Blogger Widget

fredag den 23. august 2019

Efteråret på Loppen med booker Jasper Jensen. Playliste 22. august 2019


1. She Wants Revenge - Big Love (2018) (22/8)
2. The Stevenson Ranch Davidians - Binary Bop (2017) (31/8)
3. The Warlocks - Tribute To Hawkwind (2019) (31/8)
4. Situationsfornærmelse - Kaff’ Eller Knep (2019) (5/9)
5. Planet Y - Gør Hvad Du Vil (2019) (5/9)
6. Civic - New Vietnam (2018) (5/9)
7. Say Sue Me - Dreaming (2018) (12/9)
8. Tacocat - I Hate The Weekend (2019) (13/9)
9. Holm - Grow (2018) (14/9)
10. The Stroppies - Cellophane Car (2019) (14/9)
11. Sam Outlaw - Country Love Song (2015) (15/9)
12. The Mystery Lights - I'm So Tired (Of Living In The City) (2019) (17/9)
13. Jonathan Bree with Princess Chelsea - Static (2018) (20/9)
14. Analogik - Flugten (2019) (21/9)
15. The Obsessed - Punk Crusher (2017) (25/9)
16. Fikir Amlak & King Alpha - Selassie I Great (2018) (26/9)
17. Durand Jones & The Indications - Morning In America (2019) (8/10)
18. Robyn Hitchcock & The Venus 3 - Goodnight Oslo (2009) (12/10)
19. The Dream Syndicate - Space Age (2019) (14/10)
20. Daughters - Satan In The Wait (2018) (23/10)


onsdag den 21. august 2019

Thurston Moores favoritsange


Da spillestedet Alice forleden annoncerede Thurston Moore Group (27. september), slog det mig, at jeg for nylig, var surfet forbi en liste med Mooers yndlingstracks. Det tog mig dog lige et stykke tid at rekonstruere, hvor det var, jeg havde set den. Det var hos Far Out Magazine.

Her er den:

Tapper Zukie – ‘Man Ah Warrior’
Patti Smith – ‘Godspeed’
Teenage Jesus & the Jerks – ‘Orphans’
Mars – ‘3E’
Public Image LTD – ‘Public Image’
The Slits – ‘Love Und Romance’
The Raincoats – ‘In Love’
Captain Beefheart – ‘Electricity’
Alice Cooper – ‘Is It My Body?’
T. Rex – ‘Children of the Revolution’
Archie Shepp – ‘Blasé’
Billie Holiday – ‘Gloomy Sunday’
Nirvana – ‘Dive’
Mudhoney – ‘In ‘N Out of Grace’
Dinosaur Jr. – ‘Little Fury Things’
Jackson C. Frank – ‘Blues Run the Game’
Bush Tetras – ‘Too Many Creeps’
The Germs – ‘Caught in My Eye’
Boredoms – ‘Born to Anal’
Lou Reed – ‘Satellite of Love’
Beach Boys – ‘Hang On to Your Ego’
David Bowie – ‘Five Years’
Sparks – ‘Equator’
Siouxsie & the Banshees – ‘Hong Kong Garden’
The Damned – ‘New Rose’
The Mentally Ill – ‘Gacy’s Place’
Minor Threat – ‘Out of Step’
Black Flag – ‘I’ve Got To Run’
The Untouchables – ‘Nic Fit’
Iron Cross – ‘Fight Em All’
The Faith – ‘It’s Time’
Void – ‘My Rules’
Negative Approach – ‘Nothing’
Youth Brigade – ‘It’s About Time We Had a Change’
State of Alert – ‘Gonna Haveta Fight’
Anne Briggs – ‘Go Your Way’
The Fugs – ‘Crystal Liaison’
Jimi Hendrix – ‘Freedom’

tirsdag den 20. august 2019

Efteråret på Loppen med booker Jasper Jensen i Mod Strømmen


Et-eller-andet sted, er jeg glad for, at festivalsæsonen går på hæld. Jeg savner den nattesorte klubstemning, der eksisterer på mange af byens små spillesteder. Inderst inde ved alle hyppige koncertgængere jo godt, at det er på de mindre scener rundt omring på kloden, at det sker. Misforstå mig ikke. Jeg holder meget af festivaler, men mine tanker har det med at tage på malplacerede og ørkesløse ekskursioner, når jeg står til det fjerde eller femte show på en dag. Koncentrationsbesvær hedder det vist. Og så er der ydermere skønt at kunne tage lige hjem og sove i sin egen bløde seng efter en koncert. Ergo ser jeg frem mod tiden, vi går i møde, hvor jeg ikke føler mig forpligtiget til, i al fald overfor mig selv, at høre så og så meget musik, indenfor den tid en given festival nu varer. Nej, en enkelt koncert eller to på en aften, passer mig ganske glimrende for nuværende.

Nu på torsdag kommer Loppens booker, Jasper Jensen, forbi Mod Strømmen. Uden at sige for meget, er det mildest talt et fornemt program, Musikloppen har fået sat sammen til os henover sensommeren og efteråret. For lige at sætte ovenstående en kende i perspektiv, vil jeg fremhæve fem af de acts, jeg ser frem til at høre. Allerførst er der selvfølgelig det australske punkrockband Civic. De får følgeskab af endnu et australsk orkester The Stroppies. Jeg har desuden småforelsket mig i Brooklyn-kvintetten The Mystery Lights powerpop. Om dét så holder live, kan kun tiden vise. Forannævnte spiller alle her i september. Soul-comboen Durand Jones & the Indications har jeg ligeledes sat kryds ud for. Det samme gælder for uforlignelige Robyn Hitchcock.

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag. d. 22. august. Det foregår på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 19. august 2019

Summertime Blues #16 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


søndag den 18. august 2019

Seks ét-linjesdigte


”Når vi rammer grenene dernede, vil de knække og bryde ud i digte”

”Det har taget mig et liv at nå frem til dette punktum med en omkreds på fyrre år”

”Savnet glider ned ad ryggen som snegle i landflygtighed”

”De skulle bladre gennem huden for at se, hvor verden begyndte”

”Vi siger glaskareter på åkander og større end skoen”

”Nogen følger efter os, vi må lime bøgerne sammen”

- fra ’Den Korsfæstede Budding’ af Simon Grotrian  (21.12.1961 - 14.08.2019), Gyldendal 2016.

fredag den 16. august 2019

Musikåret 1979 II. Playliste 15. august 2019


1. Gang Of Four - Damaged Goods (1979)
2. Siouxsie & The Banshees - Playground Twist (1979)
3. Tom Verlaine - Kingdom Come´(1979)
4. The Feelies - Fa Ce-La (1979)
5. The Raincoats - In Love (1979)
6. The Clash - Spanish Bombs (1979)
7. Gnags - Alt Hvad Jeg Ved (1979)
8. C.V. Jørgensen - Surf À La Mode (1979)
9. Kim Larsen - Tutta (1979)
10. Mental As Anything - The Nips Are Getting Bigger (1979)
11. The Wipers - Tragedy (1979)
12. John Prine - Saigon (1979)
13. Neil Young - My My, Hey Hey (Out Of The Blue) (1979)
14. Ian Dury And The Blockheads - Inbetweenies (1979)
15. Supertramp - Breakfast In America (1979)
16. B. A. Robertson - Bang Bang (1979)
17. Tubeway Army - You Are In My Vision (1979)
18. Paul Collins' Beat - Rock 'N Roll Girl (1979)
19. Jonathan Richman And The Modern Lovers - Abdul And Cleopatra (1979)
20. Squeeze - Up The Junction (1979)
21. Fleetwood Mac - What Makes You Think You're The One (1979)
22. Linton Kwesi Johnson - Fite Dem Back (1979)
23. AC/DC - Highway To Hell (1979)


tirsdag den 13. august 2019

Musikåret 1979 II i Mod Strømmen


Overnight sensation er ikke det rigtige udtryk at bruge om powerpop-kvartetten, The Knack. Bandet blev dannet i Los Angeles i maj 1978. De indspillede et demobånd, men der var ingen pladeselskaber, der bed på. Hvad gør man så? Fra juni og året ud spillede det henved halvtreds lokale klubgigs, hvor forlydenderne om deres hæsblæsende shows spredte sig fra mund-til-mund. Inden året var omme var folk som Ray Manzarek, Tom Petty og Bruce Springsteen begyndt at dukke op til The Knacks koncerter. Det skete også, at de joinede gruppen på scenen.

I januar 1979, skrev de, kontrakt med Capitol Records, og i løbet af blot fjorten dage indspillede de debutpladen, ‘Get The Knack’ med australske Mick Chapman ved roret. Mick Chapman, der sammen med Nicky Chinn, blandt andet skrev en række af The Sweets glamrock singlehits i første halvdel af halvfjerdserne. Året før havde Chapman produceret Blondies gennembrudsalbum, ’Parallel Lines’.

’Get The Knack’ udkom i juni 1979. Den solgte til guld på kun tretten dage, hvorved den blev Capital Records hurtigst sælgende debut-LP, siden ’Meet The Beatles!’ i 1964. Hovedsinglen ’My Sharona’ blev ligeledes plademærkets hurtigst sælgende debutsingle, siden The Beatles ’I Want To Hold Your Hand’. At pladeomslaget til ’Get The Knack’ er en parafrase over The Beatles, hvor forsiden er en efterligning af ’Meet The Beatles!’, mens bagsiden viser en scene fra filmen, ’A Hard Day’s Night’, gør blot salgstallene desto mere interessante. 

I en retrospektiv anmeldelse på Allmusic, skriver Chris Woodstra, at The Knacks forsøg på at "update the Beatles sound for the new wave era" , var mere end godkendt. Pladen er på én gang ”sleazy, sexist, hook-filled, and endlessly catchy”. Den overvældende succes gav dog bagslag. Navnlig gruppens lumre og lystfyldte syn på teenagepiger, faldt mange for brystet. Medlemmerne af The Knack var immervæk i midten eller slutningen af tyverne, da sangene blev skrevet. Konceptkunsteren Hugh Brown, der har designet coveret til The Clashs ’Give' Em Enough Rope’, iværksatte sågar en Knuke the Knack-kampagne med t-shirts, bagdes og bumper stickers, fordi han mente, at hypen omkring gruppen var ude af proportioner. Flere musikkritikere kaldte endvidere bandet arrogant, fordi det ikke gad at give interviews.

Nu på torsdag, d. 15. august, forsætter Mod Strømmen, temaet om musikåret 1979. Første del, som blev sendt i marts, resulterede i denne playliste:

1. The Eat - Communist Radio (1979)
2. Tom Petty And The Heartbreakers - Refugee (1979)
3. Iggy Pop - Tell Me A Story (1979)
4. Black Randy & The Metrosquad - I Slept In An Arcade (1979)
5. Black Flag - Nervous Breakdown (1979)
6. Stiv Bators - It's Cold Outside (1979)
7. Germs - Our Way (1979)
8. The Static - Don't Let It Stop You (1979)
9. John Cale - Only Time Will Tell (live) (1979)
10. The Soft Boys - Human Music (1979)
11. Joy Division - Shadowplay (1979)
12. Magazine - Permafrost (1979)
13. Roxy Music - Dance Away (1979)
14. Donna Summer - Bad Girls (1979)
15. Japan - Fall In Love With Me (1979)
16. Nick Lowe - Cruel To Be Kind (1979)
17. Graham Parker - Local Girls (1979)
18. Art Ensemble Of Chicago - 597-59 (1979)
19. The Red Crayola - On The Brink (1979)
20. Ebba Grön - Pervers Politiker (1979)
21. The Stranglers - Duchess (1979)

Stil ind, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 12. august 2019

Summertime Blues #15 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 9. august 2019

Tears. Playliste 8. august 2019


1. Silver Jews - Honk If You're Lonely (1998)
2. The Pogues - The Old Main Drag (1985)
3. The Magnetic Fields - Andrew In Drag (2012)
4. Tears - My Father, My Mother, My Sisters, My Lover (2019)
5. Several Things - Barefooted And In Pain (2013)
6. Tears - 33 (2018)
7. Mathew Sawyer & The Ghosts - In A Haunted House (2007)
8. The Clash - Guns Of Brixton (1979)
9. The Specials - A Message to You Rudy (1979)
10. The Pogues - Boys From The County Hell (1984)
11. Tears - I (2018)
12. Warren Zevon - Lawyers, Guns And Money (1978)
13. Hank Williams Jr - All My Rowdy Friends (Have Settled Down) (1981)
14. Richard And Linda Thompson - Withered And Died (1974)
15. Pia Raug - Vi Ringer Sammen Senere (1994)
16. Totally Mild - Nights (2015)
17. George Jones - If Drinkin' Don't Kill Me (Her Memory Will) (1980)
18. Tears - Father, Don’t You Know Me (2019)
19. Magnolia Electric Co. - Hammer Down (2005)
20. T. Rex - Get It On (1971)


tirsdag den 6. august 2019

Tears i Mod Strømmen


”Tears-sangeren er Martin Bigums 80’er reinkarnation, Jeppe G, og du kan tro han ser nobel ud i sit jakkesæt med vest og med tilbagestrøget pagehår i klassisk Oscar Wilde-stil. Jeppe crooner med store armbevægelser og storslået teatralsk melankoli, som en post-punk Bryan Ferry. Nu kan jeg faktisk godt høre et ekko af The Smiths, men også af Echo & The Bunnymen og måske også lidt Martin Hall, for at det ikke skal være løgn. Det er simpelthen overvældende skønhed møder parodi, humor møder tristesse og nu sner det udenfor. Vi kigger ud af dobbeltdøren til årets sidste snestorm, mens Jeppe lader sig crowdsurfe omkring på publikum i det pakkede lokale og sørger over alt det, der er gået tabt.”

- Hauge Marples oplevelse af aarhusianske Tears på dette års Spot-Festival. Læs mere herunder.

Nu træffer det sig således, at Tears nu på fredag, d. 9. august, udsender en ny single, 'My Father, My Mother, My Sisters, My Lover', på Kilonova Records. I den anledningen kommer bandet forbi Mod Strømmen dagen før. Jeg har hørt det nye nummer, og ja, bandet forfølger i den grad den følelsesfulde rockmusik, som debutpladen ’All Songs From 2015’, er så rig på. En plade, der for alvor kom sidste år, selvom den som titlen antyder, havde været klar tre år tidligere.


Stil ind nu på torsdag, d. 8. august, kl. 18, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal

mandag den 5. august 2019

Summertime Blues #14 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


torsdag den 1. august 2019

Sommerradio #5 (2019). Introduktion til Alan Jenkins og relateret britisk DIY fra Sheffield, Leicester og Felixstowe med Andreas Korsgaard Rasmussen. Playliste 1. august


1. Peter Perrett - Love Comes On Silent Feet (2019)
2. The Deep Freeze Mice - Something Else Instead (1984)
3. The Deep Freeze Mice - I Like Digestive Biscuits In My Coffee (1981)
4. The Deep Freeze Mice - Neuron Music (1985)
5. The Deep Freeze Mice - A Trillion Sprods (1984)
6. The Chrysanthemums - Gloucestershire Is Just An Illusion (1987)
7. The Chrysanthemums - The Unpronounceable Finn (1987)
8. The Chrysanthemums - I Am A Hen (Lucinda Lambton) (1988)
9. Jung Analysts - Here's Lucifer (1984)
10. Rimarimba - Egg Foo Young [2018)
11. Rimarimba - Couldn't Top The Demo (1985)
12. Po! - Sunday Never Comes Around (1991)
13. Ruth's Refrigerator - Your Dog Is Rich And Your Cat Is Good Looking (1990)
14. Ruth's Refrigerator - Outdoor Miner (1991)
15. Yeah Yeah Noh - Cottage Industry (1984)
16. Yeah Yeah Noh - Houdini (1985)
17. The Deep Freeze Mice - Polanski's Dog (1984)
18. Robyn Hitchcock - Ye Sleeping Knights Of Jesus (1984)
19. The Raincoats - The Void (1979)


tirsdag den 30. juli 2019

Sommerradio #5 (2019). Introduktion til Alan Jenkins og relateret britisk DIY fra Sheffield, Leicester og Felixstowe med Andreas Korsgaard Rasmussen


Andreas Korsgaard Rasmussen er gæst i årets sidste sommerradio. I sit daglige virke, booker han, til stor glæde for i al fald undertegnede (og jeg er ikke alene), til spillestedet Alice på Nørre Allé. Men Andreas Korsgaard har også en stor veneration for den engelske musikere Alan Jenkins og det hav af pilskæve projekter, han har medvirket i. Ligefra The Deep Freeze Mice over blandt andet The Chrysanthemums og Po! til pladeselskabet Cordelia Records. Dén kærlighed smitter!

Lyt med nu på torsdag, d. 1. august, kl. 18.00. Det foregår på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 29. juli 2019

Summertime Blues #13 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:



torsdag den 25. juli 2019

Sommerradio #4 (2019). Omkring Robert Forster med Jan Damage Petersen og Matthew Moller. Playliste 25. juli


1. The Go-Betweens - Karen (1978)
2. Robert Forster - The Morning (2019)
3. The Go-Betweens - I Need Two Heads (1980)
4. The Tuff Monks ‎- After The Fireworks (1982)
5. The Go-Betweens - 8 Pictures (1982)
6. The Go-Betweens - By Chance (1983)
7. The Go-Betweens - Ask (1983)
8. The Go-Betweens - Draining The Pool For You (1984)
9. The Go-Betweens - You've Never Lived (1984)
10. The Go-Betweens - Spring Rain (1986)
11. The Go-Betweens - Head Full Of Steam (1986)
12. The Go-Betweens - The House That Jack Kerouac Built (1987)
13. The Go-Betweens - You Tell Me (1987)
14. The Go-Betweens - Dive For Your Memory (1988)
15. Robert Forster - Baby Stones (1990)
16. Robert Forster - Demon Days (2008)


mandag den 22. juli 2019

Summertime Blues #12 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 19. juli 2019

Sommerradio #3 (2019). Besøg af Institut For Dansk Lydarkæologi. Playliste 18. juli


1. Knud Viktor - Le Petit Duc (pt. I) (1978/2019)
2. Knud Viktor - Le Petit Duc (pt. II) (1978/2019)
3. Knud Viktor - Jeu 1 (1972/2017)
4. Per Nørgård - Light Awakening (1987/2018)
5. Carl Bergstrøm-Nielsen - De Elektroniske Humlebiers Dans (pt. I) (1990/2019)
6. Henning Christiansen - Peter Den Store: Omvæltning. (1986/2019)
7. Arne Juul Jacobsen - Rejse Til Abstraktionernes Land (1959/2018)


tirsdag den 16. juli 2019

Sommerradio #3 (2019). Besøg af Institut For Dansk Lydarkæologi


“And Now for Something Completely Different”. Jeg har fulgt Institut For Dansk Lydarkæologi på afstand gennem flere år. Hvad har de nu gravet op af spændende og for mig fuldstændige ukendte ting og sager? Som det vil fremgå af instituttets udgivelser, bevæger jeg mig i den næste sommerradio ud på gyngende grund. Eller rettere sagt, ud af nogle forholdsvis fremmedartede stier.

Knud Viktor: ’Ambiances / Images’ (2LP) (2017)
Mogens Otto Nielsen: ’Den dynamiske violin’ (kassettebånd) (2017)
Alison Knowles: ‘The California Sandals’ (7" flexi disc) (2017)
Henrik Have: ’Architecture Piece op. 2’ (5" sandpapirsplade) (2017)
Diverse kunstnere: ’Danske båndamatører 1959-1976’ (LP) (2018)
Henning Christiansen: ’Satie i høj sø’ (LP) (2018)
Per Nørgård: ‘Expanding Space’ (2LP) (2018)
Lene Adler Petersen: ’Se mor. Nansensgade 1971 / Sangen om kaffekoppen’ (10" vinyl) (2018)
Knud Viktor: ’Les Éphémères’ (LP) (2019)
Knud Viktor: ’Les Petit Duc’ (7") (2019)
Carl Bergstrøm-Nielsen: ’Humlebier’ (kassettebånd) (2019)

Lydkunst, eksperimental, elektron- og konkretmusik, har ikke ligefrem været min spidskompetence. Sagt på en anden måde, har jeg ikke tidligere lagt så mange kræfter i at prøve at forstå musikken. Måske fordi, jeg antog, at det krævede for megen baggrundsviden, for megen fagekspertise, for at fatte, hvad dét er kunstnere vil med deres lydværker. Sådan har jeg det stadigvæk med nogle frembringelser, men langt de fleste er lige til at gå til, hvis man gør det fordomsfri. Og dét må jeg sige, at Institut For Dansk Lydarkæologi har lært mig.

Lyt med nu på torsdag, d. 18. juli, kl. 18.00, hvor Kasper Vang, Magnus Kaslov og Jonas Olesen fra Institut For Dansk Lydarkæologi er gæster i Mod Strømmens sommerradio. Det foregår på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

John Fante, 1939.


mandag den 15. juli 2019

Summertime Blues #11 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 12. juli 2019

Sommerradio #2 (2019) Fanø Free Folk Festival 2019 med Rasmus Hjortshøj Steffensen. Playliste 11. juli


1. Bell Lungs - Dead Earth (2019)
2. Vassvik - Whipped (2019)
3. Kjorstad Brothers - Halling Etter Redvald Fjellhammer (2016)
4. Dagny I Forsen - Klangklostret (2018)
5. Own Road - Hot Day (2018)
6. Comaneci - Magical Thoughts (2018)
7. Bas Jan - No Time (2018)
8. The Dead C - Half (1997)
9. Praed - El Khawaga (2018)
10. Kapela Maliszów - Zielona Lipka (2015)
11. Stick In The Wheel - Over Again (2017)
12. Shirley Collins - Pretty Polly (2016)


torsdag den 11. juli 2019

Lijadu Sisters på RF19


Wu-Tang Clan fangede ikke nogen af os på årets festival. Jeg tror, vi hørte, fire måske fem numre, før det flakkende vægelsind ramte os. Hvad nu, hvad skal vi? Efter at have nydt en glimrende irish coffee ved en kaffebod, dalrede vi hvileløst rundt i området omkring Apollo-scenen. Vi kunne ikke se scenen og vidste ikke om, der skulle et band på. Men pludselig hørte vi et groovy beat med afrikanske rødder sætte i gang. Og for første og eneste gang i år, stak vi i løb. Kom lyden fra Apollo? Var der et band fra Afrika, vi ikke var klar over skulle spille? Skuffelsen var derfor stor, da vi nåede indenfor synsvidde af en tom scene. Der foregik nada. Men hvor kom musikken så fra? Dét fandt vi ud af, da vi med en flad fornemmelse, begav os ud af området. Den kom såmænd fra en dj-pult i en tårnlignede konstruktion.

Siden har sangen kørt rundt i hovedet på mig. Og nu, tror jeg, at jeg er nået frem til, hvem det var vi hørte? Vi var en tur i Nigeria anno 1976 med Lijadu Sisters, og jeg er næsten helt sikker på, at det var ’Danger’, dj’en havde lagt på grammofonen:


tirsdag den 9. juli 2019

Sommerradio #2 (2019). Fanø Free Folk Festival #10 med Rasmus Hjortshøj Steffensen


“It’s safe to say that without Shirley Collins, there would be no Fanø Free Folk Festival. Not only has the singer had a huge influence on folk music in post-war England, she has also been a crucial inspiration for the entire neo-folk movement, with Current 93’s David Tibet being one of her most prominent fans. So what better way to celebrate Fanø Free Folk Festival’s 10 year anniversary than to present a very rare Danish concert with this iconic musician?”

- fra Fanø Free Folk Festivals præsentation af Shirley Collins.

Da Rasmus Hjortshøj Steffensen var forbi radiostudiet for at fortælle om årets program på den tiende Fanø Free Folk Festival, var fødselsdagsgaven til de loyale festivalgæster endnu ikke offentliggjort. Såvidt, jeg husker, gik der fjorten dages tid før den lille Sønderho-festival sendte en pressemeddelelse ud om, at Collins kom til Fanø. Det burde have været breaking news, at en festival, der kun har 100 billetter til salg, kan få et navn af den størrelse til at optræde. Sådan fungerer mediehjulet ikke.

Nu på torsdag, d. 11. juli, kan man høre, hvad Rasmus Hjortshøj Steffensen ellers nåede at anbefale fra årets program til Fanø Free Folk Festival. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller viaTunein eller den direkte livestream.

Husk i øvrigt, at Fanø Free Folk Festival allerede fredag aften, d. 12. juli, kl. 21.00, præsenterer Bell Lungs + Leisure Children i Christianshavns Beboerhus. Festivalen finder først sted i dagene fra d. 25. juli - 28. juli i Sønderho på det sydlige Fanø.

mandag den 8. juli 2019

Summertime Blues #10 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

I dagens udsendelse var booker Jonas Sejersbøl Kielland fra Huset i Magstræde forbi for at gøre os alle lidt klogere på, hvad der foregår i Huset under Copenhagen Jazzfestival


fredag den 5. juli 2019

Sommerradio #1 (2019). Copenhagen Trashzzfestival 2019 med Lars Bech Pilgaard. Playliste 4. juli


1. Mark Olson, Victoria Williams & The Original Harmony Ridge Creekdippers - It Don't Bother Me (2004)
2. Son Ash - Singular (2017)
3. Frisk Frugt - Palmevinsdrikkerens Vækkelses Blues (2010)
4. Audrey Chen - Runt Vigor (2018)
5. Svin - Ringgajen (2018)
6. Asger Kudahl - Time (2018)
7. Cockpit Music - Peak Stream Discharge (1996)
8. Crush String Collective - Impro (live i Koncertkirken) (2019)
9. Marcela Lucatelli - Chicken March (2016)
10. Asger Thomsen - Unprepared 1 (2018)
11. Emmeluth's Amoeba - Magma (2018)
12. David Bowie - Sound And Vision (1977)
13. Strawberry Alarm Clock - Rainy Day Mushroom Pillow (1967)


onsdag den 3. juli 2019

Sommerradio #1 (2019). Copenhagen Trashzzfestival 2019 med Lars Bech Pilgaard


Midt under Roskilde Festivalen begynder Copenhagen Jazzfestival. En byfestival, der indenfor de seneste år har forandret sig meget. Udfra min ikke videre reflekterede, men dog ærlige vurdering, hang festivalen fast i en sædvane, der måske har været svær at lave om på? Om Copenhagen Trashzzfestival, som Lars Bech Pilgaard var med til at begynde for ti år siden, har været med til ændre tankerne omkring Copenhagen Jazzfestival, kan jeg ikke svare på. Men noget er der sket!

Lyt med i morgen, torsdag d. 4. juli, hvor Lars Bech Pilgaard både ser frem mod årets Trashzzfestival, men også, omend ikke dvæler, men dog sér tilbage på det tiår, der er gået. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

tirsdag den 2. juli 2019

Summertime Blues #9 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Gårsdagens udsendelse:


lørdag den 29. juni 2019

Pre-Roskilde 2019. Playliste d. 27. juni 2019


1. Hjalte Ross - Company Of A Camel (2018)
2. Nuri - Bamboo (2018)
3. Josiah Konder - The Bastard Within (2018)
4. Santrofie - Sokoi (Sex Song) (2014)
5. Tears For Fears - Advice For The Young At Heart (1989)
6. Bob Dylan - Call Letter Blues (1974/2018)
7. Fontaines D.C. - Chequeless Reckless (2019)
8. Power Trip - Nightmare Logic (2017)
9. Jorge Ben Jor - Mas Que Nada (1963)
10. Konstrukt feat. Peter Brötzmann -Tepe (2011)
11. Parquet Courts - Yonder Is Closer To The Heart (2012)
12. Maurice Loucas Elephantine Band - One More For The Gutter (2019)
13. Crack Cloud - Image Craft (2017)
14. Amyl & The Sniffers - Blowjobs (2017)
15. Spiritualized - Lord Let It Rain On Me (2003)
16. The Garifuna Collective - Mongulu (2013)
17. Black Midi - Talking Heads (2019)
18. Sons Of Kemet - My Queen Is Albertina Sisulu (2018)
19. Tássia Reis - Se Avexe Não (2016)
20. Gaye Su Akyol - Meftunum Sana (2018)
21. Cypress Hill - The Funky Cypress Hill Shit (1991)


tirsdag den 25. juni 2019

Roskilde Festival 2019 i Mod Strømmen


Nu er der ingen vej udenom. Roskilde Festival er lige om hjørnet. Der er en del koncerter, jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at høre. Og så må jeg ellers se, hvad der kommer min vej. Ingen vidtløftige planer om at nå så og så meget. Års festivalerfaring har lært mig, at tage festivalen time for time.

Mod Strømmen er dykket ned i RF19s program og anbefaler nu på torsdag, d. 27. juni, en række koncerter.  Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller viaTunein eller den direkte livestream.

mandag den 24. juni 2019

Summertime Blues #8 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 21. juni 2019

M. Rexen. Playliste 20. juni 2019


1. M. Rexen - The Future (2019)
2. Ugur Qaradagli - Halli Qaqas (2011)
3. Uddrag fra en Ayahuasca-ceremoni
4. Taraf De Haïdouks - Briu (1994)
5. Anders Vestergaard - Prime Float (2019)
6. Moondog - What's The Most Exciting Thing (1971)
7. College feat. Electric Youth - A Real Hero (2010)
8. Nick Drake - Riverman (1969)
9. Yol Aularong - Yuvajon Kouge Jet (197?)
10. Sandman - Driving (2015)
11. George Baker Selection - Little Green Bag (1969)


onsdag den 19. juni 2019

“You’re not The Beach Boys or The fucking Association!”


“As producer, Ray Manzarek guided us through our first four LPs. He became a mentor to the band and a kind of father figure to both Exene and me. Ray was fucking rock ‘n’ roll royalty. He had hit songs, gold and platinum records, and, more importantly, records that changed popular culture forever. He was a member of the mutherfuckin DOORS! Dark, mysterious, dangerous, noir, L.A., murderous—not some bullshit hippie band. He believed and told us that X truly added to that legacy in Los Angeles rock music. He said, “You’re not The Beach Boys or The fucking Association!” He gave us a deeper confidence that we could step into The Doors’ shoes. We could set the record straight that Los Angeles—or “El Lay,” as the East Coast snobs referred to it—had every bit as much dark, wild abandon that any leather-jacketed punks from those other scenes. He praised Billy & DJ’s musicianship that, to be honest, compared to the other punk rock bands of the era, were several steps ahead of most players. Ray got it and gave them ideas when they needed it, and they shined be- cause of it. He exalted Exene & my lyrics and compared them to Jim Morrison’s. He saw the connection we had to our audience & the wild, bohemian life we lived. Four of us—Exene, Billy, Ray & I—were born in the Midwest and in February. He told us we could do it, and most of the time he was right”

- Uddrag fra ’More Fun In The New World: The Unmaking And Legacy Of L.A. Punk’ af John Doe og Tom Desavia. 2019.

I 2017 udkom ’Under The Big Black Sun’, John Does første erindringsbog om L.A.-punkscenen. ’More Fun In The New World: The Unmaking And Legacy Of L.A. Punk’ dækker årene 1982-1987, hvor Los Angeles-orkestrene fik både national som international bevågenhed.

tirsdag den 18. juni 2019

M. Rexen i Mod Strømmen


”Michael Rexen er en verdensmand. Han blev født i de Forenede Arabiske Emirater, han bor i en mongolsk yurt (et forstørret telt) på Christiania. Han har rejst omkring i Pakistan med trommemester Gunga Sain, arbejdet på boreplatforme i Egypten og er ultimativt blevet institutionaliseret i Danmark.

M. Rexen siger selv, at musikken er et biprodukt af det liv, han lever. Hans musik er en fantastisk kombination af afrobeat-rytmer, mellemøstlige strygerarrangementer og en lyrik, der kan være hentet i rock'n'roll. Han har tidligere spillet i projekter som A Key is a Key, The Magnetic Eagle og Mongol, men M. Rexen er hans mest personlige projekt hidtil.”

- fra Roskilde Festvals beskrivelse af M. Rexen, der skal spille mandag, d. 1. juli, kl. 20.00, på Rising.

Anden afdeling af Mod Strømmens optakt til RF19, kommer kun indirekte til at handle om Roskilde Festival. Som det fremgår af ovenstående, skal M. Rexen optræde, men han har en lang liste af sommerjobs, Strækkende sig fra Midsommer Festival i Præstø i den kommende weekend, over Roskilde og Copenhagen Jazzfestival til Møn Festival, AvernaX og Badesø Festival mv.

Tidligere i år udkom M. Rexens andet udspil i den planlagte triologi, ’The United Kingdoms Part II – Animals Of The Frozen Clouds’. Et album, Undertoner var henrykt over. Magasinet indleder deres anmeldelse:

”For fanden da, hvor er det befriende med en kunstner som M. Rexen, der tør tage den hele vejen ud i det mærkelige og sære ingenmandsland, som den genuine, unikke kunst udgør. Ud hvor der ikke er veje og stier, man skal følge, og hvor mulighederne synes ubegrænsede, hvis bare man tør tage det første skridt og tage sig selv og kunsten alvorligt, uden at man mister glimtet i øjet”


Nu på torsdag, d. 20. juni, kommer M. Rexen forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal (fra M. Rexens optræden ved Spot Festival 2019, Trævarefabrikernes Udsalg, Aarhus)

mandag den 17. juni 2019

Summertime Blues #7 (2019)


Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:


fredag den 14. juni 2019

Roskilde Festival 2019 med bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof. Playliste 13. juni 2019


1. Jorge Ben Jor - O Dia Que O Sol Declarou O Seu Amor Pela Terra (1981)
2. The Comet Is Coming - Summon The Fire (2019)
3. Descartes A Kant - Motion Picture Dream Boy (2017)
4. Black Midi - Talking Heads (2019)
5. Ghetto Kumbé - Makru (2017)
6. Tirzah - Devotion (2018)
7. Koffee & The Raggamuffin Band - Rapture (2019)
8. Lizzo - Truth Hurts (2019)
9. Tássia Reis - Se Avexe Não (2016)
10. Julia Holter - Sea Calls Me Home (2016)
11. Liraz - Nozi Nozi (2017)
12. Ifé - Voodoo Economics (WolfMan) (2019)
13. Throwing Snow - Paint By Numbers (2017)
14. Nicola Cruz - El Diablo Me Va A Llevar (2019)
15. Maurice Loucas Elephantine Band - The Palm Of A Ghost (2019)
16. Fontaines D.C. - Too Real (2019)
17. Lankum - Willow Garden (2017)


torsdag den 13. juni 2019

“I’m never heard him live before…” I dag er det 50 år siden, at 20-årige Mick Taylor kom med i The Rolling Stones


“He’s been through the John Mayall school of guitarists - people like Peter Green and Clapton. I didn’t want to go through the whole bit of auditioning guitarists, so I spoke to Mayall, a man whose judgement I respect in these matters. John just sort of grunted when I told him we’d like to see Mick, so I took it like a ‘yes’… I’m never heard him live before - only on records, but he got on well with Keith and he picked things up quickly. He doesn’t play anything like Brian. He’s a bluesman and he wants to play rock’n’roll, so that’s okay”

- Mick Jagger fra ‘Rolling Stones: Off The Record’. Outrageous Opinions and Unrehearsed Interviews’ af  Mark Paytress

onsdag den 12. juni 2019

Roskilde 2019 med bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof i Mod Strømmen


Det stunder til. Om tre uger spiller den 78-årige Bob Dylan på Orange Scene. De næste tre udsendelser i Mod Strømmen kommer i et vist omfang til at handle om netop RFR19. I morgen kommer bookeren Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof forbi, for at give et indblik i, hvilke kunstnere de glæder sig mest til at præsentere. Torsdag, d. 20. juni, får vi besøg af Roskilde-aktuelle M. Rexen. D. 27. juni lukker vi det lille tema ned med redaktionens anbefalinger.

Men allerførst til musikbookerne. Stil ind i morgen, d. 13. juni, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

tirsdag den 11. juni 2019

Klub Soja On The Spot (1. del)

Tekst: Hauge Marple. Foto: Jens Raadal (et af dem er dog knipset af Hans-Henrik Siig)

What the fuck! Jeg kommer vadende gennem Københavns Hovedbanegård, bagerpose og doubleshot latte i den ene hånd, rullekuffert i den anden. Jeg ankommer alt for tidligt i forhold til aftalen, men henne under uret, kan jeg se, at Raadal, Martin og Hans-Henrik allerede står og ævler. Jeg tilslutter mig gruppen med en beskeden løftet kaffekrus-salut og ser min fætter Torben kom traskende over fra sæven-elæven kiosken. Sikke en flok punktlige herrer, vi er blevet på vores gamle dage. Klokken er ikke 8.00 endnu og Kickoman Crewet er allerede fuldtallig og på pletten.

De næste par dage skal vi lege jagtselskab, på jagt efter ny og eksperimenterende musik, som kan bookes hjem til Klub Soja, vores fine lille rockklub på Islands Brygge. Destinationen er SPOT Festivalen i Aarhus, et storslået tag-selv-bord af fristende ny dansk musik, hvis man forstår at bevæge sig uden om mainstream-pop-suppen og søge ud på de sjove og skæve steder, der huser festivalens mere alternativ, vækstlag. I år skal vi blandt andet lære den så omtalte Aarhus-ny-punk-scene at kende for alvor. Tidsplanen bliver stram, hvis vi skal nå at se alt det, vi har tænkt os, men først skal vi nå vores tog, og vi har overdreven god tid til det.


Vi ankommer til Aarhus ved 13-tiden og stiller vores bagage på The Mayor, som hotellet så flot hedder. Her dukker Christian fra mit band op. Han har været i Aarhus siden i går, og seks mand høj vælger Kickoman Crewet at tage ud og promenere på en pre-festival byvandring med Hans-Henrik som guide. HH vil ned af Memory Lane og genopleve Aarhus, som han husker den fra 70’erne, hvor han tilbragte ferier hos sin farmor og farfar. Vi vandrer op ad M. P. Bruuns Gade, forbi farfarens stamværtshus, Peter Gift, på vej til hovedattraktionen; lejlighed på Strandvejen, hvor farmoren og farfaren boede, med udsigt til havnens gamle lods-og-lager-område. Her mødtes skibene med togbanen, så deres last kunne sendes videre ud til resten af landet. Til trods for de store højhuse og hoteller, der bliver bygget i området i dag, har en del af det gamle havnekvarter, fået lov at stå som det var, nu som base for en masse unge aarhusianske iværksættere og kunstnere.

Randområder, som dette, er ved helt at forsvinde fra København, så for os, der tilbragt 80’erne i 3. baggård i saneringsdømte værksteder og øvelokaler. Eller for gamle BZ’ere, som Raadal, er dette lille hjørne af Aarhus helt magisk at opleve. Nysgerrigt går vi videre ind ad en port og fortsætter forbi en række nedslidte industribygninger fra 40'erne og 50'erne, og nede for enden af en smal gyde, hvor der af en eller anden årsag lugter af grisemøg, finder vi det der i aften skal blive til et musikvenue, Knuds Kiosk. En plastikpresenning, som skal beskytte bands fra det lovede regnvejr, hænger nu og dingler i blæsten over en gammel hal af røde mursten med en stor åben dobbeltdør. Det myldrer rundt omkring os med hippe unge musiknørder. Nogle samler grej, nogle kæmper med presenningen, nogle slæber kasser ud af biler, mens andre bare hænger ud og drikker bajere. Efter stilen at dømme, er flere af dem ankommet med DeLorean direkte fra 80'ernes Barbue eller Krasnapolsky. Faktisk får jeg øje på min ungdomsven Martin Bigum, fuldstændig som han så ud for 35 år siden. Det var mange år før Kunstquizzen; Martin tegnede for MAD og var forsanger i synth-pop bandet Bleue Claire. Ved nærmere undersøgelse, viser det sig, at Bigum-klonen er ingen ringere end den gemytlige excentriker, Jeppe Grønbæk, som spiller i aften med sit band Tears. Jeppe tilhøre klart hænge-ud-og-drikke bajer-segmentet, en tilbagelænet dude med masser af den berømte jyske lune, jeg glæder mig til at checke hans band ud i aften.

Men der er lige dét ved det, at Knuds Kiosk ikke er åben endnu, og uden friske bajere duer helten ikke, i hvert fald ikke når helten er på festival. selskabet rykker derfor ind til The Merchant Room på Frederiksgade, hvor PDH Records holder et day party, and why not?

Ja…, det vil vise sig.

The Merchant Room er en kæmpestor, kommerciel Irish Pub/Sports Bar med hipster ale og smartass cocktails og gudhjælpemig også en indbygget gammeldaws barbersalon, hvor store skandinaviske mænd med seler og nydelige tatoveringer, kan få ordnet deres lange, lyse skæg. Der er et par stykker på vores sur-gammel-mand-udflugt, der får det fysisk dårligt af ambiancen, men IPA’erne er lækre, så vi synker ned i de usandsynligt dybe lædersofaer og chiller lidt. På scenen står en lille fyr, der kalder sig Aksglæde. Teksterne til hans lange ballader lyder til at være bygget op af sms-beskeder. Det hele bliver sunget inderligt og X-factor-agtig med en nasal stemme, som minder om en 12-årig, der forsøger at tillægge sig en kunstig nuttethed for at få en is. Jeg kan ikke se ham hernede fra sofaen, men han må have udseendet med sig, for han samler unge piger, som de dér blå varmelamper tiltrækker myg. Så hvis du har problemer med sværmer af unge piger på din terrasse, så er en Aksglæde-koncert nede for enden af indkørslen måske en idé?

Hans-Henrik er den første, der taber sin aksglæde, han har lige været syg og trænger til en lur på hotellet, så vi aftaler at mødes på Knuds Kiosk i aften og han smutter. Resten af os besøger en lille burgerbar lige over for The Merchant, og bliver fuldstændig fortryllet af en variant af en fænomenet burger, som kun kan beskrives som perfekt. Aarhus Burger Shack we salute you! (der åbner iøvrigt snart en i København) Det var så reklamen, NU skal det handle om livemusik.


Det første rigtige liveband, vi skal høre, spiller på Voxhall og hedder Oceans. SPOTs program-app med sine vage og luftige beskrivelser, definerer Oceans som “støjende guitarer, insisterende beats, og fængslende melodier”, så vi aner i virkeligheden ikke, hvad der venter os. Men jeg er vild med Voxhall: en høj scene, mørke vægge, det er den klassiske rockvenue, hvor et band med masser af energi kan trylle og publikum kan føle sig hjemme. Men de to frontmænd fra Oceans (som vi passende kan kalde Oceans 2) virker ikke til at føle sig særlig meget hjemme oppe på den høje scene, de tryller heller ikke så meget. Deres numre taber flere gange luften midt i passager af det så omtalte støjguitar. Stilmæssigt smager det ret meget af England, som et glas Manchester med en ordentlig squeeze Liverpool i. Der er en Bernard Sumner-feeling over deres kompositioner, og selvom jeg nyder de New Order vibes, der følger med, tror jeg faktisk, at de kunne blive noget mere interessante, hvis de udforskede en mere personlig lyd og slappede lidt mere af. Det er somom, de arbejder alt for hårdt på at være noget bestemt, og ender med at lyde som en sound effects-plade med titlen: “Nordengelsk liveband fra 90erne”.


Raadal savner noget ordentlig rock’n’roll, siger han, så mens de andre smutter ind ved siden af på Atlas og checker “et af Sveriges mest anmelderroste indie bands”, går vi lidt længere, helt over til HeadQuarters på den anden side af Musikhuset, for at høre “et af de mest energiske og følelsesladede livebands i Sverige”. De hedder Beverly Kills og er från Göteborg (Sveriges Aarhus), og vi tænker navnet sender de rigtige bitchin’ signaler. På vores vandretur op forbi Musikhuset, møder vi en fyr med et stort afrohår og to congas, som Raadal genkender hjemme fra sin gård. Indtil i dag har de bare været på nik-og-davs, men nu hvor de mødes på en festival, bliver det til lidt hyggesnak. Vi aftaler, at vi skal se ham spille med et band lidt senere i Musikhusets lille sal. Og det er nok det bedste, vi får ud af denne ekskursion, for selv om HeadQuarters er en hyggelig venue og det altid er rart med en øl, så er det energiske følelsesladede band med det vilde navn en skuffelse. Nogle følelser er bedre holdt inde, især når det drejer sig om en ung forsangerinde, der skråler derudad med langt større vokalkraft end hun kan styre. Det virkede lidt som en uigennemtænkt homage til The Cranberries, meget passende i lyset af Dolores død sidste år, men nærmest pinligt at overvære. Gutterne i bandet skruer helt op for mach schau-guitarslingeriet, det er nok derfra bandets mest-energisk-etikette stammer, og de spillede da også fint, men sangerens i-vilden-sky-vokal jager os helt ud af lokalet. Der kommer flere Göteborg-bands de næste par timer, så måske kan vi nå at høre noget andet og bedre senere.


Klokken er næsten blevet 18 og den presserende opgave lige nu, er at finde aftensmaden. Vi vader tilbage mod Voxhall og går ad en lille sti bag koncerthallen, og ganske rigtig er det her, vi finder Pica Pica. En cool lille vinbar, der ligger klemt imellem Atlas og Voxhall med udsigt til åen, og når vi kigger ind af vinduet, kan vi nyde synet at Klub Sojas grand old man Thomas K, som sidder og smiler fredfyldt helt mutters alene bag et langt veldækket bord, som vores helt egen Jesus. “Lad de store mænd komme til mig” siger hans aura, så det gør vi. Vi smækker os ned ved den lange tapasplanke og straks vælter det ind med folk; Thomas’ kone og venner og familie, alle de andre Kickodrenge, og minsandten også Kulturhus-Crewet fra KIB, altså Kasper (manden med nøglen til pengekassen), Rune (byens bedste lydmand), swinger/songwriteren Jakob Speake og Klub Sojas egen bagmand Drongo. Hurra for et selskab. Bordet rummer pølse, skinke, pesto, hummus, oliven, ost og tapanade - alt sammen i flere varianter - det ser knaldgodt ud og alle de sultne SPOTer kaster sig over det med en gusto, som man sjældent ser nu om dage. Jeg havde egentlig overvejet at snuppe koncerten med Rexen kl. 19 på Voxhall, men jeg har alt for travlt med tapas, musiksnak og fancy mikrobryg bajere.


Men livemusikken kommer jo ikke til os, så da mætheden melder sig, tager nogle stykker af os over i Musikhusets lille sal for at opleve lækker folk-rock af italiano-danskeren Marc Facchini akkompagneret af Raadals nabo på congas. Lille Sal er kendt som det hyggeligste rum i Musikhuset, der hvor man sidder virkelig godt. Salen er stejl som i en biograf med scenen helt nede i bunden, og vi vælger at gå helt ned til første række på gulvet foran musikerne. Marc Facchinis stemme er fin og minder mig faktisk lidt om Bisse. Eller måske minder de bare begge så meget om C.V. Jørgensen, at de ender lidt samme sted. Marc F’s nye LP er et storslået konceptuelt værk, en skræmmende apokalyptisk vision om øko-kollaps serveret som science fiction med en ironisk galgenhumor. Hvis han gik rockband-vejen, ville man tænke på Pink Floyd i 70’erne. En blanding af spacerock og samfundskritik, men han går altså jazzy-folk singer-songwriter vejen og selvom han får påklistret psych-etiketten, er det lige lovligt forsamlingshuspænt til mig, og hans økokriger-budskab bliver fortyndet af små muntre farjokes i bedste folk-klub stil. Men det er god musik og Raadals nabo er en skøn percussionist, der forstår at kommunikere sin musikglæde til publikum. Han ser også pisse cool ud sammen med sin kontrabas-makker iført jazzhat, som et par rive-gauche-bebob beatnicks fra 50’ernes Paris.

Friske og udhvilede, satser vi på at nå det sidste band i Göteborg-fremstødet over på HeadQuarters, Raadal vil bare lige hurtigt tisse, mens vi er her i Musikhuset, så han smutter ind på et handicaptoilet, men det går åbenbart lidt for hurtigt og han får ikke lukket døren ordentligt, så den næste der prøver døren får hevet den helt op og Jens’ pisning er pludselig til skue for hele Musikhuset. Inklusiv en pige i en kørestol. Det er hendes forundrede fjæs Raadal kigger ud på, da døren bliver slået op på vid gab. Så af ren skam over for kørestolspigen lykkes det Raadal at stoppe strålen halvvejs, pakke udstyret sammen og smutte ud igen. Torben og jeg ligner til forveksling et par græder af grin-emojier.

Det er vådt og koldt udenfor, så vi skynder os over på HeadQuarters, hvor øldrikkeriet skal begynde for alvor. Stedet er pakket og bandet hedder noget så kækt som Two Year Vacation. Mit første indtryk er ”nå... bare partymusik”, men efter et par minutter af deres gejl, får alle Kickodrengene løftet snablerne fra fadøllet og smiler anerkendende til hinanden - Det er for fedt det her! - Partymusik med cool tekster, blæret stil og fede pophooks, så langt øret rækker (check ’Better Off Alone’ på YouTube, omkvædet vil forfølge dig i dagevis.) Der er klare referencer til popgiganter som MGMT og Daft Punk, men Two Year Vacation sprudler over af en kreativ begejstring og skaber fest, så det smitter. Ved ekstranummeret når vi helt op i skråle-zonen. Men nu skal Chrisitian forlade os, han tager ind for at høre Bisse, for efterfølgende at agere chauffør for sangeren plus Bissebanden på deres tur hjem til Kbh. Torben og Martin vælger en koncert med Efterklang og da det er ikke lige min kop te, må det være nu, at Raadal og jeg skal trodse elementerne og gå ned til Knuds Kiosk, mens omkvædet til ’Better Off Alone’, holder os varme hele vejen. 


Ved Knuds Kiosk er griselugten forsvundet, men det er udendørsscenen også, alt er blevet rykket indenfor, bortset fra DJ’en og øldåserne, som nu er til salg under bygningens halvtag - de er dejligt kølige. Indenfor kan vi se, at bandet Modest spiller for fulde gardiner og der er proppet med mennesker. Frisk forsynet med dåsebajere, forsøger Raadal og jeg at komme ind til musikken, men må nøjes med at klemme os ind i en lille krog bag PA-anlægget lige inden for døren. Herfra kan vi se trommeslageren gennem en sprække. Modest er unge og melankolske på den festlige måde. Al den saftige teen-angst bygger rytmisk op og samler sig til et fodboldbrøl, og så når stemningen helt ude i højttalerkrogen. Der står lidt ubehjælpeligt i SPOT-omtalen, at de rummer referencer til The Smiths, men det er nok nærmere hele 80’er indie-epoken - og så ligger de også i kølvandet på de lokale stjerner, Yung. Stemningen i salen er glad og energisk, det er øjeblikke som dette, jeg er taget på SPOT for at opleve. Man kan træde ind i hjertet af Aarhus ny punkscene og blive favnet af en fest drevet frem af begejstret inklusivitet, modsat den klikelignende eksklusivitet, man ofte møder ved tilsvarende arrangementer i KBH.

Da Modest slutter deres sæt og det unge publikum smutter ud i støvregnen til mere øl, kan Raadal og jeg bevæge os længere ind i lokalet og kigge os omkring, men vi kan slet ikke få øje på Hans-Henrik. Så er der pludselig et venligt fjæs under en kasket, der dukker op. “Godt at se, at her også er andre på ens egen alder” siger manden, som dog ser ud til at trives fint i det unge selskab og åbenbart kender en del af dem. Vi falder i snak og får at vide, at han er DJ og hedder Ole Hardcore. Vi spørger, om han skal være DJ her på noget tidspunkt; “nej, nej, nej”, han har fået forbud mod at spille, for så vil alle musikerne komme for at høre ham på bekostning af de andre koncerter. Han fortæller, for øvrigt, som en sidebemærkning, at han har en hjerneskade, men det forhindrer ham ikke i at give os et lynkursus i den nye aarhusianske punkscene.

Ole er gode venner med legendariske Cola Freaks som blæste nyt liv i Punk-Danmark tilbage i 2008/2009, og inspirerede en hel masse nye bands med retro-postpunk lyd, som for eksempel Yung. Noget jeg slet ikke anede var, at mange af disse nye unge bands, egentlig kommer fra Fredericia, så det var i virkeligheden Fredericia-scenen som fandt et hjem i Aarhus med de mange gode spillesteder. Nu er rigtig mange af musikerne flyttet videre til København, og laver projekter med københavnske musikere, som fx. Patrick fra Less Win, der har spillet tidligere på aftenen med sit projekt, Visitor Kane, og nu er på vej op på scenen denne gang som keyboardspiller i Tears.


Tears-sangeren er Martin Bigums 80’er reinkarnation, Jeppe G, og du kan tro han ser nobel ud i sit jakkesæt med vest og med tilbagestrøget pagehår i klassisk Oscar Wilde-stil. Jeppe crooner med store armbevægelser og storslået teatralsk melankoli, som en post-punk Bryan Ferry. Nu kan jeg faktisk godt høre et ekko af The Smiths, men også af Echo & The Bunnymen og måske også lidt Martin Hall, for at det ikke skal være løgn. Det er simpelthen overvældende skønhed møder parodi, humor møder tristesse og nu sner det udenfor. Vi kigger ud af dobbeltdøren til årets sidste snestorm, mens Jeppe lader sig crowdsurfe omkring på publikum i det pakkede lokale og sørger over alt det, der er gået tabt. I døråbningen får jeg øje på Martin og Torben, der børster sneen af sig og imponeret betragter denne tidsportal til fattigfirsernes dekadence.


Efter Tears-koncerten hooker vi op og snakker om aftenens oplevelser, Martin er blevet træt og da sneen holder op, smutter han hjem til The Mayor. Torben, Raadal og jeg nyder de fede outdoor DJs og deres retro valg af The Clash, Joy Division og Orange Juice og den slags, mens dåsebajerne holder os kørende. Vi glæder os til Yung skal spille, jeg har ikke hørt dem før, selvom jeg har snakket med forsangeren Mikkel et par gange, og har hans soloplade ’Dappled’, som jeg er ret vild med. De går i gang og det er som en motorbåd, der starter op, hyggesnak i krogene forvandles til svedige kroppe, der vælter rundt i hele salen på et splitsekund. Jeg genkender straks Mikkels måske ku’ vi-gammelkloge sangskriverstil fra ’Dappled’. Jeg er vild med Yung fra første akkord. De griber al opmærksomhed, en kølig karismatisk forsanger som messer sine ungdomshymner henover et smukt rytmisk mønster af guitardreven melodisk støj. Vi står lige ved lydmanden og han har allieret sig med en muskuløs makker, som kan holde de vilde horder væk fra udstyret, for hele salen svajer og danser til Yung. Det ser vild ud, lydpult-beskytter-duden kan næsten ikke klare presset, men morer sig helt vildt over at forsøge. Bandet er rimelige gode til at holde stoneface-mimikken, men det lyser alligevel ud af dem, at de hygger sig storartet med dét her. Da de når til sidste nummer, synger hele salen med, også mig og jeg kender ikke teksten. Det her er lyden af Aarhus, kantet, kreativ, insisterende. Det runger gennem denne rå forfaldne gamle murstensbygning fuld af historie, hvorfra der engang blev læsset varer til hele Danmark, og som nu står genopdaget og elsket i skyggen af de ansigtsløse luksusboliger som opstår omkring den. 


Bagefter vil vi have mere musik, så vi vandrer tilbage til den anden side af Musikhuset og finder Den Rå Hal, hvor Analogik spiller, men der er pakket og vi kan ikke komme ind. Så vi hører noget hardcore techno i en bar i stedet, mens vi drikker shots og sætter en kølig prik for en lang SPOT-dag. Vi fandt aldrig Hans-Henrik derovre på Knuds Kiosk, han må være gået i seng - det gør vi nu. Go’nat