West

Lucinda Williams har netop sendt et nyt album ’West’ på gaden. I stedet for at denne skrivekugle skal have besvær med, at diagnosticere Williams sindsstilstand, under udarbejdelsen af pladen, kan man hoppe forbi hendes pladeselskab Lost Highway, for at høre pladen selv.

Eller også kan man tage Lucinda Williams egne ord om tilblivelsen af sangene for gode varer: “The songs deal with a chapter in my life and they definitely tell a story, It’s probably been the most prolific time in my life as a writer. I’d been through so many changes -- my mother’s death and a very tumultuous relationship that ended badly-- so obviously there’s a lot of pain and struggling, but it ends with a look towards the future.”

Lucinda Williams blev født 26. januar, 1953, i Lake Charles, Louisiana. Hendes far, Miller Williams, var litteraturprofessor, med nogle digtsamlinger i bagagen, samtidig var han vild med Delta Blues og Hank Williams. Familien flyttede rundt efter farens arbejde, så som barn nåde Lucinda Williams, at bo i Louisiana, Mississippi, Georgia, Arkansas, Mexico City og Santiago i Chile.

Undervejs opdagede hun folkmusikken. Et af hendes første idoler var Joan Baez, men det var dog først efter at have hørt Dylans ’Highway 61 Revisited’, at hun begyndte at lave skitser til eget materiale. I og med at hun voksede op i et collegemiljø, var det også svært ikke at undgå, at navne som Leonard Cohen og Joni Mitchell kom til. I 1969 blev hun smidt ud fra high school, fordi hun nægtede at sværge den såkaldte Pledge of Allegiance ed, der i bund og grund handler om troskab og loyalitet overfor fædrelandet. Det næste års tid brugte hun på at læse sig igennem en liste af bøger, som hendes far havde affattet.

’West’ er produceret af Hal Willner, der for mange står som opfinder af det moderne tributealbum. For eksempelets skyld er her nævnt, ’Stay Awake: Interpretations of Vintage Disney Films’ og ’September Songs: The Music of Kurt Weill’. Yderligere medvirker guitaristerne Bill Frisell og Doug Pettibone, på violin hører man Jenny Scheinman, mens bassisten fra Dylan’s band Tony Garnier og trommeslageren Jim Keltner udgør rytmesektionen.