Blogger Widget

mandag den 18. november 2019

‘There’s only room for one monkey in the show and that monkey is me, motherfucker”


“Country Dick was like fuckin’ Paul Bunyan, man! Country Dick was a mythical figure, larger than life! Country Dick was one of the greatest showmen ever! You know when you go to the circus, the guy makes a big deal about stickin’ his head in the lion’s mouth? And there’s all this buildup and music and everything? That’s what Country Dick would do. Country Dick would do something hard, and make it look impossible. He would be standing on the table with a beer in each hand, and try to sing into the microphone and avoid the fan’s gonna hit him in the head. It was truly a circus act. It was unbe–  You know what it was? It was fuckin entertainment. It was entertaining! You didn’t walk away going, ‘Those songs are kind of boring.’ You walked away going, ‘Shit man, I got my money’s worth!'”

- Mojo Nixon om Country Dick Montana.

Ringer der en klokke? Er der overhovedet nogen, der kan huske Country Dick Montana? Jeg hørte Beat Farmers flere gange tilbage i firserne. Både i Musikcaféen og Montmartre. Jeg husker også en våd nat på Café Monten, efter en Beat Farmers koncert. En nat, med whiskysjusser og selskab af Country Dick Montana, der flere gange, sagde til os, ”You guys rock”. Et udsagn, man vil forstå betydningen af, hvis man læser ’The Death Of Country Dick Montana &The Ballad Of Dan Mclain’ fra Legs McNeils glimrende side, ’Please Kill Me. This What’s Cool’.

fredag den 15. november 2019

Jens K. Playliste 14. november 2019


1. Gary Glitter - Rock And Roll Part 2 (1972)
2. Jens K - Tintin Og Zen (2019)
3. Bachman–Turner Overdrive - You Ain't Seen Nothing Yet (1974)
4. The Sweet - Fox On The Run (1974)
5. Strawberry Tiger - Block Genie (2011)
6. Alvin Stardust - My Coo Ca Choo (1973)
7. Johnny Wakelin - In Zaire (1976)
8. Suzi Quatro - Can The Can (1973)
9. Jens K - Forstadsromantik (2019)
10. Gasolin' - Balladen Om Provo Knud (1972)
11. Alice Cooper - School's Out (1972)
12. Mud - Tiger Feet (1974)
13. Carl Douglas - Kung Fu Fighting (1974)
14. Blondie - Heart Of Glass (1978)
15. Billy Swan - I Can Help (1974)
16. Ricky Wilde - I Am An Astronaut (1972)
17. Jens K - Send Mig Ud I Galaksen (2005)
18. Jens K - Er Dette Egentlig Her? (2019)


torsdag den 14. november 2019

Årets sidste Klub Soja


Lørdag, d. 2. november, optrådte J. Fen Hapens og 0% til 2019s sidste Klub Soja. Klubben arbejder allerede på næste års bookinger. Et par af dem er i hus. Sæt kryds ved følgende datoer; fredag, d. 27. marts, lørdag, d. 18. april, fredag, d. 25. september og fredag, d. 23. oktober.



Fik man ikke hørt J. Fen Hapens spiller de igen i morgen, hvor Part Time Records og Shordwood Records gentager ’1001 Mates Nat’. Nok dét fedeste arrangement ved dette års Spot Festival. I forhold til aftenen i Aarhus i maj, mangler Tilebreaker, men mon ikke man alligevel får rigeligt at se til, når Yung, Tears, Visitor Kane, Modest og J. Fen Hapens indtager scenen på spillestedet Alice. Dørene åbner, kl. 19.00. Tjek iøvrigt Hauge Marples oplevelse af ’1001 Mates Nat’ herunder.

Foto: Jens Raadal.

onsdag den 13. november 2019

Jens K i Mod Strømmen


Jeg har ikke talt efter, men Jens K har efterhånden været forbi Mod Strømmen en håndfuld gange. Både i forbindelse med nyudgivelser, men også fordi han kom op med idéen til programmet ’Lyden af ord’, som vi lavede et par gange sammen med Nicolaj Stochholm og Niels Thomsen. (her og her).

Når Jens K kommer forbi i morgen, er det med det nye album ’Skarpladte Drømme’. I Jens Ks musik, har der vel hele tiden været en-eller-anden for længsel. Ikke nødvendigvis en sværmende længsel eller et vemod, for den sags skyld. Men måske en længsel efter noget uskyld. Om det er dén, han er på jagt efter på det nye album, ved jeg ikke. Han genbesøger ikke desto mindre barndomslandet i Hvidovre. Mestendels i korte erindringsstykker.

Jeg har kun fundet en anmeldelse af ’Skarpladte Drømme’. Sitet Side 33, skriver under overskriften ”Klangfulde kys til både livet og drømmene”, blandt andet:

”Alene titlerne vidner om en pop-poet der har sat hjerne, hjerte, livet, døden og drømmene i spil. Melodisk mest dragende og vanedannende er de tre første numre ”Tintin og Zen”, ”Spejderrøg og skarpladte drømme”, ”Et enkelt blad i vinden” – og senere ”Sport, nazisme og biler”, der næsten lyder som resultatet af et finurligt sidespring imellem ibens og Sonja Hald. Man behøver ikke sige hit med historierne her – de sidder rent faktisk lige i skabet fra første lyt – og de vokser endnu.”

”Jeg tvivler meget stærkt på, at der kommer en bedre dansk pop-plade i år.  Mon ikke der ligger en Årets Steppeulv Pris på lur derude?”.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. november, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

 Her ’Spejderrøg Og Skarpladte Drømme’ med  Peter Peter Schneidermann på guitar.


tirsdag den 12. november 2019

”Three hundred Nazis fell by your gun…”


Overskriften stammer fra Woody Guthries hyldestsang til den sovjetiske snigskytte, Lyudmila Pavlichenko. I efteråret 1942, blev hun den første sovjetiske statsborger, der blev budt velkommen i Det Hvide Hus. Under den tyske belejring af Odessa og Sevastopol i anden halvdel af 1941, nedlagde Pavlichenko ikke mindre end 309 fjender, hvilket gør hende til den mest succesfulde kvindelige sniper, indtil videre.

Pavlichenkos bedrifter florerede naturligvis i den sovjetiske presse, og da Stalin søgte støtte til at åbne en anden front mod Nazi-Tyskland i Europa, så han det som et godt pr-trick at sende den populære Pavlichenko til USA og Canada. Hun gæstede, som nævnt, det amerikanske præsidentpar Eleanor og Franklin Roosevelt i Det Hvide Hus. Præsidentfruen bad derefter Pavlichenko om at ledsage hende på en rejse rundt i landet for at fortælle amerikanerne om, hvordan det var at være kvinde i Den Røde Hær. Det blev noget af et tilløbsstykke. Pavlichenko talte ofte for mange tusinde mennesker. Selvom historikerne er uenige, så er der vist ingen tvivl om, at hendes taler var med til at overbevise de amerikanske medier og befolkning om, at landet havde en forpligtigelse til at bekæmpe nazisterne i Europa.


fredag den 8. november 2019

Knud Odde. Playliste 7. november 2019


1. Knud Odde - Nu Flyver Mørket (2019)
2. The Detroit Cobras - It’s Raining (2005)
3. The Bob Seger System - 2 + 2 = ? (Two Plus Two Is On My Mind) (1968)
4. Creedence Clearwater Revival - Walk On The Water (1968)
5. The Animals - Inside-Looking Out (1966)
6. Joanie Sommers - Johnny Get Angry (1962)
7. Knud Odde feat. The Jordanaires - Sugar And Wine (1999)
8. Caetano Veloso - Clarice (1968)
9. Luz Casal - Un Año De Amor (1991)
10. Lowell Fulson - Tramp (1967)
11. Dr. John - Desitively Bonnaroo (1974)
12. Nils Lassen/Knud Odde - Boy Of A Thousand Tears (2016)                        
13. Shuggie Otis - Sweet Thang (1971)
14. Bill Withers - Use Me (1972)
15. Scientists - Set It On Fire (1983)
16. Mary Wells - You Beat Me To The Punch (1962)
17. Knud Odde - En Sommernat I Tórshavn (2011)


onsdag den 6. november 2019

”Wir sind die Türken von Morgen”


Kunstpunk blev Mittagspause fra Düsseldorf kaldt. Ikke af dem selv, men af den hårde kerne af tyske hardcorepunkere. De brød sig bestemt ikke om, at Mittagspause af og til optrådte med kaptajnskasketter eller anden hovebeklædning. Bandet debuterede under navnet Charleys Girls ved en fernisering i Galerie Oppenheim i Køln i marts 1978. Henover sommeren ændrede det dog navn til det mere mundrette Mittagspause. Den første line-up af bandet omfattede det senere medlem af Deutsch Amerikanische Freundschaft, Gabi Delgado-Lopez. Han forlod hurtigt bandet, men efterlod dog en tekst, som orkestret allerede var begyndt at arbejde med, da det stadig hed Charleys Girls. Delgado-Lopez blev erstattet af den tidligere SYPH-guitarist Thomas Schwebel. Bandet bestod således af Peter Hein på sang og bas, guitaristerne Franz Bielmeier og nævnte Schwebel, samt den senere kunstmaler Markus Oehlen på trommer, da det i 1979 gik i studiet og indspillede en dobbelt-single.  

På singlen finder man ’Militürk’, der var den sang som Gabi Delgado-Lopez havde sat ord til. Det kan godt være, at Mittagspauses version af ’Militürk’ forsvandt ud i glemslen. Men i årene efter fik den nye ben at gå på, så at sige. Peter Hein tog sangen med sig over i Fehlfarben, som han dannede efter Mittagspause var gået hvert til sit, mens Gabi Delgado-Lopez tog den med sig over i Deutsch Amerikanische Freundschaft. Her fik den titlen ’Kebabträume’. Men her ’Militürk’ i originaludgaven.


tirsdag den 5. november 2019

Knud Odde i Mod Strømmen


Jeg har hørt flowradio. Især formiddagstimerne på P1, holdt jeg meget af. Det er efterhånden en del år siden. En af de udsendelser, jeg kan huske, var med Knud Odde.  Ikke, at den står soleklar, men han skilte sig ud blandt de besøgende, som programmet ’Sommergæsten’, havde inviteret ind det år. Det var en broget skare, der fik en time, mener jeg, hver formiddag i sommerperioden. Normalt udviklede udsendelserne sig med barndoms- og ungdomsminder med enkelte musikalske referencepunkter, til det som gæsterne havde opnået gennem deres forretningstalent, sport, forskning, kunst, musik, litteratur mv. For det meste interessante udsendelser. Knud Odde havde valgt et andet erindringsformat, hvor en strøm af musik stod ukommenteret hen. Jeg blev forvirret, men meningen var velsagtens, at hver enkelt lytter selv skulle udlede et koncentrat af Odde af musikken. Eller sådan forestiller jeg mig det i al fald i dag.

’Nu Flyver Mørket’, hedder Knud Oddes nye efterårssang. Jeg har ikke tal på, hvor mange singler Odde efterhånden har udsendt, siden tiden med Sort Sol. Men de strækker sig fra udgivelser med The Jordanaires og Darleens over folkemusik, rene kunstprojekter, tropicália + hyldester til Steppeulvene og Grete og Jørgen Ingmann til det nyere samarbejde med Nils Lassen og mere udsvævende eksperimenter. På ’Nu Flyver Mørket’ spiller Peter Peter Schneidermann guitar. Et samarbejde, der vistnok er kommet til som en form for byttehandel.


Hvilken drejning samtalen tager nu på torsdag, d. 7. november, når Knud Odde kommer forbi radiostudiet, ved jeg ikke. Men udover, at udgangspunktet selvfølgelig er Oddes valg af musik, formoder jeg, at vi eksempelvis strejfer billedkunst. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

fredag den 1. november 2019

Allehelgensaften. Shoot From The Hip #4 (2019). Playliste 31. oktober


1. John Carpenter - Halloween (1978)
2. The Damned - These Hands (1979)
3. The Rats - Nightmare (1981)
4. Thee Oh Sees - Moon Bog (2018)
5. Beasts Of Bourbon - Psycho (1984)
6. Aron - Djævlens Horn (2007)
7. Randy - The Exorcist (1998)
8. Jerry Goldsmith - Ave Satani (1976)
9. Red Cross - Linda Blair (1982)
10. 0% - Children Of The Stones (demo) (2015)
11. The Cramps - I Ain't Nuthin But A Gorehound (live) (1983)
12. Ruth White - The Litanies Of Satan (1969)
13. Roky Erickson & The Explosives - I Walked With A Zombie (live) (1980)
14. Screamin' Jay Hawkins - I Hear Voices (1965)
15. The Flesh Eaters - See You In The Boneyard (1981)
16. Sonic Youth - Halloween (1985)
17. Samhain - Halloween II (1986)
18. Alice Cooper - I Love The Dead (1973)
19. Concrete Blonde - Bloodletting (The Vampire Song) (1990)
20. Rahsaan Roland Kirk - Haunted Feelings (1971)
21. Ramones - Pet Sematary (1989)
22. Knud Odde - Det Blæser I En Vind (2007)
23. Bauhaus - Bela Lugosi's Dead (live) (1982)