Blogger Widget

fredag den 18. januar 2019

(De nøgne) og de døde (2018). Playliste 17. januar 2019


1. Elvis Presley - She's Not You (D.J. Fontana) (1962)
2. Big Jay McNeely - Just Crazy (1952)
3. The Crystals - Uptown (Barbara Alston) (1962)
4. Aretha Franklin - Do Right Woman - Do Right Man (Aretha Franklin og Rick Hall) (1967)
5. The Last Poets - This Is Madness (Jalal Mansur Nuriddin) (1971)
6. The Temptations - Just My Imagination (Running Away With Me) (Dennis Edwards) (1971)
7. The Staple Singers - I'm Just Another Soldier (Yvonne Staples) (1972)
8. The Wild Tchoupitoulas - Mama (Wild Tchoupitoulas) (Charles Neville) (1976)
9. Pearls Before Swine - Drop Out! (Thomas Dale Rapp) (1967)
10. Shelley Pimpton - Frank Mills (Galt MacDermot) (1968)
11. Kim Larsen - Uma Na Na (2003)
12. C.V. Jørgensen - Natmænd I Modlys (Gert Smedegaard) (1988)
13. Povl Dissing & Benny Andersen - Da Jeg Mødte Dig (Benny Andersen) (1981)
14. Buzzcocks - What Do I Get? (Pete Shelley) (1978)
15. The Fall ‎- Mr. Pharmacist (Mark E. Smith) (1986)
16. The Records - Starry Eyes (John Wicks) (1979)
17. Die Electric Eels ‎- Agitated (Nick Knox) (1978)
18. The Dils - Sound Of The Rain (Tony Kinman) (1980)
19. Nick Cave And The Bad Seeds - I Had A Dream, Joe (Conway Savage) (1992)
20. Spencer P. Jones - Execution Day (Spencer P. Jones og Brian Hooper) (1994)
21. Toy Love - Rebel (Jane Walker) (1979)
22. Cracker - Useless Stuff (Charlie Quintana) (1996)
23. Motörhead - No Class (Fast Eddie Clarke) (1979)


torsdag den 17. januar 2019

Lorna Doom fra Germs er død


På dagen, hvor Mod Strømmen sender (De nøgne) og de døde (2018), dukkede der, her til morgen, en trist meddelelse op om, at Lorna Doom, bassist i L.A.-punkbandet Germs, er død. Doom var døbt Teresa Ryan og kom med i Germs i midten af halvfjerdserne. Bandet bestod på det tidspunkt, udover Doom, af vokalist Darby Crash, guitarist Pat Smear og trommeslager Belinda Carlisle. Den senere forsanger i The Go-Go’s, nåede dog aldrig at spille live med kvartetten, fordi hun lå underdrejet i en lang periode med kyssesyge/mononukleose. I stedet hyrede gruppen Don Bolles.

Som et af La-La Lands første punkorkestre, udviklede Germs sig fra at være en gruppe, der ikke kunne spille en tone til at blive et hårdt punkoutfit, hvis energiske og mildest talt kontroversielle liveoptrædener, ofte afstedkom optøjer og ballade. Kvartetten blev derfor bandlyst fra de fleste spillesteder i byen, selvom dets popularitet bare steg og steg op til bandets endeligt i december 1980, hvor forsanger Darby Crash tog sit eget liv.

I Germs korte og hæsblæsende levetid, nåede de at udsende livesinglen ’Forming’ på What? Records i 1977, ep-7”-eren ’Lexicon Devil’ på Slash Records i 1978, samt albummet ’(GI)’ ligeledes på Slash i 1979. Sidstnævnte, der har fået prædikatet verdens først hardcore-plade, blev produceret af Joan Jett. Gruppens oprindelige ønske om at få vokalisten fra Paul Revere & The Raiders, Mark Lindsay, til at lave pladen, kunne Slash ikke imødekomme, han var alt for dyr.  

søndag den 13. januar 2019

Af alle steder vil jeg allerhelst være i Austin på lørdag #2


Minsandten om ikke den Alejandro Escovedo-koncert, som jeg utroligt gerne ville have overværet i Paramount Theatre i Austin, er dukket op på nettet. Den ligger i en lidt underlig og irriterende webplayer, som jeg ikke kan få til at fungere optimalt. Men hvad pokker gør det? Man skal bare have en smule tålmodighed. Lyt med herunder.

Jody Denberg Intro
Alejandro speaks
Andare
Footsteps in the Shadows
Texas is My Mother
The Story Of The Crossing
Teenage Luggage w/James Williamson
Something Blue
Outlaw For You
Amor Puro w/ Johnny Moeller
Waiting for Me w/John Perry
How Many Times
Cherry Blossom Rain
Sonica USA w/ Wayne Kramer
 Rio Navidad w/Johnny Moeller
Joe Ely Introduction
Silver City w/Joe Ely
Fury and Fire
Flying
MC Overload
Band Intros
The Crossing
Set 2 Intro
Amorcantando Don Antonio Band
Another Girl Another Planet w/John Perry
Stranger In The House Don Antonio Band w/Wayne Kramer
Borderless Love Joe Ely solo
Search and Destroy w/James Williamson

fredag den 11. januar 2019

Birds In Flight. Playliste 10. januar 2019


1. Birds In Flight - Tend (2018)
2. Grant Hart - Morningstar (2013)
3. Lee Hazlewood - That's How I Got To Memphis (1976)
4. Stig Møller - People, They Don’t Know (1966)
5. Hurriganes - Gypsy Girl (1981)
6. Hans Thimes & N.O. Frederiksen - Danse Danse Dukkemin (1986)
7. The Penguins - Earth Angel (1954)
8. Earl Sweatshirt - The Mint (2018)
9. Bruce Haack - Just A Song At Twilight (1970)
10. Birds In Flight - Under Your Wing (2018)
11. Hans Thimes & Jeppe Von Funky - Royal Fuck (199?)
12. Ween - Even If You Don't (2000)
13. Roky Erickson - White Faces (1987)
14. Felt - Spanish House (1984)
15. The Ngozi Family - I Shot Her (1978)


torsdag den 10. januar 2019

onsdag den 9. januar 2019

Birds In Flight i Mod Strømmen


I forlængelse af gårsdagen lange og nogenlunde sammenhængende smøre om Fountains Of Wayne og Birds In Flight, er det på sin plads at fortælle, at Birds In Flight kommer på besøg i Mod Strømmen imorgen. Bandet er ikke et ubeskrevet blad her på siden. Mod Strømmen har været med til at sætte koncerter op med dem. De har, som fortalt i går, været forbi radiostudiet med deres demoudgivelse. Jan Damage Petersens tekst om demoudgivelsen, som blev trykt på herværende blog i januar 2017, bliver nu brugt i en engelsk oversættelse som bandbeskrivelse hos gruppens pladeselskab Mastermind Records. Vi havde gruppens debut, ’Get Real Big’, med som én af 2018s bedste udgivelser etc. etc.


Da bandet var forbi for et par år siden, var det med denne playliste til følge:

1. Birds In Flight - Persuasion Blues (demo) (2016)
2. Action Swingers ‎- Miserable Life (2013)
3. Mountain - Nantucket Sleighride (1971)
4. Red House Painters - Grace Cathedral Park (1993)
5. The Durutti Column - In 'D' (1980)
6. Butthole Surfers - Mexican Caravan (1984)
7. Townes Van Zandt - The Cuckoo (live) (1973)
8. Jim White - Static On The Radio (2004)
9. Songs: Ohia - I've Been Riding With The Ghost (2003)
10. Frode Veddinge - Harpens Kraft (1978)
11. GG Allin - Sleeping In My Piss (1988)
12. Ween - I Play It Off Legit (1992)
13. The Soft Boys - I Wanna Destroy You (1980)
14. Birds In Flight - Sentimental Hangman (demo) (2016)
15. Inariveljet - Jouduin Kurja Kulkijaksi (2015)
16. Donovan - Sand And Foam (1967)
17. Go-Kart Mozart - Electric Rock N Roll (2005)

Stil ind i morgen, torsdag d. 10. januar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Coveret er lavet af Peter Larsen

tirsdag den 8. januar 2019

Bandterapi


Allerede i dagene op til jul, begyndte jeg at lede Fountains Of Wayne-diskografi igennem. Efter at have rålyttet til Birds In Flights utrolig fede debutplade, ’Get Real Big’, gennem det meste af december, havde jeg, en vag erindring om, at der et-eller-andet sted på en Fountains Of Wayne-plade, lå et nummer, der kunne minde om Birds In Flight. Ikke hermed sagt, at Birds In Flights har hørt New York-kvartetten. Da bandet var forbi Mod Strømmen med deres demoudgivelse tilbage i februar 2017, sammenlignede jeg, deres output med Teenage Fanclub, hvilket de var glade for, men Fannies var altså ikke et orkester, de havde dyrket på nogen måde. Mens jeg er ved det, besøger Birds In Flight radioen igen på torsdag.

Det har taget mig et stykke tid at finde frem til den sang, jeg havde i tankerne. Og her i lyttende stund er jeg stadig lidt i tvivl. Fountains Of Wayne blev dannet i 1995, debuterede i 1996, og nåede at lave fem plader, før de gik hvert til sit efter at have turneret med deres sidste album, ’Sky Full Of Holes’, i 2011. Jeg skulle helt frem til gruppens svanesang, før dét lidt Birds in Flight-agtige nummer dukkede op. ’Sky Full Of Holes’ havde en svær fødsel. Den ene af bandets sangskrivere, forsanger Chris Collingwood, havde på grund af tæt druk, været indisponible under skriveprocessen og indspilningerne til gruppen forrige plade, ’Traffic And Weather’, fra 2007. Den anden sangskriver, bassist Adam Schlesinger, tog derfor kontrol med udgivelsen og bandets andre forretninger. Det skabte intern uligevægt, som Collingwood forsøgte at rette op på under tilblivelsen af ’Sky Full Of Holes’. Forholdet mellem partnerne var dog så tyndslidt, at de måtte søge psykolog for at klinke skårene. Her blev de enige om at færdiggøre pladen og tage på en efterfølgende tour, inden de opløste gruppen.

Jeg ved ikke, om de interne problemer skinner igennem på ’Sky Full Of Holes’. Jo, albummet er mere introvert, dystert vil nogle måske mene, end tidligere udgivelser. Og i forhold til den powerpop, der har været Fountains Of Wayne særkende, er de begyndte at læne sig mere op ad et folkunivers. Før jeg fortaber mig, må jeg hellere vende tilbage til den sang fra ’Sky Full Of Holes’, der får mig til at tænke på Birds In Flight. Det drejer sig om ’A Dip In The Ocean’, der faktisk stikker lidt ud på pladen, fordi powerpoppen stadig er at spore:


søndag den 6. januar 2019

Dengang Jørgen Mylius sad på det hele…


Jeg har ingen anelse om, hvornår børn er mest receptive. Altså, hvornår de er mest modtagelig over for indtryk og påvirkninger udefra. Men havde det ikke været for Jørgen Mylius, der sad på al lettere musikformidling i Danmarks Radio i begyndelsen af halvfjerdserne, sådan husker jeg det i al fald, så havde jeg eksempelvis ikke kendt til begrebet Mersey Beat. Den særlige Liverpool-lyd, som The Beatles var eksponent for i deres tidlige år, men som også fostrede grupper som fx Gerry And The Pacemakers og Billy Kramer And The Coasters. Jeg kunne sagtnes have overlevet uden kendskab til de to sidstnævnte orkestre. Sådan blev det dog ikke, fordi Mylius, som så mange andre, havde sine præferencer og fyldte monopoldagenes radio med den musik, han selv var brændt varm på.

I forbindelse med, at Mod Strømmen i henved ti år, tror jeg, i begyndelsen af januar hvert år, har lavet en hyldestudsendelse ((De nøgne) og de døde) til det forrige års døde pop- og rockstjerner, så jeg forleden, at den kvindelige trommeslager Ann Lantree fra The Honeycombs var gået bort mellem jul og nytår. The Honeycombs havde godt nok base i London, men er ikke desto mindre et af de bands, jeg husker, fra tiden, hvor Jørgen Mylius sad på det hele. Især den Joe Meek-producerede single, ’Have I The Right?’ fra 1964, må have været en fast bestanddel af Mylius’ radiorepertoire. Da jeg genhørte sangen, havde jeg en fornemmelse af at sidde med hovedet nede i en tallerken med havregryn og lytte til en transistorradio, teksten kunne jeg også grave frem fra hukommelsen.

Hvad Jørgen Mylius ikke vidste dengang, var, at ’Have I The Right?’ mange år senere er blevet betragtet som en forløber for post-punk. I Freaky Trigger har kritikeren Tom Ewing beskrevet sangen således: "which is to say, when I listen to the instrumental break on this record, bright guitar and sharp keyboard slicing tuneless chunks out of each other, it’s not 1964 I’m hearing."

Mod Strømmen sender ’(De nøgne) og de døde 2018’, torsdag d. 17. januar, kl. 18.00. Mere om det. Her The Honeycombs med ’Have I The Right?’:


fredag den 4. januar 2019

Mønsterrapporten. Playliste 3. januar 2019


1. The Replacements - Can't Hardly Wait (The Tim Version) (1985)
2. Mønsterrapporten - Lim Og Æter (2018)
3. X - The New World (1983)
4. Meat Puppets - Split Myself In Two (1984)
5. The Bats - Made Up In Blue (1986)
6. Mønsterrapporten - Togrør (2013)
7. Tex Fuller - Dream Kingdom (2017)
8. Hüsker Dü - Pink Turns To Blue (1984)
9. Big Star - In The Street (1972)
10. The Gun Club - My Dreams (1984)
11. The Urinals - Surfin' With The Shah (1979)
12. Sporten Är Död - John Peel (1981)
13. Mission Of Burma - Academy Fight Song (1980)
14. Milk Music - Beyond Living (2010)
15. Nick Lowe - Only A Fool Breaks His Own Heart (2001)
16. Mønsterrapporten - Sorte Sommer (2018)


torsdag den 3. januar 2019

Af alle steder vil jeg allerhelst være i Austin på lørdag


“Well, Diego comes from a town called Saltillo in the state of Coahuila in northern Mexico. He's a young man just entering into his 20s. He loves rock 'n' roll. He loves literature. He loves film. Salvo comes from southern Italy. He's from Calabria. And he's also a young man that sees America as a land of dreams and opportunities. And they decide that they're going to go on a journey to find this America that they believe still exists.”

 - Alejandro Escovedo om baggrunden for albummet ’The Crossing’. En plade, der i og med, at året 2018 så småt er ved at bundefælde sig, står som et af de allerfedeste rockalbum, der udkom. Der var nu heller ingen tvivl om, at 'The Crossing' skulle med, da vi lavede Beat 2018.

Her et kort interview med Escovedo fra NPR:

onsdag den 2. januar 2019

Mønsterrapporten i Mod Strømmen


’Samlet spilletid: ca. 33. min’ hedder debutalbummet fra Mønsterrapporten, som Part Time Records sendte på gaden i slutning af november. Kvartetten har tidligere udgivet ep’erne ’Kun Snore’ og ’Mørkets Hjerte’ Kliché og Superchunk er nævnt som inspirationskilder til københavnernes nævenyttige hurtigrock, der på ingen måde skeler til samtiden. Hvis det står til mig, kan De Høje Hæle kan også indgå i den kalkule. Gruppen består blandt andet af folk, der tidligere har slået deres folder i Mig & Min Ven og Bright Kids, hvis de navne ellers siger nogen noget længere. Forsanger Emil Kjær Voss har desuden udgivet digtsamlingen ’Metrolyde Fra Brystet’ i 2017.


Stil ind i morgen, det vil sige torsdag d. 3. januar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream. Husk ligeledes Part Time Party Times på Loppen, lørdag d. 25. januar, hvor Mønsterrapporten er på plakaten sammen med Lød, Visitor Kane og Tears.