Seperate sider

mandag den 18. december 2006

Loco Jul

Her følger et opråb til alle jer, der her i uge 51, skal ud for at høre musik. Gå ikke glip af dette arrangement:


MUSKETER FESTIVAL 2006 i ZUM BIERGARTEN - TIRSDAG, ONSDAG, TORSDAG 19. – 21. DECEMBER - KL. 22, ENTRÉ 50 KR.

"Kraftcenteret i dansk jazz, Kresten Osgood, er sammen med sit band ’Og Hvad er Klokken’ og Jazz Club Loco ophavsmændene til en lille, obsternasig tre-afteners-festival med musikalske musketerer på tværs af generationer og med en uhørt mangfoldighed af musikalsk bagage.

”De medvirkende er alle folk som jeg opfatter som moderne musketerer. Bevæbnet med musik, forsvarer de os mod ligegyldighed, middelmådighed og selvtilstrækkelighed, tre af menneskets mindre flatterende egenskaber som bliver dyrket i dagens Danmark. Denne festival har til formål at hylde de musketerer, gamle som unge, som har viet deres liv til at sprede kærlighed og groove til det danske folk. Vi vil synge og spille på livet løs. Ikke i protest, men i kærlighedens navn.Et budskab der transcenderer genrer, karrierer og alder.” - Kresten Osgood.

Optrædende: Kasper Tranberg / Jonas Struck / Gisli / Emil de Waal / Per Kristensen /Prins Nitram / Jeppe Skjold / Je m’appelle Mads / Bounty Niller / Sture Ericsson / Mark Solborg / TS Høeg / Peter Danstrup / Søren Kjærgaard /Anders Holst / Mads Mouritz / Torben Steno / Johan Olsen / Bill Gross /Nanna Lüders / Anders Banke / Frida Asmussen / Søren Siegumfeldt / Niclas Knudsen / Jon Meinild / Niels Præstholm / Rune Funch / Søren Eriksen m.fl. & the band: Og hvad er klokken: Jesper Løvdal – Thomas Vang – Kresten Osgood"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar