Lad nytårsfesten begynde...

Feriestatus

Velkomsten eller hovedet her på bloggen, har fra første færd været misvisende. Vi kan godt stå inde for tilsagnene om musik og kunst, i en kort vending dækker de termer over hinanden. Hvad angår film, så halter vi langt bagefter. Her i juleferien er der imidlertid taget en form for revanche. Ikke hermed sagt, at det har været et bevidst valg, men ved en uhøjtidelig opgørelse over hørte plader og sete film, vinder sidstnævnte med en knivsspids.

Lad os begynde med pladerne: ‘Christmas In The Heart’ med Bob Dylan har været uomgængelig. Ved ikke om man kan sige det samme om Thåströms ‘Kärlek Är För Dom´ og Olesen-Olesens ‘Kain & Abel’, men hørt er de i det mindste. Det kommende coveralbum, ‘Turn Ons’, med The Hot Rats, der består af Gaz Coombes og Danny Goffey fra Supergrass, er blevet spillet et par gange. Dertil kommer tre compilationer. Om de tæller som hele album er selvfølgelig spørgsmålet? I dette regnskab indgår de imidlertid. De to første har været julegaver fra små amerikanske plademærker. Dels Underwater People Records’ folkrock-sampler, dels Paper Bag Records syv års fødselsdags-covermix, hvorpå man bl.a. finder en version af Peter Malmbergs filmhit ‘Du Er Min Øjesten’ med århusianske Under Byen. Sidst og mest ukurant, en hjemmebrændt cd med det bedste fra 2009.

Nu til filmene: ‘Mænd Der Hader Kvinder‘, ‘Populærmusik Fra Vittula’, ‘The Incredible Shrinking Man’, ‘Heat’ og ‘Tempelriddernes Skat II’. Oven i kommer et par engelske tv-filmatiseringer af kriminalkommissær Wallander med Kenneth Branagh i hovedrollen og en enkelt Lyserød Panter film.

Som sagt en kneben sejr til filmmediet. For at gøre det komplet, så blev fjernsynet slukket under ’Da Vinci Mysteriet’, ligesom St. Vincent’s album fra i år, ’Actor’, blev taget af ghettoblasteren før tid.

Sidste minuts rettelse: Mens dette er blevet skrevet, har musikken udlignet. Spacemen 3’s live-bootleg, ’The Choice Is Revolution Or Heroin’, optaget på University Of London i 1987, der har kørt over højtalerne er netop blevet færdig. Gudskelov, alt er næsten ved det gamle. Godt nytår.

Patti Smith, 63 år i dag.

Mental opladning. Årets sidste anbefaling.

Viva La Revolucion!

“La cucaracha, la cucaracha,
ya no puede caminar
porque no tiene, porque le falta
marihuana pa' fumar.”

En hurtig oversættelse af denne strofe fra den spanske corrido, ’La Cucaracha’, kan lyde ”Den kakerlak, den kakerlak / kan ikke længere gå / fordi han mangler / marihuana at ryge”. Ordene stammer ikke fra de tidligste kendte udgaver af sangen, men er først kommet til under Den mexicanske revolution (1910-1920). Som med mange andre revolutionære sange rummer denne version skjulte politiske betydninger, der var populære blandt Pancho Villas rebeller og meningsfæller.

Den marihuanahungrede kakerlak var den notoriske drukkenbolt, general Victoriano Huerta, eller måske rettere og mere sandsynligt hans tropper. Huerta var blevet udnævnt til øverstbefalende militærchef under den liberale, men svage Francisco I. Maderos korte regeringsperiode 1911-1913. I 1913 stod Huerta med hjælp fra den amerikanske ambassadør i Mexico, Henry Lane Wilson, og et par kasserede generaler, bag et statskup, som tvang Maderos tilbage. Francisco I. Madero blev henrettet fire dage senere. Huerta overtog selv magten, men måtte allerede året efter flygte ud af landet, fordi amerikanske styrker, havde besat havnen i Veracruz og dermed afskåret Huerta fra våben- og pengeforsyninger fra Tyskland.

Forvirret? Ikke mere end denne bloggerkugle. Afsnittet om de manglende marihuanaleverancer, har historikerne vist valgt at gå udenom?

The Psychedelic Circus

Undertegnede har en fornemmelse af, at have hørt om netradioen Technicolor Web Of Sound før. Umiddelbart er der ingen klokker der ringer, men sådan er det ofte. Med andre ord, der er ingen grund til bekymring. Hvorom dette handler, så er ethvert spor på stationen håndplukket. I de formiddagstimer, hvor der er blevet lyttet med, har der været sunshine-pop, acid-folk, Canterbury-psych og for megen ensformig engelsk psychedelia anno 1967. Dog ikke nok til at løbe af pladsen.

The Creation - For All That I Am
The Action - Icarus
Jeff Beck - Shapes Of Things
The Who - Disguises
The Peels - Time Marches On
Dantalian’s Chariot - The Coffee Song
The Moody Blues - Eyes Of A Child II
Electric Banana - Blow Your Mind
Acid Talk - Psychedelic Circus
The Loreys - Goin’ Downtown
Blood, Sweat & Tears - House In The Country
Jefferson Airplane - Young Girl Sunday Blues
The Fantastic Zoo - Light Show
Buffalo Springfield - Down Down Down
It’s A Beautiful Day - Hot Summer Days
Audience - Pleasant Convalescense
The Association - Cherish
The New Phoenix - Give To Me Your Love
The Monkees - Mary, Mary
The Blues Project - Steve’s Song
Spirit - Poor Richard
Jennifer’s Friends - Visions
The Electric Mouse - Where Do The Hounds Go?
The Growing Concern - Sit Down I Think I Love You

Summa summarum

“Your biggest song, ’You’re Gonna Miss Me’, seemed rather direct, not psychedelic at all?

- Yeah, right. Thank you”

- Roky Erickson til musikbladet Uncut, august 2009

Vic Chesnutt, 1964-2009

I løbet af juledag har flere internetmedier skrevet, at singer-songwriter Vic Chesnutt lå i koma efter et selvmordsforsøg. Desto værre har hans pladeselskab Constellation Records nu udsendt en trist meddelelse om, at hans fortvivlede forsæt lykkedes.

Siden ungdomsårene havde Chesnutt kæmpet med store alkohol- og narkotikaproblemer og dybe depressioner. Sindstilstande han aldrig lagde skjul på. Chesnutt’s tredje album hed bare ’Drunk’, eftersom det var den forfatning han var i under indspilningen. I de senere år har det forlydt, at han havde overvundet sit misbrug. Mørket indeni var dog uforanderligt. På hans seneste album, ’At The Cut’, fra i år, vendte han ellers alt sin vrede mod døden i ’Flirted With You All My Life’. En sang, som han selv skildrede som ”a breaking up with suicide”. Det magtede han ikke. Håber du har fundet fred, Vic.

På Chesnutt’s hjemmeside er der et udvalg af hans sange som fri download, heriblandt den skæbnetunge ’Flirted With You All My Life’

Julemorgen

'A Big Hunk O' Love'

”Honk if you're lonely tonight
If you need a friend to get through the night
A toot on your horn, a flash of your brights
Honk if you're lonely tonight”

- Dave Berman, Silver Jews, 1998

Fravalg og nye upload

Hvis det er muligt at tyde skriften herover, får man et ganske godt indtryk af, hvilke grupper og solister, Peter H. Olesen ikke nåede at spille, da han var forbi radioprogrammet Mod Strømmen i september. Ellers klik på billedet for en større udgave.

Den musik, som Olesen fik præsenteret kan man derimod høre ved at finde den gode mand i vort playlistearkiv. Af andre nyheder kan man også lytte til udsendelsen med The Untamed og vor egen Beat 2009. Lykke til.

NOTE: Spøgelsesstemmerne under udsendelsen med Peter H. Olesen er forstyrrende uhyggelige og ikke umiddelbart sporbare. Kan hænde det er elektriske ladninger? Kan hænde det er den gamle mikserpult, der er hjemsøgt?

”…well time slips away / And leaves you with nothing mister but / Boring stories of Glory Days”

Dark Was The Night Cold Was The Ground

I den landsdel, hvor denne signatur befinder sig, har termometret vist ni minusgrader. Sneen ligger frosthård i en højde af 30-40 cm. Uglen har tudet. Der er sat fedt og frø ud til fuglene. Fasaner og råvildt dukker op i de mørke morgentimer. Selv haren, som ellers er på Danmarks Naturfredningsforenings liste over truede danske dyrearter, har været forbi. Nu kommer sneen væltende sydfra og den tydelige skellinie mellem amtets og kommunens arbejdsområder forsvinder atter.

Da undertegnede ikke har magtet at finde en stilfuld formulering, der kan bringe dette indlæg videre til en amerikansk lovsang, der kan give visse associationer til et dansk vinterlandskab, men som i bund og grund handler om Kristus’ lidelseshistorie, springer vi lige ud i det.

'Dark Was The Night Cold Was The Ground' af Blind Willie Johnson har forlæg i en gammel salme, men står i hans version som ren lyd, ren stemme. Ledsaget af spøgelsesagtig slideguitar, tager Johnson over hvor sproget snubler med ooohs og aaahs, huh, uh, støn og klage. Altså en del af det nonverbale, der er så vanskeligt at kommunikere på tryk, men som ikke desto mindre betyder så meget. Om det netop var det ordløse, der bevirkede at 'Dark Was The Night Cold Was The Ground' i 1977, blev sendt ud i himmelrummet med Voyager's Time Capsule, skal være usagt.

'Jesus Is Coming Soon'

Siger den amerikanske musiktradition dig noget? I så fald er der intet at betænke sig på. Filmsekvensen begynder med en bid af et interview, som musikforsker John Lomax lavede med bluessanger Blind Willie McTell i et hotelværelse i Atlanta i november 1940. McTell fortæller kort om den skelsættende gospel-blues sanger og guitarist Blind Willie Johnson. Han er dog i tvivl om, hvorvidt Johnson stadig er i live og når tilsyneladende frem til, at han må være død. Det skete først fem år senere.

Bladet Mod Strømmen

På gadeplan er det ikke andet end et A4-ark foldet på midten. For at undgå unødvendige forvekslinger, så drejer det sig om Bladet Mod Strømmen, som undertegnede ikke kendte eksistensen af, før han fik stukket et eksemplar i hånden på Christianshavn for små fjorten dage siden. Bladet bliver redigeret af “tre tanter, engageret i bl.a. fredsarbejde, der finder nyheder udenfor mainstream-medierne”, og det har de snart begivet sig af med i fem år. Læs mere her.

Beat 2009

Årets plader ifølge radioprogrammet Mod Strømmen. Top-21. Ingen specifik placering. Intet kommentarspor.

Black Lips: 200 Million Thousand
Wooden Shjips: Dos
Atlas Sound: Logos
Hope Sandoval & The Warm Inventions: Through The Devil Softly
Jesse Dee: Bittersweet Batch
The Pains of Being Pure at Heart: The Pains of Being Pure at Heart
The Leisure Society: The Sleeper
Nikolaj Nørlund: Tid & Sted
Grizzly Bear: Veckatimest
Levon Helm: Electric Dirt
Bill Callahan: Sometimes I Wish We Were An Eagle
St. Vincent: Actor
Tinariwen: Imidiwan:Companions
Yo La Tengo: Popular Songs
Flaming Lips: Embryonic
Bob Dylan: Together Through Life
Wilco: Wilco (The Album)
Animal Collective: Merriweather Post Pavillon
The Felice Brothers: Yonder Is The Clock
Pastels/Tenniscoats: Two Sunsets
Fuck Buttons: Tarot Sport

Summa summarum

“Why don't I write about the '70s? I don't care about them. '70s movies are overrated, and punk is bullshit”

- forfatteren James Ellroy, der knapt kunne sætte et pennestrøg forkert i 1990'erne, til magasinet The Word, december 2009

”Satta Massagana for Jimmy Dread…”

“Tag med mig til Mars / Hvor pigerne er grønne som asparges…”

Fela Kuti tager altid kegler. ‘Free Arthur Lee’ med The Make Up kan også gøre det. For det meste er det dog et dansk orkester, som bargæster rundt omkring i København, har applauderet med en løftet tommeltot eller endnu bedre et “skru op for fanden ”, når undertegnede sommetider, har ført sig frem som dj.

Bandet, det drejer sig om er nu opløste Jetsons. I 2002 udsendte det en seks track ep, der burde have klassikerstatus i danske garagerockcirkler. Om det har været åbningssangen ‘Ekko‘, ‘Lus I Abegrotten’ eller ‘Tag Med Mig Til Mars’, der er blevet spillet er sådan set ligegyldigt. De har alle vakt begejstring og har aftvunget selv den mest hårdkogte, defaitistisk og ‘har-set-og-hørt-det-hele-før-stamgæst’ et vip med foden og et bredt smil.

Da radioprogrammet Mod Strømmen for et par uger siden havde besøg af The Umtamed, der opstod på asken af Jetsons og The Burnouts, faldt talen på ep’en og det faktum, at den kun havde været i omløb ved ganske få koncerter og i københavnske inderkredse. Det har vi nu den fornøjelse at råde bod på.

1. Ekko
2. Yeah
3. Lus I Abegrotten
4. Tag Med Mig Til Mars
5. Dræb Mig
6. Kosmospiloten

Marco Burro: Bas og vokal
Baba Al Tarum: Guitar
Bruno Vanilli: Farfisa
Fidel Kastrup: Trommer

Udpak hele molevitten fra denne zip-fil.

Angående denne bloggerkugles dj-aktivitet, så kig forbi Drone Bar på Nørrebrogade nu på onsdag, d. 16. december, hvor det bliver til et par timer i forbindelse med This Ain’t Havanas faste onsdagsklub.

Reefermania / Mr. Twist In The Bathroom

"'The Twist' really ruined my life. I was on my way to becoming a big nightclub performer, and 'The Twist' just wiped it out. It got so out of proportion. No one ever believes I have talent."

Man kan godt tillade sig at kalde denne udtalelse af Chubby Checker for desillusioneret. På den anden side, er det hverken første eller sidste gang at et smashhit har spærret for kunstneriske ambitioner. Chubby Checker’s version af Hank Ballard & The Midnighter’s 'The Twist' blev den første i en række af singler, som Checker udsendte i første halvdel af 1960’erne, der søgte at skabe eller skabte en ny dansedille. 'The Twist' slog stort igennem og nåede toppen på den amerikanske hitliste i både 1960 og 1962. Der var Chucker merchandise overalt, t-shirts, sko, slips, dukker, regnfrakker og tyggegummi. I 1963 giftede han sig under stor bevågenhed med den hollandske model Catharina Lodders, der havde været Miss World året før.

I 1965 begyndte dansevanviddet at tage af. På det tidspunkt, havde ungdommen vredet sig gennem The Twist, The Fly, The Hully Gully, The Popeye, The Jerk, The Boogaloo, The Philly, The Locomotion, The Swim, The Hucklebuck, The Funky Broadway, The Pony m.fl. Chucker prøvede dog at presse citronen en sidste gang med 'Let's Do The Freddy'. Det entrede hitlisten, men derefter var det slut.

I anden halvdel af årtiet boede han i Holland og turnerede Europa tyndt med det man i dag har døbt et ’oldies show’. Der blev stadig drømt søde drømme om et stort come-back. Checker slog kludene sammen med Ed Chalpin, hvis ry i musikbranchen var temmelig blakket. Spørg bare Jimi Hendrix.

I 1971 kom lp’en 'Chequered' eller 'New Revelation' eller noget helt tredje, alt efter hvor man nu befandt sig i verden. Det var en anden Chubby Checker det vedholdende publikum mødte. En Checker, der havde forsøgt at holde sig ajour med de nyeste tendenser. Om det var funky psychedelic soul eller sløret garage-psych, så havde han et bud. Ikke hermed sagt, at han beherskede udtrykkene, men flere af numrene havde sin egen udsyrede charme. Fx ’Stoned In The Bathroom’…

Beat 2009 i Mod Strømmen

Torsdag d. 17. december, mellem kl. 18-20, giver redaktionen på radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) et bud på de bedste plader fra i år.

”A Normal Day For Brian, A Man Who Died Every Day"

"I used to play my guitar as a kid
wishing that I could be like him
But today I changed my mind
I decided that I don't want to die
But it was a normal day for Brian
Rock and Roll's that way
It was a normal day for Brian
A man who died every day"

Det hænder, at det er et fotografi, der dikterer hvilken retning indlæggene her på bloggen tager. Billedet af Brian Jones, fik således undertegnede til at tænke på Pete Townshead’s mindeord til én og samme, der blev publiceret i avisen The Times efter det definitive farvel. Jim Morrison ville åbenbart også være med i mere end en forstand.

'Fookin' stooodents'

Bandnavnet Gang Of Four er selvfølgelig en provokation. Gang Of Four eller på fladt dansk Firebanden, var en herskende gruppe under den kinesiske kulturrevolution (1966-69), der efter 1969 med Maos samtykke, bevarede kontrollen med propagandaen i Det røde Kina. Efter formandens død i 1976 blev Firebanden fængslet og stillet for en domstol. To blev dødsdømt, men senere benådet, mens de to andre fik lange fængselsstraffe.

Punk/funkgruppen Gang Of Four udsprang af miljøet omkring Leeds Universitet i 1977. I de år var Sociologi mode-studiet og det tiltrak mange politisk interesserede unge, der gav liv til en lang række inferiøre venstrefløjsfraktioner med hver deres chefideolog. Gang Of Four var ikke maoister, var end ikke medlemmer af nogen marxistisk-leninistiske grupperinger, men det var et klart produkt af den venstresnoede universitetskultur i 1970’erne. Sat på spidsen, havde det sammensat dets egen ideologi af begynderguider til det tyvendeårhundredes store tænkere, plus lige dele Benjamin og Brecht og mindre dele Gramsci, Lukacs og Althusser. Altså en slags 'vi-tager-det-vi-kan-bruge-begrebsapparat', men uden den rigide indoktrinering, som prægede massevis af studentergrupper. I Gang Of Four's verden blev det til en samfundsmæssig og politiske indignation, der gik hånd i hånd med et implicit engagement i og krav om social forandring og retfærdighed.

Gang Of Four debuterede med singlen 'Damaged Goods' på det skotske label Fast Product i december 1978. Nummeret blev hurtig en favorit i John Peel’s højtelskede radioprogram på BBC. I 1979 skrev det kontrakt med EMI, som udsendte singlen 'At Home He's a Tourist'. At være i stald hos et stort pladeselskab gav naturligvis gruppen visse privilegier, såsom at det fik adgang til tidens hotteste musikudsendelse i britisk tv, BBC’s Top Of The Pops. Dog med det forbehold, at BBC ikke tolererede brugen af ordet 'rubbers' på udspillet, og derfor insisterede på, at det blev skiftet ud med det tilforladelige 'packets'. Det nægtede Gang Of Four pure, hvorefter singlen blev forbudt på både BBC radio og tv. Det fik også EMI til at lægge gruppen på is. Herfra kunne Gang Of Four så følge, hvordan selskabet begyndte at kaste penge efter dets nye investering, Duran Duran.

Blues Stay Away From Me

”Blues, stay away from me,
Blues, why don't you let me be?
Don't know why you keep on haunting me.

Love was never meant for me,
True love was never meant for me.
Seems somehow we never did agree.

Life is full of misery
Dreams are like a memory
Bringing back your love that used to be.

Tears, so many I can't see,
Years don't mean a thing to me.
Time goes by and still I can't be free.”

© Alton Delmore, Rabon Delmore, Henry Glover, Wayne Raney, 1949

Jule-jingle-jangle i Mod Strømmen.

På grund af en julefrokost, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) byttet om på årets sidste to udsendelser. Det vil sige, at nu på torsdag 10. december, mellem kl. 18-20, sender vi årets Jule-jingle-jangle. Beat 2009 bliver sendt 17. december.

The Cold Hard Facts Of Life

For en stund

Det sker jævnligt, at vi bliver spurgt om man kan høre radio-udsendelsen Mod Strømmen over nettet? Nej, har responsen været. Ikke desto mindre, har enkelte programmer været tilgængelige, men da det snart er lang tid siden, at der er uploaded nyt, vil vi for en kort stund her i december, gøre det muligt at lytte til udvalgte programmer.

Vi begynder med The Hogliners, Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany og Jan Sonnergaard. Udsendelserne er at finde i vort playlistearkiv. Bær over med den forringede lydkvalitet. God fornøjelse.

Stax/Volt Tour, Norge, 1967

Plakaten taler for sig selv. Meget bedre får man det ikke indenfor stilarten. Se den timelange koncert ved at følge de seks link. Et, to, tre, fire, fem, seks.