Svend Povlsen

26. februar 1658 indgik Danmark den hårde og siden hen forkætrede Roskildefred, hvor hele det daværende Østdanmark, bestående af Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm blev afstået til svenskerne. Det er altså 350 år siden i dag. De fleste af os kender forfatteren og amanuensis ved Det Kgl. Bibliotek Carit Etlars nationalromantiske drengebogshelt Svend Giønge og hans kække venners driven gæk med fjenden under svenskekrigene i 1600-tallet. Romanfigurerne lader vi hvile i fred. I stedet går vi til nogle af kilderne om Svend Povlsen, der i en svensk indberetning fra 1657 blev kaldt ”den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel”.

Efter Roskildefreden tog Svend Povlsen fra Skåne til Sjælland, hvor han blev modtaget af den belejrede konge i København. I august 1658 fik han det kongebrev, der beredte hans vej som partisanleder. Kongen tilskyndede bønderne til at virke sammen med og støtte Svend Povlsen i kampen mod fjenden: ”Thi bede vi alle og enhver, som Fjenden Afbræk gøre vil, af al Magt hannem behjælpelig at være udi alt, hvad han eders Tjeneste kan behøve, og hvorvel Fjenden al Skade og Nakdel kan tilføjes”.

Det næste halve år, skabte han død og pine, blandt de svenske belejringstropper i et område fra Køge i nord til Vordingborg i syd. Det Kgl. Bibliotek har et håndskrift, som man formoder er Svend Povlsen egen nedskrivning af forløbet. Fra egnen omkring Køge fik Povlsen ret hurtigt samlet en styrke på ca. tyve mand. Den blev efterhånden forøget til 56 mand, hvis største opgave var at lokalisere svenskerne og slå hurtigt til.

Hold fast, her kommer en bloddryppende del af beretningen: ”Drog så Til Snesere Præstegård. Der skød vi en Regimentskvartermester og 3 ryttere, og i Torp skød vi 8 ryttere ihjel … Så fik vi Kundskab, at der kommet Parti 100 Mand starkt, hvorfor vi gjorde os rede til at tage imod dem, hvor de straks fægtede med Hælene. 46 gjorde vi kaput af Rytterne, en Løjtnant, en Kvartermester og 2 Korporaler. Der de Ryttere i Præstø og Vordingborg og de andre Byer hørte, at vi så dominerede, retirerede de tilsammen og drog til Næstved.”

Snaphanerne slog under Svend Povlsens ledelse godt og vel 200 fjender ihjel, hvilket satte de svenske styrker i alarmberedskab. Forfulgt af et større svensk regiment måtte partisanerne søge skjul på den lille ø Nyord, nordøst for Møn. Herfra lykkedes det Svend Povlsen at flygte til København, hvor han under Stormen på byen i 1659 havde kommandoen over et halvhundrede mand, der skulle beskytte Nørrevold. Det forlyder, at der blev dræbt næsten 200 svenskerne i forsøget på at indtage volden, mens kun fem af Povlsens mænd måtte lade livet.