Søndag/mandagssysler. Every Playboy Playmate Centerfold (1954-2016)

Marilyn Monroe, Bettie Page, Jayne Mansfield og mange, mange flere….

Michael Rother Sits In For Iggy…

Det hænder, jeg lytter til Iggy Pops ugentlige radioprogram, ’Iggy Confidential’, på BBC Radio 6. I fredags var Iggy ikke til stede. I stedet fik den tyske guitarist og medstifter af krautrock-grupperne NEU! (billedet) og Harmonia, og tidligt medlem af Kraftwerk, Michael Rother, lov til at spille favorittracks.

Hør hele udsendelsen

NEU! - Super

Little Richard - Long Tall Sally

The Kinks - You Really Got Me

Secret Machines - Nowhere Again

Cluster - Caramel

Stereolab - Les Yper Sound

F*** Buttons - Olympians

Kraftwerk - Kometenmelodie 2

Brian Eno - In Dark Trees

Engineers - Clean Colourd Wire

The Beatles - Tomorrow Never Knows

The Byrds - Turn! Turn! Turn!

Boxed In - All Your Love Is Gone (Michael Rother Remix)

Bob Dylan - Subterranean Homesick Blues

Can - You Doo Right

LoneLady - Hinterland

Peaches - I U She

Harmonia - Sehr Kosmisch

The Rolling Stones - The Last Time

David Bowie - Helden

Cluster - Im Suden
Jimi Hendrix - Castles Made Of Sand

Fujiya & Miyagi - Knickerbocker

School Of Seven Bells - Half Asleep

NEU! - Hallogallo

Countryrock #2 med Morten Aron og Jesper Larsen. Playliste 25. februar 2016

1. Neil Young - The Emperor Of Wyoming (1968)

2. Buffalo Springfield - Go And Say Goodbye (1966)

3. The International Submarine Band - Blue Eyes (1967)

4. The Byrds - You Ain't Going Nowhere (1968)

5. Gene Clark With The Gosdin Brothers - Think I'm Gonna Feel Better (1967)

6. The Youngbloods - Sugar Babe (1967)

7. The Beau Brummels - Deep Water (1968)

8. John Stewart & Buffy Ford - Nebraska Widow (1968)

9. Steve Young - Seven Bridges Road (1972)

10. Mark Spoelstra - Not So Inclined To Be Kind (1969)

11. Country Joe McDonald - Pastures Of Plenty (1969)

12. The Flying Burrito Brothers - Wheels (1969)

13. Shiva's Headband - Take Me To The Mountains (1969)

14. Oganookie - Black Jack Davey (live)(1973)

15. The Wizards From Kansas - Country Dawn (1970)

16. Deerfield - The Trilogy (1971)

17. Sub Zero Band - Simple Man (1972)

18. Old Glory - Lake Elsinore (1976)

19. Willie Nelson - Red Headed Stranger (1975)

“I’ve got nothing against suburbia other than it destroys people”

- Ray Davies

“All The Way From New Zealand…” Single Of The Week.

“Flying Nun Records blev etableret i Christchurch i 1981. I årtiet, der fulgte, udgav selskabet materiale med Sneaky Feelings, The Chills, The Clean, The Bilders, The Bats, The Axemen. Ja, stort set, med alt det mest interessant, som kunne krybe og gå i New Zealand. Genrémæssigt kommer selskabet vidt omkring i de første år. Lige fra øvelokale lo-fi eksperimenter, over den nærmest uundgåelige Velvet Underground inspirerede popmusik, til minimalisme, industrial og tidlig electronica. Ofte med skæve og uventede vinkler, samt smågroteske forløb, der nysgerrigt bevæger sig på kryds og tværs af musikskel. Uden det på noget tidspunkt for alvor kommer ud på gyngende grund. Med andre ord, stilarter, jeg antog, jeg kendte til hudløshed. Men nej, rockens væsen er forunderligt og stort.”

- fra et indlæg på herværende blog, februar 2015.

I august sidste år sendte Mod Strømmen en hilsen til spillestedet Maxwell’s i Hoboken. I skrivende stund er vi så småt i gang med at forberede en udsendelse om Flying Nun Records, der er programsat til april. Under researcharbejdet stødte jeg på denne anmeldelse af The Bats 1986-ep, ’Made Up In Blue’, fra NME, december 1986.

Opfordring fra The I Don’t Cares

I den seneste Shoot From The Hip-udsendelsen, blev vi mere eller mindre enige om, at det var misvisende at kalde Paul Westerbergs nye projekt The I Don’t Cares, for en duo. Reelt, eller sådan så vi det, er der tale om seksten sange, skrevet af Westerberg, hvor Juliana Hatfield stemme mest af alt fungerer som en form for staffage. Ikke hermed sagt, at Hatfields vokale bidrag ikke klæder Westerbergs sange. Det gør de. 

The I Don’t Cares facebook-side, som jeg ikke ved hvem, der står bag, har de seneste uger opfordret folk til at lave en billedside til sange fra ’Wild Stab’.

Her tre af de indsendte videoer. Den ene af dem har tilmed fået status af officiel video: 

US Countryrock #2 med Morten Aron & Jesper Larsen i Mod Strømmen

“I [have] some sort of ‘rep’ for starting what has turned out to be pretty much of a ‘country-rock’ plastic dry-fuck.”

- Gram Parsons, 1972

At Gram Parsons står fadder til genredefinitionen Cosmic American Music, er kendt for de fleste. Hvad mange nok ikke ved, er, at han afskyede den stilmæssige udvikling, der gjorde genren populær. Emmylou Harris, der arbejdede sammen med Gram Parsons, fortalte, efter Parsons alt for tidlige død i 1973, at “He hated country-rock. He thought that bands like the Eagles were pretty much missing the point.”

Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, ser I, nu på torsdag, kommer Morten Aron og ven og ekspert på området, Jesper Larsen, forbi Mod Strømmen for at tage os allesammen med ud på en fantastisk ekspedition, der formentlig vil gøre os klogere på den countryrock, der ligger deres hjerter så nær. Jeg tør næsten godt love, at de d’herrer lægger sig i sporet af Gram Parsons genredefinition og ser stort på den kommercielle succes som countryrocken fik i halvfjerdserne.

Her US Countryrock #1 med Morten Aron, som blev sendt for to år siden.

1. The Flying Buritto Brothers - Wild Horses (1970)

2. Crazy Horse - I Don't Want To Talk About It (1971)

3. Neil Young - Running Dry (1969)

4. Wildweeds - Don’t Ask Me How Or Why? (1970)

5. John Stewart - California Bloodlines (1969)

6. Gary & Randy Scruggs - Louisiana Man (1970)

7. Link Wray - Fire & Brimstone (1971)

8. Danny Holien - Colorado (1972)

9. The Byrds - Wasn't Born To Follow (1969)

10. New Riders Of The Purple Sage - Garden Of Eden (1971)

11. Grateful Dead - St. Stephen (1970)

12. Kris Kristofferson - Loving Her Was Easier (Than Anything I'll Ever Do Again) (live) (1970)

13. The Blue Velvet Band - Ramblin’ Man (1969)

14. Hoyt Axton - On The Natural (1969)

15. Grateful Dead - High Time (1970)

16. Country Funk - A Part Of Me (1970)

17. Dillard & Clark - Out On The Side (1968)

18. Red Wilder Blue - Darkness, Darkness (1972)

19. Mordecai Jones - Days Before Custer (1971)

20. Cambridge - Faithless Lady (1977)

Lyt med på torsdag, d. 25. februar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Big Mess: ’One More Year’

Hurtigrock med klar reference til firserne. Københavner-kvartetten Big Mess er endelig ved at finde fodfæste igen, efter bandet lå ufrivilligt brak det meste af 2015, på grund af en lang rekonvalescensperiode ovenpå en slem hjernerystelse.

Første gang omverdenen fik nys om Big Mess var med den lovende kassettedemo, ’Big Happy’, i januar 2015. Bandet spillede derefter i Mayhem, på Loppen og ved Kbh Festival i Ungdomshuset, før de i marts gik i gang med debutpladen. Skiven er nu sendt til tryk og bandet venter spændt på at kunne offentligøre en releasedato.

Nu på lørdag, d. 27. februar, er Big Mess tilbage på de slidte gulvplanker, når de sammen med pigeduoen Orphans, tilbagevendte Melting Walkmen og for mig ukendte C.cell, spiller i Bumzen, Baldersgade 20-22, på Nørrebro.

Her ’One More Year’ fra den kommende debut, 'You Know I Care', der er indspillet og mixet af Emil Hassing og mastereret af Peter Peter.

Shoot From The Hip #1 (2016). Playliste 18. februar

1. The Long Ryders - Join My Gang (1983)

2. Robyn Hitchcock & Emma Swift - Follow Your Money (2015)

3. Gun Outfit - In Orbit (2015)

4. Melting Walkmen - Exist To Decease (2009)

5. John Carpenter - Vortex (2015)

6. Low Life - Down At The Dogs (2014)

7. The Bevis Frond - You're Trying To Get Me High Again (1988)

8. The Wolfmanhattan Project - You Are My Glue (2015)

9.  Half Japanese - You And I (2016)

10. Brook Benton - Don't Think Twice, It's Alright (1970)

11. Built To Spill - On The Way (2015)

12. Hüsker Dü - Celebrated Summer (1985)

13. The I Don't Cares - Kissing Break (2016)

14. Paul Westerberg - Born For Me (1999)

15. The Go-Betweens - Draining The Pool For You (1984)

16. The Telstar Sound Drone - Drugs Help (2016)

17. Hole - Jennifers Body (1994)

18, Fritz - Ingrid (2015)

19. Michael Hurley - The Tea Song (live) (2011)

‘Trouble Boys: The True Story of the Replacements’

“And the Replacements in general were never really trusting people. They were always closed off as a band. And as people. For an outsider to come in here, it was a big risk on their part. In interviews with their family, I’d do 2 or 3 interviews before I really got down to the darker stuff and the real emotional stuff.”

- forfatter Bob Mehr til The Washington Post, om arbejdet med det avisen kalder “the definitive bio of the Replacements”. Mehrs biografi, ‘Trouble Boys: The True Story of the Replacements’, er ude d. 1. marts. Læs hele interviewet.

'Poppy'-go-'Happy'. Nyt bånd fra The Beardy Durfs

The Beardy Durfs korreksede mig, for at være for langt fremme i deres planlagte kassettebånds-triologi, da duoen var forbi Mod Strømmen i september sidste år. I oplægget til udsendelsen, havde jeg skrevet, at ’Poppy’ var den anden udgivelse i trilogien. Dårligt researcharbejde. ’Poppy’ var den første. Nu kan jeg til gengæld fortælle, at den anden ’Happy’, er dukket op på Bandcamp. Kassettebåndet lader desværre vente på sig et stykke tid endnu.

Ganske kortfattet er der, med undtagelse af det afsluttende nummer, tale om små durende popperler af fin bonitet. Intens, fortættet og skurrende lo-fi (skrev jeg virkelig det) med forvrænget guitar, der tilføjer det hele en fager råhed og nerve, der skriger på nonstop replay.

Værsgo. Lyt selv…

Ekstra. Ekstra. Copenhagen Psych Fest Spring Edition

Om godt og vel fjorten dage, lige på det punkt er jeg ikke så nøjeregnende, åbner Stengade dørene for Copenhagen Psych Fest Spring Edition 2016. I den anledning, har jeg talt med promotor, booker, lysmester og Al Muliman, Kasper Fjord. Samtalen var egentlig berammet til en time, men vi gik over tid. På det punkt er jeg åbenbart heller ikke så nøjeregnende.

1. My Beloved - Lucky Strike (2012)

2. The Wands - Spell My Name (acoustic) (2012)

3. We Are Wood - Deathtrap (2015)

4. Sonic Jesus - Drift 22 (2015)

5. Catch The Breeze - Fields Of Sunrise (demo) (2016)

6. Måneskjold - Dødsdrom (demo) (2015)

7. Yuri Gagarin - Cluster Of Minds (2015)

8. Nik Turner (feat. Simon House) - Coming Of The Maya (2013)

9. Hawkwind - Lord Of Light (live) (1973)

”Vinyl is sleepwalking”. Richard Hell kedede sig

“As we know, Martin Scorsese is cynical about business, or organized crime, or the police force or whatever you want to call it. Also about everything except maybe the glory of movies. I respect and admire Scorsese, but I get tired of his relentless framing of life as nothing but competition among men for power — represented by money, willingness to betray and kill, cocaine, and pussy. Something like that. Granted, it’s a valid perspective, and a good pretext for entertainment, and God knows the music industry is a perfect illustration, but Vinyl is sleepwalking.”

- uddrag af Richard Hells anmeldelse i Stereogum af pilotepisoden af ’Vinyl’, der nu er at se på HBO. 

Jeg følte mig nu meget godt underholdt.

Country og folk guldklumper

Jeg faldt mere eller mindre i svime over bokssættet 'Ork Records. New York, New York', som plademærket Numero, sendte på gaden sidste år. Selskabet har en ny dobbelt-lp på vej, i deres fortløbende serie ’Wayfaring Strangers’, der samler op på obskur country, folk og deslignende, som kom på små pladelabels eller blev presset privat.

’Cosmic American Music’, som albummet hedder, indeholder nitten skæringer, alle indspillet mellem 1968-1980, og udsendt på selskaber som Sugarbush og Hobbit, der er totalt ukendt land for mig. Her et mindre udvalg

Jimmy Carter and Dallas County Green – Travelin’

Mistress Mary – And I Didn’t Want You

Plain Jane – You Can’t Make It Alone

Dan Pavlides – Lily of the Valley

Angel Oak – I Saw Her Cry     

Kathy Heideman – Sleep a Million Years

Deerfield – Me Lovin’ You

Arrogance – To See Her Smile

Jeff Cowell –  Not Down This Low

Kenny Knight – Baby’s Back

The Black Canyon Gang – Lonesome City

Allan Wachs – Mountain Roads

Mike And Pam Martin – Lonely Entertainer

Bill Madison – Buffalo Skinners

White Cloud – All Cried Out

Ethel-Ann Powell – Gentle One

Sandy Harless – I Knew Her Well

FJ McMahon – The Spirit of the Golden Juice

Doug Firebaugh – Alabama Railroad Town

Bleach Blondes. Playliste 11. februar 2016

1. Bleach Blondes - My Seven Traits (2015)

2. Holy Wave - Albuquerque Freakout (2012)

3. Ride - Like A Daydream (1990)

4. Slowdive - Alison (1993)

5. Flyying Colours - Wavygravy (2013)

6. The Jesus & Mary Chain - Down On Me (1987)

7. Birthday Party - She's Hit (1982)

8. Bleach Blondes - Backhand Compliment (2016)

9. The Mekons - Where Were You (1978)

10. Savages - City's Full (2013)

11. The Libertines - Time For Heroes (2002)

12. Bleach Blondes - Open Doors (2016)

13. The Brian Jonestown Massacre - Pish (2015)

14. Father John Misty - Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins) (2015)

15. Pixies - Greens And Blues (2014)

16. Lyres - Help You Ann (1983)

17. Bleach Blondes - You Could Take The Whole World To Bed With You If You Would (2016)

Elements Of Lila. Global på lørdag

”The Gnawa (or Gnaoua, Ghanawa, Ghanawi, Gnawi) people originated from West Africa; to be precise the ancient Ghana Empire of Ouagadougou (present day Mauritania, Senegal, Gambia, Burkino Faso and 85% of Mali (pre Gnawi/Mali Wars).

This name Gnawa is taken from one of the indigenous languages of the Sahara Desert called Tamazight. The phonology of this term according to the grammatical principles of Tamazight is as follows: Gnawi (singular), Gnawa (collective) and Gnawn (plural rarely used).

The Gnawa are an ethnic group whom, with the passing of time became a part of the Sufi order in Maghreb”

- fra Wikipedias artikel om befolkningsgruppen gnawa. Om gnawaernes særegne musiktraditioner hedder det:

”Gnawa musicians generally refers to people who also practice healing rituals, with apparent ties to pre-Islamic African animism rites. In Moroccan popular culture, Gnawas, through their ceremonies, are considered to be experts in the magical treatment of scorpion stings and psychic disorders. They heal diseases by the use of colors, condensed cultural imagery, perfumes and fright.

Gnawas play deeply hypnotic trance music, marked by low-toned, rhythmic sintir melodies, call-and-response singing, hand clapping and cymbals called krakeb (plural of karkaba). Gnawa ceremonies use music and dance to evoke ancestral saints who can drive out evil, cure psychological ills, or remedy scorpion stings.”

Nu på lørdag, d. 13. februar, får Global, i et samarbejde med Frost Festival og Roskilde Festival Fonden, besøg af den marokkanske gnawa-mester Maalem Omar Hayat, der skal lede et fire timer langt Lila-ritual.

Musikjournalist og kender af verdensmusik, Torben Holleufer, har skrevet mere om ritualet og hvem Maalem Omar Hayat er, i den seneste udgave af Jazzhouse og Globals altid anbefalelssværdige magasin. Slå op på side 26.

Lau fra Fribytterdrømme solo på Loppen

Bleach Blondes i Mod Strømmen

Psych-garage-rock, kalder trioen selv stilen. Et sted, er genredefinitionen grunge nævnt. Alt afhænger selvfølgelig af ørerne, der hører. Sidstnævnte vil jeg gerne sætte i citationstegn eller helt erstatte med et post-punk prædikat. Det er i al fald den musikstil, der faldt mig ind, de gange, jeg har hørt én af Bleach Blondes energiske liveoptrædener.

Det meste af 2015 har bandet brugt på at indspille deres debutplade. I midten af december udkom førstesinglen ’My Seven Traits’, der i min verden trækker mere på post-punk end grunge, for lige at blive i ovennævnte overvejelser. Beach Blondes har holdt kortene tæt ind til kroppen. ’My Seven Traits’ er således det eneste nummer, de har givet slip på fra det kommende album. Men jeg tør godt love, jeg har bandets ord for det, at lytterne kommer til at høre meget mere af Bleach Blondes nye materiale, når trioen besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 11. februar.

Tune ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Fredag d. 4. marts holder Bleach Blondes releasefest for debuten, som jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad kommer til at hedde, på Drone, Nørrebrogade 184, 2200 N.

”In-Your-Face Aesthetic…”

Jeg har aldrig tænkt over, at der er en rød tråd i The Rolling Stones pladecovere. Men det er der en journalist fra NME, der har. Læs og bedøm selv argumentationen. 

Mørtel. Playliste 4. februar 2016

1. Mørtel - Fra Nicea Til Ikea (2016)

2. Nikolaj Nørlund - Ingensomhelst (demo) (1996)

3. Roxy Music - Trash (1979)

4. Talking Heads - Once In A Lifetime (1980)

5. Kevin Coyne - Learn To Swim, Learn To Drown (1980)

6. Peter Laugesen & Mindspray - Ingen Kan Gå Alene (1997)

7. Mørtel - Adolescente (live i studiet) (2016)

8. The Velvet Underground - Oh! Sweet Nuthin' (1970)

9. Big Star - Nighttime (1978)

10. Atomfax - Bryster! Bryster! (2014)

11. bob hund- Tinnitus I Hjärtat (2009)

12. Ræv Hund Bjørn - Natur (2012)

13. Mørtel - Ske! (live i studiet) (2016)

14. The Smiths - There Is A Light That Never Goes Out (1986)

15. Carpenters - We've Only Just Begun (1970)

16. Håkan Hellström - Saknade Te Havs (2010)

17. Mørtel - En Helt Anden Historie (2016)

18. David Bowie - Kooks (1971)

19. Mørtel - Terminator (2016)

 

Mørtel by Modstroemmen on Mixcloud

Sir Van

Live-anmeldelse fra Klubb Undergrunden i Borås

Den Stora Vilans dobbelt-lp fra oktober sidste år, ’Utsikt Mot Havet’, der dels er indspillet i gruppens eget studie Majorna i Göteborg , dels i Anders Linds Silence Studio i Koppom, er fucking fantastisk (som det hed om en ungdomsbog i et dameblad, jeg forvildede mig til at læse i forleden)

I morgen aften spiller Den Stora Vilan på Loppen på Christiania. Lau Ingemann Vinther Pedersen fra Fribytterdrømme varmer op med sit soloshow.

Mørtel i Mod Strømmen

I fredags udkom Mørtels debutalbum, ‘Blitz’. Jeg var til releasekalas i Kayak Bar. På torsdag, d. 4. februar, kommer sjakbajserne Andreas Hjertholm og Hans Holten Hansen forbi Mod Strømmen. Sådan er det!

Min fantasi rækker ikke til at krydre teksten med en række murerudtryk, såsom grovpudse, skalmuring, flugtsnor eller fugejern. Til gengæld fandt jeg ud af, hvad talemåden ”en død murer”, dækker over. Ikke, at det har noget med Mørtel at gøre. Og så, måske alligevel…

”Hvis bygningshåndværkerne ikke er helt tilfredse med arbejdsforholdene, eller hvis bygherren ikke har holdt et acceptabelt rejsegilde, kan de finde på at tilføje byggeriet en død murer. Det er en gammel drilletradition, der giver håndværkeren en lille hævn uden at lave dårligt arbejde.

En død murer kan være et bræt eller en flaske, der kan hænge og svinge for vinden i f.eks. skorstenen. Den er som regel uskadelig, men får det nye hus til at 'spøge' ved at give lyde en gang imellem. Et andet eksempel er en indmuret flaske med åbningen i plan med muren. Den vil så tude når vinden er i en bestemt retning. Eneste kur i dette tilfælde er at få lokaliseret flasken og få sat en prop i.”

Lyt med kl. 18.00 på 98.9 FM eller via den direkte livestream

”Dan Stuart, Poor Old Dan, Marlowe Billings, Dan Fucking Stuart...”

Ordene herover indledte den pressemeddelelse, der i 2012 fortalte, at Green On Reds tidligere frontmand Dan Stuart, var tilbage med sit første soloalbum. ’The Deliverance Of Marlowe Billings’, på denne side af årtusindeskiftet.

I nullerne udsendte duoen Danny & Dusty alias Dan Stuart og Steve Wynn, en enkelt ny skive ’Cast Iron Soul’, samt et livalbum. Stuart og Wynn debuterede som Danny & Dusty med mesterværket ’The Lost Weekend’, 22 år tidligere. En plade, der var indspillet i løbet af en sprutvædet weekend i februar 1985. På daværende tidspunkt var Danny & Dusty ikke en duo, men en form for en supergruppe, som bestod af folk fra den såkaldte Paisley Undergrund, såsom Sid Griffin, Steve McCarthy og Tom Stevens fra The Long Ryders, plus medlemmer fra Green On Red og Dream Syndicate. Om man overhovedet kan tale om Danny & Dusty som en duo er spørgsmålet, idet nævnte Steve McCarthy, Chris Cacavas fra Green On Red mv., Johnny Hott og Bob Rupe, der begge har været involveret med blandt andet House Of Freaks, Sparklehorse og Cracker, medvirkede på ’Cast Iron Soul’-albummet.

Tilbage på sporet. Dan Stuart har snart en ny skive på gaden og så er han på vej til København og Aarhus. På ’Marlowe's Revenge’, som den nye plade er døbt, bliver han bakket op af et ungt rockband fra Mexico City ved navn Twin Tones. Og hovedmanden selv, føler sig åbenbart bedre tilpas end længe. Der var vist også noget med en langvarig depression for en fem-seks år siden. Om de to seneste udgivelser, har han i al fald fortalt:

"It was loads of fun and it feels great to be still getting away with shit like this, I've made plenty of bad records but the last two have been a pleasure."

Her den smukke og foruroligende ballade ‘Love Will Kill You’ fra ’The Deliverance Of Marlowe Billings’:

‘Elena’ og ‘Soy Un Hombre’ er de eneste to sange, jeg umiddelbart kunne finde fra det nye album:

Dan Stuart spiller på Loppen, torsdag d. 10. marts. Dagen efter dukker han op på Train i Aarhus.