Med ’Westend’ skriver de sig ind i en tradition af skildringer af bydelen. Berlingske Tidende mener, at bogen er ”Et hæsblæsende nutidsportræt af København V”. Jyllands-Posten følger trop "Den egentlige hovedperson er jo Vesterbro, så kulørt, råt og hårdt autentisk". Her på redaktionen husker vi tidligere beskrivelser af København, hvor Vesterbro er beskrevet, som et diabolsk skyggerige af åndsfattige ting og menneskelig bluff. Et sted hvor dag og nat går i et i et forlorent neonrum. I Henrik Pontoppidans ”De Dødes Rige” (1913-16) er byen, ja, De Dødes Rige:
”Men dette travle Mylr paa Fortovene, disse lange Rækker af Sporvogne, der suste af sted som hele Jernbanetog med svovlblaa Gnister under Hjulene, denne Sværm af Køremaskiner, der fløj snurrende ud og ind mellem hinanden som rødøjede Kæmpebiller, denne Larm af Tudehorn og Klemten af Klokker som paa en Markedsplads - var det virkelig København? Alle Husene var illuminerede. Over Taget af en bygning paa den anden Side af Gaden stod der med luende Bogstaver: ”Whisky er den bedste Drik” Og se dér! Endnu højere oppe blev der som af en usynlig Haand skrevet henover Himlen med Ildskrift: ”Søholms Kaffe er den billigste”. ”Dette er jo Helvede”.
Vesterbro og København er hos andre forfattere begejstring for fulde gardiner. I Emil Bønnelyckes digtsamling ”Asfaltens Sange” (1918) giver han dette skilderi af Rådhuspladsen, der hvad angår postregistrering også er København V:
”Jeg lovpriser i ekstatisk Vanvid dette Centrum for København, Raadhuspladsen, en Højsommerdag i Juli, hvor Hotellernes Markiser råber festligt hvide i Solen, hvor den kære Asfalt er blank af Trafik, Luften ceylonblaa, og Pigerne hvide fra Sko til Skærmhatten. Elskelige, elskelige. Raadhustaarnet glimter gyldent, Sporvognene vaager overfyldte over Trafikkens Skønhed, Travlhedens Helligdom. Cyklerne, o Cyklerne synger, ringer, melodisk, yndefuldt og fint. Dagen kimer sin Larm sødt ind i mit Øre, Sommerdagen, Farverne Livet.”’Westend’ placerer sig ventelig mest op ad Bønnelycke, men som byfortællinger flest må man, som en af romanfigurerne, den oplevelsessyge og Vesterbro-berusede tilflytter fra en mellemstor købstad, bide i det sure æble. Sine steder er Bernt og Matthews Vesterbro tæt på det bybillede, som Sven Holm symbolsk opruller i ’Min Elskede” (1968), hvor København er lig at regne med Kødbyen og dens svin. En lokalitet, hvor der kun er utopiske muligheder for at udvikle sig i mere altruistisk retning. Andre steder i romanen emmer Vesterbro af provins som hos Turéll.
Nu når alt det er sagt, er ’Westend’ med en gammeldags genrebetegnelse en kollektivroman. I dag kalder man det med reference til film ”en Robert Altman lignende stil” eller ”ligesom Pulp Fiction”. Med andre ord, har bogen tre hovedpersoner, narkostrisseren Konstantin, tilflytteren David og let it loose gambleren Knüt. Hver enkelt af disses røverhistorie og fortælling bliver så flettet sammen i og omkring gaden Westend. Vi skal ikke blotte mere her.
Hvad kan lytterne forvente musikalsk? Kapiteloverskrifterne er en blanding af sang- bog- og filmtitler, strofer, tekststeder, omskrivninger af samme, plus meget andet. Ikke at det sporenstregs peger på, hvilken musik de to forfattere vil spille i programmet, men her kommer alligevel et udvalg af titlerne; ”Kun For Forrykte”, ”If You Want To Ride, Ride The White Pony”, ”Rejse Til Nattens Ende”, ”Fodboldenglen”, ”Femme Fatale”, ”Ensomhedens Gade Nr. 9”, ”En Nat Bliver Det Sommer”, ”I Am Sailing”, ”In Cold Blood”, ”Trainspotting” etc. Hertil kommer et utal af andre henvisninger, som denne skribent ikke er bekendt med.
Til slut blot en opfordring til at lytte med torsdag d. 17. maj kl. 18.00. Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar