Det skal ikke være en
hemmelighed, at jeg i et stykke tid har overvejet, hvordan jeg skulle begynde dette
indlæg om The Mekons. Jeg var nået frem til, at jeg indledningsvis ville
skildre et punkrockband, der mod all odds, stadig er aktive. Et orkester, der
blev dannet i anden halvdel af halvfjerdseren og som ingen havde regnet med ville
fortsætte. Men den vinkel var selvfølgelig brugt før. Allerede for 20-25 år siden,
begyndte The Mekons at blive spurgt om, hvorfor de havde eksisteret så længe? Et
af de bedre svar, jeg har læst på det spørgsmål, kommer fra sanger og
guitarrist Tom Greenhalgh, som har været med fra begyndelsen, der fordringsløst
sagde; ”It's never really been worth
giving up because there's nothing really to give up.”.
Jeg kunne være begyndt med rockkritiker
Lester Bangs (1948-1982) ord om, at det tidlige The Mekons var “the most revolutionary in the history of
rock’n’roll”. Men de ord går også igen i utrolige mange beskrivelser af
bandet. Jeg måtte altså revurdere mine overvejelser, og krøb på en måde til
korset. I den seneste udgave af
Politikens Rockleksikon, skrev jeg nemlig om The Mekons. Teksten er indflettet
i biografien om Jon Langford, der var med til at danne orkestret i 1976.
Hvorfor Mekons ikke fik sit eget opslag, kan jeg ikke huske. Den oprindelige
leksikale tekst, hvor der havde indsneget sig en faktuel fejl, har jeg med
andre ord omskrevet i det følgende:
The Mekons blev dannet af en
gruppe kunststuderende fra Leeds University i 1976. I begyndelsen opfattede
gruppen det at spille som en spøg. The Mekons bemægtigede sig uden videre de
medstuderende fra Gang Of Fours instrumenter, når de så deres snit til det.
Anarki og humor prægede gruppens begyndelse, men tidligt så The Mekons også
mulighederne i musik som et middel til politisk agitation. Ikke mindst den
ophidsede fremmedhetz, der blandt andet hærgede Leeds i anden halvdel af
1970’erne, blev et incitament for gruppen til at gå på barrikaderne. Bandet spillede
ved bl.a. ved flere Rock Against Racisme-arrangementer. I 1977 kom The Mekons
debutsingle, ’Never Been In A Riot’, der i sin punkede lo fi-enkelthed og på
humoristiske vis var et modsvar til The Clashs langt mere udfordrende ’White
Riot’. På det tidpunkt havde bandet rundt regnet haft omkring 20 medlemmer.
Albummet ’The Quality of Mercy Is Not Strnen’ fra 1979, var en kaotisk hybrid
af punkrock og relaterede stilarter. Pladen er senere blevet betragtet som en
forløber for postpunk. Det blev kun til dette ene album på Virgin Records.
’Never Been In A Riot’:
I årene efter bevægede gruppens
sig mod et mere avantgardistisk udtryk. The Mekons havde dog ikke lagt
punkrødderne bag sig, men de blev spædet op med atonale passager, og rent tekstmæssigt
inkorporerede gruppen marxistiske dogmer i sine sange. Blandt bandets medlemmer
var der også interesse for folk og country, som det blandt andet kom til udtryk
i sangen ’Institution’ fra 1980. I begyndelsen af firserne optrådte gruppen
flere gange til fordel for de strejkende minearbejdere.
’Institution’:
I 1985 kom albummet ’Fear and
Whiskey’. Af besætningen fra 1979 var der kun Jon Langford, Tom Greenhalgh og Kevin
Lycett tilbage. Nye medlemmer var trommeslager Steve Goulding, der havde
spillet i Graham Parker & The Rumour, guitarist Lu Edmonds, ex. Public
Image Limited og The Damned, harmonikaspilleren Rico Bell og violinisten Susie
Honeyman. I samme periode spillede Dick Taylor fra The Pretty Things og det
tidlige The Rolling Stones også med The Mekons. ’Fear and Whiskey’ udkom på gruppens eget
mærke, Sin Records. Der var fortsat ingen tvivl om, hvor The Mekons stod
politisk. Albummet indeholder kritiske tekster om og ironiske stikpiller til
statsoverhovederne Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Samtlige numrene på
pladen greb fat i enten en afvisning af det kapitalistiske system,
umenneskeliggørelse, grådighed eller social uretfærdighed. Musikalsk svingede
gruppen mellem honky-tonk, hillbilly, rockabilly, reagge og punkrock. På albummet
’The Edge Of The World’ fra 1986 indtrådte sanger Sally Timms, der tidligere
havde indspillet med Pete Shelley fra Buzzcocks som fast medlem af The Mekons.
I 1987 skrev gruppen kontrakt med
det uafhængige amerikanske mærke Twin/Tone. Samme år udkom ’The Mekons: Honky
Tonkin'’, der indtil videre har været The Mekons sidste åbenlyse
country/punk-udgivelse. Bandet begyndte derefter at spille mere guitarorienteret
rockmusik. ’The Mekons Rock'n'Roll’ fra 1989 bliver blandt inkarnerede fans ofte betragtet som en
af gruppens bedste udgivelser. Sangen ’Blow Your Tuneless Trumpet’ var en
revsende respons til Bono fra U2 og hans forsøg på at fremstå som 1980’ernes
svar på en frelsende messias.
’Blow Your Tuneless Trumpet’:
I 1996 udkom det fine
engangssamarbejde mellem The Mekons og den amerikanske forfatter og
postfeminist Kathy Acker, ’Pussy, King Of The Pirates’. Pladen afspejler løst
de temaer, som Ackers bog af samme navn, tager op. I de følgende ti års tid, kom
der en række konceptuelt orienterede album, der musikalske bevægede sig fra det
elektroniske til akustiske eksperimenter. Bandets touraktivitet faldt også
betragteligt i disse år. Medlemmerne boede i England og USA, og var ligeledes
engagerede i en række projekter. Jon Langford spillede i Waco Broterhs og Pine
Valley Cosmonauts. Tom Greenhalgh i King Tommy's Velvet Runway. Sally Timms og
Rico Bell udgav soloplader, mens Lu Edmonds genindtrådte i Public Image Ltd, da
det blev gendannet i 2009.
The Mekons & Kathy Acker - ‘Into The
Strange’:
Mens jeg har skrevet ovenstående,
slår det mig, at den mest indlysende og aktuelle måde at have begyndt dette
indlæg på, var med at fortælle, at The Mekons netop har udsendt et nyt album, ’Deserted’,
deres første reelle udgivelse siden ’Ancient & Modern’ fra 2011. Og
selvfølgelig, at de på deres igangværende Europa-turne kommer forbi Alice på
Nørre Allé, nu på tirsdag, d. 9. april. Dørene åbner, kl. 19.00. Der er stadig
billetter.
Den nye plade, der er indspillet tæt
på Joshua Tree i den sydøstlige del af Californien, har i øvrigt fået en
overvældende og meget fin modtagelse de fleste steder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar