Coverhoof

Den ene af denne sides bidragsydere, har længe kredset om San Francisco bandet Deerhoof, uden helt at nå ind til kernen af gruppens støjende ekspressionisme og indsmigrende melodilinier. Den anden, og for tiden i denne sammenhæng uvirksomme distributør, har længe været forgabt. Derfra er der vist ingen vej tilbage.

Det er efterhånden blevet til en del 7”’er og album, ovenpå at bandet begyndte som et makkerskab mellem guitarist/bassist Rob Fisk og trommeslager Greg Saunier i 1994. I 1996 kom den japanske sangerinde Satomi Matsuzaki til. I covernoterne til debutpladen fra 1997, definerede trioen sig selv i overensstemmelsen med albummets titel The Man (bas/guitar), The King (trommer), The Girl (vokal). Siden da er medlemmerne stået offentligt frem. Fisk forlod Deerhoof i 1999, kort tid efter blev guitaristen John Dieterich hyret. Selvom, der senere hen har været nye participanter indover, er det Saunier, Matsuzaki og Dieterich, der kendetegner Deerhoof i dag.

Ligesom gruppen har eksperimenteret med moderne popmusik, har det også afsøgt nye medier. I 2004 kom livealbummet ’Bibidi Babidi Boo’, som gratis download på bandets pladeselskab Kill Rock Stars hjemmeside. Samme sted, finder man også en række covernumre af Deerhoof’s materiale. Deriblandt en temmelig udsyret udgave af ’Eagle Rockers’ af den nye Wilco guitarist Nels Cline.

Når vi nu er på nettet, er det også muligt, at høre en podcast fra MP3.com, hvor Deerhoof tager nogle favoritplader under behandling. Det være sig, Miles Davis´ 'Live at the Fillmore East, March 7, 1970: It's About Time', Marc Ribot's 'Requiem for What's His Name', Dilute's ' The Gypsi Valentine Curve', og minsandten om ikke også Michael Bolton's 'My Secret Passion: The Arias', får nogle pæne ord med på vej ned af blindgyden.