Og faktisk aldrig har været dér,
så kan jeg i det mindste, ærgre mig gul og grøn, mens jeg lytter til dette mix
med femten navne, der optræder på festivalen i år.
1. Baby Jesus - Jesus Blues
2. Agusa - Kärlek Från Agusa
3. Fribytterdrømme - Ørken
4. Deadpan Interference - Dead Doom
5. Doublestone - Wolves Gotta Howl
6. Langsyn - Rent Fallit
7. Basiru Suso - Secrets Of The Forest
8. The Wands - Totem Part II
9. Nils Gröndahl - Rocker
10. Chris Cacavas - It's All The Same
11. The Telstar Sound Drone - Golden Needles
(live)
Måske er det på tide at få gang i
bloggen igen. Sommerapati, sommerdvask, sommerugidelig, sommerdoven, sommerdøs,
sommersløvhed, sommerdvale, sommersomething, sommeranything. Meningen var ikke,
at bloggen skulle lukke ned i juli. Det skete bare.
Fra 1958 til sin død i 1987, tog
Andy Warhol hundredevis, ja, hvis ikke tusinder, af snapshots af de
berømtheder, han omgav sig med. Mange af disse er solgt på auktion i årenes
løb. Nu kan 700 af de mindre kendte billeder ses i bogen ’Andy Warhol Polaroids,
1958-1987’, der udkommer til september. Øverst er det Candy Darling, og herunder
er det Jack Nicholson og en ung Dolly Parton.
Det er sommerferie. Jeg går sent
i seng. Vinden er strid og det er pissekoldt. Jeg ser film. I går ’A Good Day
To Die Hard’, hvor John McClane og John McClane Jr. ordner en hær af russiske slyngler. Jeg blev sågar hængende under rulleteksterne, fordi jeg lige
ville have dette nummer med. God ferie.
Som nævnt flere gange før, så
kommer Jakob Drong Jensen, head of music i Jazz Club Loco, forbi Mod Strømmens
sommerradio i morgen, torsdag d. 9. juli, kl. 18.00, for at præsentere Loco
Days på Loppen, der foregår i dagene 10. – 12. juli. Lyt med på enten 98.9 FM
eller via den direkte livestream
Jeg har sakset lidt fra diverse
Loco-opdateringer om de folk, der spiller.
Fredag d. 11. juli
Om Charles Hayward:
”Fredag indleder den
banebrydende engelske trommeslager Charles Hayward (This Heat, Massacre) med en
soloperformance, der vil tage os igennem ’South East London noise, out beyond
broken break beats, chance/trance/dance music.’ Hayward har i årtier været en
central figur på den europæiske eksperimentalscene…”
Om Blood Sport:
”Blood Sport - glem alt om Jean-Claude Van Damme. Her er tale om tre
unge Sheffield-brushoveder, der skaber noget af tidens mest lovende musik.
Afro-rytmer hvirvlet ind i endeløse og forvredne grooves, forvrænget Ian
Curtis-vokal og en guitarlyd, der skifter fra kraut til disco på et
splitsekund.”
Om Fællesskabet:
”Aftenen afrundes med en regulær debut, når Fællesskabet bestående af
Adi Zukanovic, Jeppe Gram, Oliver Hoiness og Nils Gröndahl tager os på en
sonisk udflugt ud i et mørkt landskab af drone og noise”
Lørdag d. 11. juli
Om Fumaça Preta:
”…musikalsk exces og brasilianske eventyr forbudt for børn, de
ukronede tropicalia syrekonger i Fumaça Preta…Fumaça Preta meldes i storform
efter at have lagt et større publikum ned i forbindelse med Primavera Sound i
Barcelona.”
Om Narcosatanicos:
”Narcosatanicos har allerede bevist deres kæmpe værd på den danske
livescene, senest i Rockmaskinen på Christiania. Freeform sax, muterende
lydmure og spaced out visuals.”
Søndag d. 12. juli
Om Giovanni Guidi:
”Den italienske pianist Giovanni Guidi har netop udgivet sit andet
album ’This Is The Day’. Trioen består udover Guidi af den fænomenale
amerikanske bassist Thomas Morgan og den portugisiske trommeslager João Lobo.
Hver for sig originale stemmer på den internationale jazzscene. Giovanni Guidi
Trio spiller tankefulde, abstrakte ballader, som gløder af indre spænding.”
Om Jakob Bro Tentet med Peter Laugesen
”Jakob Bro Tentets stærkt imødesete koncert markerer
også udgivelsen af gruppens album HYMNOTIC/SALMODISK. Pladen er trykt i et
meget begrænset oplag og kan kun købes ved koncerten. Lyt til et nummer fra
pladen her”
I dag runder den ældste af The
Fab Four 75. Det er et liv. I 1972 udsendte han singlen ’Back Off Boogaloo’. Titlen
var inspireret af Marc Bolan, som Starr samme år havde instrueret filmen ’Born
To Boogie’ om. Nummeret viser da også en vis indflydelse fra glamrocken. George
Harrison stod for produktionen og spiller den fremtrædende slideguitar.
At ’Boogaloo’ var Starrs kælenavn
for Paul McCartney, har fået mange til at spekulere i om teksten var rettet mod
alle de spydige bemærkninger, som McCartney i disse år, fyldte pressen med om
de andre medlemmer af The Beatles?
”'Get yourself
together now and give me something tasty. / Everything you try to do, you know
it sure sounds wasted”:
I dag (3. juli) famler jeg en
anelse. Jeg vil mægtig gerne høre det brasilianske afrosamba-, punk-, freeform
jazz- og afrobeatorkester Meta Meta,
kl. 15.00, på Pavilion. Muligvis ankommer jeg dog først kl. 17.00 til Avalon,
for at få en bid af The Gaslamp Killer
Experiences psykedeliske udladninger med tydelig tyrkisk inspiration, som
han fremfører med sit tolv-mands store ensemble. Kl. 18.00 eller lidt før,
bevæger jeg mig mod Arena, hvor jeg sammen med nogle gode kammerater, skal høre
Lars H.U.G. De er ikke alene store
beundrere, men mon ikke de ligeledes har et bud på, hvad undertitlen Special
Show, som der er spekuleret så meget i, egentlig er synonym for? Einstürzende Neubautens best-of-show,
går jeg også udfra, at der er flere i vennekredsen, der skal høre. Jeg møder
under alle omstændigheder op, kl. 20.00, på Avalon. Svenske Goat, der spiller på samme scene, kl.
00.00, har jeg hørt før. Men det er altid spændende at overvære, hvad de får ud
af deres virkemidler og lur mig om tiden ikke er så fremskreden, at jeg vi alle
får en fest af de bedre. Hvis jeg har
mere juice på tanken derefter, går jeg efter at dukke op til det amerikanske
garagerock/powerpop band Twin Peaks,
kl. 02.30, på Pavilion.
Lørdag (4.juli) begynder
behersket for mit vedkommende. Kl. 16.00 indfinder jeg mig i mørket i Gloria,
for at høre, hvad den gamle Can-trommeslager Jaki Liebezeit og electronica-musikeren Burnt Friedman har at byde på. Omkring kl. 17.00, begiver jeg op
mod Orange-scene, for at overvære den første af min dags to koncerter på
festivalens varetegn. Jeg har ingen anelse om, hvad jamaicanske Barrington Levy trakterer med. Jeg
kender intet til hans nyere udgivelser, men husker flere af hans reggae- og
dancehallsingler fra slutningen af halvfjerdseren og begyndelsen af firserne. Lørdagens
shows står i det hele taget i kø. Allerede kl. 18.30 vil jeg gerne høre det
seneste skud på stammen af smadderfede Mail-bands, Songhoy Blues. De spiller i Gloria. Det betyder så også, at jeg kun
når begyndelsen af Thåström, fordi
han går på Arena, kl. 18.00. Men hvad fan fan fan, ham har jeg hørt live
utallige gange før. Desuden har jeg endnu ikke hørt hans seneste album, ’Den Morronen’.
Lørdag bliver det næppe nødvendigt at sende tre jetfly i luften for at sprøjte
tøris ind i skyerne over Dyreskuepladsen, for at undgå regn under Paul McCartney. Et kneb, som
arrangørerne greb til, da Sir Paul spillede i St. Petersborg for godt og vel ti
år siden. Jeg er på plads, kl. 22.00, på Orange. Men jeg kommer nok til at vade
lidt frem og tilbage mellem et par andre koncerttilbud. Et af dem, kan sagtens
blive det københavnske impro-kvindeorkester, Selvhenter, der fornyelig udsendte en split-single med The Ex., som
spiller i Gloria, kl. 22.30. Og så er der selvfølgelig Africa Express, der begynder deres fem timers odyssé, kl. 23.00 på
Arena. Tiden viser vejen.
Søndag var ikke min. Mandag blev
det heller ikke. Min tanke var ellers at få armbånd på og dingle ud til
Rising-scenen på campingområdet for at høre Molly (billedet øverst er taget fra scenekanten under Mollys
koncert), De Underjordiske og The Entrepreneurs. Sådan blev det ikke.
I går havde jeg forskellige ærinder i byen, så det var helt efter manusset, at
jeg ikke dukkede op. Desto mere klar er jeg til i dag.
Ved en hurtig hovedregning har
jeg sat kryds ved 26 koncerter. Nogle krydser betydelige større end andre, vel
at mærke. Markeringerne er fordelt med et show på Apollo, otte på Pavilion, fem
på Avalon, tre på Orange, fem på Gloria og fire på Arena.
I dag onsdag (1. juli) bliver min
første koncert cali-punk af fineste skuffe. Off!, hvis numre ungefær varer et sted mellem et til halvandet
minut, spiller på Avalon, kl. 17.30. Det kommer bestemt ikke til at gå stille
af sig. Jeg vil også gerne slå et slag eller tre for Posh Isolation-kvartetten Communions, som jeg nok ikke når noget
særligt af, fordi de spiller kl. 18.00 på Pavilion. Til gengæld er jeg tilbage
på Avalon, når hasteindkaldte Bob Hund
bliver sluppet løs, kl. 19.00. En time senere er jeg garanteret i vildrede om,
hvad jeg har lyst til. Det syv-personers store australske band, King Gizzard & The Lizard Wizard,
trækker i mig, selvom de plader jeg har hørt med dem, virker temmelig
ufokuserede. Det er somom, at de vil alt for meget. Men det kan de selvfølgelig
rette op på i en livesituation, de går på Pavilion-scenen, kl. 20.00. Samtidig
spiller den mauritanske historiefortæller Noura
Mint Seymali på Gloria. Hendes udmærkede Glitterbeat Records-album, ’Tzenni’,
fra 2014, har jeg rost tidligere. Mon jeg ikke trods alt ender med at høre Seymali?
Det har jeg al fald en aftale om og så behøver jeg heller ikke at bevæge mig
nogen vegne bagefter. Det sidste kryds, jeg har sat i dag, er nemlig ved det
norske spaced-out psych-orkester Electric
Eye, der sætter strøm til instrumenterne, kl. 22.00.
Torsdag (2. juli) har jeg
markeret hele otte koncerter. Allerede, kl. 12.00, sparker Sarabi fra Kenya dagen i gang på Pavilion med en fuldfed
sammensmeltning af afrikanske stilarter med masser af gang i slagtøj af alskens
afskygninger. Roskilde Festivalens mangeårige sprechstallmeister Kim Menzers
søn, Thomas Regius Menzer, har vist både produceret og indspillet det
otte-personer høje orkesters debutplade i sit studie i Nairobi. Siden den
mangefacetterede guitarist Steve Gunn
blev offentliggjort, har der ikke været tvivl i mit sind. Det skal jeg høre,
kl. 14.00, på Pavilion. Kl. 16.00 ramler koncerterne igen sammen. Skal det være
”The Queen of Desert Blues”, som
festivalen kalder Khaira Arby eller Jupiter & Okwess International, som
jeg har hørt er det fedeste funkband i verden for øjeblikket? De spiller
henholdsvis på Pavilion og Arena. Hvis jeg vælger sidstnævnte, når jeg ikke
argentinske Chancha Via Circuitos
fusion af elektronica og cumbia på Apollo, kl. 17.00. Derefter skal jeg slå
tiden ihjel indtil kl. 23.00, hvor fænomenale Kaisai Allstars giver den med tommerfinger-orgel og heksekunstner
på Avalon. Aftenen slutter enten af med vanvidsekscesser fra det sydafrikanske
rave-uhyre Die Antwoord på Orange,
kl. 01.00, eller voodoofordærvede, polyrytmer med Chouk Bwa Libéte fra Haiti på Gloria på samme tidspunkt.
