Blogger Widget

fredag den 31. juli 2020

Sommerradio #5 (2020). Playliste d. 30. juli 2020


1. Illinois Jacquet And His Orchestra with Count Basie - Port Of Rico (1957)
2. Arab Strap - The First Big Weekend (1996)
3. The Times - Red With Purple Flashes (1981)
4. Karen Dalton - Sweet Substitute (1969)
5. Albert Ayler - Spirits (1964)
6. Van Morrison - And The Healing Has Begun (1979)
7. The Neville Brothers - Healing Chant (1989)
8. Galaxie 500 - Don't Let Our Youth Go To Waste (1988)
9. Dead Moon - 54/40 Or Fight (1989)
10. Erector Set - Inside Out (1980)
11. Teenage Head - Ain't Got No Sense (1979)
12. Teenage Fanclub - Verisimilitude (1995)
13. The Isley Brothers - Twist And Shout (1962)
14. The Cookies - I Want A Boy For My Birthday (1963)
15. Smith Bernard & Jokers Wild - Gotta Be A Reason (1968)
16. Iggy Pop - We Are The People (2019)
17. The Cowboys - The Human Puzzle (2020)
18. The Rangoons - Cult Of Thorns (2016)
19. Sonic Boom - Things Like This (A Little Bit Deeper) (2020)                        
20. The Reds, Pinks & Purples - I Should Have Helped You (2019)
21. The Church - Fighter Pilot...Korean War (1981)


torsdag den 30. juli 2020

”Det var naturligvis hele tiden Armstrong, ingen tvivl om det, men en Armstrong der tilsyneladende skiftede udseende med årstiderne”


”Min billedresearch i forbindelse med tv-udsendelsen gjorde også en anden ting klart. Selv i de perioder, hvor der forelå et meget righoldigt materiale, var der ofte meget vanskeligt at datere de enkelte portrætbilleder, så man kunne få dem anbragt i den rette kronologiske rækkefølge. Det var selvfølgelig let nok, når et billede kunne sættes i forbindelse med en grammofonindspilning, et bestemt engagement, en kortlivet orkesterbesætning. Men allerede her, hvor dateringen var upåtvivlelige, var det ofte svært at få dem til at rime med personens fysiognomi, som uophørligt skiftede. Det var naturligvis hele tiden Armstrong, ingen tvivl om det, men en Armstrong der tilsyneladende skiftede udseende med årstiderne. Det ene øjeblik med et lille overskæg, det næste uden (normalt uden), på ét billede med ret tykt, luftigt kruset hår, på det næste med tætklippet, brillantineret, efter bedste evne glattet frisure. 
   Især var det dog figuren, der skiftede. Armstrong må have haft et naturligt anlæg for korpulence kombineret med en stadig trang til at holde den nede, for fra han var midt i tyverne og til langt op i hans modne alder ændrede han ustandselig omfang, som en ballon man skiftevis puster op og lukker luft ud af.
   Der findes billeder af ham, hvor han er, hvad jeg vil kalde glinsende smældefed, og andre hvor han er så slunken, at hans nærmeste må have frygtet, at han led af tæring. Normalt var han ved ret godt huld - det er vist også sådan, de fleste ser ham for sig - men de stadige forandringer i apparitionen gør det i mange tilfælde, når det drejer sig om rene portrætbilleder, vanskeligt at afgøre, om ét fotografi er fem år ældre eller fem år yngre end et andet.
   Det gælder om mange store, afdøde kunstnere, at der ud af de billeder, der er bevaret af dem fra forskellige stadier i deres liv, er enkelte, som i særlig grad synes at repræsentere den pågældende kunstner. Vi plejer at forestille os en særlig alder som specielt forbundet med ham, som om han det meste af sit liv havde haft netop den alder og kun forbigående havde været yngre og ældre end det. Den unge Oehlenschläger, den gamle Verdi o.s.v., der er så mange eksempler, at man knap gider begynde at opregne dem.
   Med mindre jeg tager meget fejl, er denne ”repræsentative alder” normalt identisk med den alder, hvor kunstneren har frembragt sine største værker. Der kan vel være undtagelser, især hvis der er bevaret særligt fremragende malerier fra et andet tidspunkt i hans liv, men jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om den slags tilfælde.
   Armstrong er i hvert fald en undtagelse på en anden led fra denne regel, hvis det altså er en regel. Der er nok en overensstemmelse mellem bestemte portrætter af Armstrong og bestemte perioder i hans produktion, men samstemmigheden er ikke af kronologisk art”

- hver uge i juli, har jeg, bragt et tyvstjålet citat fra den bog, der har været min underholdende og begavede godnatlæsning. Bogen er som adskillige nok allerede har gættet ’Jazzen I Blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann. Det længere tekststykke herover stammer fra en artikel i Information, som Erik Wiedemann havde i dagbladet få dage efter Louis Armstrongs død, d. 6. juli 1971. Idéen til artiklen må han have fået, da han havde fået til opgave at finde fotomateriale til en slags mindeudsendelse om Pops til Danmarks Radio. 

tirsdag den 28. juli 2020

Summertime Blues #9 (2020)


I gårsdagens Summertime Blues vendte jeg igen blikket mod pladeåret 2000. Altså musik med tyve år på bagen. Mandag, d. 22. juni, sendte jeg, første del af dette tema. Der præsenterede jeg sange fra førsteklasses udgivelser med Clinic, Smog, Elliott Smith, Dwight Yoakam, Amdi Petersens Armé mv. Spørgsmålet var imidlertid om året kunne bære en udsendelse til? Svaret på dét spørgsmål er næsten givet på forhånd. Jeg brugte immervæk godt og vel halvanden time på dét herrens år i går.

BlackieBlueBird sneg sig med i udsendelsen, da de nu endelig kan holde releasefest for deres forårsplade ’Goodbye In July’. Der sker på lørdag, d. 1. august, med Frederiksberg Country Club som arrangør. Dog ikke på spillestedets normale adresse i Smallegade, men i en baggård ved Godthåbsvej 4-6. På mandag vender jeg tilbage til Radio Bluestimes serie om bluesmusikken historie. Og så er det efterhånden også ved at være slut med Summertime Blues for i år.

1. Powerplant - A Spine
2. Tyla Gang - Cannons Of The Boogie Night
3. Busta Rhymes - Street Shit
4. Roy Montgomery - Rock, Sea, Muse, Seek
5. Yo La Tengo - Saturday
6. The Spits - Saturday Nite
7. Oknok Kongo - Mr. D
8. Billy Bragg & Wilco - Remember The Mountain Bed
9. Lambchop - The Distance From Her...       
10. Sonny Rollins - The Moon Of Manakoora                           
11. Belle & Sebastian - Waiting For The Moon To Rise         
12. Juana Molina - Quiero      
13. The Briefs - Poor And Weird                       
14. Johnny & De Kolde Dæmoner - Plastic
15. BlackieBlueBird - Goodbye In July
16. Muddy Waters - ‘Unk’ In Funk
17. X - Alphabetland


lørdag den 25. juli 2020

”Gruppens mest fængslende personlighed…er dog efter mine begreber klovnen og flovmanden David Crosby…”


   ”De er ellers meget forskellige som typer. Mindst kontur havde den blide englænder Graham Nash, der var den mest aktive til at annoncere numrene og sang smukke andenstemmer, men ikke udfoldede sig meget som instrumentalist og vokalsolist og næsten ikke var repræsenteret med nogen sange. Han synes i alle tre henseender at blive trængt til side af den gaminagtige Neil Young, den sidst tilkomne af de fire og den der har den største andel i at gruppen nu er betydeligt mere vital end på debutpladen, hvor han ikke var med.
   Selv om Young er en glimrende guitarist, er gruppens alvorsmand, Steven Stills, dens førende instrumentalist, særligt brillant som guitarist (på tre forskellige instrumenter), men også autoritativ som pianist og organist. Gruppens mest fængslende personlighed - her som i The Byrds for nogle år siden - er dog efter mine begreber klovnen og flovmanden David Crosby, som bl.a. er ophavsmand til nogle af dette ensembles (og Jefferson Airplanes og The Byrds’) mest originale sange”

- jazzanmelder Erik Wiedemann skrev nu og da om rock/folk i Information. Ovenstående stammer fra en koncertanmeldelse af Crosby, Stills, Nash & Young, der spillede i Falkonercentret, lørdag d. 10. og søndag d. 11. januar 1970. Fra bogen ’Jazzen I Blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann.

fredag den 24. juli 2020

Sommerradio #4 (2020) Besøg af Fremmed. Playliste 23. juli 2020


1. Sylvia Boshers - Wake Up America (1975)
2. Lucinda Williams - Man Without A Soul (2020)
3. Fremmed - Häxan (2019)
4. Benny Andersen & Povl Dissing - Svantes Forårssang (1973)
5. Dansur úr Nólsoy - Fuglakvæðið Yngra (1975)
6. Songs: Ohia - Farewell Transmission (2003)
7. Blut Aus Nord - Mahagma (2019)
8. Fremmed - Deidre (2019)
9. ADHD - London Út (2015)
10. Raekwon feat. Ghostface Killah - Gihad (2009)
11. Danish String Quartet - Waltz After Lasse In Lyby (2014)
12. Grails - Space Prophet Dogon (2003)
13. Sun City Girls - The Flower (1990)
14. Mavi Express - Paradise For Free Souls (2018)                  
15. C.V. Jørgensen - Tiderne Skifter (1990)


onsdag den 22. juli 2020

“I like Black Flag a lot but I’m getting too tired to roll over police cars”


“I’m a huge, longtime Uncle Tupelo fan and I even had the honor of playing with them once a long time ago. My old band, Adam’s House Cat, opened for them on the No Depression tour at The Antenna Club in Memphis, Tennessee. I remember thinking they were pretty cool, but I wish I would’ve paid more attention to them in that moment. Since we were the opening band, it was during my time of just playing the gig and then getting pretty drunk. I also remember going into the gig with a little bit of good-humored prejudice because I grew up real close to Tupelo and I was like, “Who is this band that is not from Mississippi calling themselves Uncle Tupelo?” At the same time, they truly won me over with their live show because I really enjoyed their sound and their seemingly endless energy.”

- Patterson Hood. Drive-By Truckers

I juni fyldte ‘No Depression’ med Uncle Tupelo 30 år. Det har magasinet, der dels har taget navn efter albumtitlen selvfølgelig en længere feature om. Når jeg skriver dels er det fordi, at bladet også nævner The Carter Family-sangen ’No Depression In Heaven’, og en tidlig online diskussionsgruppe om alternativ country ved navn The No Depression Folder, som inspiration til bladnavnet.


tirsdag den 21. juli 2020

Summertime Blues #8 (2020)


Søndag aften dukkede den triste nyhed op om, at den amerikanske musiker og producer Emitt Rhodes var død, kun 70 år gammel. Jeg har ikke set den dokumentarfilm, ’The One Man Beatles’, der blev lavet for omkring ti år siden, om den mystiske og delvist glemte popstjerne fra sluttresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Tiden er måske nu? Ellers var udsendelsen nede i tempo. Aftenens mest voldsomme nummer var velsagtens med Fremmed. Bandet hed tidligere Drowned Session, og de besøger Mod Strømmens sommerradio på torsdag. Jeg kan allerede røbe, at det bliver et meget varieret sommerprogram. I Radio Bluestimes føljeton om bluesmusikkens historie, fik jeg sendt sidste del af fyrrerne. Halvtredserne følger snart.

1. Emitt Rhodes - Long Time No See
2. The Replacements - Dance On My Planet (demo)
3. Tom Zé - Guindaste A Rigor
4. Bob Dylan - I've Made Up My Mind To Give Myself To You                         
5. Noland Strong & The Diablos - The Wind
6. Mink DeVille - “A” Train Lady
7. Elvis Costello & The Attractions - Shabby Doll
8. Dinah Washington - Baby Get Lost
9. Charles Brown - Trouble Blues
10. Roy Milton - R.M. Blues
11. Roosevelt Sykes - Sunny Road
12. Arthur Crudup - Cool Disposition
13. Lightnin' Hopkins - Short Haired Woman
14. Muddy Waters - I Can't Be Satisfied
15. John Lee Hooker - Boogie Chillun
16. Charlie Parker - Parker's Mood
17. Sister Rosetta Tharpe - Up Above My Head
18. Fremmed - Behemoth     
19. Højkvist - Fanø
20. Vasas Flora Och Fauna - Årsdag I Köpenhamn


mandag den 20. juli 2020

’Navnet’


”Jeg bliver søvnig under bilturen og kører ind under træerne i vejsiden. Ruller mig sammen på bagsædet og sover. Hvor længe? Timer. Mørket nåede at falde på.

Pludselig er jeg vågen og ved ikke hvor eller hvem jeg er. Lysvågen, men det hjælper ikke. Hvor er jeg? HVEM er jeg? Jeg er noget der vågner på et bagsæde, drejer sig rundt i panik som en kat i en sæk. Hvem?

Endelig kommer mit liv tilbage. Mit navn kommer som en engel. Uden for murene lyder et trompetsignal (som i Leonora-ouverturen) og de frelsende skridt kommer hurtigt ned ad den alt for lange trappe. Det er mig! Det er mig!

Men umuligt at glemme de femten sekunders kamp i glemslens helvede, nogle meter fra den store vej hvor trafikken glider forbi med tændte lygter”

- ’Navnet’ fra Tomas Tranströmers digtsamling ’Mørkesyn’ (på svensk ’Mörkerseende’) fra 1970. Her gengivet fra ’Samlede Tranströmer’ fra 2011.  Oversat af Peter Nielsen.

fredag den 17. juli 2020

Sommerradio #3 (2020). 'This Is Copenhagen. A Punk Rock Manifesto 2009-2019'. Playliste 16. juli 2020.


1. Roland P. Young - Crystals Motions (1980)
2. Night Fever - Insane (2009)
3. Motorsav - Verden Brænder (2020)
4. Daily Fauli - Speed (1983)
5. NRG - Kulturel Forvaltning (1984)
6. Moral - Whispering Sons (1984)
7. Junta - En Maskine (2018)
8. Johnny Concrete - Jeg Ved (Hvor Du Er) (1980)
9. Randy - The Beast (1986)
10. War Of Destruction - Nutid-Fremtid (1985)
11. Big Mess - One More Year (2016)
12. No Hope For The Kids - Treblinka (2006)
13. Snipers - Nuclear Warzone (2001)
14. Melting Walkmen - Skin (2018)
15. Vi - En Sløv Kniv I Brystet (1987)
16. Young Wasteners - We Got Ways (2001)
17. Næste Uges TV - Island (1983)
18. Dig & Mig ‎- Skyggerne (2011)
19. Ond Tro - Hooked På At Dø (2017)
20. Country Teasers - Satan Is Real Again (1996)
21. Television Personalities - David Hockney’s Diaries (1982)


torsdag den 16. juli 2020

”hvis jazz kunne omsættes i handling, ville den blive forbudt af sædelighedspolitiet”


- jazzanmelder i Dagbladet Information, Erik Wiedemann, citerede i juni 1955 komponist Carl Nielsen, ja, dén Carl Nielsen, én af de største skikkelser i dansk musik, for at have sagt ovenstående. Fra bogen ’Jazzen i blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann.

Summertime Blues #7 (2020)


I mandags fik jeg taget hul på fyrrerne i Troels Panils serie om bluesmusikkens historie. Derudover spillede jeg et nummer med Maria Faust & Tim Dahl & Weasel Walter fra lp’en til ’Sneums Kalejdoskop’, da det er lykkedes Crunchy Frog at skaffe midler til at genoptrykke Jan Sneums erindringsværk. Planet Y-sangen peger frem mod dagens sommerradio i Mod Strømmen, hvor Rune Magelund Alexandersen og Mathias Lodahl er i studiet for at fortælle om punkkompilationen ’This Is Copenhagen’. Planet Y blev der nemlig ikke plads til i det program. Summertime Blues #8 kommer på mandag.

1. Ty Segall - Tall Man Skinny Lady
2. The World - White Radish
3. Dead Moon - Castaways
4. Maria Faust & Tim Dahl & Weasel Walter - Virgin Lands
5. Vilde Græs - Tiden Drejer
6. Astrid Sonne - Strong, Calm, Slow
7. John Lee (Sonny Boy Williamson) - I Been Dealing With The Devil
8. Big Maceo Merriweather - Worried Life Blues
9. Bukka White - Fixin To Die Blues
10. Tommy McClennan - Whiskey Head Man
11. Big Joe Williams - Please Don't Go
12. Lil Green - Why Don't You Do Right
13. Jay McShann & His Orchestra - Hello Little Girl
14. Big Joe Turner - Miss Brown Blues
15. Louis Jordan - Let The Good Times Roll
16. T-Bone Walker - Stormy Monday
17. Lowell Fulson - Blue Shadows Falling
18. Planet Y - Gør Hvad Du Vil
19. Swans - What Is This?
20. Joseph Jarman & Famoudou Don Moye - Mama Marimba


onsdag den 15. juli 2020

'This Is Copenhagen. A Punk Rock Manifesto 2009-2019'.


“Throughout the 90’s and into a large part of the 00’s the punk-scene had a predisposition to cater to very, very specific bands or tastes. I would be lying if I said it still didn’t to an extent, but it has become more common to see line-ups where the many punk sub-genres are mixed with eachother, as well as with others. More venues have popped up (even though some of these have been short-lived), and it has become more accepted to have a shit-ton of bands/projects, that don’t sound alike - but can still occupy the same stage, in their own right”

Aktivist og booker mv., Korana Jelaca, i et miniessay om den københavnske punkscene i de seneste ti år, i det teksthæfte, der følger med den lp, 'This Is Copenhagen. A Punk Rock Manifesto 2009-2019', som Mod Strømmens sommerradio kommer til at kredse om i morgen.

Initiativtagerne til tilbageblikket Rune Magelund Alexandersen fra Elektriske Plader og Mathias Lodahl fra Rusted Teeth er gæster. Da vi optog udsendelsen tilbage i juni var coveret til kompilationen endnu ikke helt på plads, men jeg fik dog et hurtigt håndskrevet stykke papir med indholdet på lp’en.  

lørdag den 11. juli 2020

fredag den 10. juli 2020

Sommerradio #2 (2020). Besøg af Jeppe Thiesen og Henrik Lysgaard Madsen. Playliste 9. juli 2020


1. Camayenne Sofa - Wayakangai (1976)
2. Ennio Morricone - Jill's Theme (1968)
3. Jeppe Thiesen - The Mountain (2020)
4. Hell And The Hummingbird - Quest For The Northeast Passage (2019)
5. TJ & The Reasons To Live - My Mind (2016)
6. The Byrds - One Hundred Years From Now (1968)
7. The Flying Burrito Brothers - Christine's Tune (1969)
8. Vilde Græs - Tørre Blomster (2020)
9. Rose City Band - Rip City (2019)
10. Jeppe Thiesen - Runaway (2020)
11. Dillard & Clark - The Radio Song (1968)
12. Bob Dylan - One More Night (1969)
13. Bob Dylan - Tell Me That It Isn't True (1969)
14. The Mayflower Pussyfarm - She's Not Here (2017)
15. The Men - Settle Me Down (2014)
16. Townes Van Zandt - I'll Be Here In The Morning (1969)
17. Jeppe Thiesen - Winter Boy (2020)
18. Peter Vesth - Veras Vinterven (1996)
19. Van Morrison - Days Gone By (2019)


onsdag den 8. juli 2020

Summertime Blues #6 (2020)


Jeppe Thiesen er sommergæst i morgendagens udgave af Mod Strømmens sommerradio. Det faldt derfor helt naturligt at spille en sang fra hans folkrock-debutplade, ’The Mountain’, i mandagens Summertime Blues. Dertil kom tre projekter med folk fra Svin. Henrik Pultz Melbye & Johannes Lund, der snart spiller til spillestedet Alice Summer Series, Lars Bech Pilgaards Slowburm, samt den aarhusianske jazztrio Dancer, hvor Thomas Eiler slår på trommer. I Radio Bluestimes serie om bluesmusikkens historie var jeg nået frem til anden del af trediverne. Fyrrene begynder på mandag…

1. The Cool Greenhouse - Gum                        
2. Prefab Sprout - Machine Gun Ibiza
3. The Rolling Stones - Emotional Rescue
4. Henrik Pultz Melbye & Johannes Lund - 3
5. Jeppe Thiesen - Leaf In The Wind
6. Robert Johnson - Walking Blues
7. Leadbelly - The Midnight Special
8. Big Bill Broonzy - Detroit Special
9. Tampa Red - Witchin Hour Blues
10. Memphis Minnie - Nothing In Rambling
11. Washboard Sam - Lowland Blues
12. Merline Johnson - Reckless Life Blues
13. Harlem Hamfats - Weed Smoker's Dream
14. Thurston Moore - Hashish
15. Slowburn - Diablo
16. Dancer - Sidstevælger
17. The Cleaners From Venus - Don't Step On My Rainbow

                                                                                                        

”En spillelærerinde ville utvivlsomt dåne…”


   ”Højst paradoksalt er det jo at se denne også i kororlig henseende store mand i funktion. Med sært ubændige bevægelser, som om han befandt sig på en glidebane, færdes han over scenen, retter med uventet pertentlighed på et forhæng og stiller sig op med ryggen til salen for at lytte til sine musikere. At han optræder iført kasket kan nok bekræfte det indtryk, at der også i kluntetheden skjuler sig en vis portion koketteri
   Men intet ville være mere fejlagtigt end at tro, at Monk som personlighed blot er koket og som musiker blot kluntet. Det viser sig så snart han sidder ved klaveret.
    En spillelærerinde ville utvivlsomt dåne ved at se disse strittende fingre, disse benspjæt og disse faretruende attentater mod klaverstolens ligevægt. Men ved hjælp af dem frembringer Monk en højt artikuleret og dybt original musik, vidunderlig energisk og levende i det rytmiske, bestandigt overrumplende i de knappe og punktuelle udvikling af disse skarpskårne motiver, som han undertiden endevender med næsten monoman interesse for deres variationsmuligheder. Videre med sans for den talende pause, diskontinuiteten og de abrupte kontrast, som han udnytter ved en så selvfølgelig autoritet. Endelig med dette faste og myndige anslag, der intet mister i langlig præcision, selv om det foretages med underarmen hen over de sorte tangenter.”

- fra Erik Wiedemanns anmeldelse af Thelonious Monks koncert i Odd-Fellow Palæets store sal, d. 17. maj 1961. Information, d. 18. maj 1961. Lånt fra bogen ’Jazzen i blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann.

Koncerten er tilmed en af de få, som Danmarks Radio har bevaret. Den blev udgivet af Storyville under titlen ’Monk in Copenhagen’ i 1996:


søndag den 5. juli 2020

Den originale ’A Trip To Marineville’…


Jeg er ved at læse Nikki Suddens strålende selvbiografi ’The Last Bandit. A Rock’n’Roll Life’. Et monumental værk på over 600 tætskrevne sider, som han nåede at færdiggøre før sin al for tidlige død i 2006, kun 49 år gammel. Sudden var med til at danne Swell Maps i første halvdel af halvfjerdserne, eller det vil sige navnet Swell Maps kom først til senere, i de første mange år skiftede gruppen navn som andre skifter underbukser. Både navnet og titlen på Swells Maps debutplade, havde Sudden og hans bror, Epic Soundtrack, dog kendt til siden midten af tresserne.

Begge stammer nemlig fra en populær science fiction-serie for drenge, som det engelske plademærke Century 21 Records, et underlabel til Pye Records, udgav på vinyl op gennem årtiet. Debutpladens titel, ’A Trip To Marineville’, er også titlen på en Century 21-fortælling, der daterer sig tilbage til 1965. Ja, selv den lydbid, der navngav gruppen og som åbner debutskiven på sangen ’H.S. Art’, ”Say, that’s a swell map”, har brødrene snuppet fra Century 21-pladen:


fredag den 3. juli 2020

Sommerradio #1 (2020). Summergroovin’. Playliste 2. juli 2020.


1. Otto Brandenburg - På En Sommerdag (1970)
2. Cæsar - Brev Fra Sommerlejren (1967)
3. Letta Mbulu - What’s Wrong With Groovin’ (1967)
4. Miles Davis Quintet - You're My Everything (1956)
5. Bee Gees - Jive Talkin’ (1977)
6. Break Machine - Street Dance (1983)
7. Geraldo Pino & The Heartbeats - Heavy Heavy Heavy (1974)
8. Povl Kjøller - Ryge-Reggae (1980)
9. Toy Love - Swimming Pool (1980)
10. Jonathan Richman - Give Paris One More Chance (live) (1988)
11. House Deposit - City Strain (2019)
12. Mental As Anything - Live It Up (1985)
13. Trille - Storebælt (1978)
14. Don Henley - The Boys Of Summer (1984)
15. Smog - Hit The Ground Running (1999)
16. Dave Alvin - 4th Of July (1987)
17. Circle Pit - Honey (2011)
18. New Order - World (The Price Of Love) (1993)
19. Frank Sinatra - Summer Wind (1966)
20. Pink Mountaintops - The Second Summer Of Love (2014)


The Damned can now play three chords. The Adverts can play one. Hear all four of them at...


- annonce i det engelske musikblad Sounds. 21. maj 1977.

onsdag den 1. juli 2020

Summertime Blues #5 (2020)


I mandags vendte jeg tilbage til Radio Bluestimes føljeton om bluesmusikkens historie. Troels Panild fortalte denne gang om tredivernes eskapader. Eller det vil sige, jeg sendte første del. Det er jo sådan, at jeg har klippet i Radio Bluestimes oprindelige udsendelser, og delt de forskellige årtier op i to. Programmerne var, da de blev sendt, helliget et tiår pr. afsnit. Måske er det en kende forvirrende, men sådan har jeg altså valgt at gøre det. Anden afdeling af trediverne kommer på næste mandag.

Jeg spillede også den nye single med Big Mess, plus ét for mig helt nyt hardcore/punkorkester fra Aarhus ved navn Purslane. Derudover peger det næstsidste nummer, The Dramatics med ’Hot Pants In The Summertime’, frem mod årets første sommerradio på selve Mod Strømmen. I morgen kommer en udsendelse med titlen ’Summergroovin’’, som Thomas Løppenthin og jeg lavede for et par uger siden. Stil ind, kl. 18.00.

1. The London Experimental Jazz Quartet - Destroy The Nihilist Picnic
2. Big Mess - Frog Or Fraud   
3. Purslane - Apocryphal        
4. Television Personalities - Say You Won't Cry                       
5. Sex Tourists - Sunbather In Scotland
6. The Rave-Ups - In My Gremlin
7. Lone Justice - Don't Toss Us Away (demo)
8. Marie Daulne - Pour Le Blues
9. Blind Willie Johnson - Dark Was The Night Cold Was The Ground
10. Son House - My Black Mama (Part 1)
11. Ramblin' Thomas - Ground Hog Blues
12. Lonnie Johnson - Man Killing Broad (Man Killing Floor)
13. Leroy Carr ‎- Blues Before Sunrise
14. Peetie Wheatstraw - Peetie Wheatstraw Stomp
15. Walter Davis - Angel Child
16. Henry Townsend - Sick With The Blues
17. Sleepy John Estes - Floating Bridge
18. Buddy Moss - Red River Blues
19. Blind Boy Fuller - Truckin' My Blues Away                         
20. The Dramatics - Hot Pants In The Summertime
21. The Brotherhood Of Sonic Love - Thunderdome