Australien II. Playliste 28. september 2017

1. The Sports - Who Listens To The Radio? (1978)

2. The New Christs ‎- Born Out Of Time (1984)

3. The Screaming Tribesmen ‎- Date With A Vampyre (1985)

4. X - Delinquent Cause (1979)

5. Kitchen's Floor - Negative (2015)

6. The Moodists - Machine Machine (1984)

7. Ed Kuepper - Electrical Storm (1985)

8. The Triffids - Hell Of A Summer (1983)

9. The Go-Betweens - Streets Of Your Town (1988)

10. Robert Forster - Baby Stones (1990)

11. Nick Cave & The Bad Seeds - People Ain't No Good (1997)

12. King Snake Roost - King Snake Roost (1987)

13. feedtime - Any Good Thing (2017)

14. The Cannanes - Blue Skies Over The Ocean (1988)

15. The Rangoons - CBT Asylum (2016)

16. God - My Pal (1987)

17. Jo Jo Zep And The Falcons ‎- So Young (1978)

18. The Birthday Party - Blast Off (1980)

19. Mesa Cosa - Shoplifter (2012)

20. The Died Pretty - Stoneage Cinderella (1986)

Billedet foroven er midlertidigt, da jeg ikke kan overføre billeder fra mit kamera i øjeblikket.

Paradise Daily Records fra 2014 og frem til i dag

Om et par timer går Australien II i luften. I den første udsendelse, havde vi ikke plads til al den eminente musik fra downunder, som vi havde medbragt. Om der kommer én Australien III, er et dumt spørgsmål. Selvfølgelig gør der dét! Eller sådan står sagerne under alle omstændigheder et par timer før programstart. Jeg er en smule desperat, jeg aner nemlig ikke, hvad jeg skal tage med, endsige spille i temaudsendelsen.

Tidligere i dag, læste jeg, op på etableringen af Sydney-labelet, Paradise Daily Records. Afsættet er i sig selv ganske beskedent. Det var købet af en dobbelt kassettebåndoptager i en genbrugsforretning, der fik Jaz Brooking i gang. Da hun havde fundet ud af, hvordan den fungerede, begyndte hun, at spørge bands om de ville udgive bånd på hendes nye selskab. Det ville de gerne. 

På de tre år selskabet har eksisteret er det blevet til mange kassettebånd. Blandt artisterne er der flere navne, som figurerer i mit næsten uoverskuelige udvalg til aftenens udsendelse. Lad mig nævne UV Race, Low Life (dem spillede vi godt nok i Australien I), M.O.B, Kitchen's Floor, Sex Tourists, The Rangoons mv.

Forleden offentliggjorde Paradise Daily Records denne flyer med selskabets udgivelser: 

Australien II i Mod Strømmen

I oplægget til den første udsendelse om australsk musik blev der lagt vægt på, at de tracks vi ville præsentere var af nyere dato. Jeg havde vist forestillet mig noget i retning af de seneste ti års tid. Det havde vi svært ved at efterkomme. Desårsag giver vi fanden i årstallene i programmet i morgen. Om det så går hen og bliver en pærevælling af indtryk, udtryk og stilarter, kan kun tiden vise.

Her playlisten fra januar i år:

1. Radio Birdman - New Race (1977)

2. The Saints - Know Your Product (1978)

3. Circle Pit - Infinity (2010)

4. Lower Plenty - Strange Beast (2012)

5. Woollen Kits - Maths (2011)

6. Blank Realm - Go Easy (2012)

7. Witch Hats - Jock The Untold (2006)

8. Bad//Dreems - Mob Rule (2016)

9. Low Life - Down At The Dogs (2014)

10. Slug Guts - Blond Hairs (2014)

11. The Goon Sax - Susan (2016)

12. The Stevens - Turpins Falls (2013)

13. Scott & Charlene's Wedding - Footscray Station (2010)

14. Total Control - Expensive Dog (2014)

15. Leather Towel - Growing Pains (2016)

16. The Peep Temple - Carol (2014)

17. Bed Wettin' Bad Boys - Only Loneliness (2013)

18. Royal Headache - Garbage (2015)

19. Dick Diver - Hammock Days (2011)

20. Twerps - Dreamin’ (2011)

Hør Australien I herunder.

Stil ind, kl. 18.00, nu i morgen, d. 28. september, på enten på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream. Tak.

’Psych Is Dead’

”For all their claims of psych being dead, and on this basis one thinks they may actually know that’s not true, The Cosmic Dead have created one of the most psychedelic albums yet. In a year that has already given us new albums from Gnoomes and Gnod, albums which redefine what the genre can be, The Cosmic Dead deliver their magnum opus. Each release seems like a step up from the last in terms of exploration, this one feels like a giant leap into the unknown. Simply put, one of the best psych albums ever made. Psych is well and truly alive, you just need to go looking for it. And that’s kind of the point.”

- det afsluttende afsnit i webmagasinet Echoes and Dusts anmeldelse af skotske The Cosmic Deads nye plade ’Psych Is Dead’.

Betragt også stykket af anmeldelsen, som en form for opklarende kommentar til det afsluttende nummer i gårsdagens podcast om Cph Psych Fest 2017, hvor netop The Cosmic Dead er ét af hovednavnene.

Cph Psych Fest ’17. Ekstraordinær ”udsendelse”.

Fra torsdag d. 12. oktober til og med lørdag d. 14. oktober, finder årets Psych Fest sted i en bygning ved siden af den store skaterhal, på Enghavevej 80-82. Da det i år ikke har passet ind i den ordinære programplanlægning at lave en specifik udsendelse om festivalen, gik vi andre veje. I går eftermiddags, søndag d. 24. september, var primusmotor bag Psych Fest, Kasper Henneberg Fjord, og dj, Kathrin Kolmos Towle, forbi studiet.

1. Björn Magnusson - This Heat (2017)

2. The Sonic Dawn - Emily Lemon (2017)

3. Vibravoid - Sarveshaam Svastir Bhavatu (2017)

4. Agusa - Kärlek Från Agusa (2014)

5. Melody Fields - Morning Sun (2016)

6. Tau - The Bridge Of Khajou (2016)

7. Polyfeen - Silhouetter (2017)

8. Elevatorfører - Fatamorgana (2016)

9. Baby Grandmothers - Being Is More Than Life (1968)

10. Tubelight - Visions (2015)

11. Jessica Moss - Entire Populations (Pt. III) (2017)

12. The Cosmic Dead - Psych Is Dead (2017)

Jan Damage Petersens Birthday Bash. Playliste 21. september 2017

1. The Sweet - Ballroom Blitz (1973)

2. Kim Larsen - Ud I Det Blå (1979)

3. Kiss - Calling Dr. Love (1976)

4. Kermit The Frog - The Rainbow Connection (1979)

5. Thin Lizzy - Do Anything You Want (1979)

6. Gnags - Fodgænger (1983)

7. Billy Idol  - Mony Mony (1981)

8. Dinosaur Jr. - Freak Scene (1987)

9. Sonic Youth - Sugar Kane (1992)

10. 18th Dye - Label (1995)

11. Black Flag - Rise Above (1981)

12. Kliché - Havets Blå (1980)

13. Fugazi - Waiting Room (1988)

Litteraturprofessorens søn fylder 60 i dag

‘T.B. Sheets’ på Papirøen

Det har ikke været en god sommer. Enkelte aftener har dog været rimelige. Én af dem tilbragte jeg ude på Papirøen. hvor vi sad og spiste i aftensolen udenfor. Vi var ikke de eneste, der havde fået den fremragende idé. Der var fuldstændig proppet. Et stykke fra os, op ad bygningen, stod en storsmilende dj med røgfarvede solbriller i en flagrende, spraglet skjorte, som jeg nærmest havde en forventning om, hvert øjeblik kunne begynde at sende luftkys ud til de spisende og drikkende tilhørere. Det skete ikke. I dag tvivler jeg endog på, om jeg overhovedet havde lagt mærke til ham, hvis ikke det havde været fordi én af de sange, jeg kender, hvor døden er allermest nærværende, pludselig dukkede op. ’T.B. Sheets’ med Van Morrison er ikke for pattebørn. Problemet var bare, at det var i et underligt drum and bass remix. som jeg ikke havde hørt før og som jeg heller ikke har lyst til at høre igen.

Jeg kan huske, at jeg lovede mig selv at høre originalversionen, når jeg kom hjem. Det glemte jeg imidlertid i skyndingen. Og det var ikke før, at jeg hørte et interview med Robert Forster i anledningen af hans nye biografi, ’Grant & I’, at billedet af dj’en ude på Papirøen trængte sig på igen. Forster fortalte nemlig, at netop ’T.B. Sheets’ havde været blueprintet for ’Draining The Pool For You’ fra The Go-Betweens eminente skive ’Spring Hill Fair’, der udkom i 1984.

Robert Forster spiller i Jazzhouse på lørdag. Koncerten er udsolgt. 

Širom genbesøger barndomslandet

Jeg ved ikke om måbende er det rigtige ord. Men vi kiggede en ekstra gang, da den slovenske trio Širom ankom til dette års Fanø Free Folk Festival. Vi sad udenfor og fulgte med tiltagende interesse med i, hvordan de bare blev ved med at slæbe eksotiske og for os ukendte instrumenter ud af tourbussen. Senere fandt vi ud af, at flere af dem var hjemmelavede, mens andre var hjembragt fra rejser i Indien, Marokko, Mali, Grækenland med videre. Jeg havde ikke læst op på bandet i forvejen. Men vidste instinktivt, at dem ville jeg høre.

Det blev en intens musikalsk oplevelse, der vekslede mellem det meditative med lange forløb, over improviseret, instrumental progression, der steg og steg i intensitet, for at ende med, at de løsnede strenge på de hjemmestrikkede instrumenter og holdt dem ud i strakt arm og slog på dem med forskellige redskaber. På det tidspunkt, prikkede jeg diskret støjviolinisten Nils Gröndahl, der stod foran mig og lyttede opmærksomt, på skulderen og spurgte om, hvad pokker de havde gang? Han smilede og forklarede mig et eller andet, som jeg har glemt, men som i det eksakte øjeblik, gav mig en større forståelse af Široms virkemidler og approach til musik. Jeg ved intet om slovensk folkemusik, men denne cocktail med en snert post-minimalisme, atmosfæriske lydlandskaber og en form for freeform gentagelser, var alt, hvad jeg havde behov for dén lørdag aften i Sønderho Forsamlingshus.

Tidligere på måneden udsendte Širom, deres tredje album, ‘I Can Be A Clay Snapper’, på Glitterbeat Records. Ifølge pressematerialet, har den væsentligst inspiration til udgivelsen været barndomslandet. Ikke bogstavligt talt, men gennem erindringen om noget, der var engang. You know….

Jan Ds Birthday Bash i Mod Strømmen

Nu sker det igen. Én af Mod Strømmens skattede redaktionsmedlemmer har rund fødselsdagen. Om godt og vel fjorten dage fylder Jan Damage Petersen fyrre år. Tidligere udsendelser af samme slags (lyt her, her og der) har alle taget udgangspunkt i de såkaldte formative år. Altså, hvor stammer den kolossale musikinteresse fra? Hvad var dét, der fik den til at skyde i vejret? Det behøver jeg vist ikke at forklare nærmere. Det seneste, jeg har hørt fra Jan D, er dog, at han pønser på en anderledes indfaldsvinkel til sit fyrre års birthday bash. Hvad den bliver, aner jeg ikke, da han er meget hemmelighedsfuld omkring planlægningen.

Stil ind, nu på torsdag, d. 21. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Glasgow i 1980

“In 1980, French photojournalist Raymond Depardon was commissioned by the Sunday Times to travel to Glasgow for a feature on Europe’s overlooked tourist destinations. He knew nothing about the city and couldn't speak English either.”

- mere tekst og flere fotografier herunder

"Country Through A Kaleidoscope…."

Ordene herover strejfer mig næsten hver gang, jeg tænker på Beachwood Sparks. Måske stammer de fra en anmeldelse eller en magasinartikel? Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke, om det er dem, der beskriver LA-bandet mest rammende. I den forgangne uge kom den triste nyhed om, at bandets guitarist i den helt tidlige inkarnation, Josh Schwartz, var død af følgesygdom i forbindelse med sklerose.

Da Beachwood Sparks fandt sammen i midten af halvfemserne, kom de seks medlemmer fra baggrunde, som mildest talt ikke have noget som helst med countryrock at bestille. Flere af dem spillede i Further, der mindede om Sonic Youth. Bandet havde endog gæsteoptræden af Lee Ranaldo på deres debutplade, ’Grip Tape’, der udkom i 1992. Et par stykker kom fra dét Pavement-lignende Winter Kills. Ja, selv hardcore-scenen var repræsenteret ved orkestret Strictly Ballroom.

I 1997 gik de i studiet og optog et album. Pladeselskaberne var dog ikke videre begejstrede. Ingen bed på før året efter, hvor Bomp! udsendte singlen ’Desert Skies’/’Make It Together’ fra indspilningerne året før. I 1998 kom endnu et par sange fra de samme sessions på en Sub Pop 7”’er. Dette markerede også enden for Beachwood Sparks mk 1.

I årene, der kom, udsendte gruppen albummene ‘Beachwood Sparks’ og ’Once We Were Trees’ på Sub Pop. I 2012 kom efternøleren ’The Tarnished Gold’ ligeledes på Sub Pop. Man skal dog helt frem til 2013 før ’Desert Skies’, som indspilningerne fra 1997 blev navngivet, så dagens lys.

Brent Rademaker, der i dag bliver betragtet som hovedmanden i Beachwood Sparks, har skrevet disse mindeord om Josh Schwartz:

“When I met Josh he was 18, still had braces on his teeth and could play guitar like Neil Young and J Mascis. I started two bands with him Further and Beachwood Sparks, he was like a brother to us. Anyone who saw those groups knows that Josh was a supernatural force. An extraordinary guitar player and gifted songwriter. I urge anyone who hasn't heard his music to do so.....”

Læs mere herunder

Shoot From The Hip #1977 (igen). Playliste 14. september 2017

1. Neil Young - Old Country Waltz (1977)

2. Gasolin' - Smukke Møller (1977)

3. Mink DeVille - Spanish Stroll (1977)

4. Ultravox! - Young Savage (1977)

5. Plastic Bertrand - Ça Plane Pour Moi (1977)

6. Bryan Ferry - This Is Tomorrow (1977)

7. Kraftwerk - Trans Europa Express (1977)

8. Lee ‘Scratch’ Perry & The Upsetters - Soul Fire (1977)

9. Marvin Gaye - Got To Give It Up (1977)

10. Chrome - The Monitors (1977)

11. The Bizarros - Ice Age (1977)

12. Wreckless Eric - Whole Wide World (1977)

13. The Damned - See Her Tonite (1977)

14. John Byrd Band With Alex Chilton - Friend At Very Good Time (1977)

15. Alternative TV - Love Lies Limp (1977)

16. Cheap Trick - He's a Whore (1977)

17. Dennis Wilson - Dreamer (1977)

18. Fleetwood Mac - Go Your Own Way (1977)

19. The Saints - Demolition Girl (1977)

20. The Only Ones - Lovers of Today (1977)

21. The Adverts - Gary Gilmore's Eyes (1977)

22. Eddie & The Hot Rods - Do Anything You Wanna Do (1977)

23. Grant Hart - Is The Sky The Limit? (2013)

“Is The Sky The Limit?” RIP Grant Hart

”Ambitiøst og fascinerende. Konceptalbum har altid irriteret mig. Grant Harts dobbelt-lp har dog fået mig til at redefinere min modvilje. I al fald for en stund. ’The Argument’ bygger dels på et ikke offentliggjort manuskript af afdøde William S. Burroughs, der havde omskrevet den engelske 1600-tals digter John Miltons ’Paradise Lost’ til et teaterstykke og kaldt det ’Lost Paradise’. Dels på syndefaldsmyten og Satans fald fra himlen. Buddy Holly, The Beatles, David Bowie, Bob Dylan og Grant Hart i et smukt sammensurium. Frygtindgydende godt.”

- ordene herover, skrev jeg, om Grant Harts dobbeltalbum ’The Argument’, der udkom i 2013. Nu forlyder det, at Grant Hart er gået bort efter længere tids kamp mod cancer.

Her et andet blogindlæg om opsamlingsalbummet ’Oeuvrevue’, der udkom på CD i 2010.

”Da Minneapolis-trioen Hüsker Dü gik hvert til sit i 1987, var trommeslageren Grant Hart slemt afhængig af heroin. At kalde ham et vrag er nok at gå for langt, men det overraskede ikke desto mindre mange, at han i foråret 1988 udsendte solo-ep’en ’2541’, som den første af de gamle Hüsker Dü-medlemmer. I 1989 kom albummet ’Intolerance’, der ikke kunne undgå at blive sammenlignet med Bob Mould’s debut fra samme år. Allerede mens Hüsker Dü eksisterede, havde publikum delt sig i to lejre, én der dyrkede Harts sangskrivning og en anden, som holdt på Moulds. Selvom Mould på længere sigt fik mere vind i sejlene, må man sige at rivaliseringen med en kammeratlig vending endte lige. Måske med et lille plus til Hart.

Sidste efterår kom ’Oeuvrevue’, hvorpå Hart har samlet en række singler, b-sider, et fåtal liveindspilninger og nogle optagelser fra forskellige radiostudier. Udgivelsen dækker fortrinsvis årene 1988-1995, men der også blevet plads til et par afstikkere frem i tiden. Desværre kan Grant Hart ikke huske særligt meget om de enkelte numre. Årstal og indspilningssteder er slet ikke opført i covernoterne. Hart håber tværtimod på, at inkarnerede fans ligger inde med oplysningerne. Det er ikke så vanskeligt som det lyder. Flere af sangene er indspillet med bandet Nova Mob. Det bandnavn, som Hart gemte sig under og som lavede to fornemme plader plus det løse i første halvdel af halvfemserne, og som gik i opløsning, da han og bassisten Tom Merkl gik fra hinanden.

Grant Hart har altid haft tæft for den gode popsang og det fornægter sig ikke på de seksten sange, der udgør ’Oeuvrevue’. En akustisk folkversion af misbrugssangen ’The Main’ fra ’Intolerance’ åbner albummet, for at gå lige over i et cover af Arthur Lee’s anti-drug-nummer ’Signed D.C.’. Tonen syntes lagt. Derpå følger et par Nova Mob-singler, hvor især b-siderne, en beskidt liveudgave af Willie Dixon’s ’I Just Want To Make Love To You’ og en besnærende ’Masters Of War’ af Bob Dylan, rager i vejret. Det gamle trick fra Hüsker Dü-tiden med brede baner af fuzz-guitar, er der til overmål i den glemte perle ’Little Miss Information’. Hart viser også andre og mere traditionelle sider af sig selv i ’Ballad #19’ og ’Khalid’, der med vidtsvævende rumklang, nærmest lyder som de er indspillet på en fire-spors båndoptager.”

Shoot From The Hip #1977 (igen) i Mod Strømmen

Fælles for singlerne herover er, at de var større eller mindre hits i 1977. Et par stykker af numrene blev vist allerede udgivet i 1976. Men det hænger jeg mig ikke så tungt i nu og her. I morgen kan det være, at piben får en anden lyd. Der er vi nemlig endelig klar med anden del af musikåret 1977. Udsendelsen var oprindelig programsat til begyndelsen af august, men vi måtte aflyse på grund af en uforudset hændelse.

Dele af forskræppet fra d. 8. august

”By popular demand og fordi et kært redaktionsmedlem ikke mente, at vi nåede omkring året 1977 i den udsendelse, som vi sendte i slutningen af april, laver vi en to’er. I år er mange plader fra 1967 blevet fejret. Halvtreds år og alt dét der. For mit eget vedkommende, må jeg ærligt indrømme, at 1977 har været mere vedkommende. Der er flere album fra dét år, som rangerer blandt mine favoritter, end fra the year of summer of love. Det har mest af alt, nok noget med min alder at gøre.

Her en bid af introduktionen til det første program og hvilke sange vi nåede at spille.

1977 var et år med et magnifikt udvalg af musik. Indenfor årets første måneder udkom ‘Rumours’ med Fleetwood Mac, der har solgt mere end 45 millioner eksemplarer på verdensplan. Do-it-yourself debuten ’Spiral Scratch’ med Buzzcocks, der kostede 500 £ at lave. Guitarrock-albummet ’Marquee Moon’ med Television, der blev kaldt ”a new dawn in rock music". Og forleden var det fyrre år siden, at den første af Iggy Pops to plader fra 1977 udkom. På ’The Idiot’ bevægede Osterberg sig væk fra det hårdtslående Stooges-udtryk og ind mod et nyt og mere introspektivt og selvreflekterende univers. Jeg skal heller ikke glemme alle de fantastiske debutsingler dét Herrens gode år bød på.”

1. The Clash - 1977 (1977)

2. The Weirdos - Destroy All Music (1977)

3. The Jam - In The City (1977)

4. Wire - Ex Lion Tamer (1977)

5. Richard Hell & The Voidoids - Blank Generation (1977)

6. Johnny Thunders & The Heartbreakers - Born To Lose (1977)

7. Television - Venus (1977)

8. Bob Marley & The Wailers - Turn Your Lights Down Low (1977)

9. Curtis Mayfield - Doo Doo Wap Is Strong In Here (1977)

10. The Congos - Fisherman (1977)

11. Donna Summer - I Feel Love (1977)

12. Question Mark - Scram Out (1977)

13. Gil Scott-Heron & Brian Jackson ‎- Racetrack In France (1977)

14. Suicide - Cheree (1977)

15. The Sex Pistols - Pretty Vacant (1977)

16. Ramones - Here Today, Gone Tomorrow (1977)

17. Wayne County & The Electric Chairs - Fuck Off (1977)

18. The Real Kids - Raggae Raggae (1977)

19. Ian Dury - Sex & Drugs & Rock & Roll (1977)

20. The Beach Boys - Johnny Carson (1977)

21. Rod Stewart - You're in My Heart (The Final Acclaim) (demo) (1977)

22. Althia & Donna - Uptown Top Ranking (1977)

23. C.V. Jørgensen - Hamburger Sally (1977)

24. David Bowie - Heroes (1977)

Hør den første 1977-udsendelse herunder.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. september, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Vi er nogle, der skal til Lee ’Scratch’ Perry og Mad Professsor, mens andre må nøjes med The Black Angels...

Skal jeg virkelig helt tilbage til Dee Dee Ramone, for at finde den seneste gang jeg besøgte spillestedet Rust? Det var i al fald mit første indfald, da jeg ville sjusse mig frem til et svar. Jeg fremmaner hastigt koncerter fra slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Blandt andet Camper Van Beethoven og Psyched Up Janis debutshow. Med de senere år går det knapt så gelinde. Okay, jeg var på Rust, da The Breakers skrev kontrakt med Little Stevens pladeselskab, Wicked Cool Records. Den aften spillede Lorenzo Woodrose i øvrigt et glimrende cover af Dylans ’Masters Of War’. Men nu er vi altså tilbage i juni 2008. Har jeg virkelig ikke været der siden?

Nevertheless, jeg tager turen til Nørrebro igen i morgen aften for at høre dub- og reggaelegenderne Lee ’Scratch’ Perry og Mad Professsor. Jeg har for resten intet at udsætte på The Black Angels, der spiller i Pumpehuset på samme tid. Bandets plade fra i år, ’Death Song’, er faktisk skidegod. Begge koncerter er for øvrigt udsolgt.

Ny vært og nyt program på Christianshavns Kanal

I aften, kl. 22.30, har Christianshavns Kanal premiere på en ny udsendelse. Ny og ny er måske så meget sagt, fordi vært Sandy Wilson tidligere har sendt, ’The Cold War Happy Hour’, som programmet hedder, på KChung Radio, Chinatown, downtown Los Angeles. Wilson flyttede til København for nogle måneder eller tre siden. Han arbejder med film og video og skriver manuskripter. Tidligere har han været tilknyttet pladeselskabet Light In The Attic, hvor han blandt andet var med i hele processen omkring genudgivelserne af Lee Hazlewood. Wilson var også en del af holdet bag ’Dig!’, dokumentarfilmen om The Dandy Warhols og The Brian Jonestown Massacre. Ligesom han har tætte forbindelser til The Black Angles. For bare at nævne et lille udsnit af Sandy Wilsons curriculum vitae.

