Kain & Abel

Hvem er Kain og hvem er Abel? Mon ikke Olesen-Olesen får det spørgsmål en del gange i den kommende tid? I morgen udkommer det nye dobbeltalbum ‘Kain & Abel’. Det bliver også en foreløbig afsked med duoen, idet den herefter har valgt at arbejde hver for sig. På samme måde, som det har fundet sted på det nye udspil, hvor Henrik og Peter H. er repræsenteret med hver deres hold af musikere og med hver deres cd. Herfra blot en kæmpe anbefaling.

Følg brødrenes mediefærd her. Du kan endog være med til selv at stille spørgsmål til Olesen-Olesen i P2 Plus.

Riffelsyndikatet i Mod Strømmen

Atten år har det band, som radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) får besøg af torsdag 4. oktober, kl. 18-20, eksisteret. Det var dog ikke før i januar sidste år, at orkestret tiltrak sig opmærksomhed pga. bandnavnet, A.P. Møller Band. Det brød koncernen sig ikke om, og i stedet tog det navnet Riffelsyndikatet med utvetydig reference til den fabrik, der under besættelsen 1940-45, producerede maskinpistoler, maskingeværer og en international værdsat 20mm kanon mv. til tyskerne med den gamle A.P. Møller som storinvestor og -aktionær.

Riffelsyndikatet kalder selv dets musik “gammelskole hårdrock til de sultne masser”. Her på redaktionen fremmaner denne karakteristik billeder af tidligere tiders revolutionære rockorkestre. Riffelsyndikatet medvirkede, da også på cd’en Protestsange.dk med Ebbe Kløvedal Reichs ‘Skipper Klements Morgensang’, der skildrer de magtkampe i 1530’erne, der siden er blevet kendt som Grevens Fejde. Med andre ord, var det Danmarks historiens seneste borgerkrig. Det fik naturligvis den politiske del af 68’erne til at bruge historien, som et symbol på deres kamp mod magthaverne. Vil Riffelsyndikatet det samme? Bandnavnet antyder det. Det kan også være, at vi her på redaktionen tager fuldstændig fejl!

Lyt med på torsdag, kl. 18.

Morgensang

På et tidligere tidspunkt, har denne blog, været forbi avisen Guardians læserplaylister. I denne uge er emnet sange om at være halvvoksen. Her kommer imidlertid en smagsprøve på en playliste, der skildrer vederkvægende morgenstund.

1. The Sabres of Paradise - Jacob Street 7am
2. Joni Mitchell - Chelsea Morning
3. Jacqueline Taïeb - 7 Heures du Matin
4. Dusty Springfield - Just a Little Lovin’
5. Gil Scott-Heron - Think I'll Call It Morning
6. Placebo - Pure Morning
7. Cowboy Junkies - Sun Comes up, It's Tuesday Morning
8. James Yorkston & the Athletes - 6.30 Is Just Way Too Early
9. Pulp - Sunrise
10. The Velvet Undergrund - Sunday Morning

Fernisering

I byens måske mindste galleri Stutz med et vægareal på 6x3 m, udstiller Pernelle Maegaard fra lørdag 29. september. Der er fernisering mellem kl. 13-15.

Mellemled i mikrokosmos

”Last night at First Avenue in Minneapolis, Paul Westerberg was interviewed by Warren Zanes (Del Fuegos) as part of the Rock & Roll Hall of Fame's "Craft" series. The two-hour sit-down and performance was filmed and will be archived at the Hall.

One of the first questions was about what producers Paul might like to work with. His response?

Answer: "John Perry of the Only Ones”.

Sammenhængen var åbenlys, lang tid før jeg opdagede den. The Only Ones pønser for resten på en verdensturné, minsæl om ikke Skandinavien indgår i planerne. Læs mere her.

Kontakt til verden

Det er med skam at redaktionen på Mod Strømmen må meddele, at vi desværre ikke kan sende udsendelsen med 500 Feelings, nu på torsdag 27.september. Forklaring følger herunder. Et plaster på såret kan være, at 500 Feelings i stedet kommer på besøg 18. oktober.

Kære redaktioner,

Søndag aften kl. 21.30 blev APL-forbindelserne til Radio Rosa kappet, og Sendesamvirket har dermed ingen forbindelse til masten på Rigshospitalet. Kun Dobre Vibracije kan sende, idet deres forbindelse er direkte. De resterende fire stationer kan derfor ikke sende, så brug tiden på oprydning og rengøring i studiet.

Der er bestilt nyt digitalt udstyr, men vi afventer desværre en leverance fra TDC, som efter kapitalfondenes indtog er blevet helt umulige. Lænses for penge og arbejdskraft.

Lige så snart at vi kan sende igen, så får i øjeblikkelig en mail rundt.

I skal nok ikke regne med, at vi kommer til at sende i denne uge 39.

Med venlig hilsen
Preben Poulsen
Stationsleder
Christianshavns Kanal

Hello

Theme Time Radio Hour med din vært Bob Dylan er begyndt på anden sæson. 19. september var temaet 'Hello'. Senere på året bliver emner, som 'Young & Old', 'California', 'Dreams', 'Fruit', 'Something', 'Nothing', 'Streets', 'Parties' og 'Mail' taget op.

Dylans valg fra sidste onsdag:

1. Hello - Sherman Williams Orchestra (194?)
2. Hello Mary Lou - Ricky Nelson (1961)
3. Hello It's Me - The Nazz (1968)
4. Hello Darlin' - Conway Twitty (1970)
5. Hello Josephine - Long Gone Miles (196?)
6. I Wanna Say Hello - Pee Wee King (195?)
7. Hello, Mello Baby - Mardi Gras Loungers (195?)
8. Hello Trouble - Buck Owens (1964)
9. Hello, Aloha! How Are You - Radiolites (1926)
10. Hello Walls - Willie Nelson (1962)
11. Hello Stranger - The Carter Family (1939)
12. Hello Stranger - Barbara Lewis (1963)
13. Hello In There - John Prine (1971)
14. Hello, Goodbye - The Beatles (1967)

Det er yderligere muligt, at følge programrækken her.

500 Feelings i Mod Strømmen

Når du stiller din radio ind på Mod Strømmen (98.9 FM /98.8 Hybrid), torsdag 27. september, kl. 18-20, vil du møde 500 Feelings. Duoen består af Sisse Selina, der bl.a. har slået på trommer for Darleens, Dreamtones og tyrolerpigerne Jodeladies, og Nils Lassen, der har fortid i Cinema Noir og som leverede sangene til tv-fiktionen ’De Skrigende Halse’. I øjeblikket arbejder Nils Lassen på projektet ’Hvem er jeg’ sammen med Bo hr. Hansen. Det står til udgivelsen i november.

Hvad kan lytterne så forvente sig? Musikmagasinet Geiger skrev i dets anmeldelse af pladen ’Echoes In The Rain’, der udkom 1. juni, at 500 Feelings ”ligger i forlængelse af 60'ernes og 70'ernes store ballade-tradition, som den kendes fra Rightous Brothers til The Carpenters”. Mon det er inspirationskilder, som duoen selv tænder på? Få svar på det og meget andet, torsdag 27. september.

Hvilken Replacements sang er du?

Ved at svare på nogle spørgsmål på dette link, vil du få at vide hvilken Mats-sang du er. Undertegnede var 'Can't Hardly Wait', der får disse ord med på vejen.

"You take life as it comes and roll with the punches, damn aren't you cool. "Lights that flash in the evening, Through a hole in the drapes I'll be home when I'm sleeping I can't hardly wait"

Det musikalske spor til ’I’m Not There’.

Soundtracket til Todd Haynes film om Bob Dylan ’I’m Not There’, indeholder efter sigende nedenstående 34 numre, selvom der vistnok kun bliver brugt 15 af slagsen i filmen.

