Seperate sider

mandag den 27. august 2007

500 konfuse følelser på Melodika

Nu skal vi se frem mod nogle af de navne, som radioprogrammet Mod Strømmen får på besøg i løbet af efteråret. Sagen er nemlig den, at både 500 Feelings, der kommer forbi d. 27. september, og Konfus, d. 11. oktober, begge har en forbindelse til Olesen-Olesens pladeselskab Melodika.

Den ene halvdel af 500 Fellings, Nils Lassen, den anden er Sisse Selina, har sammen med Bo hr. Hansen en ny plade på trapperne hos Melodika. Den får titlen ’Hvem er jeg?’, og står til udgivelse d. 5. november. D’herrer har bl.a. tidligere arbejdet sammen om ’De Skrigende Halse’, ligesom de som duo udgav albummet ’Idiot’ i 2002.

Konfus har allerede udgivet dets roste debut på Melodika. I denne tid gælder det så den anden radiosingle ’Sød, Døsig Sommerdag’, der forhåbentlig kan være med til at rette lidt op på den regnvejrstunge sensommerhimmel.


P.S. 1. oktober udkommer Olesen-Olesens dobbeltalbum ’Kain og Abel’

Ingen kommentarer:

Send en kommentar