Stil ind i aften, kl. 22.30, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Her ‘The all Danish episode of The Cold War Happy Hour’, som blev lagt ud på Mixcloud for henved tre uger siden.

Parliament-Funkadelic

The Monoliths. Playliste 7. september 2017

1. The Monoliths - Horse (2017)

2. BÊNNÍ - More Than Man (Machine Supreme)(2017)

3. Easter Monkeys - Cheap Heroin (1982)

4. The Beastie Boys - White Shadow (live) (1983)

5. Feedtime - Ha Ha (1985)

6. The Monoliths - Feeling Geography (2017)

7. FNU Clone Inc. - Ghost Baby, Ghost (2016)

8. Jan Toftlund - Jeg Er Bums (1973)

9. Urochromes - Night Bully (2017)

10. ? - Snap Ind/Ud (demo) (2017)

11. Skiftande Enheter - 800 Spänn (2017)

12. The Monoliths - Song For Your Daughter (2017)

13. Drool - BLM (demo) (2016)

14. Charles Mingus - Boogie Stop Shuffle (1959)

15. Grong Grong - Grong Grong (1983)

16. Oddio Gasser - Sausage Menace (2008)

17. The Monoliths - National Anthem (2017)

"Woodstock, Isle of Wight and Watkins Glen - those were the big three for us"

Det er Rick Danko fra The Band, der har udtalt ovenstående. For at gøre en længere og tør historie kort, så hørte jeg forleden The Bands ‘Live At Watkins Glen’, som Capitol Records udgav i 1995. Et album, som The Band ikke selv havde noget med at gøre. Undervejs slog det mig, at jeg stort set intet kender til Watkins Glens eller som rockfestivalen rettelig hed ’Summer Jam At Watkins Glen’.

En-dags festivalen fandt sted, d. 28. juli 1973, på en racerbane uden for Watkins Glen, upstate New York. Udover The Band var The Grateful Dead og Allman Brotherts Band på plakaten. Publikumssøgningen var enorm, så allerede aftenen før var tusindvis af mennesker mødt frem. Hvilket bevirkede, at orkestrenes lydprøver nærmest udviklede sig til små koncerter. Det er senere blev anslået, at omkring 600.000 var til stede på selve dagen. Der var trafikkaos uden lige. Hvis man kender fotografierne fra Woodstock, hvor der var ca. 450.000 personer, så ved man formentlig, hvordan det har set ud. Biler overalt. Vejkanter og grøfter var fyldt op. Flere måtte efterlade deres køretøjer 12-13 kilometer fra racerbanen og gå ind til festivalen.

Herunder er der mange, mange flere fotografier fra ’Summer Jam At Watkins Glen’

The Trevor Chest CS

Jeg kan ikke just påstå, at jeg opsøger elektronisk musik. Min bevågenhed er som regel andre steder. Ikke desto mindre, har ’The Trevor Chest CS’ taget fusen på mig. Umiddelbart kan jeg ikke begrunde, hvad det er der har ramt mig. Jeg aner det ikke. Og så alligevel, kassettebåndet er udgivet på det australske pladeselskab Paradise Daily Records, hvis udgivelser jeg tjekker fra tid til anden. Og selvom, at jeg har en fornemmelse af, at musikken er en smule bedaget. At den med andre ord, hører en anden tid til, hvis man ved mere om elektronisk musik, end jeg gør. At jeg måske er ti, hvis ikke tyve år bagud. Ja, så, har jeg virkelig hørt de fire kompositioner kassettebåndet indeholder, mange gange henover de seneste måneder. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også et væsentlig plus, at det er trommeslageren fra Total Control, James Vinciguerra, der gemmer sig bag kunstnernavnet Trevor….

The Monoliths i Mod Strømmen

The Monoliths debutplade har været endnu længere undervejs end ’God Hates Young People’ med 0%, der var omdrejningspunktet for udsendelsen i sidste uge. I januar 2013 udsendte fuzz-punk trioen kassetten 'National Anthems', der senere på året blev fulgt op af 7”eren, ’Kevin’ og ’Pay Your Rent’ på a-siden og ’Big Dog’ på b-siden. Et kig i arkiverne viser, at ’Big Dog’ har været i en form for rotation i Mod Strømmen, hvis vi altså overhovedet gad beskæftige os med det begreb. Sangen er måske den mest spillede indenfor de seneste fire år.

I slutningen af august kom The Monoliths debut-LP endelig. Som med 0% er det Aarhus-selskabet  Mastermind Records, der står bag. I pressematerialet hedder det blandt andet:

“The Monoliths are the sound of teeth chewing on gravel - a relentless and unwavering grinding machine spitting out noisy punk roars in your face, mouthful after mouthful.

On their self-titled album debut James Deen Dragon, P. Lizzard and Colonel Dickhead are bolder than ever digging into doom inspired heaviness, chaotic and full throttle noisiness and brash, melodic 80’s punk.”

På torsdag, d. 7. september, kommer The Monolits på besøg i Mod Strømmen. Det var gruppen også i september 2014. Her følger playlisten fra hin aften.

1. The Monoliths - Pigeon (2014)

2. Axemen - Womin Of Love (1986)

3. The Monoliths - Bartholomæus (demo) (2014)

4. T.S.O.L - You Don’t Have To Die (1980)

5. Gargoyle - Idiotmight (1994)

6. FNU Ronnies - Watchful Eye (2008)

7. Camper Van Beethoven - Take The Skinheads Bowling (1985)

8. Angor Wrack - Guillotinemotorvej (2014)

9. Überkrøppling - Kroppen (2011)

10. Isengard - In The Halls And Chambers Of Stardust The Crystallic Heavens Open (1994/2006)

11. Naked Prey - The Story Never Ends (1984)

12. Voxpop - Destruction Unit (live) (1980)

13. The Scientists - Set It On Fire (1986)

14. Drunks With Guns - Punched In The Head (1987)

15. Flipper - Sacrifice (1982)

16. Lié - Seams (2014)

17. Mudhoney - If I Think (1989)

18. Rusted Shut - Jesus Christ Inca (2004)

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

“I didn’t really care for the Stones musically, that wasn’t my type of music.”

L.A. Weekly bragte i torsdags en længere artikel om, hvordan især Mick Jagger, men også Keith Richards arbejdede med at finpudse ’Exile On Main St’ i Sunset Sound i Los Angeles fra december 1971 og nærmest frem til udgivelsen i maj 1972. Ifølge flere af de adspurgte, blandt andet en korsangerinde og Al Perkins fra The Flying Burrito Brothers, var der ikke kun tale om finpudsning af det materiale, som Stones havde indspillet i Villa Nellcôte i Sydfrankrig. ’Exile On Main St.’ ville ganske enkelt ikke have været ’Exile On Main St.’, hvis ikke det havde været for tiden i Sunset Sound.

Læs videre herunder

0%. Playliste 31. august 2017

1. 0% - Pants On Fire (2017)

2. Superchunk - It's So Hard To Fall In Love (1991)

3. Jean Paul Sartre Experience - Flex (1986)

4. Look Blue Go Purple - Cactus Cat (1986)

5. The Terminals - No (1990)

6. 0% - Colours (2017)

7. Yahowa - Opiate Sunday (2016)

8. P.J. Bonneman - Mig Og Henriette (2017)

9. Lester Parsen - I See Worlds On Fire (2015)

10. 0% - Children Of The Stones (demo) (2017)

11. 0% - I Can Never Be Important To Anyone(demo) (2017)

12. Laffing Gas - Don't Ask Me (2016)

13. Laffing Gas - Attitude (2016)

14. Fine Young Casuals – II (2016)

15. Dog - You Suck (2016)

16. The Cowboys - I Feel Therefor I Am (2016)

17. Chud - Walking Clouds (2016)

18. Chud - In The Meadow (2016)

19. Bugg - Lame (2016)

20. Gel - Sleep All Day (2016)

21. Lull - Feeling (2016)

22. The Gun Club - Mother Of Earth (1982)

23. Anne Nordlin - You Can't Put Your Arms Around A Memory (demo) (2016)

24. 0% - God Hates Young People (2017)

25. 0% - Portland Town (2017)

Herunder finder man temaprogrammet om Flying Nun Records, som vi taler om i udsendelsen