1. Simple Twist of Fate - Jeff Tweedy
2. All Along the Watchtower - Eddie Vedder and the Million Dollar Bashers

3. As I Went Out One Morning - Mira Billotte

4. Ballad of a Thin Man - Stephen Malkmus and the Million Dollar Bashers

5. Billy - Los Lobos

6. Can You Please Crawl Out Your Windows - The Hold Steady

7. Can't Leave Her Behind - Stephen Malkmus and Lee Ranaldo

8. Cold Irons Bound - Tom Verlaine and the Million Dollar Bashers

9. Dark Eyes - Iron & Wine and Calexico

10. Fourth Time Around - Yo La Tengo

11. Goin' To Acapulco - Jim James and Calexico

12. Highway 61 Revisited - Karen O and the Million Dollar Bashers

13. I Dreamed I Saw St. Augustiner - John Doe

14. I Wanna Be Your Lover - Yo La Tengo

15. I'm Not There - Bob Dylan

16. I'm Not There - Sonic Youth

17. Just Like a Woman - Charlotte Gainsbourg and Calexico

18. Just Like Tom Thumb's Blues - Ramblin' Jack Elliot

19. Knockin' on Heaven's Door - Antony & the Johnsons

20. The Lonesome Death of Hattie Carroll - Mason Jennings

21. Maggie's Farm - Stephen Malkmus and the Million Dollar Bashers

22. Mama You've Been on My Mind - Jack Johnson

23. The Man in the Long Black Coat - Mark Lanegan

24. Moonshiner - Bob Forrest

25. One More Cup of Coffee - Roger McGuinn and Calexico

26. Pressing On - John Doe

27. Ring Them Bells - Sufjan Stevens

28. Señor (Tales of Yankee Power) - Willie Nelson and Calexico

29. Stuck Inside of Mobile With Memphis Blues Again - Cat Power

30. The Times They Are a Changin' - Mason Jennings

31. Tombstone Blues - Richie Havens

32. When The Ship Comes In - Marcus Carl Franklin

33. Wicked Messenger - The Black Keys

34. You Ain't Goin 'Nowhere - Glen Hansard and Marketa Irglova

The Breakers i Mod Strømmen

”Herausgekommen ist ein sehr solides Rockalbum, das immer etwas retro klingt, ohne dabei verstaubt zu sein. Schon der Opener „Dance The Go-Go" ist ein absoluter Ohrwurm und war in der legendären Radioshow (was für ein dämliches Wort) „Little Steven´s Underground Garage" des E-Street Band Gitarristen Steven van Zandt im Juni auf Platz eins der Playlist, als „Coolest Track Of The Week".

- Musicheadquarter, tysk internet magasin. September 2007.

Siden Mod Strømmen havde besøg af The Breakers i marts 2006, er der sket en del for bandet. Først udkom dets album ’Here For A Laugh’ i USA, så kom Canada til, og her i september står Tyskland, Østrig og Schweiz for tur. I oktober tager The Breakers på tour i sidstnævnte lande. Citatet øverst er i øvrigt nappet fra den første tyske anmeldelse af pladen.

Allerførst gælder det dog radioprogrammet Mod Strømmen (98.9FM/98.9 Hybrid) nu på torsdag d. 20 september mellem kl. 18-20. Derudover spiller bandet i Stengade 30 fredag d. 28. september. Rock’n’Roll.

Naturtalent

Om denne skribent vil det eller ej, så er han i øjeblikket begejstret for klip og sæt ind funktionen.

"If only somebody could come up with something different -- start a new trend. Real music. If only somebody could sing a song, had something to say, had a good melody, and could do it in person, without help from any electronics. I think people would go nuts. It's bound to happen. There's got to be a guy out there somewhere. A natural."

- Merle Haggard, "What I Know," Esquire Magazine, September 2007

All Over But the Shouting: An Oral History of The Replacements.

Minneapolis-journalisten Jim Walsh har en ny bog på vej om The Replacements. Den står til udgivelse i USA 15. november. Tidsnok til at ønske sig den i julegave.

Smudsbindet i hardbackudgaven, forsøger at sælge bogen med denne tekst:

“They were a mass of contradictions . . . they were kings of irony before irony was everywhere . . . they were an ongoing critique of absolutely everything, including themselves . . . and they hated rock stars, but loved rock.” —Author Jim Walsh, from his Preface.

Formed in a Minneapolis basement in 1979, the Replacements were a notorious rock ’n’ roll circus, renowned for self-sabotage, cartoon shtick, stubborn contrarianism, stage-fright, Dionysian benders, heart-on-sleeve songwriting, and—ultimately—critical and popular acclaim. While rock then and now is lousy with superficial stars and glossy entertainment, the Replacements were as warts-and-all “real” as life itself. In the first book to take on the jumble of facts, fictions, and contradictions behind the band, veteran Minneapolis music journalist Jim Walsh distills archival interviews with bandmembers and hundreds of hours of new interviews with their friends, families, fellow musicians, fans, and co-conspirators into an absorbing oral history worthy of the scruffy quartet that many have branded the most influential band to emerge from the ’80s. Former manager Peter Jesperson, Paul Stark and Dave Ayers of Twin/Tone Records, Bob Mould and Grant Hart of rivals Hüsker Dü, the legendary Curtiss A, Soul Asylum’s Dan Murphy, Lori Barbero of Babes in Toyland, R.E.M.’s Peter Buck, power-pop hero Alex Chilton, Craig Finn of The Hold Steady, and replacement Replacements Slim Dunlap and Steve Foley—among dozens of others—explain the scene that spawned the band, offer insights into the band’s workings, and explain the Replacements’ lasting influence more than fifteen years after their breakup. The story is illustrated with both rarely seen and classic photos, as well as archival materials. Long overdue, here finally is the rollicking story behind the turbulent and celebrated band that came on fast and furious and finally flamed out, from one eyewitness who was always at the periphery of the storm, and often at its eye.”

GutterLight #6

Hvis der skulle have forbigået din opmærksomhed, så er der Gutterlight #6 i denne weekend i Basement under Vega.

Aktion for DR

Læs mere om morgendagens protest her.

Dread Don't Die

Ikke et ord om World Trade Center, Al-Qaeda, Taliban etc., og hvad der ellers kommer til at fylde medierne i dag.

I dag for tyve år siden, blev reggaestjernen og tidligere medlem af The Wailers, Peter Tosh, skudt og dræbt under et indbrud i hans hjem på Jamaica. Siden hen har der været spekulationer om, at der i virkeligheden lå noget andet bag. Drabene, for det var ikke kun Tosh, der blev slået ihjel, men også discjockey Jeff ”Free I” Dixon, var underlige derved, at der ikke manglede noget i huset.

Senere meldte en af Tosh’s venner, Dennis ’Leppo’ Lobban, sig selv til politiet, og fortalte han havde været den ledende kraft bag røveriforsøget. Med sig havde han haft to kumpaner. Forinden havde Tosh forsøgt at hjælpe ’Leppo’ med at få et arbejde, efter han var kommet ud efter en lang fængselsdom. Det tog kun elleve minutter for en jury, at dømme ’Leppo’ til døden. I 1995 blev dommen omstødt til livsvarigt fængsel. De to medskyldige er aldrig blevet pågrebet. Rygtet siger dog, at de begge er blevet skudt ned på gaden i Kingston.

Mojo moment

For nogle år siden, så denne bloggerkugle, en fin eftermiddagskoncert med den canadiske rootstrio The Be Good Tanyas på Roskilde Festival. Undervejs fortalte pigerne om en oplevelse, de havde haft aftenen før, da de havde været forbi Mojo Club i det indre København. Det besøg forfølger stadig The Be Good Tanyas. I et interview med magasinet The Word fra august 2007, fortalte gruppen, at visitten havde afledt en intern talemåde.

“Two years ago in Copenhagen we went to a jam/open mic thing at this place called the Mojo Club. We asked if we could play a song and they where so rude to us! The kingpin guy wanted us to beg to play: like, “If you really want you can.” We tought we where going to blow them out of the water: we’re professionals, we’ll show them! But some kind of nervous horror overtook us. We sounded like a bad high-school band. It was out of key and I felt like I was 12 again. We left in total shame. If we ever have a bad time on stage we still call it a “Mojo moment”.

Mads Mouritz i Mod Strømmen

‘Så er det sagt’ hedder et af de mest medrivende og burlesk drillende danske album, der er udkommet i år. Bagved står sanger og komponist Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev. Samarbejdet har de valgt at kalde Mouritz/Hørslev Projektet. Nu på torsdag 13. september, kl. 18-20, kommer Mads Mouritz forbi radioprogrammet Mod Strømmen på Christianshavns Kanal (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

Mouritz debuterede sammen med The Bleeding Hearts tilbage i 2004 med 'This Chaos Called Love', der befinder sig et sted mellem et afsvedet prærielandskab og tressernes Coffée Houses. Mange vil nok kalde genren Americana. Selv har Mouritz nævnt inspirationskilder, som Neil Young, Bob Dylan, Al Green og Bill Withers. Her er et mere fyldigt cv.

Samme aften, som Mads Mouritz gæster Mod Strømmen, er han at opleve i Christianshavns Beboerhus, hvor sammenslutningen Travelling Hearts Club giver koncert.

Strawberry Jam

Avey Tare, Panda Bear, Deakin og Geologist, er de navne, som neoflipperne i Animal Collective gemmer sig bag. Den 10. september udsender de dets ottende album ’Strawberry Jam’. I et interview med Billboard, har guitaristen Deakin beskrevet den nye plade, som "chiseled" og "shiver-inducing".

Til dem, der ikke fik set bandet på Roskilde 06, er der knippelgode nyheder. Animal Collective spiller på Loppen på Christiania d. 17. oktober.

På Vejene i 50 år.

I anledning af 50 års dagen for ‘On The Road’ af Jack Kerouac, blot en henvisning hertil. Hvis du vil fejre fødselsdagen, så er der Beat Special i Råhuset i Kødbyen i aften.

Blandt de medvirkende er Michael Lee Burgess, Henrik List, Claus Høxbroe, Peter Laugesen og Lars Movin.

Shankar’s Guru

Gud og Gokke ved hvem George Harrison var. Færre kender tenorsaxofonisten John Coltrane. Ikke desto mindre, havde disse herrer det tilfælles, at de introducerede den indiske sitarspiller Ravi Shankar i den vestlige hemisfære. Coltrane ved at lade sig inspirere af Shankar’s improvisationer, og ved at kalde sin søn Ravi efter ham. Harrison ved i en kort periode, at være elev hos Shankar, og ved at spille sitar på The Beatles-sangen ’Norwegian Wood’ på Rubber Soul fra 1966.

Det kan godt være, at der nu er nogen der tænker, åh nej, ikke endnu en flower-power prædiken om, hvordan verdensmusikkens religiøse og langt mere spirituelle udtryk, havde afsmittende virkning på vestens åndsformummede musikfraser. Niks, dette blogindlæg kommer til at handle om musikopdragelse, nærmere bestemt Ravi Shankars.I den indiske musiktradition er det almindeligt, at studere under en mentor eller en guru, som det hedder på de kanter. Ravi Shankar erstattede i 1938 en mulig dansekarriere, for at gå i lære hos Allauddin Khan, der af mange er regnet for Indiens mest signifikante musiker i forrige århundrede. I Shankar’s optik havde valget af lærer større betydning end valg af ægtefælle. Ravi Shankar kaldte Allaudin Khan Baba, som betyder far. Samtidig underkastede han sig Khan’s stejle og asketiske livsfilosofi. En musiker skulle leve i cølibat, ikke drikke alkohol og suspendere al form for libido. Energien skulle entydigt kanaliseres ind i musikken.Ravi Shankar lægger ikke skjul på, at læretiden var benhård. Flere peblinger stak af, fordi Baba slog dem, når deres musikalske udfoldelser ikke bekom patriarken. Selv stod Shankar op kl. 4 hver morgen for at terpe skalaer 14 timer i træk. En dag, da Khan havde slået ham over fingrene og havde gjort nar af ham, og kaldt hans måde at holde om sitaren på for kvindagtig, fik han for meget, og bestemte sig for at stikke af. Han nåede kun til banegården, hvor han blev indhentet af Baba’s søn Ali Akbar, der fik overbevist Shankar om, at de prøvelser han gennemgik var peanuts. Gennem en uge havde hans far bundet ham til et træ, pryglet ham og nægtet ham at spise, indtil hans spil var tilfredsstillende. Om det var den episode, der fik Shankar til at vende tilbage til Khan, skal være usagt.

Mange år senere kaldte Shankar dog Khan for en ‘sand visionær…som opretholdt det store, spirituelle udsyn’. Tiden læger alle skrammer.

Det perfekte popnummer

Hvis man, som denne blogger, ikke kan få nok af alskens lister og udsagn om popsange en masse, er der god grund til at købe musikmagasiner. Her er der den ene mere opfindsomme liste efter den anden.

Eksempelvis har denne måneds udgave af Q en feature, hvor verdens 50 bedste sangskrivere (ifølge bladets redaktion, selvsagt) stiller skarpt på deres håndværk. Blandt de indbudte er Michael Stipe, Pete Doherty, James Dean Bradfield, John Cale mv.

Sangskriverne skulle også pege på, hvad der for dem er det perfekte popnummer. Hvad mener Michael Stipe fx om 'Ashes To Ashes' med David Bowie? Hvordan har James Blunt det med 'Maybe Not' med Cat Power? Ron Wood har også en mening om 'Teardrops' med Womack And Womack, ligesom Gary Lightbody fra Snow Patrol giver sit besyv om 'California Soul' med Marlena Shaw. Læs mere her eller køb bladet.
De inviterede kreerede ligeledes hver en Top-3 over perfekte popsange. Alle numrene blev senere skaleret ned til de 10 bedste. De følger her i alfabetisk orden:

Bitter Sweet Symphony - The Verve
Blowin' In The Wind - Bob Dylan
Born To Run - Bruce Springsteen
God Only Knows - The Beach Boys
Hallelujah - Jeff Buckley
Life On Mars - David Bowie
Perfect Day - Lou Reed
Strange Fruit - Billie Holiday
Strawberry Fields Forever - The Beatles
Sympathy For The Devil - The Rolling Stones

Forandringer i Mod Strømmen

Torsdag d. 6. september, mellem kl. 18-20, er temaet i Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) forandringer. Det være sig, sange der berører samfundsmæssige forandringer, sange om forandringer i det enkelte menneskes liv, sange om ønske om forandringer etc. Listen er alenlang. Billedet herover fra Moskva, peger jo allerede i retning af en kunstner, der har brugt forandring som varemærke. Lyt med.