”Det er sket med hjerte og smerte. Som rimende vers-komponenter. Det er omtrent vedtaget. Af de nordiske lyrikere paa deres stævne, den nordiske lyrikuge paa Hindsgavl ved Lillebælt.
Omtrent vedtaget, for Halfdan Rasmussen, lyrikkens dr. Jekyll og Mr. Hyde, dobbeltmennesket, der paa den ene side er en dyster alvorsmand, paa den anden side hul-i-hovedet-digteren, vil ikke være med til at undsige tradition - og altsaa regelmæssig rytme og rim - til fordel for modernismen, dens ustrofiske vers og forsøg paa ny udtryksmåder.
En litterær-kritiker bemærkede, at for at blive modernist, maatte man bestræbe sig paa at faa en ny sjæl. Hvorefter Halfdan bemærkede lidt sørgmodigt: - Kan nogen sige mig, hvordan jeg skal faa en ny sjæl? Det var der ikke.
Man kunne høre en naal lægge sig til hvile paa det fodtykke gulvtæppe, da Halfdan Rasmussen sendte spørgsmålet ud i rummet, hvor det blev hængende mellem prismekronerne og stukloftet.
Men ellers var der enighed om dødsdommen over hjerte-smerte, lige fra Klaus Rifbjerg, den vrede unge mand, moralisten Thorkild Bjørnvig, den æteriske Ivan Malinosky til det norske universalgeni, lyrikeren og skuespilleren Claes Gill.
Johs. V. Jensen maa have smilet i sit parnas under og ikke mindst efter diskussionen, da lyriker-ugens deltagere satte sig til det veldækkede bord: Det er netop 50 aar siden, han skrev sit kendte, ustrofede og urimede - og altsaa modernistiske digt, som begynder: - Der staar fire blomstrende stykker smørrebrød foran dig….”
- sakset fra et nummer af Billed-Bladet fra juni 1960, der siden har været at finde som dobbeltopslag i ’Dansk Litteraturs Historie. 1960-2000’, under redaktion af Klaus P. Mortensen og May Schack.
Mon Billed-Bladet finder det umagen værd, at sende en reporter til CPH.LITT.08?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar