Blogger Widget

lørdag den 25. juli 2020

”Gruppens mest fængslende personlighed…er dog efter mine begreber klovnen og flovmanden David Crosby…”


   ”De er ellers meget forskellige som typer. Mindst kontur havde den blide englænder Graham Nash, der var den mest aktive til at annoncere numrene og sang smukke andenstemmer, men ikke udfoldede sig meget som instrumentalist og vokalsolist og næsten ikke var repræsenteret med nogen sange. Han synes i alle tre henseender at blive trængt til side af den gaminagtige Neil Young, den sidst tilkomne af de fire og den der har den største andel i at gruppen nu er betydeligt mere vital end på debutpladen, hvor han ikke var med.
   Selv om Young er en glimrende guitarist, er gruppens alvorsmand, Steven Stills, dens førende instrumentalist, særligt brillant som guitarist (på tre forskellige instrumenter), men også autoritativ som pianist og organist. Gruppens mest fængslende personlighed - her som i The Byrds for nogle år siden - er dog efter mine begreber klovnen og flovmanden David Crosby, som bl.a. er ophavsmand til nogle af dette ensembles (og Jefferson Airplanes og The Byrds’) mest originale sange”

- jazzanmelder Erik Wiedemann skrev nu og da om rock/folk i Information. Ovenstående stammer fra en koncertanmeldelse af Crosby, Stills, Nash & Young, der spillede i Falkonercentret, lørdag d. 10. og søndag d. 11. januar 1970. Fra bogen ’Jazzen I Blodet’ af Christian Braad Thomsen og Erik Wiedemann.

Ingen kommentarer: