Blogger Widget

onsdag den 3. april 2019

Næste Klub Soja: Leizure + Dowager


”Klub Soja vover pelsen og indbyder til et sandt No Wave / Post Punk-party for det 21. århundrede med de to fremstormende grupper Leizure og Dowager.

Leizure er punk på randen af et mentalt sammenbrud. De er lyden af hårdtslående vinterdepressioner, der rives midtover af pumpende basgange, insisterende trommeslag, distortionindsmurte guitarfigurer og en skrigende saxofon, der folder sig som et jerntæppe om frontmand Zakarias Sandersons atonale drengevokal.

Dowager er fire normale mænd, som præsenterer deres vaklende og sprængfarlige møde med taktarter af en anden verden. Med medlemmer fra Kamp, Girlseeker, Less Win og Værket.”

-  planket fra eventsiden på Facebook. Og det er altså på lørdag, d. 6. april, at 2019s anden Klub Soja finder sted.

Ingen kommentarer: