Brandes Anno 1950

Flytterod. Gamle bøger dukker op. Deriblandt ‘Folk jeg skal kende’ med undertitlen ‘Håndbog for ungdommen’ (Gyldendal 1950). Et opslagsværk, der indeholder 237 levnedsskildringer, samt ca. 1500 korte biografier over betydelige personligheder.

Her er hvad ungdommen skulle vide om Georg Brandes i 1950.

“Brandes, Georg (1842-1927), berømt dansk litteraturhistoriker.

B. tilhørte en jødisk familie; faderen var grosserer og ret velstående, og det var meningen, at han skulle være jurist. Han interesserede sig imidlertid mere for litteratur og læste i stedet til magister. I sin ungdom holdt han mest af at læse Kierkegaard og J.L. Heiberg, og russeren Lermontovs “Vor tids helt” var hans yndlingsroman.

1870-71 var han på en stor rejse til England, Frankrig og Italien, og her lærte han særlig af fransk litteratur og franske kritikere. Under ophold i Tyskland på vejen hjem traf han Henrik Ibsen, der sendte ham til Danmark med ordene “Ærg De de danske, så skal jeg ærgre nordmændene”.

Og B, kom virkelig til at ærgre danskerne. Ved sin hjemkomst holdt han en række forelæsninger på universitetet om den europæiske litteratur i det 19. århundrede.

B. talte om engelsk, tysk og fransk litteratur, men kom ofte med angreb på det stillestående, selvglade Danmark, hvis litteratur var 50 år bag efter de andre europæiske landes; dette fremkaldte en ny dansk digtning, og en mængde digtere blev påvirket af B, som snart blev den mest omstridte person i Danmark, forgudet af nogle, forhadt af andre.

Dette bevirkede, at han ikke blev udnævnt til professor i litteratur, skønt han var den bedst egnede, han blev imidlertid hjulpet af private, så han kunne fortsætte sin virksomhed.

B. skrev bl.a. bøger om store mænd som Shakespeare, Goethe, Voltaire, Cæsar og Michelangelo; flere af dem blev oversat til fremmede sprog og gjorde hans navn kendt over hele Europa.

I sin ungdom havde B. været meget folkeligt interesseret; men efterhånden trak han sig tilbage, fordi han var skuffet over folks smålighed, og da han døde, var han en ensom mand. Hans indflydelse gør sig dog stadig gældende.”