One-Eyed Mule i Mod Strømmen

I marts udkom det københavnske roots-orkester One-Eyed Mules tredje album, ’Drifting To A Happy Place’. Siden bandet så småt tog sin begyndelse i 2003, har det finkæmmet den amerikanske musiktradition på stort set alle leder og kanter. Rækkende fra tyvernes og tredivernes country-blues til nutidens alternative countryscene. I år optrådte bandet på den amerikanske promotion-festival South By Southwest, hvor det blev til et par showcases. Læs om oplevelserne her. I den kommende tid, skal gruppen spille i Frankrig og England, hvorefter der står danske festivaljob på tourprogrammet.

Før One-Eyed Mule for alvor får travlt, kigger det dog lige forbi radioudsendelsen Mod Strømmen til en uforpligtende samtale om musikkens væsen og hvad deraf følger. Stil ind, torsdag d. 3. juni, kl. 18-20, 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.

Imagepleje / ’Imod strømmen’

”Imod strømmen er en gribende fortælling om bedrag, selvbedrag, forræderi, ulykkelig kærlighed, død og mord.”

- Midthimmerlands Folkeblad

Bagsideanbefaling på Richard Mason’s roman ’Imod strømmen’ fra 1999. Om selve handlingen fortsætter forlaget Viva:

”Det er en kold vintereftermiddag: Den 70-årlige James Farrell sidder på familiens herresæde Seton Castle i Sydengland og spekulerer over sit liv. Det er et døgn efter hans hustrus død. Han prøver at finde en mening med og forklaring på, at han, der er et mildt og godt menneske, efter næsten et halvt århundredes harmonisk samliv har slået sin hustru ihjel.

Men svarene kommer ikke af sig selv, og forklaringen ligger fem årtier tilbage. Som ung, talentfuld violinist forelskede James sig i Ella Harcourt - hans hustrus forhadte kusine - og hun i ham. Deres kærlighed havde vanskelige kår, eftersom Ella var forlovet med en anden mand; alligevel levede de deres passion ud i det skjulte. Men Ella var mystisk og utilregnelig, og hun satte en række begivenheder i gang, der fik katastrofale følger for de implicerede personers fremtid og deres samvittighed.

Imod strømmen foregår blandt det britiske jetset i London, blandt kunstnere i Prag og i et stivnet overklassemiljø på Seton Castle.”

Jagger, Richards & Dylan. New York City, 26. juli, 1972.

For at markere afslutningen på The Rolling Stones famøse U.S.A-tour og Mick Jagger's 29 års fødselsdag, var gruppen vært ved et større arrangement på St. Regis Hotel. Blandt gæsterne var Woody Allen, Diane Keaton, Carly Simon, Stevie Wonder, Andy Warhol, Zsa Zsa Gabor og Bob Dylan. Underholdningen stod Muddy Waters og Count Basie for.

Radio, Radio

Når det kommer til stykket, skal der ikke forfærdelig meget til for at begejstre undertegnede. Et råt groove og et tempo, man kan bevæge sig til, kan i de fleste tilfælde gøre det. Og det er netop hvad Chicago-kollektivet The Streets On Fire, har på førstesinglen, ’No Ones Fucking To The Radio’, fra deres kommende album, ’This Is Fancy’. Nummeret minder sine steder om ’Satan Said Dance’ med Clap Your Hands Say Yeah! spædet op med en sjat LCD Soundsystem. Hent singlen ganske gratis herfra. Det kan også tilrådes at lytte med her.

Nu, hvor der er lukket op for emnet radio, så kan der ligeledes komme en interessant temaudsendelse ud af det. Her ti numre, der med garanti vil kandidere til et sådant radioprogram.

The Clash - Capitol Radio One
Josef K - Radio Drill Time
Dillard & Clark - The Radio Song
Mikey Dread - Radio One
Perfect Fits - Radio Transmitter
The Eat - Communist Radio
The Hackensaw Boys - Radio
O'Day, Molly And The Cumberland Mountain Folks - Heaven's Radio
Jim Ford - She Turns My Radio On
The Selecter - On My Radio

Intet nyt under solen.

Beklageligt nok er det ikke alle, der kender The Beat’s to klassiske pop-singler fra 1979. Frontmanden Paul Collins dannede i 1974 sammen med Jack Lee og Peter Case powerpop-trioen, The Nerves. I 1976 udgav det for egen regning en 7” EP, der desværre ikke bragte dem nogen vegne. Med årene er gruppen dog blevet forfremmet til at indtage en fornem plads som forløber for L.A.-punkscenen. Efter The Nerves opløsning spillede Collins en kort overgang i The Breakaways, før han etablerede The Beat.

Hent de to singler ‘Rock’n’Roll Girl’ og ‘Don't Wait Up For Me’ her. Tilmed på opfordring fra sangskriveren selv.

Forsvar for Jagger

“In order to understand Mick Jagger better, it’s always instructive to recall the state he found himself in at the end of the sixties. On the one hand, he was the rebel prince of New Bohemia - someone millions of young people the world over idolised and aspired to be. On the other, he´d had to witness Brian Jones´s pitiful meltdown and strange, sudden death as well as the descent into heroin addition by the two people he was the closest to - Marianne Faithfull and Keith Richards.

Even more dramatically, he´d lately discovered that most of the money the Stones had made in the sixties had been pocketed by manager Allen Klein, along with all the rights to their recorded back catalogue. He had two basis choices: either join his soulmates in narcotic never-never land or assert himself as a canny businessman steer the Rolling Stones’ leaky ship towards more advantageous waters. The guy chose to survive and thrive. Without his relentless input, the group would have petered out after the recording of Let It Bleed. And yet somehow he always ends up the villian whenever the Stones saga gets recounted - the control freak, the cold fish, the cunning, the heartless greed-head. It’s become one big fairy story - the Rolling Stones as perceived by the world’s media - with Jagger as the resident evil goblin.”

- Nick Kent. “Apathy For The Devil”. Faber and Faber, 2010.

’Get A Line On You’ (tidlig version af ’Shine A Light’)

“The first song recorded for “Exile” and eventually used for the album was 'Loving Cup'. That was [a demo] in 1969.”

- Mick Jagger til Chicago Tribune. 12. maj 2010.

Keith Richards har i flere interviews om genudgivelsen af ’Exile On Main Street’, drillet Mick Jagger med hans dårlige hukommelse. Hvad kan man også forvente af en mand, der selv har udtalt, at han aldrig vil kunne skrive sine memoirer, fordi han ikke kan huske en disse fra slutningen af tresserne til midten af halvfjerdserne.

Hager vi os fast i udtalelsen herover, så må Sir Michael have svedt ’Shine A Light’ ud, dets proveniens kan man nemlig spore tilbage til indspilningerne af ’Beggars Banquet’ i 1968. På daværende tidspunkt gik sangen under titlen ’Get A Line On You’, og handlede vistnok om Brian Jones’ stofexcesser og triste sortie fra bandet. I 1969 indspillede Jagger sågar nummeret sammen med Charlie Watts, Mick Taylor, måske Bill Wyman og Leon Russell ved de sessions, der førte til sidstnævntes solodebut. At det aldrig kom med på pladen er en anden sag. Nyd det her med Russell ved klaveret.

Farmen i Mod Strømmen

Nu på torsdag, får radioprogrammet Mod Strømmen besøg af enmands-projektet, det kan man vist godt kalde det, Farmen. Bagved står Jesper Lehmkuhl, der siden slutningen af firserne, har spillet i flere københavner konstellationer. Musikbladet Geiger, har i et forsøg på at sætte Farmen på formel, kaldt outputtet sadcore. Selv kalder Lehmkuhl det folk og remser inspirationskilder som Cave, Waits, Banhart, Reed, Hamsun, Bukowski, Eastwood, Lynch og Dostojevskij op.

Stil ind, torsdag d. 27. maj, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid. I løbet af udsendelsen er muligheden for et par live-numre fra studiet i allerhøjeste grad til stede.

One-Off Reunion?

I midten af april havde radioprogrammet Mod Strømmen besøg af amerikanske Charles Wallace. For et par år siden fulgte han sit hjerte og flyttede til Schweiz. Den 15. maj var Wallace tilbage i New York, hvor han spillede en reunion med sit gamle band, HeadQuarters. Det heldige publikum fik bl.a. denne vildt fede, spacede udgave af ‘Tunnel Vision‘. Dig in.

Keef. Redlands. 1973.

Keith Richards omgivet af bohave, der blev reddet ud af hans landsted, Redlands, efter det havde været tæt på at nedbrande i 1973. Leopardtæppet skulle efter sigende være det selvsamme, som Marianne Faithfull lige nøjagtigt nåede at svøbe om sin nøgne krop, da politiet i 1967 stormede ejendommen på jagt efter stoffer. Der var bid.

Niels Skousen. Ny upload.

Kr. Himmelfartsdag havde radioprogrammet Mod Strømmen besøg af Niels Skousen. Hvis man skal lede efter et tema, må det være land og by. Hør udsendelsen via dette link.

Advarsel. Stol ikke på alle de årstal, som den af studieværterne, der har papir på at være historiker, slynger om sig med.

Shoot From The Hip #3 (2010) i Mod Strømmen

Det er kun et par uger siden, vi senest har haft 'Shoot From The Hip' på programmet. I al sin enkelthed går det ud på, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. For, som det så rigtigt er sagt, er det ”stadig kun muzakken der rykker”.

Lyt med torsdag d. 20. maj, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

’Following The River’. Mere ’Exile…’

Efter en del kalas og foromtale, ligegyldige forbehold og det der ligner, genudgiver The Rolling Stones på tirsdag mester-stykket ’Exile On Main Street’ med ikke tidligere hørt materiale. Førstesinglen ’Plundered My Soul’, har vi linket til flere gange. I nat blev den fulgt op af balladen ’Following The River’, der i et gulnet billedsprog tager turen downstream fra Mississippi-flodens udspring i nord til dens udløb i Den Mexicansk Golf.

Hos National Public Radio (NPR), har man ligeledes mulighed for at høre ’Dancing In The Light’, ’So Divine (Aladdin Story)’, ’Loving Cup (alternativt take)’ og ’Plundered My Soul’. Tak til Capac.

Backstage / ’September Girls’

SXSW. Alex Chilton Tribute. 20. marts 2010. Jon Auer og Ken Stringfellow, stiftere af powerpop-gruppen The Posies, senere med i Big Star mk II, Susan Cowsill, yngste medlem af The Cowsills, soloartist og backingvokalist for bl.a. Dwight Twilley, The Smithereens og Carlene Carter, fantastiske The Watson Twins, køb deres seneste ep ’Talking To You, Talking To Me’ og M. Ward, der formentlig ikke behøver yderligere introduktion.

"Vi har sejret ad helvede til…"

Udtalelsen herover faldt på LOs ekstraordinære repræsentant-skabsmøde i februar 1982. Det var den afgående formand Thomas Nielsen, der i sin afslutningstale, fremsatte en af de kendteste og mest misfortolkede bemærkninger i nyere dansk historie. For der et men, som der jo så ofte er. Sætningen blev nemlig fulgt op af ordet "godt". Og var egentligt ment, som kronen på værket af alle de resultater, som arbejderbevægelsen havde opnået siden Thomas Nielsens barndom. Ikke som, det senere er blevet udlagt, at der ikke var mere at kæmpe for, og at det man havde sikret sig på ingen måde, havde været med til et afgørende opgør med samfundsudviklingen.

En anden ytring, der de senest år er blevet refereret i en uendelighed, er country-folk musikeren Steve Earle’s udsagn om, at hans nære ven og kollega, Townes Van Zandt, var "the best songwriter in the whole world and I'll stand on Bob Dylan's coffee table in my cowboy boots and say that". Responsen han fik fra Van Zandt er gået i glemmebogen: "I've met Bob Dylan's bodyguards and if Steve Earle thinks he can stand on Bob Dylan's coffee table, he's sadly mistaken”.

Townes Van Zandt døde i de tidlige morgentimer, 1. januar 1997. Uden at lægge for meget i det, var det også 44-årsdagen for Hank Williams død. En sangskriver, Van Zandt selv beskrev, som hans måske vigtigste påvirkning. Townes Van Zandt blev blot 52 år gammel. Med tribute-albums og rosende omtale fra slot til vrå, der fulgte i kølvandet på hans misbrugsrelaterede død, er der vel intet til hindre for, selvom det er en kende søgt, at bruge Thomas Nielsen ord, Townes Van Zandt "har sejret ad helvede til - godt".

Langsyn: Ikke Langt Herfra

Adskillige tilløb, solodebut fra forsangeren, et kortvarigt brud, efterfulgt af nye indspilninger. I korte træk, hverdag for det debuterende danske beat/folkorkester, Langsyn. I morgen aften er der pladereception på Gimle i Roskilde. Tag godt i mod dem. Det har de ærligt fortjent.

1. Dead rnr is on my street
2. Ude af sammenhæng
3. På underskudsmanér
4. Baby kom hjem
5. Chancefart
6. Lyse dage i sort/hvid
7. Ingen finder nogensinde frem
8. Håb
9. Bokseren
10. Ikke langt herfra

Langsyn er Peter Butzback Larsen på vokal, elektrisk guitar og mundharpe, Thomas Ruben Carlsen på bas og kor, og Brian Skyttebo på slagtøj. I løbet af juni kommer bandet forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Det har det været tidligere og vi glæder os.

Niels Skousen i Mod Strømmen

Det har været svært at komme i gang med præsentationen af den næste udsendelse i Mod Strømmen. Hvordan skalerer man en lang og vidtfavnende karriere i dansk kulturliv ned til et forskræp? Her et forsøg.

Nu på torsdag, d. 13. maj, får vi besøg af Niels Skousen, hvilket vi glæder os umådeligt til. Hvor samtalen bringer os hen vil tiden vise. En ting, har vi dog på det rene. Skousen tager en stak plader med.

’Lun september’ stammer fra Third Ear Sessions.

Lyt med Kr. Himmelfartsdag, kl. 18.00 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid

Hvem spillede hvad ved 'Hilsen til C.V.'

En varm tak til arrangørerne og de medvirkende for en stor aften. Klik på billedet for større gengivelse.

Tak for sangen / Hilsen til C.V.

Blot nogle få ord. I morgen fylder C.V. Jørgensen tres. Det fejrer en række af landets mest interessante sangere, sangskrivere og musikere med koncerten ’Hilsen til C.V.’ i Musikcaféen i Huset i Magstræde. Dørene åbner, kl. 19.30. Kom i god tid, da der ikke er sat billetter i forsalg.

Og til C.V. Jørgensen, ”TAK FOR SANGEN”.

Danorock

Rockmusiker er ikke den eneste ubeskyttede titel, som Julian Cope kan smykke sig med. Mystiker, poet og forfatter kan han også kalde sig. De fleste kender ham først og fremmeste fra Liverpool postpunk-bandet, The Teardrop Explodes. Færre for et solokatalog af svingende kvalitet, mens det formentlig kun er de indviede, der ved, at han har skrevet nogle fremragende introduktioner til kraut- og japrock.

I sin musikarkæologiske søgen, har han også været omkring dansk syrerock eller danorock, som han får døbt den i forbifarten. Det blev der en sampler ud af, som man kan høre og læse mere om her.

1. Savage Rose - Ride My Mountain (5.42)
2. Young Flowers - And Who But I Should Be (5.40)
3. Burnin’ Red Ivanhoe - Ivanhoe I Brøndbyerne (3.56)
4. Alrune Rod - Du Taler Og Si’r (7.45)
5. Povl Dissing - Tingel-Tangelmanden (10.25)
6. Young Flowers - The Moment Life Appeared (2.16)
7. Savage Rose - A Trial In Our Native Town (7.10)
8. Burnin’ Red Ivanhoe - Marsfesten (5.35)
9. ACHE - The Invasion (6.01)
10. Alrune Rod - Hej Du (15.05)
11. Steppeulvene - Itsi-Bitsi (4.54)

Tak til Anders Hjortkær Christensen for linket.

Plakat

Den dag plakaten til Roskilde Festival 2010, blev offentliggjort, legede nærværende blog med, hvem vi helst ville have set som hovednavne. Nu kan alle lege officielt med.

Revir

Basalt er Cohen’s ’Tower Of Song’, som vi har opkaldt dagens program i Mod Strømmen efter, en sang, der handler om at betale sin gæld af til og gøre sin pligt overfor de sangskrivere, som kom før én selv. Griber vi til et andet nummer, der kan komme på tale til udsendelsen, The Rolling Stones’ ’The Singer Not The Song’, er det ikke kærligheden til sangen, men til sangeren, der er i fokus. Hvilket bringer os til det entreprenante plademærke Norton Records, der for fem-seks år tilbage, udgav ikke mindre end nitten singler, hvor en række nyere og lidt ældre garagerocknavne, tog favntag med dele af Stones-kataloget fra tiden med Brian Jones.

1. The Knaughty Knight - Connection b/w The Wildebeests - Please Go Home
2. The Reigning Sound - I'd Much Rather Be With The Boys b/w The Hentchmen - Surprise, Surprise
3. The Little Killers - Think b/w The Dartford Renegades - Off The Hook
4. ? And The Mysterians - Empty Heart b/w Dexter Romweber Duo - Heart Of Stone
5. The Real Kids - Out Of Time b/w Janet St. Clair & The Real Kids - Ride On Baby
6. The Queensberry Terrors - Citadel b/w The Mad Shadows - Child Of The Moon
7. The Swingin’ Neckbreakers - It's Not Easy b/w The Shanks - Doncha Bother Me
8. The Lyres - Now I've Got A Witness b/w The New Conolly 5 - Stoned
9. A-Bones - Miss Amanda Jones b/w The Rotting Stumps - My Obsession
10. Andre Williams And The A-Bones - The Spider And The Fly b/w Greasy Chickens - Andre's Blues
11. The 5.6.7.8’s - 19th Nervous Breakdown b/w The Church Keys - Who's Driving Your Plane?
12. The Greenhornes - Sad Days b/w The Shams - Under My Thumb
13. The King Khan & & BBQ Show - Flight 505 b/w The Flakes - Stupid Girl
14. The Dirtbombs - No Expectation b/w The Love Supremes - Sing This All Together
15. Sky Saxon And The Seeds - The Singer Not The Song b/w The Lairds - Something Happened To Me Yesterday
16. Black Lips - Whar To Do b/w Demon's Claws - Factory Girl
17. The Stalkers - Take It Or Leave It b/w The Alarm Clocks - The Last Time
18. Bloodshot Bill - High And Dry b/w The Rockin' Enocky - Mother's Little Helper
19. The Bo-Keys - Congratulations b/w The Royal Pendletons - Tell Me

The Angry Samoans. Loppen d. 6. maj.

'I’m In Love With Your Mom', 'Time To Fuck', 'Homo-Sexual', 'You Stupid Asshole', 'They Saved Hitler’s Cock'. Klassisk punk fra L.A. The Angry Samoans blev dannet i august 1978 og spillede dets debutkoncert, som support for Roky Erickson & The Aliens i oktober samme år. Det var dog uden Erickson, fordi han var syg. Hellroute 16 varmer op. 100 kr.

2. maj på terrassen

Tower Of Song i Mod Strømmen

Næste torsdags tema i radioprogrammet Mod Strømmen er meget enkelt. Det kommer til at handle om numre, hvor 'song' eller 'sang' indgår i titlen. Hvis vi nu bilder os selv ind, at vi er ét med tiden, så dukker MGMT’s cadeau til hovedmanden i Television Personalities, ’Song For Dan Treacy’, med garanti op. På den anden side, hvis udsendelsen skulle være sendt i dag, var vi ikke kommet udenom denne gamle røver.

Lyt med torsdag, d. 6. maj, mellem kl. 18-20, 98.9 FM / 98.8 Hybrid