Blogger Widget

mandag den 28. september 2020

“McKinley hollered, McKinley squalled…”

Under det spæde researcharbejde til et kommende radioprogram, jeg er end ikke begyndt at tage noter af betydning, kom jeg til at tænke på ’White House Blues’ af Charlie Poole og North Carolina Ramblers. Skønt jeg har hørt sangen utallige gange, studsede jeg lidt over, at jeg faktisk ingen anelse havde om, hvad den handler om.  

Charlie Poole og North Carolina Ramblers indspillede i 1926, som de første, ’White House Blues’. Den blev hurtig populær blandt country- og bluegrassartister. Charlie Poole var en drukkenbolt af værste slags. Ikke desto mindre eller netop derfor, bliver hans sang ’Don't Let Your Deal Go Down’ fra 1925, ofte betragtet som den første regulære countryindspilning, der blev et hit. Pladeudgivelsen bevirkede, at Poole og bandet ikke behøvede at arbejde i tekstilindustrien, nærmere bestemt i en bomuldsmølle.  

Afsættet til ’White House Blues’, skal man dog finde et kvart århundrede tidligere. Vi skal tilbage til 1901 og mordet på den amerikanske præsident William McKinley. I årene 1892-96, havde han med støtte fra industrimogulen Marcus Alonzo Hanna, været guvernør i hjemstaten Ohio. I 1896 blev han nomineret som republikansk præsidentkandidat og vandt valget. McKinleys tid i Det Hvide Hus, bliver nok mest husket for hans protektionistisk politik og de rekordhøje toldmurer, han omgav landet med. Den spansk-amerikanske krig, som han var initiativtager til. McKinley satte også hæren ind mod strejkende arbejdere ved malmminer i Coeur d'Alene i Idaho, regionen forblev under militær kontrol i perioden 1899-1901. Han brugte ligeledes hæren til at slå en opstand blandt Creek-indianerne ned. I år 1900 blev han genvalgt efter en enorm valgsejr.

I september 1901 besøgte William McKinley en udstilling i Buffalo, New York. Her blev han ramt af to revolverskud affyret af anarkisten Leon F. Czolgosz. Præsidenten døde af sine sår en uges tid efter. Czolgosz, søn af polske immigranter og registreret som republikansk vælger, havde mistet sit job i stålindustrien under den økonomiske krise i 1893. Han så McKinley som et symbol på både undertrykkelse og den økonomiske elendighed, han var havnet i. Leon F. Czolgosz blev henrettet i den elektriske stol. Efter McKinleys død, blev vicepræsident Theodore Roosevelt indsat i præsidentembedet.

”McKinley hollered, McKinley squalled

Doc said to McKinley, "I can't find that ball",

From Buffalo to Washington

 

Roosevelt in the White House, he's doing his best

McKinley in the graveyard, he's taking his rest

He's gone a long, long time

 

Hush up, little children, now don't you fret

You'll draw a pension at your papa's death

From Buffalo to Washington


Roosevelt in the White House drinking out of a silver cup

McKinley in the graveyard, he'll never wake up

He's gone a long, long time

 

Ain't but one thing that grieves my mind

That is to die and leave my poor wife behind

I'm gone a long, long time

 

Look here, little children, (don't) waste your breath

You'll draw a pension at your papa's death

From Buffalo to Washington

 

Standing at the station just looking at the time

See if I could run it by half past nine

From Buffalo to Washington

 

Came the train, she's just on time

She run a thousand miles from eight o'clock 'till nine,

From Buffalo to Washington

 

Yonder comes the train, she's coming down the line

Blowing in every station Mr. McKinley's a-dying

It's hard times, hard times

 

Look-it here you rascal, you see what you've done

You've shot my husband with that Iver-Johnson gun

Carry me back to Washington

 

Doc's on the horse, he tore down his rein

Said to that horse, "You've got to outrun this train"

From Buffalo to Washington

 

Doc come a-running, takes off his specs

Said "Mr McKinley, better pass in your checks

You're bound to die, bound to die"



søndag den 27. september 2020

Tak til Jan Sneum. Musikformidler af Guds nåde (1945-2020)

Torsdag aften kom den umådelig triste nyhed om Jan Sneums alt for tidlige død. Jeg har kendt Sneum i mange år. Jeg har blandt andet bidraget med opslag til ’Politikens Store Rockleksikon’ under Sneums kyndige vejledning og redaktion. Gennem årene er jeg flere gange blevet opfordret til at invitere Sneum forbi Mod Strømmen. Når jeg mødte Jan Sneum til koncerter, hændte det også, at vi talte om, at det snart var på tide, at han kom på besøg. Men jeg var måske lidt for benovet? Hvad havde jeg at tilbyde? Det blev ved ordene i lang tid. Indtil december sidste år. På det tidspunkt var erindringsværket ’Sneums Kalejdoskop’ lige udkommet, og jeg øjnede endelig en legitim grund til at invitere Sneum i studiet. Som om, at der skulle være en legitim grund til at invitere ham forbi?  

Samtidig udsendte radioens egen Thomas Løppenthin hans fortælling om Kliché, ’Supertanker – Kliché, 1977-85’. En bog, Jan Sneum leverede billedemateriale til, og ligeledes havde været behjælpelig med viden og opmuntring til, når det store bogprojekt var ved at glide Løppenthin af hænde under den vanskelige fødsel.  

Så, hvorfor ikke sætte Sneum og Løppenthin sammen i en udsendelse? Deres bøger strefjer trods alt hinanden et par gange eller fem undervejs. Som sagt, så gjort. Tungefærdigheden fejlede ikke noget hos de to, seks musikalske indslag blev det til på to timer.

Hvil i fred, Jan Sneum.



fredag den 25. september 2020

Uffe Lorenzen. Playliste 24. september 2020

1. NRG - Sort (1984)
2. Huberts Badehotel - Essen Lied (1983) 
3. Uffe Lorenzen - Efterår (2020) 
4. Tee Vee Pop - Tell Me (1982) 
5. Gate Crashers - Idols (1980) 
6. UCR - A Forest Stream (1981) 
7. Uffe Lorenzen - Livet Skriger (2020) 
8. Sort-Hvide Landskaber - Golde Byer (1982) 
9. De Må Være Belgiere - Cirkler (1983) 
10. End Of Your Garden - Celebration (1981) 
11. Trille - Tornerose (1973) 
12. Uffe Lorenzen - Tornerose (2020) 
13. Sort Sol - Indian Summer (1989)

 

onsdag den 23. september 2020

Noter om Dave Kusworth (1960-2020)

Knapt ti dage efter, at Matthew Moller, Kristian Alexander Pedersen og jeg, lavede et temaprogram om Nikki Sudden, kom der en sørgelige meddelelse om, at Suddens mangeårige samarbejdspartner i Jacobites, Dave Kusworth, er død. 60 år gammel. Han levede livet hårdt, men det er trods alt for tidligt.

Det følgende er fra de noter, jeg medbragte til Sudden-udsendelsen, hvor Kusworth er nævnt. De giver selvfølgelig ikke et dækkende billede af Kusworth, men en lillebitte flig...

”Kusworth og Sudden begyndte at tale mere samme tidligt i 1980. Kusworth var gift. Han havde et barn og en kone, der lavede mad til ham. Hun syntes også, at Nikki skulle se at få sig en kone, der kunne tage sig af ham.

TV Eye. Birmingham punkband med Dave Kusworth. Store på den lokale scene. Vedholdende rygter om, at det tidlige Duran Duran var et rip-off af TV Eye. Forstadsdrenge med penge. De optog TV Eyes koncerter. Hittet ’Rio’ er planket fra ’Stevies Radio Station’. Kusworth og Sudden hørte et russisk amatørband i Ukraine i midten af nullerne spille ’Rio’, i første omgang troede de, at det var ’Stevies Radio Station’. I amatørbandets version var det helt tydelig, hvor nummeret stammede fra. Kusworth spillede også i Subterranean Hawks. Et New York Dolls-inspireret band med en flok arbejderklassedrenge fra Birmingham. Havde også et sideprojekt ved navn The Bible Belt, som Nikki Sudden stjal som titel på sin anden soloplade.

Kusworth og Mike Scott (The Waterboys) spiller med på ‘The Bible Belt’

I begyndelsen var Kusworth og Sudden ude at buske, gademusikanter. De debuterede i 1982 som Six Hip Princes på en pub i Birmingham, deres lydprøve bestod af at de delte en flaske vodka. Epic spillede trommer den aften. Når de spillede koncerter havde de bare et par guitarforstærkere med, de var nemme at få med i bussen eller toget, men de tjente ikke en skid på det, de tjente faktisk flere penge ved at spille på gaden.

‘Shame For The Angels’ fra ep’en af samme navn fra 1984 er en Kusworth-sang. Coveret til ep’en er modelleret over ’Five by Five’ med The Rolling Stones. Alan McGee fra Creation Records havde et godt øje til dem. Men ville så ikke udgive dem alligevel, hvilket ham senere fortrød, ifølge Sudden.

Tog masser af acid i denne periode.

Jacobites-sangen ’Only Children Sleeping’ fra ‘Robespierre's Velvet Basement’, 1985, skrev de sammen i Kusworths rækkehus. Kusworth kone bad dem om at være stille, fordi deres søn lå og sov

I 'Pin Your Heart To Me’ fra ‘Pin Your Heart To Me’- ep’en, også 1985 (som Lemonheads brugte som b-side til singlen ’The Outdoor Type’ i 1996) er der masser af referencer til syretrips. Sudden havde næsten skrevet sangen færdig, men gav den så videre til Kusworth, der gjorde den færdig. Sjældent de arbejdede på den facon. Sangen findes i mindst fem forskellige versioner. Enten med Kusworth på vokal eller Nikki.

Efteråret 1985 var Jacobites på tour i Tyskland. Spillede sammen med svenske The Nomads, som de mente, bare var en flok imitatorer med det rigtige tøj. Dem brød de sig ikke om. De var meget berusede undervejs, og den tyske booker, der havde sat touren op, fortalte Jacobites, at han ville sørge for, at de aldrig kom til at spille i Tyskland igen. Han tog fejl. Senere tog Sudden sin egen lille hævn, da han frarådede The Go-Betweens at bruge den samme agent/booker til at lave shows for dem.

Sudden og Kosworth spillede først sammen igen i 1993, da Jabobites blev gendannet. De havde mødets rundt omkring, men det var først, da nogle af pladerne bliver genudgivet, at de fandt sammen igen. ’Robespierre's Velvet Basement’ kom som tænkt fra begyndelsen som dobbeltalbum. I 1994 spiller de seks koncerter i England. Det højeste antal koncerter, de spillede på tour nogensinde i deres hjemland. Efterhånden blev det kun til ét London-gig, før de tog videre til Europa.

’Don’t You Ever Leave Me’, skrev de sammen på en dag, så var det nye samarbejde ligesom i gang. I halvfemserne kom Jacobites-pladerne ’Howling Good Times’ (1994), ’Old Scarlett’ (1995) og ’God Save Us Poor Sinners’ (1998)”


Det var noterne om Dave Kusworth. Kusworth udsendte også plader i eget navn og sammen med The Bounty Hunters og The Tenderhooks. Men det, der egentlig har overrasket mig mest, er, hvor god en sangskriver han stadigvæk var. Sidste år udgav han pladen ’Cinderella's Shoes’, hvor han blev backet op af det spanske orkester Los Tupper. Prøv bare at hør ’Turn Back The Tears’ fra den udgivelse:

 

tirsdag den 22. september 2020

Uffe Lorenzen i Mod Strømmen

Magisk realisme, kender jeg, som et litterært begreb. Dét er også titlen på Uffe Lorenzens nye plade. Indenfor litteraturen opstod begrebet i halvfjerdserne, tror jeg, med udgangspunkt i værker af latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez, Jorge Luis Borges mv. Ikke forfattere, jeg har læst til hudløshed, men mon ikke et par af deres bøger, har været forbi mit natbord? Anyway, en genredefinition kan være en realistisk fremstilling med elementer af magi, mystik, det overnaturlige og drømme, hvor grænserne er flydende og det kan være vanskeligt at skelne virkeligheden fra det overnaturlige. Eller det transcendente, om man vil. Eller hvilke ord, man nu engang ynder at bruge om slige fænomener. 

Ovenstående har selvfølgelig ulmet i min underbevidsthed ved gennemlytningerne af Lorenzens nye plade. En norsk anmelder brugte ordene ”Eminente rock-noveller” om ’Magisk Realisme’. Jeg ved ikke om mit norsk er godt nok, men mon ikke det betyder det samme som på dansk? I så fald er jeg ikke den eneste med litterære referencer. Hvad vil jeg så sige med det? Det ved jeg ikke. På den anden side, så er den magiske realisme måske slet ikke ny i Lorenzens sangskrivning, når jeg tænker tilbage, så husker jeg både danske og engelske tekster, der foregår på flere bevidsthedsplaner. 

’Magisk Realisme’ er et alsidigt album. Rent musikalsk trækker det tråde tilbage til utallige af Uffe Lorenzens projekter. Det er blevet kaldt Baby Woodrose på dansk, men det er meget mere end det. I omtalte norske anmeldelse, der i øvrigt er aldeles glimrende, sammenfatter kritiker Egon Holstad det på denne måde: ”Skivas styrke er variasjonen i låtene, og hvordan han elegant har stablet dem sammen til et sterkt, sammenhengende reisver”. 

Stil ind på Mod Strømmen, nu på torsdag d. 24. september, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream / TuneIn.

søndag den 20. september 2020

Årets første Klub Soja er på fredag d. 25. september.

”Bryggens alternative musikklub inviterer til en aften med funky post-modernistisk punkjazz og dansk folk noir. 

Ida Wenøe med band 

Med sit andet soloalbum ”The Things We Don´t Know Yet” har den danske folk noir kunstner Ida Wenøe skabt en samling sange, som fra et dybt personligt udgangspunkt udforsker kærlighedens væsen. Det er en modnet sangskriver, der har skrevet disse ni nye sange.”This little town girl from Scandinavia”, som hun synger i ”Circus Season”, har oplevet lidt af hvert på landevejen i de fire år der er gået siden debutalbummet ”Time Of Ghosts” udkom og blev fulgt op med hundredevis af koncerter over hele Europa og i Nordamerika. De nye sange er båret af en lyrisk inspiration, der tåler sammenligning med legender som Leonard Cohen, Joni Mitchell og Nick Drake, og samtidig er melodierne enkle og stærke, og stemmen har en indre troværdighed, som man bliver ramt af med det samme. Ida var tidligere frontfigur i folk-trioen Boho Dancer som fik succes i Danmark efter de vandt DR Karrierekanonen i 2011, men Ida gik i 2014 solo og udgav i september 2015 debut albummet ”Time of Ghosts” i Norden. Albummet fik flot respons, særligt fra udlandet, og Wenøe har spillet koncerter og showcase festivaler i England, USA, Sverige, Schweitz, Polen og Tyskland i løbet af de seneste par år. Hun har haft base i Berlin fra 2015-17 for at søge ny inspiration og bygge sin karriere op i Tyskland, men er nu tilbage i København.  

Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement 

Jeppe Zeeberg er en af den danske musikscenes mest originale og egenrådige pianister/komponister. Hans musik er blevet kaldt "A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound" af All About Jazz, og han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder og som del af kultbandet Horse Orchestra. Zeebergs nye projekt The Absolute Pinnacle of Human Achievement er en kvartet som består af en lille samling af Københavns friskeste (både modsat umodne og trætte) musikere indenfor det abstrakte felt. Bandet tager ved denne koncert udgangspunkt i Zeebergs kommende udgivelse Universal Disappointment, og musikken er en slags eksperimenterende, funky post-postmodernistisk punkjazz-hybrid med rock'n'roll-attitude og et glimt i øjet. 

"If Zeeberg isn't a genius then he certainly ranks pretty close to one." - All About Jazz” 


fredag den 18. september 2020

Shoot From The Hip #4 (2020). Playliste 17. september 2020

1. Aaron Neville - Wrong Number (I'm Sorry, Goodbye)(1962)
2. Jo Stafford - You Belong To Me (1952)
3. Steely Dan - Bad Sneakers (1975)
4. 14th Wish - I Gotta Get Rid Of You (1980)
5. Southwind - New Orleans (Mardi Gras) (1968)
6. The Cleaners From Venus - Summer In A Small Town (1984)
7. Los Wembler's De Iquitos - Llanto En La Selva (1979)
8. Jeppe Zeeberg - Variations On A Theme By Anthony Holborne (2020)
9. The Smiths - Heaven Knows I'm Miserable Now (1984)
10. Cut Worms - Song Of The Highest Tower (2017)
11. Idrees Sulieman - The Camel (1964)
12. The Neats - Tonight (1982)
13. Fisker Thomas - Anna Lovinda (1977)
14. Big Mess - New Life, Same T-Shirt (2020)
15. The Rangoons - Crimewave Creatures (2015)
16. The Speedways - Telephone Lies (2020)
17. The Cars - Lust For Kicks (1979)
18. Teenage Fanclub - Song To The Cynic (1993)
19. Dusty Springfield - I'll Be Faithful (1969)
20. Osvald Helmuth - Der Er Sol I Hver Eneste Bajer (1965)



tirsdag den 15. september 2020

Man ligger som man har drømt


”Man ligger som man har drømt.
Man er ikke sig. Man er den
der ligger som man har drømt, dvs.

man er den der allerede er på vej
i fuldt firspring eller liggende på
langs eller tværs eller svævende,

man er ikke sig selv, man er den
man har drømt, den der har
tidspunkter over hele kroppen

som om alle verdens stemmer
kunne tatovere sig ind i drømmen,
denne falske latter, dette skrig

på mere. Men nej. Der er tid.
Stå op og tag din gift og gå.
Din gift er Delvis. Den virker.

Langsomt. Der er tid. Masser
af tid. Til at drømmen. Først.
Eller sidst. Siger man til sig selv.

Men man er ikke sig selv. Inden
det er tid. Og atter tid.
Og mere tid. Og ikke mere tid.”

Laus Strandby Nielsen: ’Man ligger som man har drømt’ fra ’Når det er mørkt, bliver det lyst’. Gyldendal 2016

søndag den 13. september 2020

STØT. Aske Skat and his Psychedelic Country Band – Riding Silver Mind.


"Vi har den fedeste plade liggende, og for at kunne dele den med jer skal vi presse 500 vinyler, så vi kan få den ud til jer. Masteren lyder for fedt og derfor skal den skæres og presses ordentligt, så den kan klare rigtigt mange gennemspilninger uden at lyde som tørstegte rødspætter. Kvalitet koster, så vi skal ha’ se om vi kan samle 21 kilo ind, og for at få pladen afsted hurtigt så skal vi klare det på nogle uger.

Aske skriver:

“Den her plade er et resultat af ikke at have internet, være rigtig glad for 60’er og 70’er vinyl og at eksperimentere en del med psykedeliske verdener.

Jeg skriver om venner der røvrender en i deres herointåger, smukke sommernætter i Kattegat, fiaskoen der opstår i forsøget på genskabelsen af ting der engang var, om at flygte fra byen, om den magnetiske kraft i alle dens fristelser, og jeg synger om min dreng!”

Aske har trukket på sine kontakter indenfor de musikmiljøer, som han har været en del af i mange år, både som booker og arrangør. Emil Bureau fra Sonic Dawn har været tovholder på projektet, har stået for mix og produktion, og er osse med i puljen af musikere der spiller på pladen.

Lyt til et nummer fra pladen og hør om det falder i din smag. Hvis det gør kan du bestille en på forhånd, og være med til at få hele projektet financieret.

Sigurd Djurhuus, Afd. O Records


Eventuelle ting du måske undrer dig over:

Hvem spiller på pladen?

Aske Skat: Lead Vocals, Guitar, Harmonica
Emil Bureau: Guitar, Backing Vocals, Banjo, Electric Organs, Mellotron, Moog, Bass
Frederik Hellum: Bass
Jonas Saxtoft: Drums
Jakob Andersen: Guitar
Janus Lykke Fagerlin: Fender Rhodes
Peter Kohlmetz Møller: Piano
Anna L. Poulsen: Violin, Backing Vocals
Jonas Waaben: Drums, Percussion
Kjartan Bue: Backing Vocals
Sonny Adler: Spoken Word

Hvad sker der hvis beløbet ikke kommer ind?

Jo, crowdfundingreglen er jo, at hvis vi ikke får hele beløbet ind i tide, så betales alle støttebeløb tilbage.

Kan jeg bestille flere LP’er?

Yep. Hvis du vil ha’ flere, lægger du helt enkelt 150,- kr. oveni pr. ekstra LP, og støtter med det beløb. Skriv for en sikkerheds skyld antal plader i kommentarfeltet.

PS. For en ordens skyld skal det nævnes, at sitet lægger et mindre gebyr på hvis man støtter. Det dækker bankomkostningerne.”


fredag den 11. september 2020

Tema om Nikki Sudden. Playliste 10. september 2020


1. Swell Maps - Read About Seymour (1977)
2. Swell Maps - Dresden Style (1978)
3. Swell Maps - Midget Submarines (1979)
4. Swell Maps - Loin Of The Surf (1979)
5. Swell Maps - Let’s Build A Car (1979)
6. Swell Maps - Big Empty Field (1980)
7. Nikki Sudden - Back To The Start (1980)
8. Nikki Sudden - Channel Streamer (1982)
9. Nikki Sudden - The Road Of Broken Dreams (1983)
10. Nikki Sudden & Dave Kusworth - Shame For The Angels (1984)
11. Nikki Sudden & Dave Kusworth - Kissed You Twice (1984)
12. Jacobites - Where The Rivers End (1985)
13. Nikki Sudden And The Jacobites ‎- Jangle Town (1986)
14. Nikki Sudden & Rowland S. Howard - Rebel Grave (1987)
15. Jeremy Gluck - Gallery Wharf (1987)
16. Nikki Sudden - I Belong To You (1991)
17. Nikki Sudden - Green Shield Stamps (2006)
18. Nikki Sudden - Wild Horses (live fra italiensk radiostation) (2006)


torsdag den 10. september 2020

“Punk was very narrow minded”


”I started out when I was twelve with Swell Maps. This was before the punk thing, so we had the advantage of being into music before that and understanding the musical history of it. There was a periode in ’76 and ’77 when millions of bands formed in Britain because of punk. In a way that opened up doors for us and it gave us a chance to make a record. Punk was very narrow minded. People thought you could only do songs that were 2-3 minutes long and couldn’t use acoustic guitars. It gradually changed but it was sort of a prpblem as well, so we stuck out as a band that was doing something a bit different. People didn’t understand some of what we did because we did a lot of different things. We had many different styles like straight forward songs and quiet atmospheric things, it all sort of mixed together. We just played things that we liked and saw it as music, which I still do. Then we broke up in 1980 after two albums….”

- Epic Sountracks opsummering af tiden i Swell Maps. Fra et interview i bladet Tail Spins, 1990

onsdag den 9. september 2020

"The answer, my friend, is blowin' in the wind”


Bob Dylan og Joan Baez. Newport Folk Festival. 17. august 1963

tirsdag den 8. september 2020

Tema om Nikki Sudden i Mod Strømmen


I 1986 udpegede det tyske musikmagasin ’Spex’ Nikki Sudden, som årets mest velklædte musiker foran Nick Cave. Den kåring, vender Nikki Sudden, tilbage til et par gange i selvbiografien ’The Last Bandit. A Rock’n’Roll Life’. I det hele taget er der temmelig mange gentagelser i bogen. Men, hvad fik magasinet til vælge Sudden? Ifølge Sudden var kunsten at vælge det rette tørklæde til den rette jakke, allerhelst af velour, og så ellers på med et par Chelsea-boots. Påklædningen skal også være nogenlunde ens, privat som på scenen. Den skal ikke være et kostume, man trækker på. Det var altså opskriften, som ’Spex’ faldt for. Bladet konkurrerede i øvrigt med britiske musikmagasiner som New Musical Express og The Face om at være det mest læste i Tyskland, hvad angik punk og new wave i de år.

Men hvorom dette handler, så foreslog Matthew Moller fra Less Win, for snart lang tid siden, at vi skulle lave et program om Nikki Sudden. Ligesom han også har været inde over udsendelser om Australien og The Go-Betweens mv. Jeg greb idéen med Sudden, og spurgte, om vi ikke skulle invitere Kristian Alexander Pedersen fra The Love Coffin med, da jeg vidste, at han var fan af Sudden? Intet problem, replicerede Matthew Moller, han kendte allerede til deres fælles passion. Siden har radioens egen Jan Damage Petersen også meldt sin ankomst. Vi bliver altså fire ildsjæle (var jeg tæt på at skrive, jeg kan selvfølgelig ikke tale på alles vegne) i studiet til at nå gennem Nikki Suddens oeuvre. Fra de unge dage i Swell Maps, over de første soloplader, The Jacobites, endnu flere soloplader, alskens samarbejder og halvfærdige projekter til de sene rockalbum. Sudden døde i 2006.

Stil ind, nu på torsdag d. 10. septemer, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream / TuneIn. Tak.

fredag den 4. september 2020

Men & Health. Playliste 3. september 2020


1. Men & Health - Heroin On Reality TV (2020)
2. Redd Kross - Play My Song (1987)
3. Country Teasers - Brown Jews Etc (1999)
4. Fire Engines - Everything's Roses (1980)
5. The Cowboys - Cindy Lou (2015)
6. Décima Víctima - El Signo De La Cruz (1981)
7. Fiera - Drogas (2010)
8. Men & Health - Planet Made Of You (2020)
9. R.E.M. - Maps And Legends (1985)
10. Abwärts - Computerstaat (1980)
11. Colin Newman - Life On Deck (1980)
12. Oskar Krusell Sørensen - Plastik (2019)
13. Aron - The Flow Will Take You To The Tide (2003)
14. Milk Music - Dramatic Exit (2017)
15. Men & Health - Freezing Cold (2020)
16. Devo - I Been Refused (demo) (1974)
17. This Heat - S.P.Q.R. (1981)
18. OK Satan - Looks Like Shit (2020)
19. Meat Puppets - Up On The Sun (1985)
20. Los Amaya - Caramelos (1971)
21. VVV - Destrucción (2020)
22. Tad - Jinx (1990)
23. Men & Health - Getting Up At Noon (2020)


tirsdag den 1. september 2020

Men & Health i Mod Strømmen


Men & Health var om ikke den sidste livemusik, jeg hørte, før landet lukkede ned, men meget tæt på. Det foregik i en krybekælder under et sidegadegalleri på Nørrebro. Folk stod tæt, luften var tung. Onsdagen efter blev dansk kulturliv lukket ned. På fredag kan man høre den spansk/danske trio igen. Under helt anderledes forhold med restriktioner, begrænsninger, faste siddepladser, men dog live. Mere om dét om lidt.

Men & Health udsendte to kassettebånd i slutningen af januar. ’Jesus In A Pocket’ og ’Devil In A Suitcase’, hedder de. Om dem, og en livekoncert i Mayhem, skrev jeg:

“Trioen beskriver sig selv som en afart af poppunk. Lad nu være med at tænke på den poppunk, der slog igennem i midten af 1990’erne og blev eksponeret på kommercielle radiostationer og MTV. Dét er slet ikke den vej, vi skal. Med to guitarer, bas og en rytmeboks er Men and Healths musik langt mere minimalistisk. Flere af deres numre er vel nærmest surf-prægede instrumentale vignetter, som fletter sig ind mellem de uimodståelige, åbne og ligefremme sange, der ofte er bygget op omkring en enkelt sanglinje”

Nu på fredag, d. 4. september, har Mod Strømmen fået lov til at sætte en aften op i Christianhavns Beboerhus. Her kan man opleve Men & Health, Oskar Krusell fra Kogekunst møder op med solomateriale + Aron med band. Husk at købe billet i forsalg. Første koncert begynder ved 20-tiden.

Allerede på torsdag, d. 3. september, kommer Peter Larsen, Javier Molina, Ángel Herrera, der udgør Men & Health, forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream/TuneIn.