Blogger Widget

onsdag den 24. juni 2020

Whistler i Mod Strømmen


”Whistler er et nyt rockband fra København med tråde til bla. Lower og Marching Church. Med unægtelig forbindelse til rockhistorien fokuserer bandet på simple og umiddelbare kompositioner med melodisk omdrejningspunkt og rytmisk, ekstrovert fremdrift. Whistler er berøringsparat overfor temaer som materiel og metafysisk kollaps og spekulative løsninger på naturproblemet.”

En Soundcloud, en Bandcamp og et demo-kassettebånd er vist alt, som er tilgængeligt med Whistler. Jeg har ikke set et foto af bandet, ikke hørt dem live. Ikke desto mindre, skulle de have optrådt ved opvarmningsdagene på Roskilde Festival, ligesom de skulle have spillet support for det australske band Good Morning på spillestedet Alice. Beskrivelsen af Whistler øverst stammer fra denne koncert, der lig med Roskilde blev aflyst.

 
Soundvenue mener i øvrigt, at Whistler spiller postpunk. Men hvad mener de selv? Dét og meget mere, får vi formentlig svar på, når bandet besøger Mod Strømmen i morgen, torsdag d. 25. juni. Stil ind kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream

Ingen kommentarer: