”His hair was slick and shiny, James Brown
His hair was slick and shiny, James Brown
Now he sports his Afro, he’s thinking Black
Lord oh Lord, I´m proud”
Ordene herover skildrer ikke kun den metamorfose, som soulstjernen James Brown gennemgik i 1960’erne. De står også for den politiske og sociale bevidsthed, der opstod i sorte miljøer i Amerika i samme årti. Tekststykket stammer fra pladen ’Ghetto Reality’, som Folkways Records udsendte i 1969.
Bag albummet gemte sig en musiklærerinde fra Rochester, New York, Nancy Dupree og et hold elever. Dupree ville bryde med den traditionelle musikundervisning, og opfordrede børnene til, at skrive eget materiale om emner de fandt vigtige. Udover nævnte nummer ’James Brown’, som poderne grynter og stønner sig gennem på ægte Brown maner, finder man også en hyldest til ’Docta King’ og julesangen ’What Do I Want’, hvor en pige kundgør "I want a man! A black man! A man like Malcolm, hey hey hey!".
Om ikke andet, så kan man da konkludere, at der er langt fra Rochester, New York til Gitte Hænnings ’Giftes Med Farmand’ og nutidens MGP.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar