadal vil bare lige hurtigt tisse, mens vi er her i Musikhuset, så han smutter ind på et handicaptoilet, men det går åbenbart lidt for hurtigt og han får ikke lukket døren ordentligt, så den næste der prøver døren får hevet den helt op og Jens’ pisning er pludselig til skue for hele Musikhuset. Inklusiv en pige i en kørestol. Det er hendes forundrede fjæs Raadal kigger ud på, da døren bliver slået op på vid gab. Så af ren skam over for kørestolspigen lykkes det Raadal at stoppe strålen halvvejs, pakke udstyret sammen og smutte ud igen. Torben og jeg ligner til forveksling et par græder af grin-emojier.

Det er vådt og koldt udenfor, så vi skynder os over på HeadQuarters, hvor øldrikkeriet skal begynde for alvor. Stedet er pakket og bandet hedder noget så kækt som Two Year Vacation. Mit første indtryk er ”nå... bare partymusik”, men efter et par minutter af deres gejl, får alle Kickodrengene løftet snablerne fra fadøllet og smiler anerkendende til hinanden - Det er for fedt det her! - Partymusik med cool tekster, blæret stil og fede pophooks, så langt øret rækker (check ’Better Off Alone’ på YouTube, omkvædet vil forfølge dig i dagevis.) Der er klare referencer til popgiganter som MGMT og Daft Punk, men Two Year Vacation sprudler over af en kreativ begejstring og skaber fest, så det smitter. Ved ekstranummeret når vi helt op i skråle-zonen. Men nu skal Chrisitian forlade os, han tager ind for at høre Bisse, for efterfølgende at agere chauffør for sangeren plus Bissebanden på deres tur hjem til Kbh. Torben og Martin vælger en koncert med Efterklang og da det er ikke lige min kop te, må det være nu, at Raadal og jeg skal trodse elementerne og gå ned til Knuds Kiosk, mens omkvædet til ’Better Off Alone’, holder os varme hele vejen. 


Ved Knuds Kiosk er griselugten forsvundet, men det er udendørsscenen også, alt er blevet rykket indenfor, bortset fra DJ’en og øldåserne, som nu er til salg under bygningens halvtag - de er dejligt kølige. Indenfor kan vi se, at bandet Modest spiller for fulde gardiner og der er proppet med mennesker. Frisk forsynet med dåsebajere, forsøger Raadal og jeg at komme ind til musikken, men må nøjes med at klemme os ind i en lille krog bag PA-anlægget lige inden for døren. Herfra kan vi se trommeslageren gennem en sprække. Modest er unge og melankolske på den festlige måde. Al den saftige teen-angst bygger rytmisk op og samler sig til et fodboldbrøl, og så når stemningen helt ude i højttalerkrogen. Der står lidt ubehjælpeligt i SPOT-omtalen, at de rummer referencer til The Smiths, men det er nok nærmere hele 80’er indie-epoken - og så ligger de også i kølvandet på de lokale stjerner, Yung. Stemningen i salen er glad og energisk, det er øjeblikke som dette, jeg er taget på SPOT for at opleve. Man kan træde ind i hjertet af Aarhus ny punkscene og blive favnet af en fest drevet frem af begejstret inklusivitet, modsat den klikelignende eksklusivitet, man ofte møder ved tilsvarende arrangementer i KBH.

Da Modest slutter deres sæt og det unge publikum smutter ud i støvregnen til mere øl, kan Raadal og jeg bevæge os længere ind i lokalet og kigge os omkring, men vi kan slet ikke få øje på Hans-Henrik. Så er der pludselig et venligt fjæs under en kasket, der dukker op. “Godt at se, at her også er andre på ens egen alder” siger manden, som dog ser ud til at trives fint i det unge selskab og åbenbart kender en del af dem. Vi falder i snak og får at vide, at han er DJ og hedder Ole Hardcore. Vi spørger, om han skal være DJ her på noget tidspunkt; “nej, nej, nej”, han har fået forbud mod at spille, for så vil alle musikerne komme for at høre ham på bekostning af de andre koncerter. Han fortæller, for øvrigt, som en sidebemærkning, at han har en hjerneskade, men det forhindrer ham ikke i at give os et lynkursus i den nye aarhusianske punkscene.

Ole er gode venner med legendariske Cola Freaks som blæste nyt liv i Punk-Danmark tilbage i 2008/2009, og inspirerede en hel masse nye bands med retro-postpunk lyd, som for eksempel Yung. Noget jeg slet ikke anede var, at mange af disse nye unge bands, egentlig kommer fra Fredericia, så det var i virkeligheden Fredericia-scenen som fandt et hjem i Aarhus med de mange gode spillesteder. Nu er rigtig mange af musikerne flyttet videre til København, og laver projekter med københavnske musikere, som fx. Patrick fra Less Win, der har spillet tidligere på aftenen med sit projekt, Visitor Kane, og nu er på vej op på scenen denne gang som keyboardspiller i Tears.


Tears-sangeren er Martin Bigums 80’er reinkarnation, Jeppe G, og du kan tro han ser nobel ud i sit jakkesæt med vest og med tilbagestrøget pagehår i klassisk Oscar Wilde-stil. Jeppe crooner med store armbevægelser og storslået teatralsk melankoli, som en post-punk Bryan Ferry. Nu kan jeg faktisk godt høre et ekko af The Smiths, men også af Echo & The Bunnymen og måske også lidt Martin Hall, for at det ikke skal være løgn. Det er simpelthen overvældende skønhed møder parodi, humor møder tristesse og nu sner det udenfor. Vi kigger ud af dobbeltdøren til årets sidste snestorm, mens Jeppe lader sig crowdsurfe omkring på publikum i det pakkede lokale og sørger over alt det, der er gået tabt. I døråbningen får jeg øje på Martin og Torben, der børster sneen af sig og imponeret betragter denne tidsportal til fattigfirsernes dekadence.


Efter Tears-koncerten hooker vi op og snakker om aftenens oplevelser, Martin er blevet træt og da sneen holder op, smutter han hjem til The Mayor. Torben, Raadal og jeg nyder de fede outdoor DJs og deres retro valg af The Clash, Joy Division og Orange Juice og den slags, mens dåsebajerne holder os kørende. Vi glæder os til Yung skal spille, jeg har ikke hørt dem før, selvom jeg har snakket med forsangeren Mikkel et par gange, og har hans soloplade ’Dappled’, som jeg er ret vild med. De går i gang og det er som en motorbåd, der starter op, hyggesnak i krogene forvandles til svedige kroppe, der vælter rundt i hele salen på et splitsekund. Jeg genkender straks Mikkels måske ku’ vi-gammelkloge sangskriverstil fra ’Dappled’. Jeg er vild med Yung fra første akkord. De griber al opmærksomhed, en kølig karismatisk forsanger som messer sine ungdomshymner henover et smukt rytmisk mønster af guitardreven melodisk støj. Vi står lige ved lydmanden og han har allieret sig med en muskuløs makker, som kan holde de vilde horder væk fra udstyret, for hele salen svajer og danser til Yung. Det ser vild ud, lydpult-beskytter-duden kan næsten ikke klare presset, men morer sig helt vildt over at forsøge. Bandet er rimelige gode til at holde stoneface-mimikken, men det lyser alligevel ud af dem, at de hygger sig storartet med dét her. Da de når til sidste nummer, synger hele salen med, også mig og jeg kender ikke teksten. Det her er lyden af Aarhus, kantet, kreativ, insisterende. Det runger gennem denne rå forfaldne gamle murstensbygning fuld af historie, hvorfra der engang blev læsset varer til hele Danmark, og som nu står genopdaget og elsket i skyggen af de ansigtsløse luksusboliger som opstår omkring den. 


Bagefter vil vi have mere musik, så vi vandrer tilbage til den anden side af Musikhuset og finder Den Rå Hal, hvor Analogik spiller, men der er pakket og vi kan ikke komme ind. Så vi hører noget hardcore techno i en bar i stedet, mens vi drikker shots og sætter en kølig prik for en lang SPOT-dag. Vi fandt aldrig Hans-Henrik derovre på Knuds Kiosk, han må være gået i seng - det gør vi nu. Go’nat

mandag den 10. juni 2019

Summertime Blues #6 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


lørdag den 8. juni 2019

J. Fen Hapens. Playliste 6. juni 2019


Programmet ’Ode til Robert Forster’ er vi desværre blevet nødt til at udsætte til juli. I stedet sendte vi en udsendelse med J. Fen Hapens, der egentlig var programsat som en del af årets sommerradio.

1. J. Fen Hapens - Getting Later (2019)
2. Reigning Sound - Falling Rain (2014)
3. The Fall - Victoria (1988)
4. Metronomy - The Look (2011)
5. The Spits - All I Want (2011)
6. Morning Teleportation - The Code (2017)
7. Tom Bailey - There Will Come A Day (1971)
8. Nick Drake - River Man (1969)
9. Henryk Szeryng ‎- J.S Bach: Sonatas & Partitas For Solo Violin. Sarabande (1956)
10. Echo & The Bunnymen - The Cutter (1983)
11. J. Fen Hapens - Troubled (2019)
12. MGMT - Time To Pretend (2007)
13. Mac Demarco - Let My Baby Stay (demo) (2014)
14. Microbes - Plastic Heroes (2016)
15. Time Shatter - Ümlaut (2018)
16. Cola Freaks - Hva' Du På? (2010)
17. Hamilton Bohannon - Summertime Groove (1978)


tirsdag den 4. juni 2019

Ode til Robert Forster i Mod Strømmen


“An attentive silence came over the room as we began the song, brought on by the hypnotic beat of the long introduction; I was sensing a power I’d never known as I stepped to the microphone to deliver the opening lines: “I just want some affection/ I just want some affection/ I don’t want no hoochie-cooche mama/ No back door woman7 No Queen Street sex thibg”

I’d been waiting a long time to say that. Here was a declaration from a twent-year-old, anti-roc’n’roll in its dismissal of sex clichés, and with a local reference thown in. it went on: “Helps me find Hemingway / Helps me find genet/ Helps med find Brecht/ Helps me find Chandler/ Helps me find James Joyce7 She always makes the right choice”.
   
The audience was unused to this kind of language coming off a Brisbane rock stage. Even nonbelievers - those hostile to how plain we looked in our white shirts and black trousers, and to the rawness of our playing - were aware that something special was happening. We had a few supporters in the crowd - ,y brother, who had mimed on the bass while Mal played guitar on ‘Sweet Jane’, Mal’s girlfriend, who I could see was following the song’s story and laughing on certain lines, and sitting halfway back at the end of a row of seats was Grant
   
We didn’t win the heat. Later I learnt that The Saints had entered the same competition years before and they didn’t win their opening round either. It didn’t matter; a few realisations came from our performance. You didn’t need much instrumentation if you were throwing interesting lyrics over hooky chord changes; if anything, ‘noise’ got the way. And we had been billed, through a misunderstanding - Beckett not travelling far well out of academia - as The Go Dots. I liked the change”

- fra ‘Grant & I. Inside And Outside The Go-Betweens’ af Robert Forster.

Det er noget af en mundfuld, vi forsøger at gabe over nu på torsdag. Idéen om et program om Robert Forster er australske Matthew Møllers, og udsprang af Forsters besøg i Lille Vega i slutningen af april. Det er dog først nu, at vi har fundet en dato, hvor alle kan. Eksamener og andre af livets tildragelser kom i vejen. Udover Møller, deltager Jan Damage Petersen og undertegnede.

Stil ind, kl. 18.00, d. 6. juni, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 3. juni 2019

Summertime Blues #5 (2019)


Klub Soja på Spot Festival

Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


Ken Coyler Jazz Club, London. 2. september 1963


I årene 1962 og 1963 spillede The Rolling Stones 43 gange i Ken Colyer Jazz Club (også kendt som Studio 51) i London. Selvom Colyer, hvis hovedinstrumenter var trompet og kornet, sværgede til New Orleans-jazz, må han have set et-eller-andet i de unge og ambitiøse himmelstormere, hvis repertoire i disse år udelukkende bestod af R&B-covers. The Beatles har også set noget i Stones. Ifølge forlydender var det i Ken Colyer Jazz Club, at Lennon og McCartney efter en koncert tilbød dem ’I Wanna Be Your Man’, der udkom som Stones blot anden single i november 1963.


fredag den 31. maj 2019

Shoot From The Hip #3. Playliste 30. maj 2019


1. Drugdealer - Fools (2019)
2. Edwyn Collins - It All Makes Sense To Me (2019)
3. Filthy Friends - One Flew East (2019)
4. Tshegue - The Wheel (2019)
5. Son Volt - Rebel Girl (2019)
6. The Delines - Holly The Hustle (2019)
7. Mark Mulcahy - Taking Baby Steps (2019)
8. J. Fen Hapens - Troubled (2019)
9. Surfbort - Billy (2019)
10. Blabbermouth - Karbap Karbap (2019)
11. Rose City Band - Wandering Feeling (2019)
12. Uffe Lorenzen - Angakkoq (2019)
13. Violent Femmes feat. Tom Verlaine - Hotel Last Resort (2019)
14. Guided By Voices - Your Lights Are Out (2019)
15. Clinic - Rubber Bullets (2019)
16. Nots - Floating Hand (2019)
17. The Stroppies - First Time Favourites (2019)
18. Bruce Springsteen - There Goes My Miracle (2019)
19. The Long Ryders - California State Line (2019)
20. Nick Lowe - Love Starvation (2019)
21. Centrum - Sjön (2019)

 

mandag den 27. maj 2019

Summertime Blues #4 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 24. maj 2019

AvernaX 2019. Playliste 23. maj 2019


1. Rambo Banjo & The Slickpickers - Southen Flavour (2017)
2. Folkeklubben - Blomsten Og Vasen (2016)
3. P.J. Bonneman - Fri Kærlighed (2008)
4. Tan - Panorama (2017)
5. The Love Coffin - Pure (2018)
6. Red Lama (feat. Bjonko) - Awakening (2018)
7. Nurse - A Bad Situation (2018)
8. Ida Wenøe - Another Kind Of Love (2019)
9. Night Viper - No Escape (2017)
10. Lydmor - The Mansion (2018)
11. Alberte - Lyse Nætter (1991)
12. Fredlife - Your Love (2018)
13. Dør Nr. 13 - Smagen (2019)
14. M. Rexen - We All Wanna Be Better (2018)
15. Mø (feat. Goss) - Northern Lights (2019)
16. L. T. Valentin - Når Solen Står Højt (2018)
17. Palace Winter - H.W. Running (2016)
18. Kenton Slash Demon - Harpe (2015)


torsdag den 23. maj 2019

Årets bedste single, indtil videre...


I mange år har jeg levet i den vildfarelse, at der ikke var mere at hente i folkpunk-orkestret The Violent Femmes. Men i 2016 kom den fremragende ’We Can Do Anything’, bandets første studie-lp i seksten år. En plade, jeg har genbesøgt på det seneste. 

For en måneds tid siden, udsendte The Violent Femmes en forløbersingle fra det kommende album, der er ude i slutningen af juli. Det drejer sig om den mere eller mindre surrealistiske titelsang, ’Hotel Last Resort´, hvor de sågar får assistance af Tom Verlaine i egen person.
   

tirsdag den 21. maj 2019

Avernax Festival 2019 i Mod Strømmen


Det kører i smør for Avernax. Billetterne til årets festival blev udsolgt på under ét minut, da de blev sat til salg i november. På det tidspunkt var der endnu ikke offentliggjort et eneste musiknavn. Enten må publikum stole fuldt ud på bookinggruppens dispositioner eller også må der være andre ting, der trækker folk til Munke Strand på Avernakø?  Én af dem kunne eksempelvis være, at Avernax er en såkaldt all inclusive festival. Hvilket ganske kort vil sige, at man for billetprisen får musik, måltider og øl og sodavand ad libitum under hele festivalen.

Lokalområdet har også taget mod den tre år gamle festival med kyshånd. Avernax har modtaget en pris som ’Årets Event’ af Vores Faaborg & Egn ”for veltænkt, gennemført og velpromoveret event, der viser nye måder at skabe stærke oplevelser”. Albani Fonden har ligeledes tilgodeset festivalen med 250.000 kr. Det kører i smør for Avernax.

Men hvilken musik kan publikum så se frem til at høre i dagene 8. - 11. august? Dét og meget mere kommer vi formentlig forbi, nu på torsdag, kl. 18.00. Stil ind på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 20. maj 2019

Summertime Blues #3 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen. 

Dagens udsendelse:


søndag den 19. maj 2019

Jeg har savnet David Berman!


Mere end jeg anede. Nu begynder det at lysne. Det er efterhånden ti år siden, at han lagde fænomenale Silver Jews ned. Til juli kommer debutpladen med hans nye projekt Purple Mountains. Forleden kom det første udspil med den for Berman velklingende titel, ’All My Happiness Is Gone’, på gaden


fredag den 17. maj 2019

Papir. Playliste 16. maj 2019


1. Papir - VI.I (2019)
2. Kanaan - A. Hausenbecken (2018)
3. Motorpsycho - Whip That Ghost (Song For A Bro') (1999)
4. Can - Future Days (1973)
5. Sonic Youth - Rain On Tin (2002)
6. Papir - VI.III (2019)
7. The Durutti Column - Arpeggiator (1987)
8. Papir - VI.IIII (2019)
9. Brian Eno - From The Same Hill (1978)
10. Gastr Del Sol - Bauchredner (1998)


tirsdag den 14. maj 2019

Papir i Mod Strømmen


Der løber mange rygter rundt i byen. I begyndelsen af året, hørte jeg, at Papir havde indspillet deres rockplade. Med tyk streg under rock. Jeg kan desværre ikke huske, hvem det var, der gav mig oplysningen. Men jeg tænkte spændende og forsøgte at forestille mig, hvordan københavnertrioens rockoutput ville lyde. Papir er jo mest kendt for deres dronede og langstrakte guitarapproach, kraut vil nogen nok mene, andre kalder det psykedelisk, men jeg kan nu også høre noget The Durutti Column. Rygtet om en rockplade lød derfor interessant, og jeg var ikke bleg for at videreformidle forlydenet. Nu hvor lp’en, ’VI’ er udkommet, må jeg nok trække i land. Hvordan rockrygtet er opstået, har jeg ingen som helst anelse om.

I Complex Distractions anmeldelse af ’VI’, der udkom i fredags, hedder det blandt andet.

”For years the Copenhagen three-piece have put out otherworldly, epic albums with El Paraiso Records. Albums like Stundum, III and IV are absolute classics(music scholars will teach college courses on them in the future.) In 2017 they made the jump to Stickman Records and released the massive V. 90 minutes of instrumental rock and roll that shifted from psych to Krautrock to post-rock soundscapes. It was a dense, heady piece of musical art. For their follow-up, Papir are keeping things much leaner, but no less heady. VI is 4 tracks under 40 minutes that float along shimmering guitar lines with a rock solid rhythm section. That drum and bass foundation keep the songs earthbound, which allows Nicklas Sorensen’s guitar to tow the line between this realm and the next.”


Papir har været forbi Mod Strømmen adskillige gange. Senest i forbindelse med ’IIII’, der kom i 2014. Det vil altså sige, at bandet ikke var på besøg, da ’V’ kom i 2017. Det retter vi op på nu på torsdag, d. 16. maj, kl. 18.00. Stil ind på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 13. maj 2019

Summertime Blues #2 (2019)


Skifting, der udgav ep’en ‘Lyset Fra Stammen’ i begyndelsen af maj, var forbi Summertime Blues i dag.


fredag den 10. maj 2019

No Nose. Playliste 9. maj 2019


1. No Nose - Planet Cut In Two (2018)
2. Jyrki Nissinen & Hot Visions - Hot Vision Theme (2013)
3. Exit Group - Plastic Coffin (2018)
4. Jimmy Smack - Anguish (1982)
5. Conrad Schnitzler - Das Tier (1981)
6. Beastie Boys - Bonus Batter (1983)
7. Brian Kure - FOEG (2016)
8. No Nose - Sexy God (2018)
9. Claus Haxholm - C (2019)
10. Michael Rother - Feuerland (1977)
11. Karaoke Man - Kom Tilbage Nu (????)
12. The Screamers - Vertigo (1978)
13. Urochromes - Rumshpringa (2019)
14. Time Masters - City Lights (2015)
15. Bernthøler - Japaneese Garden (1982)
16. Harmonia ‎- Dino (1974)
17. Francesca Burattelli - Keen (2019)
18. No Nose - Consumed By Fire (råmix) (2019)
19. The Delinquents - Alien Beach Party (1979)
20. Devo - Secret Agent Man (demo) (1974)


torsdag den 9. maj 2019

“I wanted a Hendrix/Wipers/Byrds sound but with a distinctly British feel.”


Da engelske The Bevis Frond sidste år udgav den uhyggeligt, gode dobbelt-lp ’We're Your Friends, Man’ på Fire Records, var det første gang i næsten tredive år, at gruppen ikke kom på hovdemand Nick Salomans eget selskab, Woronzow Records. Tak til Fire Records for at tro på, at de kan bringe Salomans afvekslende output af jangle-inficeret pop og psychedelia ud til et større publikum.

Nick Saloman har talt med Strange Brew om hans favoritsange med The Bevis Frond + det løse. Lyt med herunder.

Spillelisten:

”1. The Bevis Frond - Enjoy (We’re Your Friends, Man, Fire Records 2018)
2. The Bevis Frond - Johnny Kwango (The Leaving of London, Woronzow, 2011)
3. The Flies - (I’m Not Your) Stepping Stone (Single A-side, Decca, 1966)
4. Patto - Loud Green Song (Roll ’em Smoke ’em Put Another Line Out, Island, 1972)
5. The Bevis Frond - She’s In Love With Time (Miasma, Woronzow, 1986)
6. Jimi Hendrix Experience - May This Be Love (Are You Experienced, Track, 1967)
7. Wipers - When It’s Over (Youth of America, Park Avenue, 1980)
8. The Bevis Frond - Portobello Man (Valedictory Songs, Rubric Records, 2000)
9. David Ackles - Waiting For The Moving Van (American Gothic, 1972, Elektra)
10. The Bevis Frond - He’d Be A Diamond (New River Head, Fire Records, 1990)”

tirsdag den 7. maj 2019

No Nose i Mod Strømmen


Selvom No Nose på det seneste har spillet adskillige koncerter, er det endnu ikke lykkes mig at høre dem live.  Men som Dan Turèll, her i en lettere omskrevet version, har sagt, så ”lykkes alt i en gasovn, og alt ender med en Lilly-model.”. Med andre ord, så har jeg til alt held muligheden for det et par gange i den kommende måneds tid.  Første gang er til Klub Luk Røven i Råhuset på Onkel Dannys Plads, Kbh. V., lørdag d. 18. maj, hvor trioen spiller sammen med Chainsaw Eaters. Og så har jeg såmænd ligeledes chancen, torsdag d. 13. juni, hvor de varmer op for Gorilla Angreb i Underwerket på Valgårdsvej 2 i Valby.

No Nose spiller ”OUTERSPACESHITRAVEROCK!!!!!!!!!!!!!” eller i den lange form "freaky deaky lance dance sci fi punk rave rock from the outer regions of space roasted by the fire of the center of the planet". Hvis det ellers giver mening? Debutalbummet, der kort og ganske beskedent hedder ’No Nose’ har efterhånden ligget et stykke tid på Bandcamp. Via Funeral Tapes får man imidlertid snart mulighed for at anskaffe sig et båndeksemplar. Om dét når frem til én af de forestående koncerter, ved jeg dog ikke.


Hvorom dette handler, så kommer No Nose forbi Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 9. maj. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 6. maj 2019

Summertime Blues #1 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke ligger øde hen.  

Dagens udsendelse:


torsdag den 2. maj 2019

Besøg af digter Jesper B. Korndal. Playliste 2. maj 2019


1. C.W. Stoneking - The Love Me Or Die (2009)
2. Boone & Korndal - Abeskin (2016)
3. Kai Zinn - Jeg Har Været På Vulkaner (1944)
4. Carl Brisson - Visen Om København (1940)
5. John Mogensen - Ensomhedens Gade Nr. 9 (1975)
6. Mogens Wieth - Mandalay (1942)
7. Tony Rodian - Da Verden Var Ung (live) (1976)
8. Preben Kaas ‎- Oh Babe, Kom Med Et Bud (1972)
9. Joachim Debell - Tomrom (2017)
10. Khan Jamal Trio - Thelonious (1966)
11. Lulu Ziegler - Den Sidste Turist I Europa (1948)
12. Thelonious Monk - Round Midnight (1947)
13. Liva Weel - Ta' Og Kys Det Hele Fra Mig (1932)
14. Four Jacks - Æselsangen (1958)
15. Bodil Kjer - Musens Sang (1951)
16. Dion - Runaround Sue (1961)
17. Ib Schønberg - Olsen Siger Godnat (1953)


tirsdag den 30. april 2019

Jesper B. Korndal i Mod Strømmen


Da digter Jesper B. Korndal og jeg begyndte at skrive sammen om, hvordan vi skulle tilrettelægge torsdagens udsendelse, forventede jeg nærmest, at samtaleemnet skulle være Korndals kommende digtsamling, ’3520 Korndal’. Men nej, han ville hellere tale om den to år gamle ’Op ad dage’, fordi inspirationen hertil i en vis udstrækning var ”en masse viser og gammel dansk musik”. Eller som det hedder i pressematerialet:”Med digtsamlingen 'Op ad dage' ønsker digteren Jesper B. Korndal at få læserne til at huske ord, der er gået i glemmebogen. Gamle danske ord, der ifølge forfatteren stadig har sin berettigelse i sproget.”

Og det kunne jeg jo godt se, var en glimrende vinkel til et radioprogram, da jeg selv har en veneration for netop danske viser og sange fra før verden gik af lave. Men 'Op ad dage’ er kun udgangspunktet, for den kommende udsendelse, vi skal nok også nå videre omkring i Jesper B. Korndals forfatterskab.

”Det tog
lang tid
før
torsdage
smagte af
kunst
men har
brændt
mine smagsløg
i årenes
løb”

Hvorfor netop dette digt fra ’Op ad dage’, er gengivet her, må man vente med at få at vide til på torsdag, d. 2. maj. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 29. april 2019

Spot ’19 - en form for optakt


Jeg har fortalt det tidligere. Men jeg gør det gerne igen. Her i 2019 har Mod Strømmen været vært hver fjerde fredag på Christianshavns Kanal. Der har været udsendelser om Vinterjazz, Klub Soja og om en cykeltur i København. I fredags, 26. april, handlede programmet om Spot Festival 2019. En festival, jeg aldrig har besøgt, men som jeg ikke desto mindre forsøgte at se frem mod.

1. YĪN YĪN - Dion Ysiusk (2018)
2. Tuhuf - Ben Iyiyim (2019)
3. Collider - Oblivion (2019)   
4. Modest - Not Today (2019)
5. Tears - Broken Smile (2018)
6. Black Flower - High Upon The Mountain High Upon A Hill (2016)
7. The Love Coffin - See Me When I Crawl (2018)
8. Visitor Kane - When Comes The Why (2017)                       
9. M. Rexen - Christchurch (2018)
10. El Remolón (feat Kumbia Queers) - Salvia (2014)
11. Faratuben - Hangman (2018)
12. Deadpan - Crashing (2018)                          
13. Kogekunst - Saltvand pt. 2 (2018)             
14. Yung - The Sound Of Being Okay (2016) 
15. Tilebreaker - Always The Same Dream (2018)
16. Big Mess - Blood Punk (2019)


lørdag den 27. april 2019

Teenage Fanclub. Sætliste. Lille Vega, torsdag d. 25. april 2019


Tilføjelse: ’What You Do To Me’ sneg sig ind blandt ekstranumrene. Efter koncerten, mente holdet, jeg var med, at der havde været endnu et ekstranummer. Måske et cover? Problemet er bare, at vi ikke kan huske, hvad det var? Og er kommet i tvivl om, der i det hele taget var en sang til? Hvis der er nogen, som husker bedre end vi gør, så kom frit frem…

fredag den 26. april 2019

Post-Roskilde 2018 / Shoot From The Hip #2 (2019). Playliste 25. april 2019


1. Oh Sees - C  (2018)
2. Love And Rockets ‎- Motorcycle (1989)
3. Teenage Fanclub - Everything Is Falling Apart (2019)
4. Kim Larsen - Fætter Fritz (2019)
5. Niels Skousen - Det Virkelige Liv (2019)
6. Neil Young & Crazy Horse - Running Dry (Requiem For The Rockets) (1969)                     
7. Red Lama - Rlp (2018)
8. Richard Dawson - Prostitute (2017)
9. KOKOKO! - Affaire A Mbongo (2018)
10. Debo Band - Sak (2016)    
11. Bitori - Munana (1997)
12. Bolt Thrower - …For Victory (1994)
13. Michael Chapman - Among The Trees (1970)
14. Rock City - My Life Is Right (1971)
15. Peter Perrett - I Want Your Dreams (2019)
16. Nomeansno - Joyful Reunion (1991)
17. My Bloody Valentine - Soft As Snow (But Warm Inside) (1988)
18. Holm - Erase And Repeat (2018)
19. Rome Is Not A Town - I'm In A Brand (2017)
20. C.V. Jørgensen - En Stor Dag (2002)
21. De Underjordiske - Sort Røg (2018)